MED GS1 I FREMTIDEN & I HVERDAGEN

Transkript

1 Denmark MED GS1 I FREMTIDEN & I HVERDAGEN GS1'S ROLLE I FREMTIDEN side 3-5 NY MED STREGKODER side 6-7 UPDATES PÅ TRACEABILITY OG GS1 DATABAR side 8-9 BREVKASSEN: KAN MAN SE PÅ EN STREGKODE, HVOR VAREN ER PRODUCERET HENNE? side 10 Nr. 3. November 2009

2 PÅ STREGEN NOVEMBER 09 2 NYHED I GS1-VERDENEN ANVENDES MANGE FORKORTELSER OG MÆRKELIGE BETEGNELSER. BESØG OG FIND DERES BETYDNING LEDER STABILITET OG UDVIKLING Erland Nielsen Umiddelbart kunne de lyde som hinandens modsætninger, begreberne Stabilitet og Udvikling, men i virkeligheden forholder det sig stik modsat - de to begreber er i virkeligheden hinandens forudsætninger. For kort tid siden fejrede stregkoden sin 35 års fødselsdag i GS1 regi, og det er en ganske pæn alder i en verden, hvor den teknologiske udvikling går med syvmileskridt. Alder - ingen hindring, fristes man til at sige, og sandheden er vel også, at selvom GS1 stregkoden bygger på en teknologi, der blev opfundet under 2. Verdenskrig, så er den i dag udbredt og anvendt i et sådant omfang, at der vil gå rigtigt mange år, før nekrologen over det lille stakit skal skrives. En sjælden stabilitet, der dog ikke har hæmmet udviklingen af andre systemer til automatisk datafangst tværtimod. I På Stregen skriver vi ofte om den 2-dimensionelle stregkode, GS1 DataMatrix, om den lille stregkode GS1 DataBar og ikke mindst om radiochippen EPC/RFID. Alle er de udviklet med erfaringerne fra den gode gamle stregkode i baghovedet, og alle er de gode bud på nye teknologier, der vil sætte deres præg på fremtiden. Ikke som den traditionelle stregkodes umiddelbare afløsere, som det ind imellem bliver spået, men som supplerende teknologier, der vil blive anvendt til formål, hvor den gamle stregkodeteknologi kommer til kort. Den teknologiske udvikling åbner flere og flere muligheder for at udvikle nye standarder og ITsystemer, som kan bruges til at skabe større effektivitet og sikkerhed i forsyningskæderne. De stadig stigende krav til at kende alle detaljer om varens vej gennem forsyningskæden (sporbarhed) kræver effektive systemer for registrering, opsamling, lagring og efterfølgende behandling af såkaldte hændelsesdata - altså data, der kan fortælle hvordan og under hvilke forhold, en vare er kommet fra A til B. Parallelt hermed forventes det, at nye forbrugerkrav om at få nem adgang til informationer om varens næringsindhold, tilsætningsstoffer, fremstillingsmetoder osv., vil blive indfriet ved en intensiv brug af mobilteknologi og de første proprietære mobilløsninger er allerede på markedet. Men hvis vi skal undgå kaos og i stedet sikre, at alle aktører i forsyningskæden får den ønskede effekt ud af de nye muligheder, bliver det nødvendigt at udvikle globalt accepterede standarder og systemer ikke mindst for at kunne skabe interaktion mellem de nuværende systemer, hvor data er lagret, og mobilteknologiens muligheder for at gøre disse data nemt tilgængelige for forbrugeren. I det arbejde vil GS1 få en ganske betydelig opgave med at sikre, at vore medlemmers behov bliver bedst muligt indarbejdet i de fremtidige løsninger. En spændende fremtid med mange nye muligheder men også faldgruber venter forude. For GS1 er det afgørende, at vi finder den rette balance mellem arbejdet med det stabile, velkendte GS1 system og vort engagement i den udvikling, der allerede er godt i gang. Ingen er interesseret i, at vi smider barnet ud med badevandet, for uanset en rivende IT-udvikling, så er det fortsat tyk, tynd, tynd, tyk -stregerne, der er rygraden og stabiliteten i GS1 organisationen globalt, regionalt og nationalt. Og når vi nu er ved de stabile ting i livet, så har vi jo en god tradition, som jeg viderefører med stor glæde: MEDARBEJDERNE I GS1 DENMARK ØNSKER ALLE LÆSERE AF PÅ STREGEN EN RIGTIG GOD JUL SAMT ET FORTRYLLENDE NYTÅR. Erland Nielsen CEO, GS1 Denmark Denmark Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen. GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: Uldahl, Tlf.: / Tryk: Litotryk A/S / Forsidefoto: Alexander Polano. Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf eller info@gs1.dk GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S (formand) Direktør advokat, Eric Bruhn, DLF (næstformand) Adm. direktør, Carsten Hänel, KIMS A/S IT-Direktør, Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S IT-Direktør, Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S IT-Direktør, Lars Kyed SuperGros A/S Direktør, Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv Direktør, Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S IT-Direktør Lars Frahm, Coop Danmark Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark, Aps DLF DI DSK DE FDG DE FDB

3 3 NOVEMBER 09 PÅ STREGEN GS1 SYSTEMET ER FREMTIDEN FOR VIRKSOMHEDERNE Det globale, unikke varenummersystem bag stregkoderne har i årenes løb udviklet sig til en række nyttige værktøjer og services, og der bliver stadig flere. Så hvad kan virksomhederne bruge GS1 til i fremtiden? Og ikke mindst: Hvordan støttes de mindre virksomheder? På Stregen interviewede to GS1-direktører på farten mellem internationale møder, nemlig danske Erland Nielsen og svenske Bo Raattamaa, der også er formand for GS1 in Europe. Af Signe Poulsen Foto: Aya Fabricius KODEORDET ER SYNLIGE INFORMATIONER Hvilken rolle får GS1 Systemet for forsyningskædens parter de næste 5-10 år? Det er oplagt, at GS1 vil få en udvidet rolle i forsyningskæden, vurderer Erland Nielsen. Kodeordet for effektivisering af fremtidens forsyningskæde er visibility : For at virksomheder kan agere hurtigt og præcist, bliver det stedse mere vigtigt at opsamle og registrere data om de hændelser, som en vare kommer ud for på sin vej gennem forsyningskæden fx tidspunkter for overdragelse af varen og varens temperatur, automatisk målt på udvalgte lokationer for at registrere, hvorvidt kølekæden er blevet brudt eller ej. Og ikke mindst drejer det sig om, at få vasket og konverteret disse rå transaktionsdata til indsigter, som virksomheder, offentlige myndigheder osv. kan handle ud fra. GS1 kan komme til at spille en rolle fx med hensyn til at gøre informationerne tilgængelige. Som en informationsportal. Bo Raattamaa nikker: Ja. Kodeordet er synlighed også i et B2C-perspektiv. Forbrugerne kræver nem adgang til flere og flere typer information, og de forlanger dokumentation om de varer, de køber. Især på tre områder vil forbrugerne vide mere i fremtiden: Varens ernæringsindhold, dens ægthed og dens CO2- regnskabet. Det stiller større krav til forsyningskædens parter, der skal registrere og give adgang til disse informationer [produktstamdata, red.] fx glutenindhold i mel og CO2-belastning ved transport. Coca Cola Research Group forventer, at hvor man i dag i gennemsnit har registreret ca. 66 informationer for hvert produkt, så vil der i fremtiden være op mod 250 informationer, der skal registreres, udveksles, vedligeholdes og på anden vis gøres tilgængelige. Hvilke opgaver og udfordringer ligger der foran? Erland Nielsen: Lad os slå fast, at vores primære opgave stadig er at supportere vores medlemsvirksomheder. Vi vil hjælpe alle, Foto: GS1 både større og mindre virksomheder, til at blive endnu bedre til at anvende GS1 Systemets redskaber, fx mærkning, elektronisk dataoverførsel, og varestamdatapoolen DADAS. Vi er overbeviste om, at GS1 Systemets grundlæggende identifikations og -mærkningsprodukter kan løse fremtidens udfordringer, bl.a. mht. ægthedskontrol af alt fra medicin til tørklæder. MOBILE DATALØSNINGER Lager Produktion Transport Service Salg PCSYS leverer alt fra en enkelt scanner til store, komplekse IT-løsninger København Århus shop.pcsys.dk

