TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22

INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG TRAFIKANT... 9.1 BØRN og ÆLDRE... 1 6 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR KØBENHAVN... 12 6.1 HASTIGHED... 13 6.2 KRYDS... 14 6.3 CYKLISTER... 16 6.4 FODGÆNGERE... 18 6. SPIRITUS... 19 6.6 SELE... 2 6.7 BILAGSOVERSIGT... 21 Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafiksikkerhed Njalsgade 13 23 København S Tlf. 3366388 Redaktion Nina Kjeldsen Claus Rosenkilde Foto: Conny Schultz, Claus Rosenkilde og Nina Kjeldsen Forsidefoto: Krydset H.C.Andersens Boulevard / Tietgensgade, som blev ombygget i 22. 2

1 FORORD I København arbejdes der bredt med trafiksikkerhed. Vej & Park har en politisk vedtaget Trafiksikkerhedsplan med et mål om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne med 4% inden udgangen af år 212. Det daglige arbejde med trafiksikkerheden foregår i Sektionen for Trafiksikkerhed, som ud over den rent uheldsbekæmpende indsats også tilgodeser trafikanternes tryghed. Hertil kommer en række samarbejdsparter - bl.a. Københavns Politi, med hvem der er en etableret Trafiksikkerhedsgruppe og Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd, som gennemfører kampagne- og informationsaktiviteter. Færdselspolitiet supplerer dette med at være synlige i trafikken. Virkemidlerne er derfor en kombination af vejombygninger, kampagner og kontrol. Denne publikation indeholder oplysninger om de trafikuheld i København, som politiet får kendskab til og optager uheldsrapport på. Mange trafikuheld registreres imidlertid ikke af politiet, idet trafikanterne ofte selv henvender sig på skadestuer eller - hvis der ikke er sket personskade - klarer sagen med forsikringsselskabet eller trafikanterne imellem. Vi ved derfor ikke nøjagtigt hvor mange trafikuheld, der reelt sker i København, og vi er bekendt med, at der er store skævheder i politiets registrering. De politirapporterede trafikuheld er dog stadig det mest brugbare materiale for Vej & Park i det uheldsbekæmpende arbejde, idet uheldene kan stedfæstes og dermed fortælle hvor, hvordan og måske hvorfor de sker. 3

2 SAMMENFATNING Antallet af alvorligt tilskadekomne i Københavns trafik er faldet siden. Fra 2 til er der sket et fald på 6½ %, så antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i nu er på 476. I dette års rapport redegøres i princippet kun for antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte. Grunden hertil er, at Trafiksikkerhedsplanen for København kun omtaler disse former for tilskadekomst. Målsætningen for trafiksikkerhed i Københavns Kommune i perioden -212 er, at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i trafikken skal reduceres med 4% inden udgangen af år 212 i forhold til antallet i. Som det ses på figuren, er det glædeligt, at antallet af alvorligt tilskadekomne allerede i er 13½ % lavere end målsætningen. 7 Alvorligt tilskadekomne 6 4 3 2 1 1993 199 2 År Udviklingen i alvorligt tilskadekomne i København Trafiksikkerhedsplanens målsætning Målsætningen følges i en række delmål, nemlig for antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister, fodgængere, bilister uden sele, i uheld sket med henholdsvis for høj hastighed og med spiritus. Disse mål er direkte målbare for hvert enkelt år, og i ligger de alle under årets målsætning. Desuden har Trafiksikkerhedsplanen mål for hvor mange personskadeuheld, der må ske i kryds. Krydsuheld måles over en tre-årig periode, og det kan nævnes, at for de mest uheldsbelastede kryds er der foretaget større eller mindre ændringer i over halvdelen af disse i løbet af de sidste par år. 4

År viser i alt 476 alvorligt tilskadekomne, hvoraf 13 er dræbte. Det er det hidtil lavest registrerede antal dræbte i København. Tilskadekomsterne fordeler sig således på de forskellige trafikanter: 14 bilister, heraf 7 dræbte 4 motorcyklister inkl. knallert 4 31 knallertførere 12 cyklister, heraf 3 dræbte 18 fodgængere, heraf 3 dræbte I forhold til faldt antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister 9½ % og fodgængere knap 9%, hvorimod antallet af bilister (inkl. motorcyklister) lå på samme niveau. Halvdelen af bilisterne kom til skade i krydsene og den anden halvdel på strækningerne mellem krydsene. I kryds skete det hyppigst, når de svingede til venstre og overså ligeudkørende trafikanter. Bilister har også generelt mange bagendekollisioner. Cyklister kom oftest til skade i kryds, især når de blev overset af svingende biler. På strækninger skete det specielt ved overhaling og trængning cyklisterne imellem på cykelsti. Fodgængere kom oftest til skade i kryds - specielt ved at en ligeudkørende bilist eller cyklist - enten før eller efter krydset - påkørte fodgængere, der kom fra højre. Det var især de 2 til 34 årige, der var udsat i trafikken. Særligt overrepræsenteret var unge mænd som bilister og unge kvinder som cyklister. Ældre kvinder kommer oftest til skade som fodgængere. For skolebørnene er der i år udført 11 projekter for at forbedre den trafikale tryghed. Forholdene forbedres ved at dæmpe bilisternes hastighed og give fodgængerne bedre muligheder for at krydse vejene.

