TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Emdrupgård, Københavns Kommune Torsdag den 29. oktober 2009 fra kl. 8.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Emdrupgård. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med brugerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialforvaltningen, Københavns Kommune har valgt, at der som hovedregel kun skal gennemføres ét årligt tilsyn på de private og kommunale tilbud. Tilsynet har valgt, at alle tilsyn i 2009 er anmeldte med den begrundelse, at vi ønsker at skabe et så godt og troværdigt grundlag for vores vurderinger som muligt. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det åbner mulighed for at forberede sig på tilsynene samtidig med, at vi som tilsyn altid kun vil få et øjebliksbillede af opgaveløsningen det enkelte sted. Der er dog, hvis vores iagttagelser taler for det, principielt mulighed for at følge op med uanmeldte tilsyn. De obligatoriske temaer udover det generelle driftstilsyn er brugernes indflydelse og inddragelse af pårørende. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at her gøres en engageret indsats for at give børnene og de unge en struktureret hverdag præget af genkendelighed og tryghed det er endvidere vores vurdering, at de fysiske rammer med fordel kan ændres i retning af mindre institutionspræg. Vi får oplyst, at ledelse og medarbejdere har et ønske om dette vi får oplyst, at stedet står midt i en brydningstid med skift i ledelse og kultur. Det præger erfaringsmæssigt hverdagen i form af formindsket sikkerhed på rutiner, pædagogisk retning og værdigrundlag og giver hermed ekstra udfordringer i forhold til kontinuitet i indsatsen. Det er vores opfattelse, at ledelsen har en udfordring i at sikre, at medarbejderne er bekendte med det beskrevne værdigrundlag og de pædagogiske teorier og metoder vi får indtryk af, at medarbejderne er tilfredse med samarbejdsforholdene og generelt er tilfredse med arbejdets organisering vi får oplyst, at forældresamarbejdet prioriteres højt og at man tilstræber åbenhed og reel inddragelse af barn og forældre under opholdet. Det stemmer overens med udtalelser fra forældre og børn 1
den skriftlige dokumentation er generelt retningsgivende, fyldestgørende og ajourført. En styrkelse af systematik og overskuelighed kan anbefales her forekommer magtanvendelser og her er ingen bagatelgrænse. Medarbejderne er bekendte med og anvender retningslinierne for indberetning af magtanvendelse. Her arbejdes med forebyggelse af magtanvendelse. Iagttagelser og anbefalinger Dette er vores første tilsynsbesøg her. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi er ikke bekendte med opfølgningspunkter fra forrige tilsyn. Målgruppe Emdrupgård er en dag- og døgnbehandlingsinstitution for børn og unge mellem 7 og 15 år, som har sociale, følelsesmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Her findes børn med ADHD og lignende diagnoser, børn med Aspergers syndrom samt omsorgssvigtede børn. Her er intern skole for de børn, som bor her samt dagskole for hjemmeboende og børn fra andre institutioner. Det er vores indtryk, at de aktuelle børn og unge hører til målgruppen. Opholdstiden svinger fra 2 til 4 år eller mere. Beboernes forhold Det generelle mål for indsatsen er socialisering og at barnet kommer til at kunne klare sig selv som samfundsborger. Senest når barnet er 12½ år bliver der sat fokus på dets fremtidsperspektiver, herunder evt. ungdomsuddannelse. Dette vurderer vi som hensigtsmæssigt i forhold til retning i den pædagogiske indsats og samarbejdet med barn og familie. Kernen i det beskrevne værdigrundlag og de pædagogiske tilgange er anerkendelse og inklusion. Her beskrives, at de etiske værdier er styrende på alle niveauer i organisationen. Det teoretiske fundament kaldes KRAP, som står for Kognitive, Ressourcefokuserede, Anerkendende Pædagogik. Grundlæggende en konstruktivistisk og systemisk teori, som inddrager flere forskellige teoretikere. Disse tilgange er erfaringsmæssigt relevante for arbejdet med målgruppen og det generelle mål. I praksis arbejdes der generelt med at skabe genkendelighed og struktur gennem det at være troværdige voksne, som er der for børnene og tager ansvar for hverdagslivet. Her er overalt mange låste døre og vi får oplyst, at det skal ses som udtryk for, at de voksne tager ansvaret og ikke lader børnene komme i uhensigtsmæssige situationer, som fx tyveri, hærværk og vold. Børnene giver indtryk af og udtryk for, at de er glade for at bo her. Enkelte efterlyser etablering af en ungegruppe, så man kan bo sammen med jævnaldrende i modsætning til nu, hvor grupperne er blandede aldersmæssigt. Det har vi fremført for ledelsen. I skolen er børnene delt op efter alder i klasserne start, mellem og store. Enkelte børn kan desuden opleve det negativt, at alle pædagoger i gruppen ved alt om dem og de efterlyser fortrolighed. Generelt er børnene tilfredse med samarbejdet med medarbejderne og oplyser, at de får mange muligheder for selvbestemmelse og udfoldelse, hvis de viser, at de er ansvarlige. 2
Enkelte børn udtrykker ønske om at kunne vælge kontaktpersoner selv. Det vil understøtte medinddragelsen og kan med fordel overvejes. Vi får oplyst, at forældresamarbejdet prioriteres højt og bygger på åbenhed og inddragelse. Det svarer til udtalelser fra forældre, vi har talt med. Her er endvidere børne- og forældreråd. Ved tilsynets start bliver vi orienteret om en sag omhandlende seksuelle overgreb mellem to børn, som aktuelt var kommet til ledelsens kendskab. Det har påvirket ledelse og medarbejdere, at ingen har opdaget overgrebene, som har stået på i ½ år. Vi får beskrevet, hvordan ledelsen har håndteret sagen og kan konstatere, at det er gjort hensigtsmæssigt og forsvarligt for alle parter, blandt andet gennem inddragelse af eksterne samarbejdspartnere med specialviden på området. Man er nu i gang med at udarbejde en beredskabsplan for procedurer og handlinger i lignende situationer. Det svarer til vores anbefalinger, idet det erfaringsmæssigt er hensigtsmæssigt og medvirker til god håndtering af svære situationer. Endvidere har vi efterfølgende drøftet muligheden af at etablere vågen nattevagt, hvilket vi vil anbefale. Centralt i behandlingsarbejdet er de halvårlige behandlingsmøder, hvor alle medarbejdere i barnets gruppe deltager samt klasselærere, sagsbehandler, psykolog og ledelse. Her evalueres og justeres på delmål og indsats. Her er en mødestruktur, som medvirker til at sikre kontinuitet i indsatsen. Her er morgenmøder med overlap mellem ledelse, lærere og pædagoger og vi får oplyst, at her pågår en proces med opkvalificering af disse møder. De fysiske rammer De fysiske rammer fremstår flere steder som let ramponerede og trænger til renovering. Her er noget institutionspræget med små værelser og fælles bad og toiletter i grupperne. Her er for nylig gjort en indsats for at gøre nogle af toiletterne mere tidssvarende. Ledelsen påpeger, at her trænger til gennemgribende renovering med henblik på at gøre stedet tidssvarende og mindre institutionspræget. Det kan vi kun tilslutte os, idet de fysiske rammer erfaringsmæssigt spiller med i indsatsen og påvirker både børn og medarbejdere. Personaleforhold Medarbejderne giver generelt udtryk for tilfredshed med arbejds- og samarbejdsforholdene. Det gælder både samarbejdet indbyrdes og med afdelingsleder og den øverste ledelse. Her pågår, med ledelsens egne ord, en moderniseringsproces, som kommer til at indvirke på alle niveauer i organisationen. Aktuelt er skoleleder på vej til anden stilling i centerdannelsen. Det er således en brydningstid, som erfaringsmæssigt kan give usikkerhed blandt medarbejdere og børn og som giver nogle særlige udfordringer til den daglige ledelse med henblik på at skabe trivsel og tryghed. Det er vores indtryk, at ledelsen er opmærksom på dette og vi kan kun anbefale, at fokus herpå fastholdes fremover. Medarbejderne giver udtryk for, at den konstituerede leder for døgninstitutionen er dygtig, lydhør og tilgængelig for dem og at de har et godt samarbejde. Det er vores vurdering, at ledelsen har et udviklingspunkt og en udfordring i at sikre, at medarbejderne har kendskab til og arbejder efter det i HEFU-filen beskrevne værdigrundlag og pædagogiske fundament og teorier. Det vurderer vi ud fra samtaler med medarbejdere. 3
Medarbejderne giver udtryk for et ønske om flere muligheder for kompetenceudvikling. De oplever, at her primært sker intern læring i form af vidensdeling. Her er, ifølge det oplyste, temadage, kurser, ekstern supervision samt intern coaching. Her er en mødestruktur, som medvirker til at sikre kontinuitet og kvalitet i indsatsen gennem inddragelse af alle medarbejdere. Her er morgenmøder 4 dage om ugen samt afdelingsmøder 4 gange på 6 uger. Vi får oplyst, at det mundtlige overlap om morgenen prioriteres højt. Medarbejderne arbejder primært i døgnvagter og enkelte aftenvagter i bestræbelsen på at skabe ro og sammenhæng i døgnet for børnene. Vi får oplyst, at her ikke er et konkret beskrevet introduktionsforløb til nye medarbejdere og vikarer. Det er vores opfattelse, at et sådant vil medvirke til at sikre kontinuitet og kvalitet i indsatsen og vi anbefaler at udarbejde dette. Myndighedsforhold Her er relativt mange magtanvendelser med efterfølgende indberetning. Her er ingen bagatelgrænse, hvilket betyder, at alt indberettes. Her arbejdes pædagogisk med at forebygge magtanvendelse og vi anbefaler, at styrke fokus på forebyggelse fremadrettet, evt. i form af undervisning. Den skriftlige dokumentation Den skriftlige dokumentation er generelt retningsgivende og fyldestgørende. Her er ajourførte statusbeskrivelser, mål og delmål. Det kan anbefales at styrke systematikken med henblik på overskuelighed og tilgængelighed, fx at lave en tydelig indholdsfortegnelse og ensartet opdeling i hvert barns mappe. Man benytter sig af et it-system, som man selv har udformet på stedet. Det er godkendt af forvaltningen. Godkendelsesgrundlaget Det er vores vurdering, at Emdrupgård lever op til godkendelsesgrundlaget. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg udarbejdet introduktionsforløb for nye medarbejdere og vikarer medarbejdernes kendskab til og efterlevelse af det i HEFU-filen beskrevne værdiggrundlag og pædagogiske fundament og teorier systematikken i den skriftlige dokumentation fokus på forebyggelse af magtanvendelse aldersopdeling af grupper de fysiske rammers institutionspræg 4
Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning på Emdrupgård, og har efter individuel aftale talt med flere beboere og forældre.. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 2. november 2009 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5