4 PÅ STREGEN NOVEMBER 09 4 Bo Raattamaa: Herudover vil nye GS1-services hjælpe vores medlemsvirksomheder med at udnytte de muligheder som den teknologiske udvikling åbner for, bl.a. på RFID- og mobiltelefoni-områderne. Ønsker man fuld visibility, så må man bygge på setup et af datafangst, databaser og dataadgang, og GS1 vil være med til at udvikle de services, der kommer til at basere sig på herpå. Er GS1 gearet til at håndtere udviklingen og nye krav? Erland Nielsen: Der er ingen reel trussel mod GS1s nummersystem. Men på serviceudviklingsområdet er der jo store spillere på banen, fx Microsoft og Google. Vi er ikke blinde for deres kompetencer, og derfor ønsker GS1 også at indgå i alliancer med dem. Sådan kan vi være med til at sikre, at der udvikles services, som opfylder vores medlemsvirksomheders behov. Vi er ikke nervøse for, at GS1-organisationen bliver opslugt af sådanne aktører. Dens setup af uafhængige, nationale medlemsorganisationer (MO er) er med til at sikre dette. Bo Raattamaa: Medlemmernes fordele ved at benytte GS1 Systemet bliver jo større, desto flere brugere der er. Derfor arbejder vi på at udbrede GS1 Systemet til nye områder. Her er sundhedssektoren og den offentlige sektor i øjeblikket i fokus og her er det også en klar fordel, at det ikke bare er i Sverige og Danmark, at man arbejder på denne front, men i MO er over hele verden. GS1-organisationen presser også på for at få GS1 Systemet med i kravspecifikationer på EU-plan, herunder i forbindelse med offentlig handel og administration. Det gælder især gennem den sammenslutning af MO er, der hedder GS1 in Europe. GS1-organisationen nyder stor troværdighed, og det er en meget vigtig faktor for at kunne lykkes. DE MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SKAL OGSÅ MED Mindre virksomheder kan måske have svært ved at se, hvordan deres behov tilgodeses og ser det måske som en belastning at skulle imødekomme krav fra større samhandelspartnere. Hvordan hjælpes de mellemstore virksomheder med deres udvikling? Bo Raattamaa: I Sverige har vi gode erfaringer med at få de mindre leverandører med, både mht. datapools for varestamdata og elektronisk udveksling af data ligesom GS1 Denmarks web-edi-løsning LE@N. Jeg mener klart, at de store virksomheder, primært de store detailkæder, har et medansvar for at hjælpe de mindre virksomheder i gang. Det er jo til deres egen fordel, og fx ICA og Coop Sverige har levet op til dette. Eksempelvis har GS1 Sweden og de store detailkæder i sammen lavet opsøgende arbejde over for leverandørerne med gode resultater. I Danmark har mindre virksomheder også taget godt imod GS1-services, og med GLN-anvendelsen går det ligefrem strygende fremad. Men mht. GS1 Denmarks varestamdata-pool, DADAS, er der stadig udfordringer, mener Erland Nielsen: Der er ingen tvivl om, at forbrugerne vil stille øgede krav til Erland Nielsen (th) og Bo Raattamaa (tv) er adm.direktører for henholdsvis GS1 Denmark og GS1 Sweden. Bo Raattamaa er samtidig formand for sammenslutningen af europæiske GS1-organisationer, GS1 in Europe.