3 UHELD og TILSKADEKOMNE I år optog Københavns Politi rapport på 228 uheld heraf 33 med alvorlig personskade. Når der korrigeres bedst muligt for politiets ændrede registreringspraksis bliver antallet af uheld med alvorlig personskade i stedet 41. (Vedr. korrektionen se bilag 1). Udviklingen i det registrerede antal uheld, alvorligt tilskadekomne og dræbte ses nedenfor. 3 3 2 2 1 1 1993 199 2 Uheld Uheld med let eller ingen tilskadekomne Uheld med alvorligt tilskadekomne Det samlede uheldstal i på 228 er et fald på 6% i forhold til år 2. Uheld med alvorligt tilskadekomne og dræbte viser et tilsvarende fald på 4%. Alvorligt tilskadekomne 8 6 4 2 1993 199 2 12 1 8 6 4 2 Trafikindeks i % Korrektion af alv. tilskadekomne Registreret alvorligt tilskadekomne Trafikindeks i % (=1%) Dræbte 3 3 2 2 1 1 1993 199 2 399 blev registreret som alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte. Korrigeres bedst muligt bliver tallet i stedet 476, hvilket er et fald på 6½ % i forhold til år 2. Der ses en faldende tendens i alvorligt tilskadekomne siden. I blev 13 dræbt i Københavns trafik, hvilket er det hidtil lavest registrerede. På kurven for alvorligt tilskadekomne fremgår også biltrafikkens relative udvikling siden. Det fremgår at antallet af alvorligt tilskadekomne er faldende trods stigende trafik. 6

4 TRAFIKANTER De følgende kurver viser udviklingen for alvorligt tilskadekomne og dræbte for de forskellige trafikanter for de seneste 1 år. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE INCL. DRÆBTE BILISTER & MC CYKLISTER FODGÆNGERE 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1993 199 2 1993 199 2 1993 199 2 Alvorligt tilskadekomne Korrektion af alv. tilskadekomne Gruppen af bilister og motorcyklister består hovedsagelig af bilister. Antallet af alvorligt tilskadekomne i denne gruppe er i på 18. Som helhed ses gruppen at have haft et stagnerende antal alvorligt tilskadekomne siden. Andelen af alvorligt tilskadekomne førere af knallert 4, som hører under kategorien motorcykel, ligger i på knap % - en lille stigning fra år 2. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister er på 12 og ses at være faldet meget de sidste to år. Tallet for år er desuden det laveste i 1-årsperioden, på trods af en kraftig stigning i cykeltrafikken siden. Antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere er på 18 og viser en faldende tendens i næsten hele perioden. Også for dem er det laveste tal. Knallertkørere er ikke vist som gruppe, da andelen af alvorligt tilskadekomne er lav (knap 7%). Antallet var i 2 steget, men er i igen faldet. Antallet, som i er på 31, svinger dog ikke meget gennem de sidste 1 år. 7

13 mennesker blev dræbt i Københavns trafik i år : Heraf var 7 bilister, 3 cyklister og 3 fodgængere. Alle trafikantarter har haft et fald, men det største fald i forhold til året før ses hos dræbte fodgængere. Den store stigning i dræbte bilister i år 2 var heldigvis kun gældende for dette ene år. DRÆBTE Bilister & MC Cyklister Fodgængere 2 1 1 2 1 1 2 1 1 1993 199 2 1993 199 2 1993 199 2 På figuren herunder ses fordelingen af implicerede og alvorligt tilskadekomne i. Bilisterne er impliceret i mange uheld - men kommer ikke så ofte til skade, hvorimod de bløde trafikanter er impliceret i færre uheld - men kommer oftere til skade. IMPLICEREDE ALVORLIGT TILSKADEKOMNE 6% 2% 3% 14% 8% 7% 32% 23% 7% 3% Hvornår sker uheldene: Fordelingen af personskadeuheld på måneder, ugedage og timer samt biltrafik ses på bilag 2, hvoraf det fremgår, at flest personskadeuheld i år skete i september på hverdage i timerne 8, 13 og 1-18, flest om eftermiddagen. Dog fordeler uheldene sig i stadig større grad på alle dagtimerne fra kl. 7-19. 8

ALDER, KØN OG TRAFIKANT Alders- og kønsfordelingen blandt dem, der kommer til skade eller mister livet i trafikken, afspejler naturligvis de trafikanter, der rent faktisk færdes på vejene. Der er flest 2-29-årige, der kommer til skade i den københavnske trafik. Det skyldes især de mange cyklister, der er i denne aldersgruppe. TILSKADEKOMNE inkl. dræbte fordelt på alder og køn 4 3 2 Kvinder Mænd 1-1 4-8-9 12-13 16-17 2-21 24-2 28-29 32-33 36-37 4-41 44-4 48-49 2-3 6-7 6-61 64-6 68-69 72-73 76-77 8-81 84-8 88-89 92-93 96-97 1- Kigger man nærmere på de forskellige trafikantgrupper, er der imidlertid nogle, som skiller sig ud: Unge mænd i bil har en høj risiko og er overrepræsenteret i uheldsstatistikken i forhold til unge kvindelige bilister. Unge kvinder på cykel er overrepræsenteret i forhold til mænd i samme alder. Mænd på motorcykel og knallert har en langt højere risiko end kvinder, der stort set ikke optræder i uheldsstatistikken. Dette skyldes, at der er langt flere mænd end kvinder, der kører motorcykel/knallert, men også mændenes mere risikobetonede adfærd. Mænd på knallert kommer oftest til skade i en alder af 16-19 år og mænd på motorcykel i en alder af 2-29 år. Ældre kvinder som fodgængere kommer oftere til skade end ældre mænd som fodgængere. I bilag 3 ses figurerne over køns- og aldersfordelingen over tilskadekomne fordelt på forskellige trafikantgrupper. Tallene er - ligesom figuren på denne side - opgjort over en treårig periode for at mindske risikoen for statistiske tilfældigheder. 9

.1 BØRN og ÆLDRE Københavns Kommune arbejde også for at forbedre den trafikale tryghed, der er trafikanternes oplevelse af sikkerhed. Som led i det tryghedsfremmende arbejde for skolebørn er der i år udført 11 skolevejsprojekter, som hovedsagelig er gået ud på at etablere bump og vejindsnævringer. Rådet for Større Færdselssikkerhed har ved skoleårets start i 22 udsendt piecen Trafiksikkerhed i og omkring skolen til skolebestyrelserne for at involvere disse mere direkte i trafiksikkerhedsarbejdet. For at informere borgerne bedre har Vej og Park som noget nyt fremstillet et skilt, som opsættes mens vejen bygges om til en bedre skolevej. Skiltet har bl.a. været anvendt ved skolevejsarbejder i Brønshøjvej og Mågevej. Brønshøjvej ved Gaunøvej. Anlæg af helle, som gør det lettere for fodgængere og cyklister at krydse vejen. Under vejarbejde Efter vejarbejde I Brønshøjvej fra Gaunøvej til Bellahøjvej er anlagt 4 bump og skiltet anvist hastighed på 3 km/t for at nedsætte hastigheden på strækningen. Projektet tilgodeser trafik mellem fritidshjemmet og henholdsvis Brønshøj- og Rødkilde skole. 1

Kommunen er i øvrigt igen begyndt at bygge skoler, og der er gode erfaringer med allerede ved planlægningen at påvirke byggerierne til også at tilgodese ordentlige trafikforhold, som det bl.a. ses ved Utterslev- og Rødkilde skole. Ved Sortedamsskolen sker der en om- og tilbygning, som varer flere år, og derfor er forældrene og Vej & Park blevet enige om en midlertidig regulering af trafikken. I år var der 3 børn i alderen - 17 år, der kom alvorligt til skade i trafikken. Dette svarer til lidt over 7 % af alle alvorligt tilskadekomne. En stor del - nemlig 17 - af de alvorligt tilskadekomne børn var passagerer i biler og 3 var passagerer på cykel/knallert. Ses der på alvorlig tilskadekomst blandt de enkelte trafikanter udgjorde børn 6 % af bilisterne 19 % af knallertkørerne % af cyklisterne 9 % af fodgængerne. Se i øvrigt bilag 3 og 4. Indsatsen for ældre trafikanter lå i år i opsætning af 2 ældrevenlige fodgængersignaler. Det ældrevenlige består i, at fodgængersignalet blinker grønt i nogle sekunder inden skift til rødt, så langsomt gående kan vælge ikke at gå ud i fodgængerfeltet i denne periode. Opsætningen er led i et forsøg som Danmarks Transportforskning har iværksat i enkelte signalregulerede kryds i forskellige amter. Forsøget evalueres, og der forventes en rapport omkring årsskiftet 22/23. I Københavns Kommune er signalerne opsat i et felt over henholdsvis Sølvgade ved Kronprinsessegade og Esplanaden ved Grønningen. I år var der 63 ældre i alderen fra 6 år, der kom alvorligt til skade i trafikken. Dette svarer til 13 % af alle alvorligt tilskadekomne. Ses der på alvorlig tilskadekomst blandt de enkelte trafikanter udgjorde ældre 8 % af bilisterne 6 % af knallertkørerne 4 % af cyklisterne 38 % af fodgængerne. Se i øvrigt bilag 3 og. 11

6 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR KØBENHAVN I Københavns Kommune er det målsætningen for trafiksikkerheden, at antallet af alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte i trafikken skal reduceres med 4% inden udgangen af år 212 i forhold til antallet i. Dette mål fremgår af Trafiksikkerhedsplan for København, som er politisk vedtaget, og hvor der er bevilget 91 mio. kr., som for størstedelens vedkommende bliver ligeligt fordelt på årene fra 23 til 212. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i alt. Tallene i det følgende er alle korrigerede - se bilag 1. I år faldt antallet af alvorligt tilskadekomne 6½ % i forhold til år 2, og i øvrigt ses en faldende tendens i hele perioden. 7 6 4 3 2 69 Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 1 2 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 I København er det valgt at koncentrere indsatsen om uheld med for høj hastighed uheld med spiritus uheld i kryds uheld med cyklister uheld med fodgængere på strækninger Disse indsatsområder følges på de følgende sider for at sikre en målrettet indsats og at det overordnede mål nås bedst muligt. 12

6.1 HASTIGHED Hastighed er en af de vigtigste faktorer for trafiksikkerheden. Hvis alle bilister i Københavns Kommune overholdt de eksisterende hastighedsgrænser, er det ud fra en -års periode beregnet, at dette ville reducere antallet af samtlige alvorligt tilskadekomne med næsten 2 %. I skete der 3 personskadeuheld med alvorlig tilskadekomst, hvor mindst den ene part overskred hastighedsgrænsen - det svarer til 8% af alle alvorlige personskadeuheld. I alt kom 61 alvorligt til skade ved disse uheld, hvilket er på samme niveau som i år 2. Det store antal alvorligt tilskadekomne i forhold til antallet af uheld, skyldes et uheld med en turistbus ved Knippelsbro, hvor 2 blev dræbt og 22 kom alvorligt til skade. I alt blev dræbt i hastighedsuheld. Alle hastighedsoverskridelserne - der resulterede i uheld med alvorlig tilskadekomst - blev begået af mænd, hvoraf halvdelen var under 27 år. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) ved uheld med for høj hastighed inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne ved uheld med for høj hastighed. 1 8 6 4 2 76 Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 2 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 I Københavns Indre By blev der i begyndelsen af 22 indført 4 km/t hastighedszone. Dette er første etape af den politisk bestemte indførelse af 4 km/t på alle lokalgader, hvilket skal være sket inden udgangen af 212. På Slotsherrensvej blev hastighedsgrænsen i juni 22 nedsat fra 6 km/t til km/t på strækningen mellem kommunegrænsen og krydset ved Jyllingevej. Baggrunden er at forbedre trafiksikkerheden på hele strækningen samt trygheden for de mange skolebørn, der dagligt krydser Slotsherrensvej for at komme til Kirkebjerg Skole. 13

6.2 KRYDS Krydset er et farligt sted at mødes - og det gælder for alle trafikanter. I skete 7% af de alvorlige tilskadekomster i kryds. Dette er en stigning i forhold til de fire forrige år. Noget over halvdelen skete i de signalregulerede kryds. Se i øvrigt bilag 6, som viser denne fordeling af alvorligt tilskadekomne. Desuden ses også fordelingen for de forskellige trafikanter. Bilister og motorcyklister inkl. knallert 4 udgjorde 39% af alle alvorligt tilskadekomne. Halvdelen kom til skade i krydsene, heraf 61% i de signalregulerede kryds. De kom typisk til skade i venstresvingsuheld (uheldssituation 41 * ) og ved bagendekollisioner (uheldssituation 14) - begge dele oftest i signalregulerede kryds. Derudover skete en del uheld ved ligeudkørsel fra hver sin vej (uheldssituation 1 og 2). Se i øvrigt bilag 7 over hovedsituationer * for alvorligt tilskadekomne bilister. Knallertkørere udgjorde 7% af alle alvorligt tilskadekomne. 6% kom til skade krydsene, heraf lidt over halvdelen i de signalregulerede kryds. Cyklister udgjorde 32% af alle alvorligt tilskadekomne. 64% kom til skade i krydsene, heraf lidt over halvdelen i de signalregulerede kryds. I kryds - både signalregulerede og kryds generelt - skete uheldene hyppigst ved at en bilist svingede til højre ind foran en ligeudkørende cyklist (uheldssituation 312). Desuden skete en del uheld ved at en bilist og en cyklist, der begge var ligeudkørende, krydsede hinanden fra hver sin vej (uheldssituation 1 og 2). Se i øvrigt bilag 8 over hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister. Fodgængere udgjorde 23% af alle alvorligt tilskadekomne. 7% kom til skade i krydsene, heraf lidt over halvdelen i de signalregulerede kryds. I kryds skete uheldene hyppigst ved at en ligeudkørende bilist eller cyklist - enten før eller efter krydset - påkørte en fodgænger, der kom fra højre (uheldssituation 871 og 874). Se i øvrigt bilag 9 over de vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere. * Uheldssituationer og hovedsituationer ses optegnet i bilag 11 14

For at bekæmpe krydsuheld arbejdes der med uheldsanalyser for de mest uheldsbelastede kryds. Dette er enten de kryds, der har størst antal personskadeuheld eller dem, der har størst personskadeuhelds-frekvens 1. Ifølge Trafiksikkerhedsplanen er to af delmålene, at ingen kryds må have flere personskadeuheld end 2, pr. år (set over tre år), og at ingen kryds må have en personskadeuheldsfrekvens større end 2, (set over tre år) 2. I bilag 1 ses to lister opstillet efter ovennævnte principper for treårs perioden -. I de 22 kryds, der havde flest personskadeuheld eller størst uheldsfrekvens i den forrige tre-års periode -2, er der foretaget større eller mindre ændringer i 16 af krydsene i løbet af de sidste par. Der er desuden udarbejdet nye projekter for 2 af krydsene, som vil blive ændret i de følgende år. Specielt fra år 23 vil der - via de penge, der er afsat i henhold til Trafiksikkerhedsplanen - blive råd til gennemførelse af nye projekter. Desuden er der som led i Handlingsplan for trafikafvikling i København 2-2 bevilget penge til fremme af cyklisternes sikkerhed i signalregulerede kryds. Ombygning af et meget uheldsbelastet kryds Krydset H.C.Andersens Boulevard / Tietgensgade har i mange år været blandt de mest uheldsbelastede kryds. På grund af den enorme trafik, som krydset skal afvikle, har det ikke tidligere været muligt at tilgodese både sikkerhed og trafikafvikling optimalt. Med ny teknologi og trafikstyrede signaler er puslespillet nu nogenlunde gået op. Der er indført bundne venstresving (dvs. konfliktfri sving) i flere retninger, der hver især er trafikstyret. Disse signaler kan nu i hvert omløb automatisk forlænges eller afkortes alt efter behov, så ligeudkørende tildeles den overskydende tid. Desuden er der etableret detektorstyret mellemtidsforlængelse for at mindske risikoen for trafiksammenbrud. Ændringerne har bevirket, at selv om sikkerheden er sat i højsædet er krydsets samlede kapacitet kun blevet påvirket marginalt, dog er der flyttet noget rundt på de uundgåelige kødannelser i myldretiden. Og så er den grønne bølge blevet mere cyklistvenlig. Allerede kort tid efter ændringen har kommunen fået mange reaktioner på den radikale ændring, som de fleste er glade for. Krydset ses her efter ombygningen. 1 Uheldsfrekvensen i kryds defineres som antallet af personskadeuheld set i forhold til trafikmængderne. 2 Målet gælder for kryds, hvor antallet af personskadeuheld er større end gennemsnitlig 1 om året. 1

6.3 CYKLISTER I år kom 12 cyklister alvorligt til skade og heraf blev 3 dræbt. Dette er et fald på lidt over 9% i forhold til år 2. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister har haft en faldende tendens siden og er det lavest registrerede siden 198. I år udgjorde cyklisterne 32 % af alle alvorligt tilskadekomne. 64 % af cyklisterne kom alvorligt til skade i krydsene, heraf lidt over halvdelen i de signalregulerede kryds, (se bilag 6). I kryds - både signalregulerede og kryds generelt - skete uheldene hyppigst ved at en bilist svingede til højre ind foran en ligeudkørende cyklist (uheldssituation 312) - ca. en fordobling siden år 2 en bilist og en cyklist, der begge var ligeudkørende, krydsede hinanden fra hver sin vej (uheldssituation 1 og 2). På strækning - dvs. uden for krydsene - skete uheldene typisk ved overhaling og trængning - så godt som alle mellem cyklister indbyrdes på cykelsti. at en bilist - enten som fører eller som passager - åbnede bildøren ud i en cyklist (uheldssituation 74), dog er denne type uheld faldet med 2/3 i de sidste år Bilag 8 viser i øvrigt hovedsituationerne for alvorligt tilskadekomne cyklister for de sidste fem år. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 4 % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) cyklister inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister. 2 2 1 1 197 Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 2 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 16

Vej & Park har fortsat forbedringerne for cyklisterne med anlæg af en række blå cykelfelter i de signalregulerede kryds. En særlig løsning er udført i Vibenshus Runddel (Jagtvej/Lyngbyvej), hvor mange cyklister ad Jagtvej mod byen gennem tiden er kommet alvorligt tilskade pga. højre- og venstresvingende bilister. Cyklister, der skal ligeud, har nu fået deres egen bane til venstre for bilernes højresvingsbane, så konfliktpunktet med de højresvingende bilister ikke længere ligger i selve krydset. Cyklisterne er tillige blevet mere synlige for de venstresvingende bilister. Et andet kryds, der også er ændret af hensyn til cyklisterne, er Bredgade / Sankt Annæ Plads, som er blevet signalreguleret. Krydset har konfliktfrit højresving mellem ligeudkørende cyklister og højresvingende bilister mod Sankt Annæ Plads, idet der tidligere skete en del alvorlige uheld af den type. Desuden indgår udkørslen i Bredgade også i reguleringen, da cyklister også her kom til skade. 17

6.4 FODGÆNGERE I år kom 18 fodgængere alvorligt til skade og heraf blev 3 dræbt. Dette er et fald på knap 9% i forhold til år 2. Antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere har haft en faldende tendens lige siden 1983. I år udgjorde fodgængere 23% af alle alvorligt tilskadekomne. 7% af fodgængerne kom alvorligt til skade i krydsene, heraf lidt over halvdelen i de signalregulerede kryds, (se bilag 6). I kryds - specielt i de signalregulerede - skete uheldene hyppigst ved at en ligeudkørende bilist eller cyklist - enten før eller efter krydset - påkørte en fodgænger, der kom fra højre (uheldssituation 871 og 874). 4% af de alvorligt tilskadekomne fodgængere i signalregulerede kryds gik over for rødt. På strækning - dvs. uden for krydsene hvor 43% af fodgængerne kom alvorligt til skade, skete uheldene næsten lige hyppigt med fodgængere fra højre og venstre side af vejen. Bilag 9 viser i øvrigt de vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere for de sidste fem år. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 3% reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) fodgængere inden udgangen af 212 i forhold til antallet i - og strækningsuheld er valgt som indsatsområde. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere opdelt på strækninger og kryds. 16 14 12 1 8 6 4 2 133 I kryds På strækning Målsætningen 2 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd afholdt i efteråret 22 fodgængerkampagnen Se dig for - så livet kan gå videre. I kampagnen indgik den gamle børnesang Folk, som går på gaden mellem bilerne og sover, skynder sig - men ved det ikke - med at bli kørt over. 18

6. SPIRITUS I år kom 3 personer alvorligt til skade i uheld med spiritus, heraf blev 2 dræbt. Dette er et fald på 19% i forhold til år 2. Fordelingen af personskadeuheld med spiritus på måneder, ugedage og timer ses på bilag 2. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 3 % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) ved spiritusuheld inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld. Der er ikke afholdt kampagner om spiritus i en årrække, og på landsplan betragter politiet spirituskørsel som et stigende problem. 1 8 6 4 2 8 Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 2 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 19

6.6 SELE Anvendelse af sele kan ikke forhindre uheld, men det kan mindske de menneskelige skader som følge af uheldet betydeligt. Undersøgelser har vist, at selen har størst betydning ved hastigheder under 6 km/t, dvs. i byer. I år var der 12 alvorligt tilskadekomne bilister, der ikke brugte sikkerhedssele. Idet der dog samtidig er 27 alvorligt tilskadekomne bilister, hvis selebrug er uoplyst, kan det faktiske tal være større. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) bilister - der ikke anvendte sele - inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne bilister, der ikke anvendte sele. 4 3 2 1 3 Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 2 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 I år ses et kraftigt fald i forhold til de forrige år af alvorligt tilskadekomne, der ikke brugte sikkerhedssele. Rådet for Større Færdselssikkerhed har både i år 2 og 22 afholdt en landsdækkende selekampagne i samarbejde med de lokale færdselssikkerhedsråd. Der er foretaget tællinger på landsplan af bilisters brug af sele før og efter kampagnen i år 2. Disse viser at andelen af førere af personbiler, der brugte sele, steg fra 8% til 84% og andelen af førere af varebiler tilsvarende steg fra 1% til 61%. Dette svarer omtrent til at hver femte ikke-bruger nu tager selen på. Den samme effekt ses ikke hos passagererne, hvor andelen ligger omkring % både før og efter kampagnen. Disse tal er uafhængige af, om bilisterne var involveret i uheld. 2

6.7 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 1 Bilag 11 Registrering af tilskadekomne samt ændring i denne. Personskadeuheld og personskadeuheld med spiritus fordelt på måned, ugedag og klokkeslæt. Alder og køn. Tilskadekomne inkl. dræbte fordelt på trafikanter. Børn. Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. Ældre. Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. Kryds og strækning. Alvorligt tilskadekomne fordelt på kryds og strækning samt på signalregulerede og ikke-signalregulerede kryds. Bilister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister og knallert 4. Cyklister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister. Fodgængere. De vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere. Kryds med flest personskadeuheld og størst personskadeuheldsfrekvens en liste for -. Uheldssituationer en oversigt fra Danmarks Statistik. 21

Bilag 1 Registrering af tilskadekomne samt ændring i denne. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. Tilskadekomst opgøres normalt som enten alvorlig eller letterere tilskadekomst. Som alvorlig tilskadekomst regnes i dag knoglebrud, ledskred, svær forstuvning, større læsioner og forbrænding. En ny vejledning fra Danmarks Statistik i var årsag til en ændring af registreringen af alvorligt og lettere tilskadekomne, idet hjernerystelse - der tidligere blev betegnet som alvorlig tilskadekomst - ved en fejltagelse ændredes til lettere tilskadekomst. I København ses ændringen først at slå igennem i, og vi har beregnet, at tallene for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) bør forhøjes med ca. 14 % i og, med 1% i 2. I år korrigeres tallet for de alvorligt tilskadekomne med i alt 77 (svarende til 19%). Færdselssikkerhedskommissionens målsætning -212 baseres kun på alvorligt tilskadekomne, hvorfor der i denne uheldsrapport ikke længere opgøres lettere tilskadekomne. Den i forventede nye vejledning fra Danmarks Statistik, hvor registreringen af hjernerystelse igen skal ske som før - altså som alvorlig tilskadekomst - er desværre endnu ikke udkommet, hvorfor de alvorligt tilskadekomne stadig skal korrigeres. 22

Bilag 2 Personskadeuheld og personskadeuheld med spiritus fordelt på måned, ugedag og time PERSONSKADEUHELD 1 TRAFIKINDEX (%) 11 8 1 1 6 9 4 9 2 8 8 7 Måned PERSONSKADEUHELD TRAFIKINDEX (%) 1 12 1 1 Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Ugedag PERSONSKADEUHELD mandag-fredag TRAFIKINDEX (%) 4 3 2 1 1 2 3 4 6 7 8 9 1 11 12 13 14 1 16 17 18 19 2 21 22 23 Time PERSONSKADEUHELD lørdag-søndag 4 3 2 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1 2 3 4 6 7 8 9 1 11 12 13 14 1 16 17 18 19 2 21 22 23 Time Personskadeuheld Personskadeuheld med spiritus Trafik 23 Jul Aug Sep Okt Nov Dec 8 6 4 2 2 2 1 1

Bilag 3 Alder og køn. Tilskadekomne inkl. dræbte fordelt på trafikanter. Gennemsnit af de tre år - TILSKADEKOMNE incl. dræbte BILISTER, MC & KNALLERT 4 2 2 1 1 Kvinder Mænd Alder TILSKADEKOMNE incl. dræbte CYKLISTER 2 2 1 1 Kvinder Mænd Alder TILSKADEKOMNE incl. dræbte FODGÆNGERE 2 2 1 1 Kvinder Mænd -1 4-8-9 12-13 16-17 2-21 24-2 28-29 32-33 36-37 4-41 44-4 48-49 2-3 6-7 6-61 64-6 68-69 72-73 76-77 8-81 84-8 88-89 92-93 96-97 1- -1 4-8-9 12-13 16-17 2-21 24-2 28-29 32-33 36-37 4-41 44-4 48-49 2-3 6-7 6-61 64-6 68-69 72-73 76-77 8-81 84-8 88-89 92-93 96-97 1- -1 4-8-9 12-13 16-17 2-21 24-2 28-29 32-33 36-37 4-41 44-4 48-49 2-3 6-7 6-61 64-6 68-69 72-73 76-77 8-81 84-8 88-89 92-93 96-97 1- Alder 24

Bilag 4 Børn ( 17 år). Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. 14 12 1 8 6 4 2 ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BØRN ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BØRN FORDELT PÅ TRAFIKANTER BILISTER & MC KNALLERTKØRERE CYKLISTER FODGÆNGERE 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 2 2 2 2 1993 199 2 Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte 2

Bilag Ældre (6 år og opefter). Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE ÆLDRE 14 12 1 8 6 4 2 1993 199 2 Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte ALVORLIGT TILSKADEKOMNE ÆLDRE FORDELT PÅ TRAFIKANTER 8 BILISTER & MC KNALLERTKØRERE CYKLISTER FODGÆNGERE 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 2 2 2 2 Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte 26

Bilag 6 Kryds og strækning. Alvorligt tilskadekomne i % fordelt på kryds og strækning samt fordelt på signalregulerede og ikke-signalregulerede kryds. 8% Alvorligt tilskadekomne trafikanter i % 6% 4% 8 43 6 44 7 43 8 42 9 41 7 43 3 47 2 4 48 46 7 43 2% % 1993 199 2 8% Alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister i % 6% 4% 61 39 6 44 6 44 6 44 6 4 62 38 48 2 49 1 48 2 2% % 1993 199 2 8% Alvorligt tilskadekomne cyklister i % 6% 61 61 9 62 63 61 66 7 64 64 4% 39 39 41 38 37 39 34 43 36 36 2% % 1993 199 2 8% Alvorligt tilskadekomne fodgængere i % 6% 4% 1 6 44 3 47 3 4 47 46 43 7 3 47 4 7 43 2% % 1993 199 2 Signalregulerede kryds Ikke signalregulerede kryds Strækninger 27

Bilag 7 Bilister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister og knallert 4 for årene -. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BILISTER, MC & KNALLERT 4 HOVEDSITUATION Eneuheld 12 22 26 26 3 HOVEDSITUATION 1 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med samme kurs og uden svingning. 3 4 3 6 61 HOVEDSITUATION 2 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med modsat kurs og uden svingning. 13 13 11 17 19 HOVEDSITUATION 3 Uheld mellem kørende på samme gade med samme kurs og med svingning. 7 12 1 28 HOVEDSITUATION 4 Uheld mellem kørende på samme gade med modsat kurs og med svingning. 27 23 26 2 31 HOVEDSITUATION Uheld mellem kørende på hver sin gade uden svingning. 12 14 14 2 2 HOVEDSITUATION 6 Uheld mellem kørende på hver sin gade med svingning. 4 1 12 1 14 HOVEDSITUATION 7 Uheld med parkeret køretøj. HOVEDSITUATION 8 Uheld med fodgængere. HOVEDSITUATION 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 3 1 3 1 1 1 8 9 7 1 4 2 3 2 (heraf 24 i samme uheld) 28

Bilag 8 Cyklister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister for årene - ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER HOVEDSITUATION Eneuheld 3 2 1 3 HOVEDSITUATION 1 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med samme kurs og uden svingning. 16 18 32 32 32 HOVEDSITUATION 2 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med modsat kurs og uden svingning. 3 2 8 HOVEDSITUATION 3 Uheld mellem kørende på samme gade med samme kurs og med svingning. 28 36 4 33 37 HOVEDSITUATION 4 Uheld mellem kørende på samme gade med modsat kurs og med svingning. 11 19 28 31 29 HOVEDSITUATION Uheld mellem kørende på hver sin gade uden svingning. 18 2 23 2 34 HOVEDSITUATION 6 Uheld mellem kørende på hver sin gade med svingning. 14 19 18 23 29 HOVEDSITUATION 7 Uheld med parkeret køretøj. 11 12 21 21 32 HOVEDSITUATION 8 Uheld med fodgængere. 6 4 8 7 HOVEDSITUATION 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 3 4 4 7 7 29

Bilag 9 Fodgængere. De vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere - Først uheldssituationer for kryds derefter for strækning. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE inkl. dræbte FODGÆNGERE i uheldssituations nr: 874 19 9 7 19 9 9 8 1 11 13 13 871 19 9 7 19 9 9 3 9 9 1 13 872 19 9 7 19 9 9 2 3 6 6 8 873 19 9 7 19 9 9 1 2 6 9 876 19 9 7 19 9 9 3 4 6 6 6 877 19 9 7 19 9 9 1 3 4 6 878 19 9 7 19 9 9 2 4 4 4 4 812 19 9 7 19 9 9 8 1 12 14 22 811 19 9 7 19 9 9 9 1 12 14 18 88 19 9 7 19 9 9 4 7 8 1 1 832 19 9 7 19 9 9 4 7 7 8 12 86 19 9 7 19 9 9 6 7 8 9 82 BUS 19 9 7 19 9 9 1 4 7 7 1 83 19 9 7 19 9 9 3 3 3 9 3

Bilag 1 PERSONSKADEUHELD - Kryds hvor følgende betingelse er opfyldt: Over 2, personskadeuheld pr. år (set over 3 år) Sorteret faldende efter antal PERSONSKADEUHELD Personskadeuheld Vej 1 Vej 2 pr. år H.C.Andersens Boulevard Jarmers Plads,3 **(*) Gyldenløvesgade Nørre Søgade 4,7 **(*) H.C.Andersens Boulevard Tietgensgade 4,7 *** Gyldenløvesgade Nørre Farimagsgade 4,3 **(*) H.C.Andersens Boulevard Vesterbrogade 3,7 *** Fredensgade Blegdamsvej 3,3 **(*) Vejlands Allé Røde Mellemvej 3, **(*) Vibenshus Runddel / Jagtvej Lyngbyvej 3, **(*) Amager Boulevard Artillerivej 3, *** Store Kongensgade Fredericiagade 2,7 *** Nørre Allé Øster Allé 2,7 **(*) Østerbrogade Trianglen (ikke signalanlæg) 2,7 Bernstorffsgade Tietgensgade 2,7 Folehaven Vigerslevvej 2,7 **(*) Kryds hvor følgende betingelser er opfyldt: Over 1 personskadeuheld pr. år (set over 3 år) og uheldsfrekvens større end 2, pr. år Sorteret faldende efter UHELDSFREKVENS Uheldsfrekvens Vej 1 Vej 2 pr. år Engvej Italiensvej 8, *** Store Kongensgade Fredericiagade 7, *** Vermlandsgade Prags Boulevard,4 *** Istedgade Abel Cathrines Gade,2 **(*) Enghavevej Bavnehøj Allé 4,1 ** Gl. Kongevej Stenosgade 4, Kastrupvej Øresundsvej 3,9 *** Sjælør Boulevard Carl Jacobsens Vej 3, ** Jagtvej Fensmarksgade 2,7 Vejlands Allé Røde Mellemvej 2,6 **(*) De med *** mærkede vejkryds er ændrede eller ændring er i gang. De med **(*) mærkede vejkryds er ændrede, men yderligere ændring evt. nødvendig. For de med ** mærkede vejkryds foreligger projekt til ændring. For de med * mærkede vejkryds er projekt til ændring under udarbejdelse eller overvejelse. 31

32 Bilag 11

33