TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKUHELD I KØBENHAVN BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ & PARK NOVEMBER 24

2 REDAKTION: Københavns Kommune Vej & Park Trafi k- og Plankontoret Sektion for trafi kovervågning Njalsgade København S Tlf GRAFIK, LAYOUT OG FOTO: Vej & Park TRYKKERI: JØNSSON & NOMI A/S NKN Grafi sk Trykt på Galerie Art Silk Svanemærket, ISO 141, ISO 92, og EMAS 462 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

3 .1 INDHOLD 1. FORORD SAMMENFATNING UHELD OG TILSKADEKOMNE TRAFIKANTER ALDER, KØN OG TRAFIKANT ÆLDRE BØRN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN HASTIGHED KRYDS CYKLISTER FODGÆNGERE SPIRITUS SELE BILAGSOVERSIGT... 3 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 3

4 4 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

5 1. FORORD I København arbejdes der bredt med trafiksikkerhed. Bygge- og Teknikudvalget har vedtaget en Trafi ksikkerhedsplan med et mål om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne med 4% inden udgangen af 212 i forhold til. Det daglige systematiske arbejde med trafiksikkerheden gennemføres af Vej & Parks Trafik- og Plankontor, som ud over den rent uheldsbekæmpende indsats, også tilgodeser trafi kanternes tryghed. Hertil kommer samarbejdet med bl.a. Københavns Politi, med hvem der er etableret en trafi ksikkerhedsgruppe og Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd, som gennemfører kampagneog informationsaktiviteter. Færdselspolitiet supplerer dette med at være synlige i trafikken og mindre synlige, når de foretager automatisk trafikkontrol for overholdelse af hastighed. Virkemidlerne er derfor en kombination af vejombygninger, kampagner og kontrol. Denne publikation indeholder oplysninger om de trafikuheld i København, som politiet får kendskab til og optager uheldsrapport på. Mange trafikuheld registreres imidlertid ikke af politiet, idet trafikanterne ofte selv henvender sig på skadestuer eller - hvis der ikke er sket personskade - klarer sagen med forsikringsselskabet eller parterne imellem. Vi ved derfor ikke nøjagtigt, hvor mange trafikuheld, der reelt sker i København. De politirapporterede trafikuheld er dog stadig det mest brugbare materiale for Vej & Park i det uheldsbekæmpende arbejde, idet uheldene kan stedfæstes og dermed fortælle hvor, hvordan og måske hvorfor de sker. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 5

6 SAMMENFATNING 2. Antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i Københavns trafi k er faldet i årene 1997 til og er i på 464. Dette er et fald på knap 2% siden 22. Ligesom sidste år redegøres der i dette års rapport i princippet kun for antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte. Grunden hertil er, at Trafiksikkerhedsplanen for København kun omtaler disse former for tilskadekomst. Målsætningen for trafiksikkerhed i Københavns Kommune i perioden -212 er, at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i trafikken skal reduceres med 4% inden udgangen af år 212 i forhold til antallet i. Som det ses på fi guren, er det glædeligt, at antallet af alvorligt tilskadekomne i er 9% lavere end målsætningen. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE Udgangsår År Udviklingen i alvorligt tilskadekomne i København Trafi ksikkerhedsplanens målsætning 6 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

7 Målsætningen for alvorligt tilskadekomne følges i en række delmål, nemlig for antallet af cyklister, fodgængere, bilister uden sele, i uheld sket med henholdsvis for høj hastighed og med spiritus. Disse mål er direkte målbare for hvert enkelt år, og i overholder de alle - undtagen spiritus - årets målsætning. Desuden har Trafiksikkerhedsplan for København et mål for, hvor mange personskadeuheld, der må ske i kryds. Krydsuheld måles over en tre-årig periode, og i de fl este af de mest uheldsbelastede kryds er der foretaget større eller mindre ændringer i løbet af de sidste par år. I år kom i alt 464 alvorligt til skade og heraf blev 14 dræbt. 131 bilister, heraf 3 dræbte 29 motorcyklister inkl. knallert 45, ingen dræbte 28 knallertførere, ingen dræbte 172 cyklister, heraf 5 dræbte 14 fodgængere, heraf 6 dræbte I forhold til 22 steg antallet af alvorligt tilskadekomne bilister (inkl. motorcyklister) 3%, cyklister 1% og fodgængere 6%, hvorimod knallerter som den eneste gruppe havde et fald endog på 42%. Halvdelen af bilisterne kom til skade i krydsene og den anden halvdel på strækningerne mellem krydsene. I kryds skete det hyppigst, når de svingede til venstre og overså ligeudkørende trafikanter. Bilister har også generelt mange bagendekollisioner. Cyklister kom oftest til skade i kryds, især når de blev overset af svingende biler. På strækninger skete det specielt ved, at cyklisterne kørte ind i åbne bildøre. Fodgængere kom lidt oftere til skade i kryds end på strækning. I kryds specielt ved, at en ligeudkørende bilist efter krydset påkørte fodgængere, der kom fra højre. På strækning skete uheldene med fodgængere både fra højre og venstre - ofte fordi fodgængerne var skjult bag parkerede biler. Til sikring af børns færden til skoler, institutioner og idrætsanlæg er der i udført 8 projekter med større vejarbejder. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 7

8 UHELD OG TILSKADEKOMNE 3. I optog Københavns Politi rapport på 2156 uheld heraf 359 med alvorlig personskade. Når der korrigeres bedst muligt for politiets ændrede registreringspraksis, bliver antallet af uheld med alvorlig personskade i stedet 429 (vedr. korrektionen, se bilag 1). Udviklingen i det registrerede antal uheld, alvorligt tilskadekomne og dræbte ses på fi gurerne. Det samlede uheldstal i på 2156 er et fald på 7% i forhold til 22. De uheld, der sker med alvorligt tilskadekomne og dræbte, viser et fald på 1%. 4. UHELD År Uheld uden alvorligt tilskadekomne Uheld med alvorligt tilskadekomne 8 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

9 Herunder ses udviklingen i antal alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE Trafikindex i % År Korrektion af alvorligt tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Trafi kindex i % (biltrafi kkens relative udvikling) (1994 = 1%) 384 blev registreret som alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte. Korrigeres bedst muligt, bliver tallet i stedet 464, hvilket er et fald på knap 2% i forhold til 22. Det fremgår, at antallet af alvorligt tilskadekomne siden 1996 har været stadigt faldende. På landsplan har der fra 22 til været et fald på 5%. På kurven for alvorligt tilskadekomne fremgår også biltrafikkens relative udvikling siden I blev 14 dræbt i Københavns trafik, hvilket er 4 færre end i DRÆBTE År TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 9

10 TRAFIKANTER 4. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE Kurverne til højre viser udviklingen for alvorligt tilskadekomne og dræbte for de forskellige trafi kanter for de seneste 1 år BILISTER OG MC År Gruppen af bilister og motorcyklister består hovedsageligt af bilister. Antallet af alvorligt tilskadekomne i denne gruppe er i på 16 - en lille stigning i forhold til 22. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister er på 172 og ses at være på niveau med 22. Antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere er på 14, hvilket viser en lille stigning efter den ellers faldende tendens siden Knallertkørere er ikke vist som gruppe, da antallet af alvorligt tilskadekomne på 28 er relativt lavt. Tallet er faldet med 2 (42%) i forhold til 22, hvor det lå højt. Det kraftige fald for knallertkørere betyder, at der alt i alt er et lille fald i antallet af tilskadekomne trafi kanter i. 1 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

11 25 CYKLISTER 25 FODGÆNGERE År År Korrektion af alvorligt tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 11

12 DRÆBTE 14 mennesker blev dræbt i Københavns trafik i år. Heraf var 3 bilister, 5 cyklister og 6 fodgængere BILISTER OG MC År På fi guren herunder ses fordelingen af implicerede og alvorligt tilskadekomne i. Bilisterne er impliceret i mange uheld - men kommer ikke så ofte til skade, hvorimod de bløde trafikanter er impliceret i færre uheld - men kommer oftere til skade. IMPLICEREDE ALVORLIGT TILSKADEKOMNE 6% 2% 3% 14% 6% 6% 22% 38% 75% 28% 12 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

13 25 CYKLISTER 25 FODGÆNGERE År År Dræbte HVORNÅR SKER UHELDENE? Fordelingen af personskadeuheld på måneder, ugedage og timer ses på bilag 2, hvoraf det fremgår, at fl est personskadeuheld i skete: i maj på hverdage i timerne 7 til 9 og specielt 13 til 19. På bilaget fremgår desuden den gennemsnitlige biltrafik. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 13

14 ALDER, KØN OG TRAFIKANT 5. Alders- og kønsfordelingen blandt dem, der kommer til skade eller mister livet i trafi kken, afspejler i nogen grad de trafi kanter, der rent faktisk færdes på vejene. Af fi guren ses, at der er fl est 2-31-årige, der kommer alvorligt til skade i den københavnske trafik. 2 TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE FORDELT PÅ ALDER OG KØN Kvinder Mænd Kigger man nærmere på de forskellige trafikantgrupper, er der imidlertid nogle, som skiller sig ud: Mænd i bil har en høj risiko og er overrepræsenteret i uheldsstatistikken i forhold til kvindelige bilister. Unge kvinder på cykel er overrepræsenteret i forhold til mænd i samme alder. Mænd på motorcykel og knallert har en langt højere risiko end kvinder, der stort set ikke optræder i uheldsstatistikken. Dette skyldes, at der er langt fl ere mænd end kvinder, der kører motorcykel/knallert, men også mændenes mere risikobetonede adfærd. Ældre kvinder som fodgængere kommer oftere alvorligt til skade end ældre mænd som fodgængere. I bilag 3 ses fi gurerne over køns- og aldersfordelingen over alvorligt tilskadekomne fordelt på forskellige trafi kantgrupper. Tallene er - ligesom fi guren på denne side - et gennemsnit af en treårig periode for at mindske risikoen for statistiske tilfældigheder. 14 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

15 5.1 ÆLDRE I kom 59 ældre i alderen fra 65 år alvorligt til skade i trafikken, hvilket svarer til 13% af alle alvorligt tilskadekomne. Dette er en stigning på 2 ældre i forhold til 22. Ses der på alvorlig tilskadekomst blandt de enkelte trafikanter, udgjorde ældre: 6% af bilisterne 21% af knallertkørerne 1% af cyklisterne 26% af fodgængerne Se i øvrigt bilag 3 og 5. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 15

16 BØRN 5.2 Tryghed i trafikken og sikre skoleveje er en driftsopgave i Vej & Park. En styregruppe med deltagere fra kommunens Bygge- og Teknikforvaltning, Uddannelses- og Ungdomsforvaltning samt Københavns Politi vælger projekter blandt forældre og skolebestyrelsers ønsker. Københavns Politis Trafi kafdeling, Færdselspolitiet og politiets færdselsundervisere deltager i arbejdet. Til sikring af børns færden til skoler, institutioner og idrætsanlæg er der i udført 8 projekter med større vejarbejder. I kom 31 børn i alderen - 17 år alvorligt til skade i trafi kken, hvilket svarer til knap 7% af alle alvorligt tilskadekomne. Det er det lavest registrerede antal nogensinde, og i forhold til 22 er det et fald på 18 alvorligt tilskadekomne børn. Der er især 3 projekter i, der adskiller sig fra sædvanlige tryghedsfremmende projekter. Det er Åkandevej i Husum ved Vestvolden og Utterslev Mose, Aldersrogade på Østerbro mellem Rovsingsgade og Haraldsgade samt Vognmandsmarken på Østerbro. Åkandevej er fartdæmpet, og trafikken sikret med en række midterheller. På dette foto ses midterhellen ved Vestvolden. De øvrige steder med midterheller er ved Utterslev Mose og på strækningen mellem Gadelandet og stierne til Kobbelvænget. Hermed er hele Åkandevej trafi ksaneret og trafi ksikkerheden væsentlig forbedret, idet antallet af bilister, der overtræder hastighedsgrænsen er reduceret væsentligt. Bilernes middelhastighed passer nu bedre til området med skole og rekreative arealer. 16 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

17 Aldersrogade var tidligere en bred erhvervsvej med plads til store lastbiler. Nu er ejendommene langs vejen nye etageboliger med mange børn. Midtvejs ligger en børneinstitution. Beboerne har derfor ønsket en trafi ksanering, så man turde lade børnene færdes alene på vejen. Gaden er nu fartdæmpet på strækningen mellem Rovsingsgade og Haraldsgade, så bilerne ikke kan køre mere end 4 km/t. Hvor beboerne tidligere oplevede, at trafi kken var farlig, synes de nu, det er en fredelig boligvej. Vognmandsmarken på Østerbro var generet af hurtige biler og mange busser til en lokal busgarage tilhørende HUR. Vejens brede kørebane og gode fremkommelighed fi k bilister til at bruge den til gennemkørsel med for stor hastighed. Vejen ligger ved store børnerige boligbebyggelser, ved park, krydsende stier til fritidshjem og nær områdets kommunale skole. Der var derfor behov for fartdæmpende foranstaltninger. Der er udført cirkelbump og skiltet med hastighedsanvisning til 4 km/t. Fartdæmpningen er en succes i området. Ses der på alvorlig tilskadekomst blandt de enkelte trafikanter, udgjorde børn: 3% af bilisterne 18% af knallertkørerne 4% af cyklisterne 13% af fodgængerne. Se i øvrigt bilag 3 og 4. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 17

18 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 6. I Københavns Kommune er målsætningen for trafiksikkerheden, at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i trafi kken skal reduceres med 4% inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. Dette mål fremgår af Trafiksikkerhedsplan for København, som er politisk vedtaget, og hvortil der er bevilget 91 mio. kr., som fordeles ud over perioden til 212. På fi guren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i alt. Tallene i det følgende er alle korrigerede - se bilag 1. I faldt antallet af alvorligt tilskadekomne med knap 2%, og målsætningen overholdes stadig År Alvorligt tilskadekomne Målsætningen I København koncentreres indsatsen om: uheld med for høj hastighed uheld med spiritus uheld i kryds uheld med cyklister uheld med fodgængere på strækninger Disse indsatsområder følges på de følgende sider for at sikre en målrettet indsats, og at det overordnede mål nås bedst muligt. 18 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

19 HASTIGHED I skete der 38 personskadeuheld med alvorlig tilskadekomst, hvor mindst den ene part overskred hastighedsgrænsen - det svarer til 9% af alle alvorlige personskadeuheld. I alt kom 53 alvorligt til skade ved disse uheld, hvilket er et fald på 13% i forhold til 22. I alt blev 5 dræbt i hastighedsuheld. Næsten alle hastighedsoverskridelser, der resulterede i uheld med alvorlig tilskadekomst, blev begået af mænd, hvoraf halvdelen var 27 år eller yngre. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 5% reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) ved uheld med for høj hastighed inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. MÅLSÆTNINGEN OG ANTALLET AF ALVORLIGT TILSKADEKOMNE VED UHELD MED FOR HØJ HASTIGHED År Alvorligt tilskadekomne Målsætningen Hastighed er en af de vigtigste faktorer for trafiksikkerheden. Selv når en alvorlig ulykke kan tilskrives andre forhold som uopmærksomhed eller noget helt uforudset, så spiller farten en central rolle for uheldet. Farten vil altid være afgørende for, hvor alvorlig ulykken bliver. Uanset hvilken ydre årsag uheldet har, så gør høj fart nemlig følgevirkningerne meget værre. Farten er ikke en isoleret faktor i trafikken, men påvirker man farten, så påvirker man også konsekvenserne af en række andre ulykkesfaktorer i trafi kken. I efteråret kørte en landsdækkende hastighedskampagne Fart gør ondt værre, som netop satte fokus på ovennævnte faktorer. Kampagnen var første led af en ny hastighedsstrategi og fi k megen ros. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 19

20 Kampagnen blev gentaget i 3 uger i efteråret 24. Det er vigtigt med gentagelser, da det gør den enkelte bilist mere bevidst om fartens store betydning. Igen i år var der landsdækkende TV-spots og vejkantplakater, Storkøbenhavns busser kørte med budskabet bag på busserne, der var nye radiospots samt en ny oplysende folder. Kampagnen var dermed både landsdækkende og lokal. Københavns Kommune opsatte bannere på en række broer med kampagnebudskabet Hvor hurtigt kører du? og Fart gør ondt værre, og i Københavns gader uddelte vi 6. foldere til bilisterne. Nyt var det også, at der i storcentre blev opstillet stande med en fartsimulator tilkoblet en pc. Her kunne man opleve, hvad der skete, hvis man er uopmærksom på trafikken et kort øjeblik. Ideen er selvfølgelig, at folk skal blive mere bevidste og forstå betydningen af for høj hastighed. I København var der stande i Amagercentret og i Nørrebro Bycenter. I slutningen af kampagneperioden var der på fl ere tankstationer interviews af bilisterne, så de enkelte kampagneelementer kan evalueres. Som en del af hastighedskampagnen 24 blev der på syv broer i København opsat 7 m. lange bannere. Her er det broen over Jyllingevej ved Jyllingevej Station, hvor bilisterne kort efter broen også møder fartviseren Din fart er xx km/t. 2 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

21 Automatisk Trafi k Kontrol (ATK) fortsætter stadig i hele landet, da erfaringerne er gode. Københavns Politi og Vej & Park samarbejder om udpegning af vejstrækninger, der har behov for politikontrol. I /4 er der i Ryvangskvarteret mellem Tuborgvej, Strandvejen og Ryvangs Allé etableret ét område som zone med hastighedsbegrænsning på 4 km/t. Området er udført med 11 cirkelbump og hastighedstavler. Zonen er gennemført med dispensation fra Vejdirektoratet og er den første i et villaområde. Tidligere zoner med 4 km/t er udført i Indre By og Kgs. Enghave. Foto fra Lundevangsvej, som viser et af de omtalte bump i området. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 21

22 KRYDS 6.2 Der sker fl est alvorlige tilskadekomster i kryds i forhold til strækninger. Sådan har det været de sidste 1 år - med undtagelse af 22. I krydsene skete 57% og på strækningerne 43% af de alvorlige tilskadekomster. Krydsene kan desuden deles op i dem, hvor der er signalanlæg og de øvrige. 59% af de alvorlige tilskadekomster skete i de signalregulerede kryds og 41% i de øvrige. Der er i tale om en lidt større andel i lyskryds end året før. Bilag 6 viser denne fordeling i kryds og på strækninger. Desuden ses fordelingen for de forskellige trafikanter. Bilister og motorcyklister (inkl. knallert 45) udgjorde 34% af alle alvorligt tilskadekomne. Halvdelen kom til skade i krydsene, og dette skete typisk ved bagendekollisioner (uheldssituation 14) og i venstresvingsuheld (uheldssituation 41 1 ). Disse uheldstyper skete næsten kun i de signalregulerede kryds. Se i øvrigt bilag 7 over hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister. Knallertkørere udgjorde 6 % af alle alvorligt tilskadekomne. 57% kom til skade i krydsene, og uheldene skete hyppigst ved, at en bilist svingede til højre ind foran en ligeudkørende knallert. Cyklister udgjorde 37% af alle alvorligt tilskadekomne. 67% kom til skade i krydsene, og uheldene skete hyppigst ved, at en bilist svingede til højre eller til venstre ind foran en ligeudkørende cyklist (uheldssituation 312 og 41). Desuden skete en del uheld ved, at en bilist og en cyklist, der begge var ligeudkørende, krydsede hinanden fra hver sin vej (uheldssituation 51 og 52). Se i øvrigt bilag 8 over hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister. Fodgængere udgjorde 22% af alle alvorligt tilskadekomne. 54% kom til skade i krydsene, og uheldene skete hyppigst ved, at en ligeudkørende bilist efter krydset påkørte en fodgænger, der kom fra højre (uheldssituation 874). Se i øvrigt bilag 9 over de vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere. For at bekæmpe krydsuheld arbejdes der med uheldsanalyser for de mest uheldsbelastede kryds. Dette er enten de kryds, der har størst antal personskadeuheld eller dem, der har størst personskadeuheldsfrekvens 2. 1 Piktogrammer for uheldssituationer og hovedsituationer ses i bilag 11 2 Uheldsfrekvensen i kryds defineres som antallet af personskadeuheld set i forhold til trafi kmængderne 22 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

23 I Trafiksikkerhedsplanen er to af delmålene, at ingen kryds må have flere personskadeuheld end 2,5 pr. år (set over tre år), og at ingen kryds må have en personskadeuheldsfrekvens større end 2,5 (set over tre år) 3. I bilag 1 ses to lister opstillet efter ovennævnte principper for tre-års perioden -. I de 16 kryds, der havde fl est personskadeuheld eller størst uheldsfrekvens i den forrige tre-års periode 2-22, er der foretaget større eller mindre ændringer i 13 af krydsene i løbet af de sidste par år. 3 Målet gælder for kryds, hvor antallet af personskadeuheld er større end gennemsnitlig 1 om året. Krydset Vermlandsgade/Uplandsgade blev i begyndelsen af 24 ombygget ved at etablere bundet venstresving fra Vermlandsgade mod Uplandsgade, dvs., at de venstresvingende bilister fra Vermlandsgade mod Uplandsgade har grøn pil, mens den modkørende trafi k har rødt lys. Dette er en målrettet indsats over for præcis de uheld, der er fl est af i krydset. Krydset står endda øverst på listen over kryds med fl est personskadeuheld i perioden -, men virkningen af ombygningen kan selvfølgelig først ses fra næste år. Fredrik Bajers Plads er ombygget i efteråret 24. Den væsentligste sikkerhedsmæssige effekt fås ved, at der er etableret bundet højresving fra Tagensvej mod Nørre Allé, dvs., at de højresvingende bilister fra Tagensvej mod Nørre Allé har grønt lys, mens de ligeudkørende cyklister i samme retning har rødt lys. Desuden fi k cyklister mod byen ad Tagensvej og venstresvingende cyklister fra Nørre Allé mod byen nye cyklistsignaler med fremskudt start i forhold til bilisterne ind ad Tagensvej. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 23

24 CYKLISTER 6.3 I kom 172 cyklister alvorligt til skade og heraf blev 5 dræbt. I forhold til år 22 er antallet det samme bortset fra, at der er en stigning på én dræbt. I år udgjorde cyklisterne 37% af alle alvorligt tilskadekomne. 67% af disse cyklister kom alvorligt til skade i krydsene, heraf godt halvdelen i de signalregulerede kryds (se bilag 6). I kryds, både signalregulerede og kryds generelt, skete uheldene hyppigst ved at en bilist svingede enten til højre eller venstre ind foran en ligeudkørende cyklist (uheldssituation 312 og 41), den sidste situation er steget til det dobbelte i forhold til 22 en bilist og en cyklist, der begge var ligeudkørende, krydsede hinanden fra hver sin vej (uheldssituation 51 og 52) På strækning, dvs. uden for krydsene, skete uheldene typisk ved, at en bilist, enten som fører eller som passager, åbnede bildøren ud i en cyklist (uheldssituation 74) Bilag 8 viser i øvrigt hovedsituationerne for alvorligt tilskadekomne cyklister for de sidste fem år. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 4% reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) cyklister inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. MÅLSÆTNINGEN OG ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER År Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 24 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

25 6.4 FODGÆNGERE I kom 14 fodgængere alvorligt til skade, og heraf blev 6 dræbt. Dette er er en stigning på 6% i forhold til 22. Antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere har ellers haft en faldende tendens lige siden I udgjorde fodgængere 22% af alle alvorligt tilskadekomne. 54% af disse fodgængerne kom alvorligt til skade i krydsene, heraf godt halvdelen i de signalregulerede kryds (se bilag 6). I kryds skete uheldene hyppigst ved, at en ligeudkørende bilist efter krydset påkørte en fodgænger, der kom fra højre (uheldssituation 874) Der var i færre alvorligt tilskadekomne fodgængere end tidligere, der gik over for rødt lys. På strækning - dvs. uden for krydsene hvor 46% af de alvorligt tilskadekomne fodgængerne blev kvæstet, skete uheldene næsten lige hyppigt med fodgængere fra højre og venstre side af vejen og ofte med fodgængere, der var skjult af parkerede biler. Bilag 9 viser i øvrigt de vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere for de sidste fem år. Trafi ksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 3% reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) fodgængere inden udgangen af 212 i forhold til antallet i - og strækningsuheld er valgt som indsatsområde. MÅLSÆTNINGEN OG ALVORLIGT TILSKADEKOMNE FODGÆNGERE OPDELT PÅ STRÆKNINGER OG KRYDS I kryds På strækninger Målsætningen År TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 25

26 Nye fodgængerstøttepunkter på Ålekistevej På Ålekistevej skete der en del uheld med fodgængere, der krydsede vejen. Nu er fodgængernes forhold forbedret. Den brede vej er gjort smallere ved, at der er anlagt et rødt areal i midten, som er suppleret med faste midterheller. Ved trykningen af sidste års uheldsrapport nåede Vej & Park ikke at få færdiggjort ændringerne, men nu er projektet fuldført. De faste fodgængerstøttepunkter er anlagt ved Vinkelager, Linde Allé, Damhusdæmningen og Jydeholmen. Overgangen ved Vinkelager har gennem årene været den mest uheldsbelastede, hvilket nok er meget naturligt, da der er et stort krydsningsbehov ved en stor dagligvareforretning på hjørnet. Ålekistevej ved Vinkelager 26 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

27 Det er blevet lettere for fodgængerne at krydse Tietgensgade ved Ingerslevsgade Der blev i slutningen af anlagt en midterhelle i Tietgensgade ved Ingerslevsgade, så fodgængerne kan krydse Tietgensgade ad to gange. Der er megen fodgængertrafi k til DGI-byen, Øksnehallen og Billedskolen. I krydset er der derudover afstribet, så bilisterne bedre kan placere sig, når de skal svinge til venstre ad Ingerslevsgade. Så kan fodgængerne også bedre forudse, om bilisterne fortsætter ad Tietgensgade eller skal svinge. Tietgensgade ved Ingerslevsgade TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 27

28 SPIRITUS 6.5 I kom 61 personer alvorligt til skade i uheld med spiritus, heraf blev 2 dræbt. Dette er et fald på 8% i forhold til 22. I svarer det til, at lidt mere end hver syvende alvorlige tilskadekomst sker i uheld med spiritus. Fordelingen af personskadeuheld med spiritus på måneder, ugedage og timer ses på bilag 2. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 3% reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) ved spiritusuheld inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På fi guren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld. Der er ikke afholdt kampagner hverken landsdækkende eller københavnske om spiritus i en årrække, og politiet betragter spirituskørsel som et stigende problem, hvilket nu også ses af tallene i Københavns Kommune. Målsætningen overholdes ikke i. Vej & Park ønsker derfor at øge indsatsen mod spiritusuheld. Dette søges gjort i samarbejde med Københavns Politi ved politikontroller på udvalgte steder samt ved en kommende kampagne i Storkøbenhavns Trafi ksikkerhedsråd. Det bør dog bemærkes, at 14 fodgængere og 11 cyklister/knallerter, der var alvorligt tilskadekomne, selv var målt eller skønnet berusede. MÅLSÆTNINGEN OG ALVORLIGT TILSKADEKOMNE VED SPIRITUSUHELD År Alvorligt tilskadekomne Målsætningen 28 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

29 6.6 SELE I var der 18 alvorligt tilskadekomne bilister, der ikke brugte sikkerhedssele. Det faktiske tal er nok større, da der samtidig er 39 alvorligt tilskadekomne bilister, hvis selebrug er uoplyst. Trafi ksikkerhedsplanen angiver som et delmål, at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) bilister - der ikke anvendte sele - inden udgangen af 212 skal reduceres 5% i forhold til antallet i. På fi guren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne bilister, der ikke anvendte sele. I ses et pænt fald i forhold til 22 af alvorligt tilskadekomne, og målsætningen er overholdt, dog med forbehold for ovennævnte ukendte selebrugere. Rådet for Større Færdselssikkerhed afholdt i den sidste af en 3-årig landsdækkende selekampagne i samarbejde med de lokale færdselssikkerhedsråd: Husk selen - det ta r kun 2 sekunder. Kampagnen refl ekterede over, at de store omkostninger og menneskelige tragedier, manglende selebrug medfører, står i skærende kontrast til, hvor let det rent faktisk er at udøve den afgørende forskel mellem liv og død nemlig at spænde selen. I 24 har Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd samarbejdet med 5 amter om en selekampagne. Kampagnen bestod af tv-spots samt plakater, som blev udsendt til uddannelsessteder, caféer og diskoteker. Vej & Park har ikke foretaget tællinger af selebrug siden lige efter kampagnen i april, som redegjort for i Trafikuheld i København 22, men antallet af alvorligt tilskadekomne, der ikke brugte sele, er som nævnt ovenfor faldet pænt siden kampagnen. MÅLSÆTNINGEN OG ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BILISTER, DER IKKE ANVENDTE SELE År Alvorligt tilskadekomne Målsætningen TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 29

30 BILAGSOVERSIGT 7. BILAG 1 TILSKADEKOMNE Registrering af tilskadekomne samt ændring i denne. BILAG 2 PERSONSKADEUHELD Personskadeuheld og personskadeuheld med spiritus fordelt på måned, ugedag og klokkeslæt. BILAG 3 ALDER OG KØN Tilskadekomne inkl. dræbte fordelt på trafi kanter. BILAG 4 BØRN Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafi kanter. BILAG 5 ÆLDRE Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafi kanter. BILAG 6 KRYDS OG STRÆKNING Alvorligt tilskadekomne fordelt på kryds og strækning samt på signalregulerede og ikke-signalregulerede kryds. BILAG 7 BILISTER Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister og knallert 45. BILAG 8 CYKLISTER Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister. BILAG 9 FODGÆNGERE De vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere. BILAG 1 KRYDS Kryds med fl est personskadeuheld og størst personskadeuheldsfrekvens en liste for -. BILAG 11 UHELDSSITUATIONER GÆLDENDE I 3 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

31 BILAG 1 REGISTRERING AF TILSKADEKOMNE SAMT ÆNDRING I DENNE Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. Tilskadekomst opgøres normalt som enten alvorlig eller lettere tilskadekomst. Som alvorlig tilskadekomst regnes i dag knoglebrud, ledskred, svær forstuvning, større læsioner og forbrænding. En vejledning fra Danmarks Statistik i 1997 var årsag til en ændring af registreringen af alvorligt og lettere tilskadekomne, idet hjernerystelse - der tidligere blev betegnet som alvorlig tilskadekomst - ved en fejltagelse ændredes til lettere tilskadekomst. I København ses ændringen først at slå igennem i. Vi har siden løbende korrigeret tallene for de alvorligt tilskadekomne, således at tallene kan sammenlignes hen over årene. I korrigeres tallet med i alt 8. Den længe ventede nye vejledning er glædeligvis udkommet i september. Ifølge den skal registreringen af hjernerystelse igen ske som før altså som alvorlig tilskadekomst. Tallene for de alvorligt tilskadekomne i skal derfor stadig korrigeres, men fra 24 bliver dette forhåbentlig ikke længere nødvendigt. Trafi ksikkerhedsplanen for København og Færdselssikkerhedskommissionens målsætning -212 baseres udelukkende på alvorligt tilskadekomne, hvorfor der i denne uheldsrapport ikke længere opgøres lettere tilskadekomne. TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 31

32 BILAG 2 PERSONSKADEUHELD MED OG UDEN SPIRITUS 8 PERSONSKADEUHELD - måneder TRAFIKINDEX (%) Jan. Feb. Mar. April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec PERSONSKADEUHELD - ugedag TRAFIKINDEX (%) Man. Tir. Ons. Tor. Fre. Lør. Søn. 1 PERSONSKADEUHELD - time/ gennemsnit af hverdag TRAFIKINDEX (%) PERSONSKADEUHELD - time/ gennemsnit af weekend Personskadeuheld Personskadeuheld med spiritus Trafi kindex i % 32 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

33 ALDER OG KØN BILAG 3 TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE FORDELT PÅ TRAFIKANTER Gennemsnit af årene - TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE BILISTER, MC OG KNALLERT 45 - alder TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE CYKLISTER - alder TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE FODGÆNGERE - alder Kvinder Mænd TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 33

34 BILAG 4 BØRN ( - 17 ÅR) TILSKADEKOMNE FORDELT PÅ DRÆBTE OG ALVORLIGT TILSKADEKOMNE SAMT PÅ ÅR OG TRAFIKANTER 12 ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BØRN Dræbte Alvorligt tilskadekomne ekskl. dræbte ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BØRN FORDELT PÅ TRAFIKANTER 7 BILISTER + MC KNALLERTKØRERE CYKLISTER FODGÆNGERE Dræbte Alvorligt tilskadekomne ekskl. dræbte 34 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

35 7.5 ÆLDRE (65 ÅR OG OPEFTER) BILAG 5 TILSKADEKOMNE FORDELT PÅ DRÆBTE OG ALVORLIGT TILSKADEKOMNE SAMT PÅ ÅR OG TRAFIKANTER 12 ALVORLIGT TILSKADEKOMNE ÆLDRE Dræbte Alvorligt tilskadekomne ekskl. dræbte ALVORLIGT TILSKADEKOMNE ÆLDRE FORDELT PÅ TRAFIKANTER 7 BILISTER + MC 7 KNALLERTKØRERE 7 CYKLISTER 7 FODGÆNGERE Dræbte Alvorligt tilskadekomne ekskl. dræbte TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 35

36 BILAG 6 KRYDS OG STRÆKNING ALVORLIGT TILSKADEKOMNE I % FORDELT PÅ KRYDS OG STRÆKNING SAMT FORDELT PÅ SIGNALREGULEREDE OG IKKE-SIGNALREGULEREDE KRYDS 8% ALVORLIGT TILSKADEKOMNE TRAFIKANTER I % 6% 4% % % 8% 6% 4% ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BILISTER INKL. MOTORCYKLISTER I % % % % 6% 4% ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER I % % % 8% ALVORLIGT TILSKADEKOMNE FODGÆNGERE I % 6% 4% % % Signalregulerede kryds Ikke-signalregulerede kryds Strækninger 36 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

37 BILISTER BILAG 7 HOVEDSITUATIONER FOR ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BILISTER INKL. MOTORCYKLISTER OG KNALLERT 45 FOR HOVEDSITUATION Eneuheld HOVEDSITUATION 1 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med samme kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 2 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med modsat kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 3 Uheld mellem kørende på samme gade med samme kurs og med svingning HOVEDSITUATION 4 Uheld mellem kørende på samme gade med modsat kurs og med svingning HOVEDSITUATION 5 Uheld mellem kørende på hver sin gade uden svingning HOVEDSITUATION 6 Uheld mellem kørende på hver sin gade med svingning HOVEDSITUATION 7 Uheld med parkeret køretøj HOVEDSITUATION 8 Uheld med fodgængere HOVEDSITUATION 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Heraf 24 i samme uheld TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 37

38 BILAG 8 CYKLISTER HOVEDSITUATIONER FOR ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER FOR HOVEDSITUATION Eneuheld HOVEDSITUATION 1 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med samme kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 2 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med modsat kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 3 Uheld mellem kørende på samme gade med samme kurs og med svingning HOVEDSITUATION 4 Uheld mellem kørende på samme gade med modsat kurs og med svingning HOVEDSITUATION 5 Uheld mellem kørende på hver sin gade uden svingning HOVEDSITUATION 6 Uheld mellem kørende på hver sin gade med svingning HOVEDSITUATION 7 Uheld med parkeret køretøj HOVEDSITUATION 8 Uheld med fodgængere HOVEDSITUATION 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

39 FODGÆNGERE BILAG 9 DE VIGTIGSTE UHELDSSITUATIONER FOR ALVORLIGT TILSKADEKOMNE FODGÆNGERE INKL. DRÆBTE FOR STRÆKNING KRYDS / BUS TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 39

40 BILAG 1 PERSONSKADEUHELD - KRYDS HVOR FØLGENDE BETINGELSE ER OPFYLDT: Over 2,5 personskadeuheld pr. år (set over 3 år) Sorteret faldende efter antal PERSONSKADEUHELD Personskadeuheld Vej 1 Vermlandsgade Gyldenløvesgade Gyldenløvesgade Vibenshus Runddel/Lyngbyvej H. C. Andersens Boulevard H. C. Andersens Boulevard Folehaven Jagtvej Fredensgade H. C. Andersens Boulevard Vej 2 Uplandsgade Nørre Farimagsgade Nørre Søgade Jagtvej Tietgensgade Jarmers Plads Vigerslevvej Nørrebrogade Blegdamsvej Jernbanegade pr. år 5, 4,3 4,3 4, 3,3 3, 3, 3, 2,7 2,7 *** ** *** *** * * KRYDS HVOR FØLGENDE BETINGELSE ER OPFYLDT: Over 1 personskadeuheld pr. år (set over 3 år) og uheldsfrekvens større end 2,5 pr. år. Sorteret faldende efter antal UHELDSFREKVENS. Uheldsfrekevens Vej 1 Vermlandsgade Amagerbrogade Østrigsgade/Backersvej Jagtvej H. C. Andersens Boulevard Vej 2 Uplandsgade Sverrigsgade Øresundsvej Fensmarksgade Jernbanegade pr. år 6,2 4,1 2,7 2,7 2,5 *** *** De med *** mærkede vejkryds er ændrede eller ændring er i gang For de med ** mærkede vejkryds foreligger projekt til ændring For de med * mærkede vejkryds er projekt til ændring under udarbejdelse eller overvejelse 4 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

41 FÆRDSELSUHELD BILAG 11 Eneuheld 11 Eneuheld på lige vej-/i kryds ved ligeudkørsel, til højre 12 Eneuheld på lige 21 Eneuheld i eller 22 vej/i kryds ved ligeud efter højresvingende kørsel, til venstre kurve, til venstre Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til højre 23 Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, til højre 24 Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til venstre 31 Eneuheld v/ ligeudkørsel i T-kryds, indkørsel, rundkørsel o.l 32 Eneuheld v/ svingning 4 Eneuheld på køre- 5 Eneuheld i forbindsel, i kryds, indkørbanen - fx styrt med else med vending rundkørsel o.l. 2-hjulet køretøj 1 Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs 111 Overhaling venstre om mellem ligeudkørende - samme retning 112 Overhaling højre om mellem ligeudkørende - samme retning 14 Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende - samme retning 151 Vognbaneskift/indfletning til venstre - samme retning 2 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 152 Vognbaneskift eller udfletning til højre - samme retning 16 Trængning mellem ligeudkørende - samme retning 17 Vending foran medkørende 211 Mødeuheld ved overhaling Mødeuheld i element Mødeuheld i øvrigt 2 s kørebanehalvdel 25 Vending foran modkørende 27 Bakning ved kørsel mod færdselsretning 3 Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning 311 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving Højresving ind foran Trængning mellem medkørende samtidigt højresvingende - samme retning 321 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for venstresving 322 Venstresving ind foran medkørende 4 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 323 Trængning mellem samtidigt venstresvingende - samme retning 41 Venstresving ind foran modkørende Modkørende højre- Modkørende begge og venstresvingende venstresvingende 5 Krydsende køretøjer uden svingning 44 Højresving ind foran modkørende 51 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra højre 52 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra venstre TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 41

42 6 Kørende på krydsende veje med svingning Højresving ud foran Højresving ud foran Højre- og venstresvingende køretøjer medkørende - krydsende veje sende veje på krydsende modkørende - kryd- veje 642 Venstre- og højresvingende køretøjer på krydsende veje 643 Venstresvingende køretøjer på krydsende veje 644 Højresvingende køretøjer på krydsende veje 65 Venstresving ud foran medkørende - krydsende veje 66 Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje 67 Bakning om hjørne - modpart på krydsende vej 7 Påkørsel af parkeret køretøj Påkørsel af parkeret Påkørsel af parkeret køretøj i højre gade- køretøj i venstre eller vejside gade- eller vejside 8 Fodgængeruheld Uheld med fodgængere, der krydser kørebanen fra et køretøjs højre side Påkørsel af parkeret/holdende køretøj hvor dør åbnes Påkørsel af parkeret køretøj ved vinkelret- /skråparkering 752 Påkørsel af parkeret køretøj ved parkeringsmanøvre i øvrigt Fodgængere fra højre Fodgængere trådt fortov eller rabat i frem foran/ud øvrigt mellem holdende køretøjer Fodgængere fra højre Fodgængere fra højre Fodgængere fra højre Fodgængere fra højre før køretøjs passage efter køretøjs passage efter højresving efter venstresving af kryds af kryds Uheld med fodgængere, der krydser kørebanen fra et køretøjs venstre side Fodgængeruheld i øvrigt 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj 872 Fodgængere fra venstre før køretøjs passage af kryds 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjs passage af kryds 875 Fodgængere fra venstre efter højresving 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving 82 Passagerer til eller fra busstoppested Ud- eller indstigning Fodgængere, der fra/i et køretøj i opholder sig på bevægelse kørebanen 9 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Fodgængere gående i Fodgængere gående i Fodgængere på vejens højre side vejens venstre side fortov, helle eller lignende 88 Fodgænger påkørt ved bakning 91 Dyr på kørebanen Genstande mv. på eller over kørebanen på kørebanen Afspærringsmateriel Jernbanetog og køretøj 42 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN

43 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 47

44 KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ & PARK TRAFIKUHELD I KØBENHAVN