5 5 NOVEMBER 09 PÅ STREGEN informationer. Det er både detailhandelen og producenterne klar over. Alle ved også, at datapools er en del af løsningen. Men alligevel har vi i Danmark svært ved at få flere til at melde deres varer ind i vores varestamdata-pool DADAS. Dem, der skal indmelde varerne, forestiller sig tilsyneladende, at de kun skal bære byrden, mens andre høster gevinsterne. Så vi må lægge hovederne i blød og presse på for at overbevise dem om, at systemet er til alles fordel. DE BREDE SKULDRE MÅ BÆRE Hvorfor anvender både GS1 Denmark og GS1 Sweden mange ressourcer på at deltage i det internationale GS1-samarbejde? Bo Raattamaa: I en not-for-profit-organisation må der være plads til, at man ser ud over sin egen næsetip. Men deltagelsen i det internationale GS1-arbejde giver også mening som cool business : Ligesom de store detailkæder må bidrage til at få de mindre leverandører med på toget, så må de veletablerede MO er også hjælpe deres kolleger i lande, hvor GS1 Systemet endnu ikke er så udbredt. Kæden er ikke stærkere end det svageste led. Det gælder internt i GS1-verdenen såvel som i forsyningskæden. For eksempel er de nordiske lande nok de bedste i verden til at anvende og dermed få fordelene af SSCC-koden og mærkning på transporter. Så her er et område, hvor selv fx det mægtige Kina kan lære noget af os. Det vil være til fordel for dem, men så sandelig også for de nordiske virksomheder, der modtager rigtigt mange varer fra Kina, ofte på paller eller i anden transportemballage mærket med kinesiske skrifttegn og uden stregkoder eller anden maskinlæsbar mærkning. Hvad er en MO? MO står for medlemsorganisation, dvs. en organisation som fx GS1 Denmark, der er medlem af den globale GS1-organisation. GS1 er via MO er til stede i 108 lande, men servicerer i alt 150 lande. Hvad er GS1 in Europe? GS1 in Europe er en sammenslutning af 45 GS1 medlemsorganisationer, der arbejder sammen for at sikre, at europæiske virksomheders behov for standarder og services bliver tilgodeset, fx i relation til EU-krav.

6 PÅ STREGEN NOVEMBER 09 6 DER SKAL GS1 TIL EN GOD KOP KAFFE Mokka Kompagniet har fået stregkoder på kaffeposerne. De første fire GTIN varenumre har givet virksomheden succes hos Superbests gourmetkunder. Af Journalist Karin Elrød Foto: Alexander Polano Der er ikke noget som en god kop kaffe, mener flere og flere forbrugere. Gode bønner og bryggemetoder er en klar forudsætning for at få et godt produkt i koppen. En ekstra bonus følger med i form af god samvittighed, når der også tages hensyn til kaffebøndernes indtjening og miljøbelastningen. Netop forbrugernes voksende bevidsthed om kvalitet og global sammenhæng er fundamentet for Mokka Kompagniet A/S. Virksomheden på Walgerholm i Værløse forhandler totale kaffeløsninger. Det omfatter alt fra levering af råvarer og maskiner til rådgivning om investering, rentabilitet, vedligeholdelse og sågar indretning med særlige kaffemøbler designet af køkkenfirmaet Lifa. Nicheaktiviteter for firmaet er desuden miljøvenlige drikkevandssystemer samt automater med snacks, slik og sodavand. Eneejer er iværksætter Thomas Polano, som har sørget for at have en professionel bestyrelse til at bakke sig op på vejen frem. Mokka Kompagniet blev grundlagt 1. april 2008 og er endnu i færd med at opbygge sin position på det ekspanderende kaffemarked. Men den travle stifter lægger ikke skjul på, at virksomheden har ambitioner om at vokse sig stor. Visionen er at blive nummer 1 i Skandinavien på reelt løsningssalg i såvel enheder i markedet som på omsætning og profitabilitet, fastslår han. og Fair Trade over for sine kunder; men Mokka Kompagniet er også klar med billigere løsninger efter ønske og behov. IND PÅ DETAILMARKEDET Til topklassekategorien, også prismæssigt, hører virksomhedens egen, bløde og runde Thomas Polano MILJØ, ØKOLOGI OG FAIR TRADE På Sjælland, som indtil videre er den nye virksomheds primære marked, har Thomas Polano eneforhandling af kaffeautomater fra den hollandske virksomhed Spengler. Hensynet til miljøet og klimaet er en vigtig parameter for vores virksomhed. Vi har valgt Spengler, som er kendt for sine ekstremt miljøvenlige produkter. Strømforbruget er op til 50 pct. mindre i forhold til konkurrerende systemer på markedet, og så er maskinerne 98 pct. genanvendelige. Hvad angår råvarer til kaffeautomaterne er der flere kvaliteter at vælge imellem. Selv taler Polano varmt for økologi

