Troens fuldendelse. Ugens vers

2 TIL SABBATTEN 11. OKTOBER 2014 Troens fuldendelse Ugens vers Introduktion Idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. (Hebr 12,2). En tandlæge forklarer, hvorfor hans kroner altid er fejlfri. I modsætning til mange andre tandlæger, siger han, har jeg aldrig problemer med de kroner, som kommer tilbage fra laboratoriet. Hvis jeg sender fejlfrit arbejde til dem, sender de fejlfrie kroner tilbage til mig. Denne tandlæge bekymrer sig ikke om slutresultatet. Han fokuserer på sin rolle i den indledende fase af processen. På samme måde behøver vi som kristne ikke at bekymre os over, om vores karakter til sidst vil være god nok. Det er Guds opgave. Vores del består i at stride troens gode strid (1 Tim 6,12) ved at holde blikket fæstet på Jesus, troens banebryder og fuldender. En sådan tro på Kristus tillader ham at arbejde i os til både at ville og at virke for hans gode vilje (Fil 2,13) og fuldføre sin gode gerning i os, som han har begyndt (Fil 1,6). Uden tro er det let at komme til at føle, at slaget er tabt allerede, før det er begyndt; for uden tro fokuserer vi på os selv i stedet for på Jesus. Jesus siger: Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt (Joh 6,29). Vi vil opdage, at Jakob hjælper os til at forstå denne vigtige åndelige sandhed. Ugens tekster Jak 1,2-3 1 Pet 1,6-7 Fil 3,12-15 Jak 1,19-21 Luk 17,5-6 Luk 12,16-21 16

SØNDAG 5. OKTOBER 2014 Troen varer ved Jak 1,2-3 1 Pet 1,6-7; 4,12-13 Hvilken fælles holdning til prøvelser finder vi hos både Jakob og Peter? Hvordan skal vi forholde os til denne paradoksale bibelske formaning? Ingen bryder sig om lidelser; vi forsøger næsten altid at undgå dem, hvis det er muligt. Det græske ord, som benyttes i vers 3 for at prøve vores tro, er dokimion. Det benyttes om den proces, som anvendes for at bevise en tings ægthed. Peter sammenligner denne prøve af vores tro med den måde, guld bliver prøvet i ild; og selv om en sådan prøve ikke er behagelig, forventer Gud et positivt resultat. Prøvelser bør ikke gøre os modløse; for hvis jeg forbliver trofast, kommer jeg ud som guld (Job 23,10; sml. Ordsp 17,3). Vi bør altså glæde os, når vi gennemgår prøvelser, især når vores tro prøves; for Jesus siger: Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene (Matt 5,12). Prøvelser vil også få os til at sætte større pris på, hvad Jesus led for os. 1 Pet 4,13 fortæller os, at vi derved deler Kristi lidelser. Vi bør altså se videre end den enkelte prøvelse og forestille os det resultat, som Gud har til hensigt. Og det er her, troen kommer ind i billedet. Vi må tro på en kærlig far, stole på hans visdom og handle på grundlag af hans ord. Vi kan trygt lægge vores fremtid i hans hænder (Se Rom 8,28). Det er kun ved at tro, ved selv at kende til Guds kærlighed og ved at leve i tro i lys af denne kærlighed, at vi har nogen mulighed for at glæde os over vores prøvelser. I Jak 1,3 er udholdenhed det ultimative mål for, at vores tro skal prøves. Det græske ord (hypmonē) kan også oversættes med tålmodighed. Hypmonē henviser til det, som overlever alt andet, fordi det hviler i tillid til Guds løfte om en endelig befrielse (som i Luk 21,19). Til at tænke over En ting er at forblive tro imod Gud under prøvelser; det vil sige ikke at miste troen, men at klynge sig til Gud selv under de værste erfaringer. Men at vi bliver opfordret til at glæde os, når vi kommer ud for prøvelser er det ikke at gå lidt for langt? Det kan være svært nok at forblive tro under prøvelser, men at glæde sig over dem? Men det er, hvad vi opfordres til. Hvordan kan vi lære at glæde os, når det er, hvad vi har allermindst lyst til? 17

MANDAG 6. OKTOBER 2014 Fuldkommenhed Jak 1,2-4 Ef 4,13 Fil 3,12-15 Læg mærke til udviklingen: tro, prøvelse, udholdenhed, fuldkommenhed. Jakob begynder med tro, fordi dette er grundvolden for al sand kristen erfaring. Dernæst siger han, at vi har brug for prøvelser for at teste, om vores tro er ægte. Og til sidst påstår Jakob, at prøvelser kan lære os udholdenhed, så vi ikke bliver overrasket og bukker under for dem. Guds mål for os er, at vi kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget (Jak 1,4). Han kunne ikke have valgt et mere ophøjet ordbrug. Ordet fuldkommen (teleios) betyder åndelig modenhed, mens helstøbt (holokleros) henviser til helhed på alle områder. Vi kan i sandhed blive så meget mere i Kristus, hvis vi er villige til at dø fra selvet og lade ham gøre sin gerning i os til at ville og at virke for hans gode vilje (Fil 2,13). Hvilken holdning opmuntres de kristne til at have mht. fuldkommenhed? Ligesom Paulus vil Kristi efterfølgere altid have som mål at følge Kristi eksempel og leve et liv i uselvisk og opofrende kærlighed. Men vi vil aldrig føle, at vi allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen. Læg også mærke til, at eftertrykket i disse tekster er på fremtiden. Paulus peger på, hvad han er blevet lovet i Gud gennem troen på Jesus. Der vil aldrig være et tidspunkt i den kristnes vandring, hvor man kan sige, at man har nået målet, i hvert fald ikke, når det gælder vores karakter. (Har du lagt mærke til, at dem som siger, at de har opnået fuldkommenhed som regel er meget ubehagelige og selvretfærdige?) Vi er ligesom et kunstværk; vi kan altid forbedres, og Gud lover at gøre det, så længe vi bliver ved med at gå fremad i tro og dagligt overgiver os til ham i tro og lydighed. Til at tænke over Hvis du skulle dø lige nu, ville du da være god nok til at blive frelst? Eller ville du have været god nok, hvis du var død to uger efter, at du havde taget imod Jesus? Tror du, at du vil være god nok om et halvt år? Hvad siger dit svar om dit behov for Kristi fuldkomne retfærdigheds kappe, uanset hvilken grad af fuldkommenhed du opnår? 18

TIRSDAG 7. OKTOBER 2014 Bed i tro Jak 1,5-6 Jak 1,19-21; 2,15-16; 3,13 Hvad er forskellen på visdom og kundskab? Hvilken forbindelse opstiller Jakob mellem visdom og tro? Det kan synes lidt underligt, at Jakob siger Hvis nogen af jer står tilbage i visdom. Hvem vil påstå, at de har nok visdom? Salomo fx indså sit behov og bad ydmygt om et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt (1 Kong 3,9). Senere skrev han: At frygte Herren er begyndelsen til visdom (Ordsp 9,10). Vi har en tendens til at opfatte visdom, som det vi ved. Men hvordan viser følgende tekster os, hvilken anden side sand visdom har? Både Ordsprogenes Bog og Jakob beskriver visdom som noget meget praktisk: ikke hvad vi ved, men hvordan vi lever, fx at være snar til at høre, men sen til at tale (Jak 1,19). Platon sagde: Vise mænd taler, fordi de har noget at sige; tåber fordi de gerne vil sige noget. Vi kan med andre ord have al den kundskab, verden kan tilbyde, men mangle sand visdom. Fordi Gud er kilden til al sand visdom, får vi selvfølgelig først og fremmest visdom ved at lytte til ham læse hans ord og tilbringe tid i eftertanke og studium af Kristi liv, han som er blevet visdom for os fra Gud (1 Kor 1,30). Ved at lære at genspejle Kristi karakter i vores eget liv, virkeliggør vi sandheden, som den er i Jesus. Dette er sand visdom. Til at tænke over Læs Jak 1,6 igen. Vi må bede i tro. Er det ikke svært mange gange? Hvem kæmper ikke fra tid til anden med tvivl? Når det sker, er det vigtigt at bede og begynde at reflektere over alle de grunde, vi har til at tro: beretningen om Jesus, Bibelens profetier samt vores egen personlige erfaring. Hvordan vil disse ting hjælpe dig til at komme igennem den tvivl, du af og til måtte have? 19

ONSDAG 8. OKTOBER Troens bagside Jak 1,6-8 Hvad siger Jakob i disse vers? Ordet tvivl henviser til, at ens sind er splittet; når man tvivler, er man altså tvesindet. Vi ser et tydeligt eksempel ved Kadesh i Parans ørken. Israels folk stod i en valgsituation: at gå fremad i tro eller være ulydige imod Gud. Det er ufatteligt, at de valgte at gøre oprør imod Gud og ønskede at vende tilbage til Egyptens slaveri. Da Gud greb ind og gennem Moses forkyndte, at de ville dø i ørkenen, troede folket pludseligt! De sagde: Vi har syndet! men nu vil vi drage op til det sted, Herren talte om (4 Mos 14,40). Nu så det ud til, at de oprigtigt angrede deres syndige opførsel; men de sørgede mest over følgerne af deres ondskab end over deres utaknemlighed og ulydighed. Da de blev klar over, at Herren ikke ville ændre sin beslutning, blev de igen stædige og sagde, at de ikke ville vende tilbage til ørkenen. Da Herren befalede dem at marchere bort fra deres fjenders land, stillede han deres tilsyneladende villighed til at underkaste sig på prøve, og det blev bevist, at den ikke var ægte. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 197). Luk 17,5-6 Hvad siger Jesus i disse vers om tro? Da disciplene bad om en større tro, svarede Jesus, at en tro på størrelse med et sennepsfrø var nok. Det afgørende er, om vores tro er levende og vokser, og dette kan og vil kun ske, hvis vi bliver ved med at bruge vores tro til at gå fremad og stole på Gud i alle situationer. Men af og til kommer tvivlen i vejen. Verden bombarderer os med tvivl og skepsis; ingen er immun over for det. Det eneste, vi kan gøre, er at bede os igennem den og huske Guds trofasthed i fortiden og stole på ham angående vores fremtid. Til at tænke over Hvilke grunde har du til at stole på Gud og hans løfter og leve i tro? Tænk over dem, dvæl ved dem, og din tro vil med sikkerhed vokse. 20

TORSDAG 9. OKTOBER 2014 De rige og de fattige I sit korte brev viser Jakob stor bekymring for de fattige; nogle mener endda, at dette er hans hovedtema. Men for moderne ører lyder hans kritik imod de rige til fordel for de fattige ret ekstrem, måske til og med chokerende. Men Jakob siger i virkeligheden ikke noget andet end det, Jesus sagde. Sammenlign Jak 1,9-11 med Luk 8,14; Jak 1,27 med Matt 25,37-40; Jak 2,15-16 med Luk 10,29-37; Jak 5,1-4 med Luk 16-21. Hvad er det fælles budskab til os i alle disse tekster? Hvilke advarsler og formaninger udtrykkes tydeligt i disse tekster? Jakob lukker selvfølgelig ikke døren til Guds rige for alle rige mennesker. Men ligesom Jesus fremholder han de snigende fristelser, som følger med rigdom. Det er vigtigt for os, enten vi er rige eller fattige, at holde blikket fæstet på den virkelige belønning. Problemet med penge er, at det har en tendens til at narre os til at fokusere på det timelige i stedet for det evige (2 Kor 4,18). Der er ingen tvivl om, at rigdom, højere uddannelse og social indflydelse har en tendens til at adskille mennesker fra de mindre heldige. Men den første kristne menighed bandt disse to grupper sammen ved at vende verdslige værdinormer på hovedet. Den som indtager den laveste position, og som ydmyger sig, er den, som kan glæde sig over at blive ophøjet. Så længe der i Guds verden er sultne mennesker, som kan mættes, nøgne som kan iføres klæder, og mennesker som dør af sult efter frelsens brød og vand, vil enhver unødvendig tilfredsstillelse, enhver ophobning af rigdom, skrige til himlen på vegne af de fattige og de nøgne. (Ellen White, Welfare Ministry, s. 269). Til at tænke over Hvordan forholder det sig med dig? Det gør ingen forskel, om du er rig eller fattig; hvad der betyder noget er, hvordan dit forhold til penge er. Hvad er det ved penge, som kan gøre dem til så stor en fare for vores åndelige liv? 21

FREDAG 10. OKTOBER 2014 Læs Ellen White Jesu liv, Bjergprædikenen, s. 209-221 Gud ønsker, at hans tjenere skal lære deres egne hjerter at kende. For at kunne bringe dem til en sand erkendelse af deres situation, tillader han prøvelsens ild at ramme dem, så de kan blive renset. Livets vanskeligheder er Guds redskaber til at fjerne urenheder, svagheder og hårdhed fra vores karakter og gøre os egnede til samvær med rene himmelske engle i herlighed. Når vi møder prøvelser, når modgangens ild rammer os, bør vi da ikke holde vores blik fæstet på de usynlige ting, på den evige arv, det evige liv, den evige herlighed, som langt overgår alt andet? Når vi gør dette, vil ilden ikke opsluge os, men kun fjerne slaggerne, og vi vil fremstå syv gange renere og bære Guddommens stempel. (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 10. april 1894). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvilke bibelske personer er til størst opmuntring for dig, når du oplever vanskeligheder? Har du lært at finde glæde under prøvelser? Hvis du har, del noget med klassen, der har hjulpet dig. Hvis du ikke har været i stand til at glæde dig under prøvelser, tal med klassen om dette også (hvis du synes, at du kan). 2. Tænk nøjere over tanken om, at sand visdom ikke så meget har med kundskab at gøre, men med hvad vi gør i tro på Kristus. Hvorfor betyder dette ikke, at kundskab ikke er vigtig? Hvordan kan fx forkerte læresætninger være ødelæggende for vores vandring med Jesus? 3. En ung mand havde en bekendt, som oplevede alvorlige prøvelser. Selv om den unge mand fandt det svært at være vidne til disse prøvelser, lagde han mærke til, at hans ven voksede i nåden. Da prøvelserne var ovre, var hans ven blevet totalt forandret til det bedre. Hvad har du lært af dine vanskeligheder, som har været åndeligt gavnligt for dig? Kunne du have lært dette på anden måde? 4. Hvad kan du sige til nogen, som lader til at være oprigtig i sin tro, men som samtidigt indrømmer at blive overvældet af tvivl fra tid til anden? Hvordan kan du hjælpe en sådan person? 22

DIALOG TIL SABBATTEN 11. OKTOBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Bibelen, ikke mindst Det Gamle Testamente, indeholder mange forskellige ord for visdom. Det græske ord for visdom er sofia, kendt som et navn, både for bygninger, steder og personer. Det indgår også i andre ord brugt på nydansk, fx filosofi (kærlighed til visdom). Hebraiske ord indbefatter hokma, som har betydningen færdighed, og binah der betegner evnen til at skelne. En person, der ejer visdom, evner at skelne mellem godt og ondt, væsentligt og uvæsentligt, passende og upassende, smukt og grimt osv. Mødet med dagligdagen Hvordan kan de erfaringer, vi har på godt og ondt, hjælpe os til som kristne at dele vores tro og håb med andre mennesker? Tænk over hvilke specifikke erfaringer du har haft, som giver dig bedre baggrund for at hjælpe andre mennesker i tilsvarende situationer? Del dine oplevelser med din klasse. Hvilke eksempler kan du finde fra ugens mediebegivenheder, hvor visdom eller mangel på visdom blev udvist: - Hvor uvæsentligt blev gjort til væsentligt, hvor agurkers form (eller lignende) blev genstand for pressedebat osv. - Hvor tiden blev brugt til ligegyldigheder, og de afgørende spørgsmål blev ignoreret. - Hvor påstande baseret på rygter eller tilfældige internetsider blev betragtet som sandfærdige uden egentlig undersøgelse. Lad evt. nogle af klassens medlemmer samle sådanne eksempler. Uddybende spørgsmål Hvad kan du og jeg gøre, så vi på en venlig og ikke fordømmende måde hjælper hinanden i menighedssammenhæng til at se de store linier og undgå at komme op at strides om småting? Når vi udsættes for prøvelser og i lyset af Jakobsbrevet paradoksalt nok opfordres til at være glade, hvad kan du og jeg gøre i praksis for at bevare en kristen glæde midt i problemerne? Del dine ideer og erfaringer med klassen. 23

DIALOG TIL SABBATTEN 11. OKTOBER 2014 Personligt kristenliv Tænk over dit liv. Hvilke former for prøvelser har du været udsat for sammenlignet med andre mennesker? Er dine udfordringer prøvelser fra Gud, eller simpelthen en del af den type erfaringer vi mennesker generelt møder? Tænk også over de glæder og velsignelser du har erfaret og modtaget, og det håb Guds Ord giver dig. Hvis du skulle lave en liste over henholdsvis prøvelser og velsignelser, hvad tror du vil gavne dit personlige åndelige liv mest? NOTER 24

NOTER TIL SABBATTEN 11. OKTOBER 2014 25