Lægeerklæringer

Relaterede dokumenter
Velfærdspolitisk Analyse

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

Ventetid i psykiatrien Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Faktaark: Ledelseskvalitet

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

SYGEDAGPENGESAGER BLANDT ANSATTE VED HERNING KOMMUNE

Sygebesøg i Region Sjælland

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Børns diagnoser og skoletyper

I det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m.

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Status for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr og

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016

Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet

Kilde: CSC Scandihealth

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Beskæftigelsesundersøgelse for sundhedsservicesekretæruddannelsen

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Den gode dialog om sygefravær modellen

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Udvikling sygedagpenge

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne

Region Syddanmark. Sygefravær 2013

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Samtaleterapi ydelse 6101

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser

Resultatet af den kommunale test i matematik

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Virksomhedernes rolle i den nye reform

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

Funktionsattest ASK 210 Psykiske følger

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Fra stress til trivsel

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Bilag 3.2 Tilbagemeldinger fra de sammenlagte lokale udvalg og de lokale arbejdsmiljøudvalg vedrørende de lokale fraværsstatistikker.

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade Ringsted.

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal Personale / HR

Børne- og Ungetelefonen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

Status over arbejdsulykker 2017

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

REBUS Nord. Status over året 2007

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

Skabelon for fastholdelsesplan

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Juni Borgere med multisygdom

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Herunder er 10 figurer, der giver en beskrivelse af sygedagpengeområdet i Gladsaxe Kommune. 0-4 uger 5-26 uger uger + 52 uger I alt

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Befordringsfradrag for invalide og kronisk syge

Sygefraværsstatistik

Faktaark: Studieliv og stress

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

ARBEJDSMILJØSTATISTIK 2017 ÅRSRAPPORT FAMU FSU

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Transkript:

Lægeerklæringer 2012-2016 Kontakt: Ida Friis-Hansen, kommunikationskonsulent. ifh@dlfa.dk, tlf. 33186747. Datagrundlag: alle lægeerklæringer modtaget i perioden 01.01.2012 til 31.12.2016 begge dage inklusiv. 1. Antal lægeerklæringer i alt Antallet af modtagne lægeerklæringer er steget markant siden optællingen startede i 2012. Som det fremgår af figuren nedenfor, ses en stigning på mere en 300 % over de sidste fem år. 1.1 Antal lægeerklæringer per år (2012-2016) År Antal erklæringer 2012 104 2013 100 2014 178 2015 345 2016 378 1

2. Årsager Der er mange forskellige årsager til at medlemmerne sygemeldes. Årsagerne er opdelt i de fem kategorier nedenfor. Akut skade: Dækker over eksempelvis rygskader og ledskader opstået akut ved fx løft eller ulykker. Akut sygdom: Dækker over akut opstået sygdom, der potentielt kan behandles eller kureres. Eksempelvis kræftsygdomme. Kroniske sygdomme: Medlemmer med kroniske fysiske sygdomme. Dette tæller eksempelvis gigt, tinnitus, hjertesygdomme osv. Psykiske årsager: Primært medlemmer med depression, stress og som er udbrændte enten grundet arbejde eller personlige forhold. Dog også tilfælde af eksempelvis OCD og bipolarlidelse. Ikke oplyst: Drejer sig om de tilfælde, hvor Lærernes a-kasse ikke har fået oplyst årsag til lægeerklæringen skriftligt. Der er over hele perioden en markant overvægt af lægeerklæringer, hvor psykiske udfordringer er angivet som årsag til sygemeldingen. Mens antallet af sygemeldinger som nævnt er steget meget over de fem år, ligger andelen med psykiske udfordringer relativt stabilt mellem 61 og 78 %. Den største andel med psykiske udfordringer er i 2014 (78 % svarende til 139 medlemmer), mens den mindste andel er 2016 (61 % svarende til 213 medlemmer). Ikke desto mindre er langt over halvdelen af medlemmerne med lægeerklæringer præget af psykiske udfordringer i hele perioden. 2.1 Udviklingen i årsager til sygemelding (2012-2016). Antal 2

Akutte skader 11 11 15 0 13 Akut sygdom 7 5 2 20 21 Kroniske sygdomme 14 7 11 14 9 Psykiske udfordringer 65 73 139 216 234 Ikke oplyst 7 4 11 95 101 I alt 104 100 178 345 378 2.2 Udviklingen i årsager til sygemelding (2012-2016). Andel Akutte skader 11 % 11 % 8 % 0 % 3 % Akut sygdom 7 % 5 % 1 % 6 % 6 % Kroniske sygdomme 13 % 7 % 6 % 4 % 2 % Psykiske udfordringer 63 % 73 % 78 % 63 % 62 % Ikke oplyst 7 % 4 % 6 % 28 % 27 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3. Begrænsninger i erhvervsevnen De praktiserende læger bruger forskellige udtryk og beskrivelser af patienternes tilstand, når det skal vurderes om der er begrænsninger i erhvervsevnen. 3

For at kaste lys over hvordan sygdom og arbejde hænger sammen, er det i dette afsnit optalt, hvilke begrænsninger, lægerne har angivet på patienter. I stedet for blot at anvende overordnede kategorier som psykiske begrænsninger og fysiske begrænsninger, er der medtaget de konkrete anbefalinger, som fx at patienten ikke længere kan arbejde som lærer eller fortsætte på den konkrete arbejdsplads. 3.1 Begrænsninger i erhvervsevnen fordelt på kategorier (2012-2016). Antal Søger ikke som lærer 32 41 102 185 256 Søger ikke som leder 8 2 2 5 0 Fysiske begrænsninger 22 16 19 23 32 Psykiske begrænsninger 7 11 8 24 17 Indskrænkninger i maksimal arbejdstid 2 4 4 5 7 Indskrænkninger i transportafstand 1 0 2 1 2 Kan ikke fortsætte på samme arbejdsplads* 23 15 Ingen begrænsninger 32 26 41 79 449 I alt 104 100 178 345 378 *Tal findes kun for årene 2015 og 2016, men denne begrænsning kan have forekommet i 2012-2014 også. Fordi antallet af lægeerklæringer også er steget siden 2012, er der også i absolutte tal tale om en markant stigning, fra 32 lægeerklæringer med begrænsningen, at medlemmet ikke bør fortsætte eller søge arbejde som lærer i 2012, til 238 lægeerklæringer i 2016. 3.2 Begrænsninger i erhvervsevnen fordelt på kategorier (2012-2016). Andel Søger ikke som lærer 31 % 41 % 57 % 54 % 68 % Søger ikke som leder 8 % 2 % 1 % 1 % 0 % Fysiske begrænsninger 21 % 16 % 11 % 7 % 9 % Psykiske begrænsninger 7 % 11 % 4 % 7 % 4 % Indskrænkninger i maksimal arbejdstid 2 % 4 % 2 % 1 % 2 % Indskrænkninger i transportafstand 1 % 0 % 1 % 0 % 1 % Kan ikke fortsætte på samme arbejdsplads* 7 % 2 % Ingen begrænsninger 31 % 26 % 23 % 23 % 14 % I alt: 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % *Tal findes kun for årene 2015 og 2016, men denne begrænsning kan have forekommet i 2012-2014 også. 4

Af tabellen ovenfor og søjlediagrammet nedenfor ses det, at andelen af læger, der fraråder medlemmet at vende tilbage til og/eller fortsætte arbejdet som lærer er steget fra 31 % i 2012 til 68 % i 2016. Næsten 7 ud af 10 lægeerklæringer vi har modtaget i Lærernes a-kasse i 2016 har altså indikationer på, at det er arbejdet som lærer, der har gjort medlemmet syg. 3.3 Udviklingen i begrænsninger ift. arbejdet som lærer 4. Sammenfald mellem årsager og arbejdet som lærer Det er selvfølgelig ikke muligt at konkluderer nogle stålfaste sammenhænge, når man laver en optælling som denne, men hvis vi alligevel skal kigge lidt nøjere på de medlemmer, hvis praktiserende læge anbefaler at de ikke fortsætter med at undervise eller arbejde som lærere, er det klart psykiske problemer, der dominerer blandt årsagerne. Mellem 70 og 95 % af dem, der ikke kan fortsætte i arbejde som lærer har psykiske udfordringer som årsag til sygemeldingen. 4.1 Årsager til sygemelding blandt medlemmer, der ikke kan fortsætte som lærere (2012-2016). Antal Psykiske årsager 28 39 93 137 180 Akutte skader 1 0 1 1 2 Akut sygdom 2 0 1 3 3 Kronisk sygdom 0 1 1 6 5 Ikke oplyst 1 1 6 38 66 I alt 32 41 102 185 256 5

4.2 Årsager til sygemelding blandt medlemmer, der ikke kan fortsætte som lærere (2012-2016). Andel Psykiske årsager 88 % 95 % 91 % 74 % 70 % Akutte skader 3 % 0 % 1 % 1 % 1 % Akut sygdom 6 % 0 % 1 % 2 % 1 % Kronisk sygdom 0 % 2 % 1 % 3 % 2 % Ikke oplyst 3 % 2 % 6 % 21 % 26 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 5. Ikke oplyst Over tid er andelen af lægeerklæringer, hvor årsagen til sygemeldingen ikke er angivet steget kraftigt ligesom det samlede antal lægeerklæringer, Lærernes a-kasse har modtaget. Kategorien Ikke oplyst dækker altså over lægeerklæringer, hvor det ikke ud fra blanketten og/eller lægens kommentarer eller andre dokumenter vedlagt sagen er fremgået, hvorfor medlemmet har haft brug for en lægeerklæring. I nogle tilfælde har der ikke været noget information, men i en del af blanketterne har der været angivet begrænsninger i arbejdsevnen og ofte har disse begrænsninger omhandlet arbejdet som lærer. Selvom det altså ikke er muligt at fastslå de reelle årsager til sygemeldingen, gemmer der sig muligvis et mørketal under Ikke oplyst-kategorien, og ud fra de mønstre vi kan se i de andre lægeerklæringer, er det sandsynligt at der også her er tale om psykiske årsager som fx stress. 6