ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL



Relaterede dokumenter
Calgary-Cambridge Guide

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Den gode patientsamtale

Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013

Kommunikation ved korttidskontakt. Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018

Del 2: Rammer for en professionel samtale med en patient

Guide til den gode dialogsamtale

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Simulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen

Kommunikationskursus

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Tre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice. At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar

VEJLEDNING I DEESKALERING

FACILITERING Et værktøj

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorordning elev til elev

Tidsplan for Kommunikation


280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Bliv verdens bedste kommunikator

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

God skriftlig kommunikation

Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1

Ledelse og management

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

De 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Sådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Mentor ordning elev til elev

Der er 3 niveauer for lytning:

Ordstyrerens køreplan

Velkommen dag 3. Teammøde

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

Hvorfor gør man det man gør?

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Fokus på det der virker

Manual for fælles beslutningstagning

Virtuel ledelse, arbejdsmiljø og social kapital En praktikerguide (foreløbig)

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Opnå en god dialog med boligejeren

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Den gode dialog. En guide til personalet

Patienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017

SUPERVISIONSSAMTALEN

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Skab engagement som coach

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Den motiverende samtale MI

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

CASEMETODEN. Knut Aspegren

KOGNITIV TERAPI SKALA

DIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Alsidige personlige kompetencer

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Digitale Sexkrænkelser

Transkript:

C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman, Suzanne Kurtz & Juliet Draper, 3 rd edition, 2013 (pp 22:26). Guiden beskriver de færdigheder som den sundhedsprofessionelle benytter sig af i samtalen med patienten for at opnå en effektiv kommunikation og dermed hjælpe patienten bedst muligt. Guiden er oversat af Annegrethe Nielsen, UCN, ann@ucn.dk, medlem af teach, www.each.eu. VERSION 2.1 SEPTEMBER 2013 INDLEDNING Forberedelse 1. Lægger forrige opgave til side, sørger for at egne behov tilgodeses 2. Fokuserer opmærksomheden og forbereder sig til konsultationen Etablere kontakt 3. Hilser på patienten og sørger for at fastslå patientens navn 4. Introducerer sig selv, sin rolle og mødets karakter; om nødvendigt - beder om patientens accept 5. Viser respekt og interesse; sørger for patientens fysiske velbefindende Sætte en dagsorden for samtalen 6. Identificerer patientens problemer eller de emner som patienten ønsker at tale om ved at benytte passende åbningsspørgsmål (f.eks.: Hvad vil du gerne at vi taler om i dag? eller Hvad håber du at få ud af konsultationen i dag? ) 7. Lytter opmærksomt til patientens fremstilling uden at afbryde eller styre patientens svar 8. Får bekræftelse på at dette er de emner patienten gerne vil tale om og undersøger om der er andre emner patienten ønsker at tale om 9. Forhandler dagsordenen med inddragelse af både patientens og det professionelle perspektiv INDSAMLING AF INFORMATION Udforskning af patientens problem 10. Tilskynder patienten til at uddybe sin fremstilling af sagsforholdet fra start til slut med egne ord 11. Anvender åbne såvel som lukkede spørgsmål, almindeligvis gående fra åbne spørgsmål hen imod mere lukkede spørgsmål 12. Lytter opmærksomt, lader patienten formulere sig uden afbrydelser og giver patienten mulighed for at overveje sine svar eller holde tænkepauser