7 7 NOVEMBER 09 PÅ STREGEN gourmetkaffe. Den er slået godt an hos kvalitetsbevidste virksomhedskunder, og i maj skaffede den så Mokka Kompagniet firmaets første kunde i detailleddet. Det drejer sig om Superbest i Rotunden i Hellerup, et af kædens flagskibe. Her var købmand Rasmus Vejbæk interesseret i at kunne tilbyde kunderne et coffee-to-go -koncept, som var af såvel høj kvalitet som økologisk og fair trade. Gourmetkaffen sælges i dag i butikkens bagerafdeling, men findes også på hylderne i form af fire udvalgte blends. Just Coffee står der med markedsføringsrigtig nedtoning uden på de stilfulde, brune poser med organisk dyrkede bønner, håndplukket og kvalitetssorteret af peruvianske kaffebønder, der er lønnet efter fair trade princippet. Bønnerne håndristes og pakkes på et sjællandsk mikroristeri, der også sørger for at forsyne poserne med EAN-13 stregkoder. KAFFEN KAN SCANNES Den nye detailhandelskunde blev nemlig anledningen til, at Mokka Kompagniet anskaffede sig virksomhedens første fire GTIN varenumre udstedt af GS1 Denmark. Behørigt forsynet med EAN-13 stregkodelabels kan poserne scannes og passerer nemt og hurtigt gennem supermarkedets kasser. Anvendelsen af varenumrene og stregkoderne er gået problemfrit, understreger Thomas Polano. Han ser frem til den dag, hvor GS1 teknologien kan implementeres i virksomheden i større skala. Jeg kommer fra en større it-virksomhed, hvor jeg deltog i flere møder i det engelske moderfirma om implementering af stregkoder, mv. Som iværksættervirksomhed er det vigtigt at overveje, hvordan man vil styre tingene i takt med, at virksomheden bliver større. Her er stregkoderne en helt oplagt mulighed. Det er også interessant for mig at se på, hvad jeg ellers kan bruge mulighederne i GS1 Systemet til i fremtiden. Fx i forbindelse med serviceafdelingen, hvor der er brug for at holde styr på alt fra reservedele til vognbeholdninger. Eller indkøb, lagerstyring, statistikker you name it!" NYTTIGE VÆRKTØJER Mokka Kompagniet har endnu til gode at indføre andre af GS1 Systemets nyttige værktøjer og løsninger, såsom GLN lokationsnumre, opkobling til LE@N - GS1 Denmarks nemme web-ediløsning eller indmelding af varer i stamdatapoolen DADAS. Til gengæld har Thomas Polano allerede nu stor gavn af de statistiske salgsoplysninger, der opsamles via stregkodescanningen i Superbest-butikken, i sin indkøbsog salgsplanlægning. At udnytte stregkoder i andre sammenhænge fx kombinere dem med sms-teknologien i konkurrenceøjemed eller anvende dem i forbindelse med reklamesalg på kaffeautomaternes tv-skærme er andre planer, den innovative iværksætter går og pusler med. KAFFE DØGNET RUNDT Der skal to til en god kop kaffe! Sådan startede et kendt reklameslogan i 1960 erne. I dag har de fleste sikkert glemt, hvad der blev slået til lyd for. Men vi er blevet mere bevidste om, at god kaffe involverer mere og flere end de to smilende personer i reklamen, som fortsatte: De, frue og deres købmand! I dag er den søde, kittelklædte købmand, som havde tid til en snak med kunden, afløst af salgspersonale, som i højt gear ekspederer kaffen over disken eller gennem kassen. Kaffe køber vi døgnet rundt, ikke bare i supermarkedet, men også i cafeen, restauranten og kiosken, på tankstationen og hos bageren. Senest har mobilt salg fra kaffecykel fået succes i København.

8 PÅ STREGEN NOVEMBER 09 8 NYT FRA DADAS UDVEKSLING AF PRODUKTSTAMDATA MED FLERE MARKEDER I 2009 er det blevet muligt for danske leverandører at indmelde produkter i DADAS, således at udenlandske detailkæder som fx Albert Heijn og SuperUni i Holland samt Coop Switzerland kan udtrække de stamdata, som de ønsker. Dette forenkler arbejdet med at udveksle stamdata, samtidigt med at det sparer danske leverandører for udgiften til at være medlem af datapools på flere andre markeder. Der foregår i øjeblikket tests, så direkte udveksling af stamdata med det vigtige svenske marked fx ICA også bliver muligt i Udvekslingen af produktdata med udenlandske markeder er mulig, fordi DADAS er tilknyttet det globale netværk for datasynkronisering (GDSN). HVAD ER GDSN? Global Data Synchronisation Network gør det muligt at synkronisere data mellem databaser på en sikker og automatisk måde. Det vil sige, at når én samhandelspartner ændrer stamdata i den datapool, som han er tilknyttet, så bliver disse ændringer automatisk og øjeblikkeligt tilgængelige for alle de virksomheder, som man handler med - uanset hvilken GDSN-datapool de benytter. Med GDSN har samhandelspartnere dermed altid den nyeste og korrekte information i sine systemer, og samarbejdet kan derfor forløbe smidigere, hurtigere og billigere. LÆS MERE OM GDSN PÅ ER I INTERESSEREDE I SPORBARHED? Det er vi også, for vi mener at sporbarhed er det samlende begreb for tidens logistiske udfordringer. Den nye brochure Traceability What s in it for you forklarer på letforståelig vis, hvordan sporbarhed gavner jeres virksomhed og hvordan GS1s Global Traceability Standard kan hjælpe virksomheder med at levere fx fødevaresikkerhed og patientsikkerhed samt med at leve op til lovkrav. GS1s Global Traceability Standard beskriver de forretningsprocesser, der skal til, for at sporbarhed kan opnås, og den gør det uafhængigt af hvilke teknologier der anvendes, bl.a stregkoder, RFID, EDI og internettet. Den beskriver også hvilke GS1 standarder, der udgør fundamentet, fx GTINs, GLNs, SSCC og GS1-stregkoder. Find brochuren på under Vejledninger og mærkningskoncepter.

9 9 NOVEMBER 09 PÅ STREGEN GS1 DATABAR I DETAILHANDELEN I Japan holder GS1 DataBar styr på fødevarer med kort holdbarhed. I 2009 har de japanske detailkæder Bunkado og Beisha kørt vellykkede pilotimplementeringer som omhandler behandling af ekstra data ved kasseterminalen via stregkoderne GS1 DataBar Expanded og Expanded Stacked. I Japan holder forbrugerne et yderst vågent øje med varers friskhed, og derfor er mindst holdbar til -information meget vigtig. Bunkado og Beisia brugte i en pilotimplementering GS1 DataBar til at indkode denne information sammen med varens GTIN. To-tre gange om dagen tilbereder disse detailkæder take-way-måltider, som fx sushi og salater, der har en meget kort holdbarhed nogle mindre end 24 timer. Butikspersonalet tjekker produkternes friskhed, mens de er på hylden, og kan let give rabat på produkter, der nærmer sig deres holdbarhedsgrænse, ved at udstede en ny GS1 DataBar Expanded-stregkode med information om rabatten i procent eller beløb. At indkode rabatinformation i en GS1 DataBar giver en hurtigere og mere præcis databehandling ved kasseterminalen, sammenlignet med manuel indtastning af rabat. GS1 DataBar blev også brugt til at markere prisnedsættelser for produkter som fx mælk og yoghurt, der også har relativt kort self-life. Desuden