FARVEL OG GODDAG: GS1 DENMARK FÅR NY DIREKTØR side 3

Transkript

1 Denmark Husk at opdatere jeres kontaktinformationer! Send en til FARVEL OG GODDAG: GS1 DENMARK FÅR NY DIREKTØR side 3 VÆRDIEN AF INTERN STYRING AF STAMDATA ERFARINGER FRA ØSTRIG side 10 LEVERANDØRER AF STREGKODEUDSTYR side 15 Nr. 1. MARTS 2011

2 PÅ STREGEN MARTS 11 2 Erland Nielsen LEDER AND THE OSCAR GOES TO... Vi er mange udvalgte, men kun få kårede, som den gamle original og kropianist Outzen skulle have sagt til en meget ung Carl Nielsen. At fremhæve de få på bekostning af de mange er således ikke et nyt fænomen, men i dag synes det at være blevet en udbredt fornøjelse at udpege vindere gennem mere eller mindre spektakulære konkurrencer. Når vi vælger de bedste dansere, dem med X-faktor, eller de, der laver blændende gode film, er det eksempler på tidens behov for at skabe ikoner. Men medaljen har en bagside. Det siger sig selv, at der må være tabere, hvor der kåres vindere og at blive udråbt som taber, er ingen spøg. Modsætningen til denne individualisering findes der, hvor man vælger at arbejde ud fra win/win-begrebet. Filosofien er, at forholdet mellem to eller flere parter bliver stærkere, hvis relationen ikke skaber tabere, men kun vindere. Men hvordan hænger det sammen med, at eksistensen af tabere er forudsætningen for, at der kan udpeges vindere? Jo, i en win/win-relation er det tilbagegang eller stagnation, der er taberne eller sagt på en anden måde: Win/winmodellen kan medvirke til at øge lagkagen og dermed skabe mere værdi til fordeling blandt parterne, der således alle bliver vindere. Det lyder enkelt, men... "Intet kommer af sig selv, bortset fra lommeuld," som Storm P. sagde, og at etablere en win/win-relation er slet ikke nemt. Der kan være mange barrierer, spændende fra de psykologiske over de strategiske til de mere praktiske og tekniske. Specielt mht. løsning af praktiske og tekniske problemer kan de mange gode standarder i GS1-værktøjskassen være til stor hjælp. Utallige er de miljøer, hvor parterne gennem tiderne har formået at skabe velfungerende win/ win-miljøer baseret på en intensiv og dualistisk anvendelse af GS1 Standarder. Og der er fortsat mange muligheder for at skabe øget værdi i forsyningskæderne i det danske erhvervsliv. GS1 Denmark har gennem tiderne arbejdet på at understøtte en sådan udvikling og den indsats vil blive intensiveret i de kommende år. Så hvis jeg her på faldrebet skulle uddele Oscars, ville de ubetinget gå til de mange virksomheder, der har forstået, at GS1-værktøjerne er med til at styrke deres forretninger både internt og eksternt som troværdig medspiller over for handelspartnere. Dernæst ville jeg give Oscars til alle de, der gennem tiderne på forskellig vis har hjulpet GS1 Denmarks medlemsvirksomheder til forstå og anvende de unikke GS1 Standarder og services. Og når statuetterne nu er uddelt og tæppet faldet, så er det også ved at være tid til, at jeg takker af og giver depechen videre til Lars Kyed (se interviewet inde i bladet). Tak for mange gode år, tak for et fantastisk samarbejde og venskab med mange dejlige mennesker og tak for de mange virtuelle Oscars, som jeg har fået gennem de mange år i GS1 Denmark. Mange ting vil forandre sig for mig i tiden fremover, men jeg er sikker på, at jeg fortsat og med stor fornøjelse vil studere den måde, hvorpå vi mennesker håndterer det fantastiske liv, som vi har fået. Erland Nielsen CEO, GS1 Denmark Denmark Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen. GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: Artikelredaktør: Signe Poulsen, [email protected]. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, [email protected]. Design & Layout: Uldahl / uldahl.biz Tryk: Litotryk A/S. Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf eller [email protected] GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen, Peter Lørup, Nomeco A/S (formand) Direktør advokat, Niels Jensen, DLF Adm. direktør, Carsten Hänel, KIMS A/S IT-Direktør, Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S IT-Direktør, Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S IT-Direktør, Lars Kyed, SuperGros A/S Markedsdirektør, Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv Direktør, Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S IT-Direktør, Lars Frahm, Coop Danmark Økonomidirektør, Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark, Aps

3 3 MARTS 11 PÅ STREGEN Erland Nielsen siger tak efter 24 år i organisationen. FARVEL OG GODDAG GS1 Denmarks kommende adm. direktør, Lars Kyed. 1. maj får GS1 Denmark ny administrerende direktør. Efter 5 år på direktørposten og 24 år i alt i organisationen, går Erland Nielsen på pension og overdrager ledelsen til Lars Kyed. Der er endnu lidt tid til overdragelsen, men vi får her en forsmag på, hvad Lars Kyed bringer til GS1 Denmark og et tilbageblik på organisationens udvikling de sidste godt 20 år set gennem Erland Nielsens øjne. Når Lars Kyed tiltræder som GS1 Denmarks administrerende direktør til maj, er det kun tredje gang det sker, siden organisationen blev stiftet i Dengang var navnet Dansk Varekode Administration (DVA), senere blev det til EAN Danmark og i 2005 til GS1 Denmark. John Olsen sad ved roret frem til 2006, hvor Erland Nielsen tog over. Dette vidner om den stabilitet, der har præget organisationen. Men stabilitet går hånd i hånd med udvikling i GS1 globalt set og også i GS1 Denmark.