2 13. Hjælper patientens svar på vej verbalt og non-verbalt, f.eks. ved at bruge pauser, redundans, parafrasering, refleksion og et imødekommende kropssprog 14. Er opmærksom på verbale og non-verbale signaler (kropssprog, intonation, ansigtsudtryk); undersøger og bekræfter på passende måde 15. Tydeliggør patientens udsagn når de behøver nærmere definering eller uddybning (f.ex: Kan du beskrive hvad du mener med at føle dig svimmel? ) 16. Opsummerer jævnligt for at sikre egen forståelse af hvad patienten har sagt; opfordrer patienten til at korrigere forkerte opfattelser eller til at uddybe 17. Anvender tydelige, let forståelige spørgsmål og kommentarer; undgår eller forklarer fagudtryk 18. Fastslår tidspunkter for og rækkefølge af forløb Yderligere færdigheder for at forstå patientens perspektiv 19. Undersøger aktivt og søger at finde ud af: patientens opfattelse (eksempelvis af årsager og sammenhænge) patientens bekymringer i forbindelse med hvert enkelt problem patientens forventninger (hvilke mål har patienten, hvilken hjælp forventer patienten at få i forbindelse med det enkelte problem) indvirkning hvordan påvirker det enkelte problem patientens liv 20. Opfordrer patienten til at udtrykke sine følelser SKABE STRUKTUR Skabelse af en tydelig struktur på samtalen 21. Opsummerer ved slutningen af et bestemt emne for at sikre at der er skabt forståelse før der fortsættes med noget nyt 22. Fortsætter fra en del af samtalen til en anden ved at bruge markører og overgangsudsagn der indeholder en forklaring på den næste del Tillad og styr samtalens flow 23. Strukturerer samtalen logisk 24. Holder øje med tiden og har hele tiden samtalens formål for øje OPBYGGE ET FORHOLD Bruge et passende kropssprog 25. Udviser et passende kropssprog: øjenkontakt, ansigtsudtryk kropsholdning, positionering, bevægelser verbale udtryk som rytme, volumen og intonation 26. Hvis der læses, skrives noter eller anvendes computer, gøres det på en måde der ikke forstyrrer dialogen eller kontakten 27. Udviser en passende grad af fortrolighed

3 Udvikling af forholdet 28. Accepterer patientens opfattelse og følelser; er ikke fordømmende 29. Udviser empati for at kommunikere forståelse og legitimering af patientens følelser eller vanskeligheder; anerkender tydeligt patientens følelser og opfattelser 30. Giver støtte: udtrykker bekymring, forståelse, villighed til at hjælpe, anerkendelse af patientens mestringsforsøg og fornuftige egenomsorg; tilbyder partnerskab 31. Udviser indføling i omgangen med pinlige og foruroligende emner samt fysisk smerte også når det forekommer i forbindelse med undersøgelse Involvering af patienten 32. Deler egne tanker med patienten for at opfordre patienten til at involvere sig (f.eks.: Det jeg tænker nu er. ) 33. Forklarer formålet med spørgsmål eller dele af fysiske undersøgelser som ellers kunne forekomme irrelevante 34. Under fysisk undersøgelse: forklarer hvad der sker, beder om patientens tilladelse INFORMATION, RÅDGIVNING OG PLANLÆGNING Fremlæggelse af den korrekte mængde og type af information at give fyldestgørende og passende information at bedømme den enkelte patients behov for information hverken at informere for meget eller for lidt 35. Info-klumper og forståelses-tjek: giver information i forståelige klumper; tjekker patientens forståelse og bruger patientens svar som udgangspunkt for hvordan yderligere information skal gives 36. Bedømmer patientens udgangspunkt: spørger efter patientens viden om emnet tidligt i processen; undersøger hvilket ønske patienten har om information 37. Spørger patienten hvilken anden information der kunne være ønskværdig f.eks. ætiologi eller prognoser 38. Giver information på passende tidspunkter: undlader at give råd, information eller bekræftelser for tidligt Støtte til genkaldelse og forståelse af information at gøre informationen lettere for patienten at huske og forstå 39. Organiserer forklaringer: inddeler informationen i adskilte dele i en logisk rækkefølge 40. Bruger tydelig kategorisering og markører (f.eks.: Der er tre vigtige ting jeg gerne vil fortælle dig. Først ; Lad os så gå videre til ) 41. Anvender gentagelse og opsummering for at støtte formidlingen 42. Bruger præcist og let forståeligt sprog, undgår eller forklarer fagudtryk 43. Anvender visualiseringer i formidlingen: diagrammer, modeller, skriftlig information

4 44. Tjekker patientens forståelse af informationen (eller de (be)handlingsplaner der er lagt) for eksempel ved at bede patienten referere det i sine egne ord og følger det om nødvendigt op med yderligere forklaringer Opnåelse af en fælles forståelse: at inkludere patientens perspektiv at kunne give forklaringer og råd der passer til patientens perspektiv at afdække patientens tanker og følelser omkring den information som gives at opfordre til dialog og samarbejde snarere end en-vejs kommunikation 45. Knytter forklaringer til patientens perspektiv: til tidligere beskrevne opfattelser, bekymringer og forklaringer 46. Giver mulighed for og opfordrer patienten til deltagelse: stiller spørgsmål, søger afklaringer eller udtrykker tvivl, giver passende gensvar 47. Opdager og svarer på verbale og non-verbale tegn, for eksempel en patients behov for at uddybe informationen eller stille spørgsmål, overbelastning eller bekymring 48. Får patienten til at beskrive sin forståelse og sine reaktioner og følelser i forbindelse med den givne information og den måde det er forklaret på; viser anerkendelse af patientens forståelse, reaktioner og følelser og håndterer det aktivt når det er nødvendigt Planlægning: fælles beslutningstagning at give patienten mulighed for at forstå beslutningsprocessen at involvere patienten i beslutningen på det niveau hvor patienten ønsker det at støtte patientens engagement og forpligtelse i de planer der lægges 49. Deler egne tanker på passende vis: ideer, tankeprocesser og dilemmaer 50. Involverer patienten: stiller forslag og tilbyder valg snarere end forskrifter opfordrer patienten til at bidrage med egne ideer og forslag 51. Udforsker håndteringsmuligheder 52. Bliver klar over i hvilken grad patienten ønsker at deltage i den aktuelle beslutning 53. Forhandler om en plan begge kan acceptere: tydeliggør egen position i forhold til forhåndenværende muligheder finder ud af hvad patienten foretrækker 54. Tjekker med patienten: om planen er accepteret om bekymringer er blevet håndteret AFSLUTTE SAMTALEN Fremadrettet planlægning 55. Aftaler med patienten hvad det næste der skal ske, er hvad patienten skal gøre og hvad den sundhedsprofessionelle skal gøre 56. Etablerer sikkerhedsnet, forklarer mulige problemer, hvad patienten skal gøre hvis det ikke går som ventet, hvor og hvornår der kan fås hjælp

5 Sikre en passende afslutning 57. Opsummerer kort samtalen og tydeliggør den aftalte handlingsplan 58. Sidste tjek af at patienten er enig og føler sig godt tilpas med handlingsplanen og spørger om patienten har nogle rettelser, spørgsmål eller andet FLERE MULIGHEDER I FORBINDELSE MED INFORMATION OG PLAN- LÆGNING (INDEHOLDENDE INDHOLDSMÆSSIGE OG PROCESSUELLE FÆRDIGHEDER) Hvis der diskuteres holdninger og vigtighed af problemer 59. Tilbyder sin opfattelse af hvad der foregår og beskriver den hvis det er muligt 60. Tydeliggør hvad der ligger til grund for denne opfattelse 61. Forklarer årsagsforhold, hvor alvorligt det er, hvad der kan forventes at ske, korttids og langtids virkninger 62. Klarlægger patientens forståelse, reaktion og bekymring i forhold til denne opfattelse Hvis der forhandles flere mulige handlingsplaner 63. Diskuterer mulighederne for eksempel ingen handling, undersøgelse, medicinsk behandling eller operation, terapeutiske muligheder, forebyggelse 64. Giver information om de tilbudte (be)handlinger, beskriver hvad de består af, hvordan det virker, fordele og ulemper, mulige bivirkninger 65. Får indblik i patientens opfattelse af behovet for behandling, oplevede fordele, barrierer, motivation 66. Accepterer patientens opfattelse; gør sig til talsmand for alternative synspunkter hvis det er nødvendigt 67. Klarlægger patientens reaktioner og bekymringer om (be)handling, herunder patientens accept af (be)handlingsforslaget 68. Inddrager patientens livsstil, opfattelser, kulturelle baggrund og færdigheder i overvejelserne 69. Opfordrer patienten til at involvere sig i at udføre (be)handlingen, i at tage ansvar og have tillid til sig selv 70. Spørger om hvordan patientens netværk er; diskuterer andre eksisterende støttemuligheder Hvis der diskuteres undersøgelser og procedurer 71. Fremlægger tydelig information om procedurer, for eksempel hvad patienten kan komme ud for, hvordan patienten vil blive orienteret om resultater 72. Relaterer procedurerne til (be)handlingsplanen: betydning, formål 73. Opfordrer patienten til at stille spørgsmål og diskuterer mulige bekymringer eller evt. negative resultater