havde begge detailkæder succes med at indkode en sell-by hour og samtidig konfigurere deres kasseterminaler således, at hvis et produkt blev scannet her efter dets sell-by hour, så gav kasseterminalen en alarm, og kassemedarbejderen kunne anbefale kunden at købe en friskere udgave. I begge pilotimplementeringer viste GS1 DataBar sig at være nyttig i forhold til at give forbrugerne den information og service, som de efterspørger, så deres tillid til butikkerne bevares. LÆS MERE OM GS1 DATABAR PÅ OBS Kom godt i gang med at bruge stregkoder - og find ud af, at de kan bruges til mere end at sige bip! De næste basiskurser i GS1 Systemet afholdes 3. dec og 3. marts Læs mere på OPDATER DINE BOOKMARKS! GS1 DENMARKS HJEMMESIDE HAR ÆNDRET SIG! Denmark Hammershusgade København Ø Tlf Fax info@gs1.dk

10 PÅ STREGEN NOVEMBER FÅ SVAR FRA GS1 DENMARKS SERVICECENTER KAN MAN SE PÅ EN STREGKODE, HVOR VAREN ER PRODUCERET HENNE? Hvad betyder de første cifre i et GTIN? Afslører de produktets oprindelsesland? Vi får ofte det spørgsmål, om man kan se på en EAN- 13-stregkode eller rettere: det GTIN, der står under stregkoden hvor varen er produceret. For eksempel om produkter, hvis GTIN begynder med 40, altid er produceret i Tyskland. Svaret er et klart nej. De første 2-3 cifre i et GTIN (tilsammen kaldet et GS1 Præfiks), fortæller kun, i hvilken GS1-organisation den virksomhed, der ejer det bestemte GTIN, er medlem. For eksempel får alle virksomheder, der bliver medlem af GS1 Denmark, GS1 Præfikset 57. Men i mange tilfælde får en dansk virksomhed produceret varer i andre lande og sender samtidig et dansk registreret stregkodesymbol til producenten, for at få dette trykt med emballagen. Derfor kan en vare, der er produceret i Kina, sagtens blive solgt med et GTIN, der begynder med 57 og altså ikke 690, der indikerer GTINs udstedt af GS1 Kina. Se en liste over landekoder på Læs mere om hvordan et GTIN er opbygget på Find "ejeren" af et bestemt GTIN eller GLN via GEPIR på HAR I ANDRE SPØRGSMÅL OM GS1 PRODUKTER? Så ring eller skriv til GS1 Denmarks ServiceCenter og få svar! Telefon (mandag til torsdag: 8-17, fredag 8-16) eller skriv til info@gs1.dk. TILLYKKE TIL JER! I oktobermåned rundede stregkoden sit 57. år. På disse efterhånden mange år, har den velkendte lille samling af tykke og tynde streger næsten nået samme status som trafiklys: De er blevet en så allestedsnærværende løsning på en fundamental udfordring, at de næsten er blevet usynlige man glemmer halvt om halvt alle de besparelser og andre fordele, som de dagligt giver os, ikke kun i den lokale andedam, men over den ganske verden over. For eksempel: Når mennesker indtaster data, er fejlraten cirka 1 pr. 300 karakterer, der indtastes. Hvis data i stedet scannes via en stregkode minimeres fejlraten til mindre end 1 pr karakterer eller på menneskesprog: Fejlraten er næsten lig nul! Det er stort set gratis at trykke en stregkode på produktemballagen, og derigennem opnå en stort set gratis prisaflæsning i kasseapparaterne. I modsætning hertil var det en tids- og omkostningstung opgave at prismærke alle produkter i et supermarked manuelt. Der findes mange slags stregkoder, men vi tør godt sige TILLYKKE til jer med, at I har valgt at bruge GS1- stregkoder (som dog "kun" er 35 år). Ud over de generelle fordele ved teknologien, giver GS1-stregkoder jer bl.a. også garanti for, at de er både unikke og gangbare i hele verden.

11 11 NOVEMBER 09 PÅ STREGEN FINDES DJÆVELENS TEGN I ALLE STREGKODER? Så er den her igen. Med jævne mellemrum dukker den påstand op, at alle de stregkoder, vi hver dag ser på dagligvarer fra sæbe til havregryn, indeholder Djævelens tegn, 666. Men kan det nu passe? Påstanden er, at den kombination af to tynde sorte streger med en tynd hvid streg imellem, som man ser forrest, i midten og bagerst i EAN-13 stregkoder skulle betyde 6. Og at tallet 666 dermed findes i alle stregkoder. Men denne påstand bygger på en mangelfuld forståelse af teknikken bag stregkoder, udtaler Teknisk Chef i GS1 Denmark, Per Kiilsholm: En stregkode udtrykker den talrække, der identificerer det produkt, som stregkoden sidder på. Og den måde, hver enkelt stregkode er opbygget på, er derfor afhængig af de tal, der skal udtrykkes, samt deres indbyrdes afhængigheder. For eksempel kan et 6-tal udtrykkes med forskellige sort-hvid-kombinationer alt efter hvad det første ciffer i tallet under stregkoden er. Påstanden sås for nylig i TV2s GO morgen-udsendelse, d. 21/10-09, hvor forfatteren Lars Bugge bl.a. udtalte at to tynde streger, de bliver i sådan nogle stregkoder forbundet med 6-taller, og det vil sige at på alle stregkoder står der faktisk 666. Per Kiilsholm kommenterer: Det passer simpelthen ikke. Hvis man i en stregkode ser kombinationen af to tynde sorte streger med en tynd hvid imellem, så betyder det ikke nødvendigvis, at man har fundet et 6-tal. For stregerne kan ligeså vel være del af repræsentationen af et andet tal hvor nogle af de tilstødende streger altså også hører med. Og det ved den stregkodescanner, der læser stregkoden. Med hensyn til de 3 blokke af forlængede streger, som det påstås er 6-taller, så kaldes disse for grænsestreger. De bruges til at fortælle stregkodescanneren hvor talelementerne i stregkoden begynder og slutter (dvs. Virksomhedspræfiks, varens referencenr. og kontrolciffer). UÆNDREDE ÅRSAFGIFTER TIL GS1 DENMARK I 2010 GS1 Denmarks bestyrelse har besluttet, at alle årsafgifter forbliver på 2009-niveau. Hvert år i januar, når den årlige faktura dumper ind af brevsprækken hos vores ca medlemmer, modtager vi mange henvendelser om, hvad det egentlig er, der betales for. I Danmark dækker afgiften vedligehold af den danske nummerdatabase samt udvikling af nye standarder og systemer målrettet det danske marked med hensyntagen til internationale standarder. Årsafgiften støtter også GS1s internationale arbejde, der foregår i samarbejde med et netværk af 108 GS1-medlemsorganisationer over hele verden. Læs mere om hvorfor I skal betale afgift til GS1 Denmark på Betaling af årsafgiften er en forudsætning for, at den enkelte virksomhed fortsat kan benytte sit virksomhedspræfiks og/eller GLN. PRODUKT ÅRSAFGIFT EXCL. MOMS. Virksomhedspræfiks (GTIN 13, GTIN 8, pris, mængde, UPC, Kundekort, Kupon, GSRN) kr. Blok med 10 virksomhedspræfiks kr. På Stregen (ekstra abonnement) kr. GLN B kr. GLN C kr. GLN D (1-8) kr. GLN D (9-508)...30 kr. Maksimumbetaling for GLN C og GLN D kr. Valg til GS1 Denmarks bestyrelse for 2010 Som repræsentanter for GS1 Denmarks medlemmer skal der vælges to-fire bestyrelsesmedlemmer på årsmødet, 28. april Bestyrelsen indstiller følgende kandidater til genvalg: Peter Lørup, direktør, Apoteksdivisionen, Nomeco A/S. Thorkil Andersen, direktør, Frode Laursen A/S. Christian Elleby, økonomidirektør, METRO Cash&Carry Danmark Aps. Eventuelle yderligere forslag til bestyrelseskandidater bedes være administrerende direktør i GS1 Denmark, Erland Nielsen, i hænde senest den 8. januar Send til en@gs1.dk eller Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Læs mere om sammensætningen af GS1 Denmarks bestyrelse på

12 GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Ryttermarken 2 DK-3520 Farum Tel: Fax: