Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag, alle udformet med henblik på at skabe et fælles syn på, og en fælles retning for arbejdet med børn og unge. Den sammenhængende indsats omfatter alle børn og unge i alderen 0-18 år. Værdier Den overordnede vision for Børn og unge i Lyngby-Taarbæk kommune er, at børn og unge skal udvikle sig til at blive selvstændige, nysgerrige og kreative mennesker, der har appetit på livet og på at lære og udvikle sig i et demokratisk globaliseret samfund. Alle børn og unge skal være en del af ligeværdige og forpligtende fællesskaber, hvor voksne respekterer og støtter barnet i dets udvikling. Børnehuset Langs Banens overordnede vision er, at give børnene de bedste betingelser for en god barndom og for at tage herfra med mod på livet. Det overordnede mål er, at tilvejebringe et udviklende, udfordrende og trygt miljø hvor børnene får tillid til sig selv og deres omverden. Børnehuset Langs Banen er et sted hvor børnene oplever: at være en del af et socialt fællesskab, hvor de ses og værdsættes som unikke personer med ret til personlig, faglig og social udvikling at de er en del af et miljø hvor der er fokus på venskaber, relationer og fællesskab at de er betydningsfulde, og inddrages i beslutninger så de lærer at tage medansvar for og bidrager til det fællesskab, de er en del af tryghed og forudsigelighed, i en struktureret hverdag, med tilknytning til primære voksne voksne der er anerkendende, voksne der viser interesse, samt voksne der udøver omsorg anerkendende og dialogbaseret tilgang fra voksne, der sammen med børnene bruger tid på at finde en løsning, men også giver rammer for samværet Personalet i Børnehuset Langs Banen er kendetegnet ved at have høje faglige kvalifikationer, som bruges ved en engageret daglig arbejdsindsats, der udfolder sig på baggrund af det fælles formulerede værdigrundlag og på baggrund af de opstillede mål. Personalet er reflekterende i deres tilgang til det pædagogiske arbejde hvor de med en åben og positiv dialog til stadighed, udvikler dette i fællesskab. Det pædagogfaglige miljø er præget af: en fælles forståelse af kerneopgaven pædagogik og struktur med fælles visioner og fælles mål en veltilrettelagt struktur, hvorunder den enkelte medarbejder har ansvar for at løfte fagligheden dokumentation og evaluering benyttet til refleksion, fastholdelse og udvikling af pædagogisk praksis refleksion og videndeling der kvalificerer det pædagogiske arbejde, med henblik på at tilføre ny viden til praksis, til at udvikle og forandre praksis, samt koble teori og praksis 1
Samarbejdet med forældrene, bygger på gensidig respekt, tillid og tryghed samt en åben dialog i et tæt professionelt samarbejde omkring barnets trivsel, udvikling og læring. gennem åben dialog inddrages forældres viden om barnet forældre får en aktiv rolle i barnets hverdag ved at blive orienteret om og inddraget i barnets hverdag i institutionen forældre orienteres om, hvilke forventninger der er til samarbejdet og viden om hvilke klare mål der er med det pædagogiske arbejde. Der er udarbejdet forventningsfolder, se Børnehusets hjemmeside personalet dokumenterer det pædagogiske arbejde og delagtiggør derved forældrene i barnets institutionsliv, som en kobling mellem hjem og institution Forældre bliver gjort opmærksomme på deres ansvar for hvordan fællesskabet understøttes i børnegruppen Børnelynet anvendes som informations og oplysningsplatform Forældrenes opgave er først og fremmest at give deres barn en varm følelse af selvværd, altså oplevelsen af at være elsket, som den person man er, uanset hvad man kan eller ikke kan præstere. At opdrage barnet så det får nogle almindelige normer for samvær med andre, samt vise glæde og interesse for barnets fællesskab med andre børn, og hverdagen i Børnehuset i øvrigt. Samt lære barnet basale færdigheder I samarbejde kan forældre og medarbejdere give det enkelte barn omsorg ved at være nærværende og opmærksomme, samt hjælpe og vejlede ved udvikling af barnets kompetencer. Samtidig skaber medarbejderen forudsætningerne for at barnet trives i institutionen og bliver en del af fællesskabet, ved at igangsætte aktiviteter der baserer sig på fælles oplevelser, erfaringer, opgaver og forpligtelser. Samarbejdet mellem forældre og medarbejdere er en forudsætning for, at tiden i Børnehuset ikke alene bliver en god oplevelse for børnene / familien, men også en vigtig del af fundamentet for børnenes muligheder for senere at begå sig i andre fællesskaber. Når barnet mærker sammenhæng, glæde og tillid mellem de to verdener giver det den bedste mulighed for at barnet trives. Pædagogiske principper Det pædagogiske arbejde er kendetegnet ved: at barnet møder voksne der gennem deres ageren formidler gode etiske og kulturelle normer og værdier hvor omgangsform og omgangstonen afspejler respekt for hinanden at foregå i en veltilrettelagt struktur med velovervejet organisering af det pædagogiske arbejde at børnene aldersopdeles i mindre grupper, som hver formiddag får plads og tid til fordybelse i aldersrelaterede forløb, som forholdes til læreplanstemaerne at børnegrupperne hver dag møder en tilgængelig, nærværende og velforberedt primærpædagog at skabe et inspirerende og motiverende læringsmiljø der både inde og ude, ændrer sig i forhold til de pædagogiske mål, med en bevidsthed om indretning og æstetik som en foranderlig del af læringsmiljøet at fokus på fællesskab giver en tilgang til alle børns trivsel og udvikling veltilrettelagte overgange og sammenhæng mellem vuggestue og børnehave 2
Fordybelsestid I Børnehuset arbejdes, den største del af året, med mindre aldersopdelte grupper med en fast tilknyttet primærpædagog. I den lille gruppe er der god plads til leg, aktiviteter og ro til fordybelse. Aldersopdelingen gør samværet mere ligeværdigt og overskueligt, det giver børnene bedre udviklingsmuligheder. Med arbejdet i den lille børnegruppe har primærpædagogen bedre forudsætninger for at være nærværende og mulighed for at opbygge nære relationer. Dette til gavn for det enkelte barn der i samvær med færre børn og voksne, i tryghed og tætte relationer, gives mulighed for at lære nyt. Denne struktur understøtter arbejdet med forpligtende fællesskaber som personalet sætter særligt fokus på I fordybelsestiden, har hver gruppe råderet over rytmiklokalet en gang om ugen. Her har primærpædagogen mulighed for at styrke mange sider af børnenes udvikling. Ved lege, dans, øvelser, boldspil, teater, musik og sang får børnene mulighed for at udvikle deres motorik, sprog, fantasi og sociale adfærd. I fordybelsestiden, råder den lille børnegruppe over et lokale to gange ugentligt. Her har den lille gruppe god plads til leg og aktiviteter samt ro til fordybelse. Primærpædagogen igangsætter aktiviteter afhængig af børnenes alder, behov og udvikling, børnenes aktive medvirken og lyst er med til at danne baggrund for aktiviteternes udformning. I fordybelsestiden, går hver børnegruppe tur i nærområdet en gang om ugen. Turene går oftest til skov og grønne områder, det samme mål for turene bruges mange gange. Det er trygt, og der er glæde ved at genkende og lege de kendte steder. Under turen har børnegruppen god tid til at stoppe op, opleve og snakke undervejs. På turene har børnene mulighed for at klatre og løbe, være undersøgende, nysgerrige og bruge alle sanser. I fordybelsestiden, skiftes børnegrupperne til at bage brød, som serveres sammen med frugten til eftermiddagsmåltidet. Ved at give grupperne ansvaret for at bage, er børnene sammen om en aktivitet der er til gavn for hele huset. Børnene får en god følelse af at alle må hjælpe til, og yde noget for fællesskabet. Inklusion og fællesskab I Lyngby Taarbæk Kommune skal alle børn og unge ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. Barnet skal føle sig som aktør i sit eget liv og opleve at kunne bidrage til og være værdifuld i fællesskabet. Alle børn har ret til at deltage og opleve sig som en del af fællesskabet, samt blive respekteret som den de er Der anvendes en pædagogik der imødekommer alle børn, med barnets trivsel i fokus Personalet har en fælles faglig forståelse af arbejdet med forpligtende fællesskaber og inklusionstanken generelt Inklusion og fællesskab tænkes ind i strukturen, læringsmiljøet og de daglige rutiner Personalet samarbejder med forældrene, for sammen at skabe et inkluderende læringsmiljø med fokus på fællesskab Børn der befinder sig i udsatte positioner, inkluderes i den almindelige hverdag, og er en del af denne der arbejdes tværfagligt og specialisters viden trækkes ind ved særlige behov 3
Legens betydning for læring I Børnehuset veksles mellem leg og voksenstyrede aktiviteter. Legen er handlinger på børnenes egne betingelser og på eget initiativ. Legen indeholder sociale og kulturelle læreprocesser og udvikler og modner børnenes personlighed i samspil med andre. Gennem legen lærer det enkelte barn om sociale spilleregler, som er nødvendige for at indgå i fællesskaber med andre. Gennem legen øver barnet sprog til forhandling, og til at gå på kompromis. Gennem legen lærer barnet også at organisere og strukturere, og fantasien og kreativiteten stimuleres. I Børnehuset udnyttes alle frie områder til at lege på. Huset og legepladsen er indrettet med mindre afgrænsede legeområder, således at børnene i små grupper kan finde et sted til at lege uforstyrret, og i fred og ro kan fordybe sig i legen. Der er tid, ro og rum for børnenes lege En af personalets vigtige opgaver er, at understøtte, vejlede og inspirere børnene i legen personalet understøtter både det enkelte barn og hele børnegruppen, til at udvikle generelle legekompetencer og til at få forudsætninger for at indgå i leg med andre børn. Den voksne iagttager hvordan legen udvikler sig, og indtager en mere aktiv rolle hvis der er brug for støtte Gennem legen berører børnene selv alle de 6 temaer i læreplanen Læring Læring foregår både i den individuelle og i den sociale proces. Barnets relationer og samvær med andre har stor betydning for om en leg eller dialog opleves som meningsfuld Barnets læring og trivsel understøttes når: der er fokus på det hele barn i samspillet med andre, og når vi vægter at børn støttes til også at være sig selv barnet får ekstra opmærksomhed, når det har behov for støtte i at lære noget. det enkelte barn ses og bliver forstået af nærværende voksne og andre børn, i relationsbårne fællesskaber der fokuseres på trivsel, og læring samtidig. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. forældre og personale, er opmærksomme på at barnet får tilpas søvn, kost, bevægelse og omsorg samt oplever nærvær og gode relationer 4
Metoder til udvikling af det pædagogiske arbejde Lyngby Taarbæk Kommune har sat fokus på indsatsen omkring inklusion og fællesskab med flere arbejdsmetoder. SAL En fælles arbejdsmetode for institutioner 0-18 år, Systemisk analyse af læringsmiljøer. SAL metoden, bruges til: at implementere en systematisk tilgang til børn at øge børns trivsel at medarbejdere har fokus på, at udvikle egen og fælles praksis. AL - En fælles arbejdsmetode for institutioner 0-18 år, Aktionslæring. Aktionslæring er en metode, der bruges til at udvikle praksis ved kontinuerligt at eksperimentere med og reflektere over praksis, med henblik på at skabe et udviklende og inkluderende fællesskab. Aktions lærings metoden kan bidrage til: hvordan personalet får sat ord på fagprofessionelle, kompetencer og viden at forske i egen praksis og udvikle denne at udvikle praksis ved kontinuerligt at eksperimentere med og reflektere over denne at sætte ord på forundringer, der tager udgangspunkt i egen praksis og reflektere over hverdagens rutiner. hvordan personalet kan kommunikere deres viden og kompetencer til forældre Børnehuset Langs Banen Fuglsanggårds Allé 12 2830 Virum langsbanen@ltk.dk Tlf.: 45285790 Januar 2015 5