4 PÅ STREGEN MARTS 11 4 GS1 DENMARK INVITERER TIL FARVEL OG GODDAG-RECEPTION DEN 28. APRIL, KL RECEPTIONEN AFHOLDES I GS1S LOKALER PÅ HAMMERSHUSGADE 17, 2100 KØBENHAVN Ø John Olsen - GS1 Denmarks første adm. direkør. Erland, fortæl hvordan du kom ind i GS1 Denmark eller DVA, som det hed dengang. Uha, det var jo i Jeg havde været ansat i FDB i en årrække, men kom til DSK (De Samvirkende Købmænd) ifb. med et EDI-projekt initieret af DSK og PBS. Vi skulle undersøge, om EDI-standarden EDIFACT kunne bruges i dansk dagligvarehandel. Det viste der sig at være god grobund for, så da projektet skulle rigtigt i gang, blev det lagt hos DVA, og jeg blev ansat der af John Olsen. Min første tid handlede altså om at få EDI introduceret og udbredt hos danske virksomheder. Stegkoderne var på plads i dagligvarehandlen på det tidspunkt. I 1994 blev DVA så til EAN Danmark, og vi flyttede til Hammershusgade på Østerbro, hvor vi stadig bor. Dengang var det kun John, mig selv og tre andre medarbejdere. Det var også på den tid, vores arbejdsform med arbejdsgrupper bestående af medlemsvirksomheder blev etableret. I 2006 gik John Olsen så på pension, og jeg skiftede rolle fra Teknisk Direktør til administrerende direktør. Er der noget du gerne vil sige til medlemmerne? Ja, det er der da. Udover det selvfølgelige som er en tak for de oplevelser, jeg har fået gennem mit arbejde i DVA/EAN/ GS1 er det også vigtigt for mig at understrege, at vores medlemmer kan stole på, at vi også er der i fremtiden og vedligeholder integriteten i systemet, altså den unikke identifikation og andre standarder. Vi ved godt, at indførelsen af standarder i en virksomhed i nogle tilfælde kan være en større omgang. Så derfor er det naturligvis vigtigt, at vores medlemmer, så at sige, kan regne med deres investering i et medlemskab af GS1 Denmark. Hammershusgade 17 på Østerbro, hvor GS1 Denmark har resideret siden Er der noget du gerne vil sige til Lars? Ja, det er der: Du må være klar til lidt af et chok, driller Erland og fortsætter: Organisationsverdenen er jo meget forskellig fra den kommercielle, for eksempel mht. beslutningsprocesser og projekthorisonter. Men dette er en af grundene til, at jeg mener, GS1 Denmarks bestyrelse har ramt rigtigt med valget af dig som ny direktør, for du har jo fået en forståelse for dette gennem dit arbejde i GS1s bestyrelse.

5 5 MARTS 11 PÅ STREGEN Erland: Der er ingen tvivl om, at man skal lære at arbejde i en organisation som denne. Specielt hvis man kommer fra virksomheder, hvor der stilles krav om return on investment i løbet af meget kort tid. Hvis man skal kunne arbejde her, er man nødt til at kunne se et godt stykke frem og have is i maven. Lars: Ja. De ting, som GS1 arbejder med, er løsninger, der først får rigtig stor værdi, når mange er med. Så GS1 skal støtte nogle ofte de store til at gå forrest og være tålmodige, og så trække andre med sig. Det har vi set både med EDI, med pallelabelen og med DADAS. Lars Kyed (tv.) og John Olsen (th.) ved fejringen af navneskiftet fra EAN Damark til GS1 Denmark i Nå da! smiler Lars. Jo, jeg er godt klar over, at tingene fungerer anderledes i GS1 Denmark. Og også over at det er nødvendigt at have et andet tidsperspektiv, når man skal sikre, at den løsning, der bliver udviklet det være sig en ny standard eller en ny it-service er langtidsholdbar, ikke bare for nogle få virksomheder, men bredt. Så jeg regner bestemt med, at min anciennitet i GS1 Denmark er en fordel både for mig selv og GS1 Denmark i min opstartsperiode. Erland: Ja, det kan godt være nogle drøje år, indtil tingene begynder at rulle, og man opnår en god kritisk masse. Og det er netop noget, der ikke kunne lade sig gøre, hvis man ikke havde en type organisation som GS1. Lars, du har været engageret i GS1 Denmark i flere år. Men hvordan kom du først i kontakt med organisationen? Det var i 2000 i min tid hos TOMs som medlem af DLF s [red: nu Dagligvareleverandørerne] it-udvalg. Der var vi involverede i starten af DADAS, altså den datapool for varestamdata som GS1 Denmark har lanceret. Det har altid været indlysende for mig, at det er godt at have en organisation som GS1 Denmark. Derfor var jeg også interesseret i at stregkoder, labels og datafangst Selv den lille løsning - kræver omhu i detaljen

6 PÅ STREGEN MARTS 11 6 delspartnere. Man kan tjene mange penge på at få datakvaliteten på plads. Derudover er GS1 s hovedopgave at skabe værdi for medlemmerne. Det er det, vi er her for. Så vi skal udvikle vores medlemspleje og fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til GS1 Standarder. Det er også en fordel for nuværende medlemmer, da der så vil blive flere at udveksle standardiserede data med. Der handles i dag i stigende grad på tværs af sektorer, og det understreger behovet for, at alle virksomheder vælger datastrukturer, der ikke er sektorspecifikke. Hovedbudskabet er, at fundamentet allerede er der: Standarderne er der. Vi skal hjælpe medlemmer og kommende medlemmer fra alle sektorer til at få mest muligt ud at dem. Erland Nielsen (tv.) og Lars Kyed (th.) sidde i GS1 s bestyrelse, da jeg fik muligheden i 2005, mens jeg var hos Coop, og senere i min tid hos Super Gros. Så det er faktisk en del år, jeg har været involveret i GS1. Men DADAS og varestamdataområdet er nok det, som jeg har det største forkendskab til. RFID-brug har dog også været diskuteret meget i handlen, selvom der ikke er sket så meget endnu, så det er også et område, jeg vil følge nært hos GS1. Hvad bringer du med dig til organisationen? Først og fremmest lyst til at fremme anvendelsen af standarder. Ikke fordi standarder er noget i sig selv, men fordi jeg på baggrund af mine erfaringer simpelthen ved, at det er vejen frem. Ikke mindst nu understreget af den globale krise hvor effektivisering, besparelser og automatisering er nøgleord for alle virksomheder. Derudover bringer jeg også en forståelse for, at vedholdenhed er vigtig på standardiseringsområdet at følge projekter til dørs, også selvom det tager 10 år. DADAS er et eksempel på dette, som jeg er overbevist om slår igennem. Mit kendskab til, hvad stregkoder og andre GS1 Standarder bruges til i dagligdagen, er bestemt også en fordel ligeledes at jeg har arbejdet på begge sider af bordet, så at sige, altså både hos handlen og industrien. Så dér er netværket på plads. Så jeg føler mig faktisk ret godt rustet til opgaven og glæder mig til at komme i gang. Kan du allerede nu løfte sløret for, hvad du vil have fokus på, når du tiltræder? Først vil jeg koncentrere mig om at lære organisationen endnu bedre at kende og komme ind i tingene. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at spørgsmålet om at sikre datakvalitet ligger mit hjerte nært. Jeg har jo oplevet vigtigheden af datakvalitet og skullet håndtere konsekvenserne af dårlig datakvalitet i mine tidligere jobs. Det er et område, som GS1 Denmark har haft stort fokus på det sidste 1½ års tid, og det vil jeg helt sikkert fortsætte. At sikre korrekte stamdata er jo grundlæggende, ikke bare for DADAS, men også for helt almindelig brug af stregkoder. Princippet er jo, at det er meget uhensigtsmæssigt at flytte forkerte data rundt mellem systemer og han- Præcis!, indskyder Erland og fortsætter: Det er ikke rocket science. Det handler om at anvende det, der allerede findes, altså bruge numre og mærkning konsekvent og anvende data på en fornuftig måde. Så får medlemmerne endnu mere ud af deres investering. Lars, her på falderebet: Du overtager ligesom jeg gjorde en stabil forretning med gode medarbejdere, gode systemer, en solid økonomi og ikke mindst et stærkt internationalt netværk. Det hele eksisterer, platformen er der, og jeg er meget tryg ved, at du skal føre GS1 videre. Om Lars Kyed Lars er 50 år og kommer fra en stilling som It-direktør i Super Gros A/S (Dagrofakoncernen), der er grossist til dagligvaremarkedet samt kiosk- og conveniencemarkedet. Han har en solid baggrund inden for dagligvarebranchen, og har bl.a. tidligere været Logistikdirektør i Coop A/S og Supply Chain-direktør i TOMs A/S. Lars Kyed er uddannet fra Ingeniørhøjskolen. Han har været medlem af GS1 Denmarks bestyrelse gennem flere år Dansk Varekode Administration (DVA) oprettes 1994 DVA skifter navn til EAN Danmark 2005 EAN Danmark skifter navn til GS1 Denmark

7 7 MARTS 11 PÅ STREGEN DIN GS1-VÆRKTØJSKASSE PÅ NETTET GS1 Denmark tilbyder mere end bare GTINs, GLNer og stregkoder vi tilbyder også hjælp til hverdagens arbejdsopgaver. En hjælp du kan trække på, 24 timer i døgnet: Besøg og få mere ud af jeres medlemskab, fx: GS1-verdenen anvendes mange forkortelser og mærkelige betegnelser besøg og find ud af hvad forkortelserne står for. Beregn kontrolcifferet til et GTIN, GLN eller SSCC online på eller download et program til udregning af kontrolciffer. Hvem ejer dette GTIN? Find virksomhedsinformationerne bag et GTIN, GLN eller SSCC via GEPIR GS1's gule sider på Hvor stor skal stregkoden være? Og hvor bør den placeres? Hvordan laver man en GS1-128 pallelabel? Læs mere på Få svar på typiske spørgsmål om GS1 Systemet, fx stregkoders placering og størrelse, på Brug for en labelprinter? Find leverandører af scanner- og printer-relateret hardware og software på Kom godt i gang med at bruge stregkoder - og find ud af, at de kan bruges til mere end at sige bip! De næste basiskurser i GS1 Systemet afholdes: Onsdag den 23. marts 2011 Onsdag den 1. juni 2011 Læs mere på Denmark Hammershusgade København Ø Tlf Fax [email protected]

8 PÅ STREGEN MARTS 11 8 DAGLIGVARE- LEVERANDØRERNE SÆTTER FOKUS PÅ DATAKVALITET Den 8. februar 2011 inviterede Dagligvareleverandørerne (tidligere DLF) sine medlemmer til møde om DADAS, datapoolen for varestamdata. Hvad bliver fremtiden for DADAS? Det er en kendt sag, at DADAS endnu ikke anvendes af handel og industri i samme omfang, som det er tilfældet med varestamdatapools i nogle andre lande. Det er der flere historiske årsager til, men det er ingen undskyldning for ikke at gøre noget ved sagerne nu, udtaler Niels Jensen, administrerende direktør i Dagligvareleverandørerne, og fortsætter: For der er jo ingen tvivl om, at det er nødvendigt for både leverandører og handel af få styr på varestamdata. Man har på begge sider af bordet vænnet sig til at bruge suboptimale, manuelle løsninger på de problemer, som dårlig datakvalitet medfører i hverdagen. Men dette er er bare ikke en holdbar løsning i fremtiden. Derfor havde Niels Jensen indkaldt til et møde med varestamdata og DADAS som eneste punkter på dagsordenen. Og fremmødet indikerede, at det er et emne med interesse. STATUS HOS HANDLEN På mødet fremlagde handlen (repræsenteret ved Metro Cash & Carry, Super Gros, Reitan og Coop), hvor langt de er kommet med at bruge varestamdata fra DADAS, samt måske mere interessant hvordan de har planlagt at øge anvendelsen og hjælpe leverandørerne videre med DADAS. For eksempel fortalte Christian Elleby fra Metro Cash & Carry, at man her har en plan for, hvilke leverandører man vil have i drift gennem DADAS i Hos Metro har man gennem noget tid gennemgået en omorganisering af sine interne processer for administration af varestamdata, og nu er man klar til at tage imod varestamdata fra flere leverandører via DADAS. Lene Husum fra Super Gros lagde vægt på, at man her trækker data fra DADAS og kun kræver nogle få ekstra informationer indmeldt på et andet skema: Det passer simpelthen ikke, at vi ikke bruger data fra DADAS. Vi trækker de allerfleste informationer ud af DADAS. Men i en overgangsperiode indtil vores SAP-implementering er komplet, har vi en manuel håndtering af de data, der trækkes fra DADAS. Men fra et leverandørsynspunkt gør dette altså ingen forskel vi beder om at få de data, som det er muligt at få, gennem DADAS. Sagen er, at den nuværende funktionalitet i DADAS gør, at det ikke er muligt udelukkende at anvende DADAS ifb. med en vareindmeldelse. For eksempel er der i dag kun felter til at anføre én vejledende udsalgspris, og her er klart behov for at kunne anføre flere fx som det ses af Super Gros supplerende vareoprettelsesskema. Dette arbejder vi på at ændre, kommenterer Søren Barslund, Business Development Manager i GS1 Denmark. VEJEN FREM Som dagens sidste taler præsenterede Søren Barslund den struktur for 2011-indsatsen for at få flere leverandø-

9 9 MARTS 11 PÅ STREGEN rer til at bruge DADAS, som GS1 Denmark har udarbejdet. Hvis vi sammen skal lykkes, kræver det forberedelser og opfølgning både hos handlen og leverandørerne. Det er en proces som GS1 vil strække sig langt for at støtte og koordinere, fastslog Søren Barslund og fortsatte: Blandt andet udvikler GS1 en aktiveringspakke til forskellige typer leverandører. Nogle leverandører er klar til gå i gang med aktiveringen allerede nu. For eksempel kan de leverandører, der allerede er i drift med DADAS-anvendelse hos fx Coop og Super Gros, jo relativt let opnå det samme hos andre dagligvarehandlere. Andre leverandører har brug for mere tid, inden de kan komme i drift. Det afgørende er, at forberedelserne hos leverandøren er på plads inden selve aktiveringen starter op. GS1 s rolle er at sikre gennemskuelighed, så afstemningen om hvilke leverandører der skal aktiveres først, kommer på plads som en fælles aftale mellem parterne i handlen. Derfor gennemfører GS1 snart en undersøgelse af leverandørernes individuelle DADAS-parathed. Men som sagt: Succes forudsætter commitment fra alle parter. DADAS Sekretariatet tilbyder: Kom til heldagskursus om bl.a. oprettelser af varestamdata i DADAS se dk for kursusdatoer og mere info. 3 timers gratis telefonrådgivning i DADAS-funktioner. Kursus hos jer, tilpasset jeres behov. Skriv til [email protected] eller ring til Stregkode testudstyr Priser fra kr ,- Tilbud Håndterminal + Speed128Check kr ,- Alle priser er ekskl. moms. ISO ISO Check i farten! r e e s eære s re er res es s r å e ær r s ær s m s r pr ere er er e p er s r er e er er ere Læs mere på Speed128Check e e s re e e me e r e er er m e resp r s er erer e e e spæ e e m pr r m er r e em r e e e s re er Læs mere på ær e e e es e

10 PÅ STREGEN MARTS STAMDATA: STYRING AF KOMPLEKSE SYSTEMER Stamdata er ikke alene bærere af informationer. De danner også grundlag for effektive forretningsprocesser både internt i en virksomhed og mellem samhandelspartnere. I det følgende giver GS1 Østrig et bud på, hvordan virksomheder kan få en bedre styring af stamdata og hvorfor de bør prioritere det højt. Kilde: GS1 Austria Alle eksisterende it-systemer arbejder med stamdata, altså informationer i form af først og fremmest kunde-, leverandør- og produktdata. Det er imidlertid meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan disse stamdata struktureres og præsenteres. Netop ved systemændringer eller ved applikationsudskiftning (fx nyt ERP-system) bliver det ofte meget tydeligt, hvor komplekse stamdata er. En effektiv stamdatastyring skal derfor tage højde for følgende delområder: INTERN STAMDATASTYRING Her drejer det sig først og fremmest om at vedligeholde og administrere virksomhedens produktdata. Fokus i moderne stamdatastyring ligger først og fremmest på at få styr på den mængde af data, der gennem årene har ophobet sig i (evt.) flere forskellige systemer i virksomheden. De spørgsmål, der presser sig på ved intern stamdatastyring, er for eksempel: og hvor lagres de? forskellige systemer i virksomheden? Forbedringer eller ændringer i interne stamdatasystemer er ofte forbundet med massive informationsteknologiske og organisatoriske investeringer. Det indledende arbejde, som er forudsætning for en vellykket intern stamdatastyring, må virksomhederne imidlertid selv udføre. STAMDATAUDVEKSLING Her drejer det sig først og fremmest om udveksling af produktstamdata med samhandelspartnere. Som udgangspunkt skelner man mellem direkte elektronisk informationsudveksling (bilateralt) og datasynkronisering via en datapool (multilateralt). Med udgangspunkt i dagligvarebranchen satses der i dag mere og mere på global datasynkronisering via GDSN (Global Data Synchronisation Network) og den tilknyttede datapool. Målet er at automatisere synkroniseringen af stamdata og afskaffe manuel håndtering. Til både bilateral og multilateral stamdataudveksling benyttes i praksis standardformatet EANCOM. EANCOM er udviklet af GS1 og benyttes i dag af mere end virksomheder verden over. STAMDATAKVALITET For at realisere potentialet i en effektiv elektronisk dataudveksling skal de stamdata, der synkroniseres mellem industri og handel, være fejlfri, fuldstændige, standardkonforme og konsistente. Rent teknisk udgør udveksling af stamdata ikke længere nogen større udfordring. Kvaliteten af stamdata ved

11 11 MARTS 11 PÅ STREGEN udveksling mellem industri og handel trænger imidlertid fortsat til en gevaldig opstramning. Det er dokumenteret i utallige undersøgelser, bl.a. den engelske Data Crunch Report, og kortlægning af best practise-resultater. Siden 2009 har GS1 stillet en standardiseret fremgangsmåde (Data Quality Framework v3.0) til rådighed for sine medlemmer, således at de kan forbedre kvaliteten af deres stamdatastyring. Denne struktur understøtter en konsistent stamdataudveksling mellem virksomhederne inden for Global Data Synchronistaion Network (GDSN), men giver samtidig virksomhederne mulighed for at analysere og forbedre deres eget datastyringsystem uden for GDSN. Som led i dette kvalitetsstyringsystem er der udarbejdet en selvtest, der meget hurtigt afdækker forbedringspotentialet mht effektiv og konsistent datastyring i virksomheden. Ved hjælp af nøgletal/kpi er kan virksomheden identificere succesfaktorerne mht. en optimering af stamdatahåndtering. GS1 har udviklet en vejledning til standardiseret registrering af varer og handelsenheder. Dette standardregelsæt danner tillige grundlag for de nationale GS1-organisationers registreringstjenester. AIle disse tiltag har til formål at sikre en konsistent datakvalitet både internt og eksternt. STATUS I ØSTRIG Fra 2000 til 2007 udførte arbejdsgruppen "Stammdaten" under ECR-Austria (Efficient Consumer Response) et omfattende arbejde for nå frem til en harmoniseret definition og grænsefladedokumentation for elektronisk udveksling af varestamdata via SINFOS/SA2 Worldsync. Mere konkret drejede det sig om at identificere samtlige nødvendige procestekniske og specifikt østrigske attributter i et varekartotek og præsentere dem på en måde, der egner sig til automatiseret behandling. På den måde sikres det i dag, at alle dagligvarerelevante informationer kan udveksles via en standardgrænseflade i datapoolen SA2 Worldsync og dermed også udveksles globalt med alle samhandelspartnere via GDSN. Inden for hotel- og restaurationsbranchen er der ligeledes fastlagt et standardiseret stamdataformat i EANCOM. I praksis udveksles dette format imidlertid direkte eller bilateralt med samhandelspartnerne via det østrigske exite EDIdatanetværk. Også her er indhold og struktur standardiserede, således at den enkelte partner kun behøver at implementere én stamdatagrænseflade. På grundlag af dette standardformat tilbyder EDITEL også små og mellemstore virksomheder (SMV'er) en internetbaseret tjeneste til udveksling af varestamdata inden for hotel- og restaurationsbranchen. Som grundlag for den elektroniske dataudveksling, er der i Østrig i over ti år fra handlens side blevet anbefalet eller ligefrem krævet overholdelse og implementering af GS1 Standarder. Det gælder fx den maskinlæsbare GS1-stregkode (fx EAN-13 eller GS1-128), entydig mærkning fra partnernes side med et GLN (Global Location Number), tildeling af GTIN (Global Trade Item Number) til varerne samt entydig identifikation af transportenheder med SSCC (Serial Shipping Container Code). Allerede på et meget tidligt tidspunkt af EDI-udvekslingen var disse GS1-identifikationsnumre årsag til debat internt, såvel som flere virksomheder i mellem, og anledning til implementering af stamdatastyring og -kvalitet, især inden for den østrigske dagligvarebranche. I Østrig er det med til at fremme effektiv elektronisk udveksling af dokumenter som fx bestillinger, følgesedler og fakturaer. Før det elektroniske kredsløb kan sluttes og dets fulde besparelsespotentiale realiseres, er det imidlertid nødvendigt, at de østrigske virksomheder sætter elektronisk stamdataudveksling på deres prioriteringsliste. FORDELE VED EFFEKTIV STAMDATASTYRING ajourføring af vareinformationer samhandelspartnere

12 PÅ STREGEN MARTS HVORDAN KAN VI FORBEDRE SUNDHEDSSEKTORENS FORSYNINGSKÆDE? Sundhedssystemer verden over mødes af udfordringer, der påvirker hele forsyningskæden fra producenter gennem grossister og distributører, indkøbsforeninger til sundhedspersonalet. Alle har to hovedinteresser: At øge effektiviteten af forsyningskæden og, mere vigtigt, at øge patientsikkerheden. Det lovmæssige landskab ændrer sig konstant. Nye love har direkte indflydelse på sundhedssektorens forsyningskæde, og gør at aktører må implementere teknologier til automatisk identifikation, elektroniske produktkataloger, serialisering (et unikt serienummer på hver produkt) og sporingssystemer. Standarder for forsyningskædedata kan udgøre et globalt fundament, så alle aktører kan overholde både udbudskrav og lovkrav og kan leve op til udfordringerne i sundhedssektorens komplekse forsyningskæde. GS1 Standarder udgør et fundament for håndtering af informationer i forsyningskæder. VIDSTE DU 32% af alle registrerede utilsigtede hændelser drejer sig om medicineringsfejl. (Kilde: Årsrapport 2009, DPSD.) En amerikansk undersøgelse har vist at 47% af de utilsigtede hændelser, der var relateret til medicineringsfejl, blev afværget ved indførelse af et stregkodescanningssystem. (Kilde: Morriss et al., The Journal of Pediatrics, 2008.) Det kan koste europæiske producenter omkring EUR 38 mill. om året at skulle administrere tre forskellige nationale stregkodekrav. (Kilde: EFPIA.) NUTIDENS UDFORDRINGER I SUNDHEDS- SEKTORENS FORSYNINGSKÆDE I mange lande, inklusive Danmark, gør stigende udgifter til sundhedssektoren og bekymring for patientsikkerheden det nødvendigt, at myndigheder og alle andre aktører skrider til handling og løser vigtige udfordringer: Reducér antallet af medicineringsfejl. Muliggør effektive produkttilbagekaldelser og rapportering af utilsigtede hændelser. Forøg sikkerheden i forsyningskæden og bekæmp forfalsket medicin. Facilitér dokumentation af behandlinger i elektroniske patientjournaler. Optimér produktionsprocesser i et globalt scenarie. Optimér supply chain management, inklusive logistik, indkøb og lagerhåndtering. Eucomed anbefaler vores medlemmer at bruge GS1 Standarder, når de skal udvikle eller revidere deres stregkodemærkningsstrategi. (Eucomed Guidance Documents, september 2007)

13 13 MARTS 11 PÅ STREGEN Vi har anbefalet, at GS1 Systemet bør bruges til identifikation og mærkning i sundhedssektoren, både af producenter og af National Health Service-organisationer. (Lord Hunt of Kings Heath, Former Minister of State for Quality at the Department of Health, UK, 2007) HVORFOR SKAL MAN VÆLGE GS1 STANDARDER? Kort fortalt: For at reducere omkostninger og kompleksitet. Nogle organisationer udvikler deres egne, proprietære identifikationssystemer, elektroniske produktkataloger og sporbarhedssystemer. Men disse fungerer kun inden for deres egen organisation. Andre bruger systemer, der kun fungerer inden for en enkelt sektor eller et enkelt land. GS1 Standarder gør det muligt, at alle aktører effektivt kan overholde både lokale og globale krav. Det skyldes, at GS1 Standarder sikrer, at systemer og forretningsprocesser kan samarbejde både internt i en organisation, mellem organisationer og over landegrænser. Globalt. GS1 Standarder sikrer identifikation der er unik verden over og sikrer, at forsyningskædeløsninger fungerer over landegrænser. Robust. Hver dag muliggør GS1 Standarder over 6 milliarder transaktioner. Multi-sektorielt. De samme GS1 Standarder kan bruges til at identificere og spore produkter både i sundhedssektorens forsyningskæde og andre forsyningskæder. Brugerdrevet. GS1 Standarder udvikles og opdateres sammen med frivillige brugere fra hele verden og fra alle led i forsyningskæden. Skalérbart. GS1 Standarder er ligeså relevante for det lille hospital som for den multinationale medicinalproducent. Mange førende organisationer verden over støtter brugen af GS1 Standarder, fordi de hjælper med at effektivisere sundhedssektorens forsyningskæde. GS1 DANMARK I SUNDHEDSSEKTOREN Hos GS1 Denmark arbejder vi fokuseret på at øge anvendelsen af bl.a. stregkodemærkning af medicin og medicinaludstyr, for på den måde at nedbringe antallet af de såkaldte utilsigtede hændelser. Vi forsøger at udbrede kendskabet til GS1 Standarder og de fordele, som de medfører, til hele den danske sundhedssektor. Derfor talte vi bl.a. på arrangementet StrategiTorvet Sundhed 2-3. marts, hvor beslutningstagere inden for sundhedssektoren deltog. Læs mere på OMRÅDER MED LOVGIVNINGS- MÆSSIGT FOKUS GLOBALT: Unique Device Identification (UDI) og sporbarhed. Serialisering af produkter. Mærkning med GS1 DataMatrix. Elektroniske produktkataloger.

14 PÅ STREGEN MARTS UNDGÅ FEJL PÅ GS1 128-PALLELABELEN Mange mindre leverandører til dansk dagligvarehandel kan nu lettere overholde dagligvarehandlens krav til brug af GS1-128 pallelabels. HVORDAN EFTERKOMMER MAN HANDLENS KRAV? Dansk dagligvarehandel stiller krav om, at leverandører mærker leverancer med GS1-128 pallelabels. De skal indeholde informationer om fx pallens indhold, SSCC-nr. og batchnr. Denne standardiserede mærkning muliggør automatiseret indlæsning af varer på handlens lagre og i it-systemer. Det koster dyrt og tidskrævende arbejde, hvis der ikke er labels på en palle, så kunden selv skal påsætte stregkoder, eller hvis der er forkert mærkning. Derfor har handlen indført gebyrer for manglende eller forkert mærkning af paller. Men det er ikke altid lige let for leverandørerne at leve op til handlens mærkningskrav, fortæller Klaus Juhl, direktør i PCSYS, og fortsætter: PCSYS leverer bl.a. det udstyr, der skal til for at lave pallelabels, dvs. labelprintere, stregkodesoftware, konsulentbistand o.l. Vi oplever ofte frustration hos vores kunder over, at det kan være relativt dyrt og besværligt at leve op til handlens mærkningskrav. Der er jo ingen virksomheder, der går i gang med at udvikle og sælge produkter, fordi de synes, det er sjovt at printe labels og holde styr på produktnumre og pallenumre: Hvordan skal de dannes? Hvordan kan man være sikker på, at de er korrekte? Hvordan holder man styr på, hvilke der er brugt? GS1 Denmark hjælper selvfølgelig de virksomheder, der kontakter dem, med viden om at danne korrekte pallelabels man kan bl.a. få en Quickguide om hvilke informationer, der skal med på labelen og dens fysiske udformning. Men den sidste, praktiske hjælp står PCSYS og andre leverandører jo for. Derfor har PCSYS udviklet LabelCenter, som er en on-line løsning til at lave GS1-128 labels: Virksomheden går ind på en hjemmeside, indtaster de informationer, der skal på labellen, og printer så labels ud på en almindelig kontorprinter. GS1 STANDARDERNE OVERHOLDES LabelCenter har indbygget tjek af kontrolciffer og af sammensætningen af GTINnummeret, så virksomheden ikke kommer til at sende en tilsyneladende korrekt label af sted med data, der ikke kan læses af kunden. Desuden holder LabelCenter styr på tildelingen af SSCC-numre: Virksomheden indtaster hvilken GS1-nummerserie, man ønsker at danne SSCC-numre ud fra, og så holder LabelCenter styr på hvilke der er brugt og af hvem, hvis virksomheden tillader sine underleverandører at logge på LabelCenter. Vi har haft positiv respons på LabelCenter. I handlen henviser man allerede leverandører til LabelCenter, og brugerne er heldigvis også glade, fortæller Klaus Juhl. For eksempel er forlaget Gyldendal kommet godt fra start med at bruge LabelCenter: Vi har en fin dialog med PCSYS, og LabelCenter har været nemt at gå til. Der har kun været brug for få tilpasninger i forhold til ordreoplysninger i forbindelse med, at vi giver vores underleverandører lov til at udprinte labels fra LabelCenter. Vi er i fuld gang med de sidste tests og godkendelser over for Coop og Dansk Supermarked, og det ser lovende ud, fortæller Dorthe Larsen fra Gyldendal. VIL DU VIDE MERE? Læs mere om PCSYS LabelCenter på Hent GS1 Denmarks quickguide til GS1-128 pallelabelen på

15 15 MARTS 11 PÅ STREGEN LEVERANDØRER AF STREGKODEUDSTYR TILKNYTTET GS1 DENMARK FIRMA TLF. NR. PRODUKTER ADC Solutions Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, bordscannere, kontroludstyr, etiketter, kontrol af stregkoder, software Axicode A/S, Hundested Test af stregkoder 1D & 2D kontrol, dokumentation & udstyr. Software løsninger fx EAN128 pallemærkning, dataopsamling m.v. Hardware og forbrugsstoffer. BB Data Teknik A/S, Herlev Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, stregkodekontrol-udstyr, etiketter, software, kontroludstyr, bordscannere, læsepenne Birepo System, Greve Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, stregkodekontrol-udstyr, etiketter, kontroludstyr, bordscannere, læsepenne Bording Data A/S, Ishøj Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, bordscannere, læsepenne Brother International Stregkodeprintere og RFID maskiner (Danmark) A/S Circuit Data, Taastrup Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, stregkodekontrol-udstyr, software, kontroludstyr, bordscannere, læsepenne Cemiprint A/S, Hedensted Stregkodeprintere Commentor, Herlev Software til håndterminalscannere Danpot Data A/S Håndscannere, stregkodeprintere Delfi Technologies A/S, Køge Håndterminaler, PDA er, håndscannere, bordscannere, læsepenne, stregkodeprintere, etiketter, farvebånd, POS-løsninger, standard og kundespecifikt software, truckterminaler, RFID, verifiere, stregkodekontrol-udstyr, kontroludstyr, service, rådgivning Domino Systems A/S Stregkodeprintere (inkjet, TTO), Manuelle og automatiske etiketdispensere, Etiketterings udstyr, Etiketteringsprintere, Lasermærkning, Bordprintere, Pallemærkning, RFID, Forbrugsstoffer, Farvebånd, Sporbarhed og integrationsløsninger Elma Pos & Data A/S, Farum Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, bordscannere, læsepenne Excel Data København A/S, Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, software, etiketter, Glostrup bordscannere Formular Data, Taastrup Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, læsepenne Ganket A/S, Dragør Stregkodeprintere, stregkodekontrol-udstyr, software, etiketter, kontroludstyr, filmmasters IBM Danmark A/S, Lyngby Håndscannere, stregkodeprintere, bordscannere 2Trace A/S Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, stregkodekontrol-udstyr, software, etiketter, kontroludstyr, filmmasters, bordscannere, læsepenne LSS Etikettering A/S, Randers LSS Etikettering A/S er Danmarks største udbyder af etiketterings- og mærkningsløsninger til industrien. Vi er 30 medarbejdere der kun beskæftiger os med dette område og vi er eksperter i stregkoder, etiketpåsætning, printteknologi, etiketsoftware, lasermærkning og alle relaterede områder. Desuden har vi landsdækkende serviceorganisation. LOGISYS A/S, Taastrup Stregkodekontrol-udstyr Lyngsoe Systems A/S, Aars Håndscannere, håndterminalscannere, stregkodekontrol-udstyr, software, etiketter, kontroludstyr, bordscannere, software Norris Print-Tech A/S, Læsepenne, håndholdte scannere, bordscannere, håndholdte terminaler med Aalborg SV scanning, stregkodeprintere, kontroludstyr, kontrol af stregkoder, software, etiketter Markings ApS Stregkodeprintere, Kontroludstyr, Stregkodelæsere, Standard- og specialdesignet softwareløsninger, Manuelle og automatiske etiketdispensere, Etiketterings udstyr, Etiketterings printere, Lasermærkning, Pallemærkning, RFID, Forbrugsstoffer, Farvebånd, Voks Ink-Jet printere, Bordprintere, Thermo Transfer printere, Sporbarhed og integrationsløsninger PCSYS A/S, PCSYS er totalleverandør af hardware og software indenfor: RFID og stregkoder, WMS/Lagerstyring, København og Århus Voice picking, og Mærkning. PCSYS LabelCenter er en on-line løsning til udskrift af GS1-128 labels på din egen kontorprinter. Læs mere på PCSYS er en af Danmarks største leverandører af stregkodeudstyr: Stregkodescannere, håndterminaler, truckterminaler, stregkodeprintere, RFID læsere - Besøg vores webshop på shop.pcsys.dk ProInfo Viborg A/S Microsoft C5/XAL stregkode & EDI løsninger til salgsvogne, serviceteknikere og logistik - online eller offline Scanvægt Nordic A/S Håndscannere, bordscannere, håndterminalscannere, stregkodeprintere, stregkodekontroludstyr, software, etiketter, kontroludstyr, læsepenne, RFID-udstyr, trådløst netværk, mobile computers, faste/truckcomputers, komplette veje-, kontrol-, pakke- og etiketteringslinjer Schur Technology A/S Stregkodeprintere, etiketter, software Strålfors A/S Håndscannere, stregkodeprintere, etiketter, software T.H. Consult, Skødstrup Stregkodeprintere, software

16 GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø På Stregen er udgivet af GS1 Denmark Hammershusgade 17, 2100 København Ø Tlf.: Fax: