Sundhedsinformatik i klinisk praksis



Relaterede dokumenter
Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.

Hvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Workshop DSKS 09. januar 2015

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 1. oktober 2009 VELKOMMEN! Lars Hulbæk

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

Evaluering og monitorering som national e-sundheds strategi management

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

SDN temadag 30. september Velkommen! Lars Hulbæk

IT-strategi til understøttelse af samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Det digitale sundhedsvæsen i Region

Politi- og domstolsreformen

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Juridisk metodelære. 5. udgave

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Børne- og ungdomspsykiatri

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

til digitalisering af sundhedsvæsenet

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

E-Handelsloven. med kommentarer

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Kommissorium for spor 3: Sundhedsfagligt indhold og organisering

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Teknisk Delprojekt Jan Petersen MedCom

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Teletolkeprojektet Implementeringsmøde d. 22. april v/ Lone Høiberg

10 års erfaringer med. EPJ i Praksissektoren. EPJ-Observatoriets konference års erfaringer i praksissektoren Finn Klamer

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Fælles Sprog III (FSIII)

Kvalitet. Dagens Mål

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

KAREN DYEKJÆR. Life Science jura. med vægt på lægemiddelindustrien. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

MedComs indflytningsreception i Forskerparken, 13. september 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Modulbeskrivelse. 3. semester - modul 5. Hold ss2012va, ss2012vea & ss2013seb. Professionsbachelor i sygepleje

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS

OMSORG FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE

Den ambulante Diabetes konsultation

Bilag 2 Oversigt over indikatorer med kvalitetsovervågning

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Center for Telemedicin

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

ASSESS CT EUROPÆISK VURDERING AF SNOMED CT S ANVENDELIGHED

Psykoterapi og erkendelse

Børneloven. med kommentarer

Fælles Forside Servicecenter

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Indsæt Billede Fra fil her

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Tinglysningsafgiftsloven

National anvendelse af PRO i Danmark

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Fag. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red.)

PERSONDATALOVEN OG SUNDHEDSLOVEN

Transkript:

Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence G ads F orlag

This page intentionally left blank

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

This page intentionally left blank

Lone Withen Erdmann (red.) Sundhedsinformatik i klinisk praksis Gads Forlag

Sundhedsinformatik i klinisk praksis 2011 Søren Brunak, Mette Bønløkke, Lis Dragsted, Pia Britt Elberg, Lone Withen Erdmann, Kirstine Rosenbeck Gøeg, Lars Hulbæk, Line Bune Juhl, Inge Madsen, Per Hostrup Nielsen, Louise Bilenberg Pape- Haugaard og Gads Forlag. Projektledelse: Birgit Bidstrup Jørgensen Forlagsredaktion: Torben Christiansen Omslag og tilrettelæggelse: Stoltzedesign Tegninger: Jakob Strandberg Prepress: Narayana Press E-bogs-produktion: Narayana Press, 2011 ISBN trykt udgave: 978 87 12 04529 8 ISBN e-bog: 978-87-12-04748-3 1. udgave, 1. oplag Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand. E-bogen indeholder et digitalt vandmærke, der giver mulighed for ved misbrug at finde frem til identiteten af e-bogens køber. Læs mere om Gads Forlags bøger og forfattere på Gad.dk Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gadsforlag.dk og få information om nye bøger.

Indhold Forord 9 Kapitel 1 It som værktøj i det danske sundhedsvæsen 11 Af Lone Withen Erdmann Baggrund 11 It-systemer i primær sektor 12 It-systemer i sekundær sektor 13 Borgerne og sundheds-it 16 Hvad kræves der for at implementere it-systemer i sundhedsvæsenet? 18 Referencer 19 Webadresser 20 Informationssystemer i sekundærsektoren 25 Elektronisk patientjournal (EPJ) 26 Patientadministrativt system (PAS) 27 Elektronisk Patient Medicinmodul (EPM) 28 Notatmodul 29 Parakliniske systemer 31 Understøttelse af kliniske processer i sekundærsektoren 33 Fremtidens kliniske informationssystemer 35 Eksempler på it-systemer til understøttelse af kliniske processer 36 Fælles Medicinkort tilgængelig information på nationalt niveau 37 Afslutning 38 Referencer 38 Webadresser 39 Kapitel 2 Kliniske informationssystemer 21 Af Kirstine Rosenbeck Gøeg, Louise Bilenberg Pape-Haugaard og Pia Britt Elberg Indledning 21 It-understøttelse af kliniske processer 21 Informationssystemer i primærsektoren 23 Elektroniske patientjournaler i lægepraksis 23 Elektroniske omsorgsjournaler 24 Kapitel 3 It-systemer til støtte for kvalitetsudvikling 41 Af Inge Madsen og Per Hostrup Nielsen Indledning 41 Hvad er kvalitet? 41 De tre komponenter i kvalitet 42 Kliniske kvalitetsdatabaser 43 Patientforløb 45 Indhold 5

En klinisk database omfatter en afgrænset patientgruppe 45 Hvilke data lagres i den kliniske database? 48 Datadictionary 49 ALT-modellen 50 Datastrukturer og datatyper 50 Indikatortyper i kvalitetsarbejdet 54 Hvordan formidles data fra den kliniske kvalitetsdatabase? 58 Perspektiver på kliniske databaser 62 Kliniske databaser som grundlag for forskning 62 Terminologi 63 Klassifikation 63 Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) 65 Primærkoder og tillægskoder 67 De enkelte klassifikationer 67 International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) 67 ICNP 67 De nordamerikanske sygeplejeklassifikationer 68 International Classification of Diseases (ICD) 69 ICPC Diagnoseklassifikation for almen praksis 69 SNOMED CT (Systematized Nomenclature of Medicine Clinical Terms) 69 Terminologi for det laboratoriemedicinske område 70 Terminologi for det radiologiske område 70 Fremtiden 70 Referencer 71 Kapitel 4 Telemedicin og e-kommunikation 73 Af Lars Hulbæk Telemedicin 73 Internationalt perspektiv 74 Telemedicin i Danmark 74 Personalemangel 75 Personer med kroniske sygdomme 76 Sundhedstilbuddet i udkantsområderne 76 Telemedicinske koncepter 77 Videokonferencer 77 Teleradiologi 78 Billedudveksling 78 Præhospital telemedicin 79 Hjemmemonitorering 79 Organisatoriske konsekvenser af telemedicin 80 Forskydning mellem behandlingsniveauer 80 Decentralisering og centralisering 81 Lands- og landsdelsfunktioner 81 Centralsygehuse 82 Praksissektoren 82 Hjemmeplejen og sundhedscentre 83 Private klinikker 83 Barrierer for udbredt telemedicin 84 Klinisk evidens 84 Økonomiske incitamenter 84 Ansvarsfordeling 85 Elektronisk dokumentudveksling 86 MedCom-samarbejdet 86 Det Fælles Medicinkort 87 Internetportaler 88 Den sundhedsprofessionelle bruger 89 Borgeren/patienten 89 E-journal 90 Fremtiden er her allerede 90 Hjemmemonitorering og intelligente tekstiler 91 SUNDHEDSINFORMATIK I KLINISK PRAKSIS 6

Det Fælles Medicinkort og complianceteknologier 91 Referencer 92 Webadresser 93 Kapitel 5 Udviklingsprocessen, samarbejde, implementering af it-systemer og it-sikkerhed 95 Af Lis Dragsted Udviklingsprocessen 95 Kravspecifikation 96 Udbud 97 Metoder i udviklingsprocessen 97 Testning af systemet 98 Udstyr 99 Hardware 99 Netværk 100 It-sikkerhed 101 Lovgivning om datasikkerhed 101 It-sikkerheds-miljøets karakteristika 102 Vejledning om informationssikkerhed for sundhedsvæsenet 103 Informationssikkerhed 103 Sikkerhedspolitik 104 Adgang til patientdata 105 Backup og sikkerhedskopiering 107 Logning 107 Implementering 108 Før projektstart 108 Implementeringsprocessen 110 Udarbejdelse af implementeringsplan 111 Undervisning 111 Systemforberedelse 112 Planlægning af opfølgning på implementeringen 112 Slutevaluering af projektet 112 Opfølgning på evaluering 113 Referencer 113 Webadresser 113 Kapitel 6 Bioinformatik 115 Af Søren Brunak Introduktion 115 Grænsefladen mellem bioinformatik og medicinsk informatik 118 Sygdomsgenfinding, genetisk heterogenecitet 119 Sygdomsspecifikke gennetværk 122 Human variation af genotype og fænotype 124 Referencer 127 Kapitel 7 Retlig regulering og sundhedsinformatik 129 Af Line Bune Juhl Sundhedsloven og persondataloven 129 Fortrolighed og tavshedspligt 130 Selvbestemmelse 130 Høj faglig standard 131 Generelle persondataretlige principper 131 Indsamling af information 131 Opbevaring af information 136 Videregivelse af information 138 Særligt om telemedicin 142 Særligt om behandling i udlandet 143 Referencer 143 Love 143 Lovforarbejder 144 Bekendtgørelser og vejledninger 144 Litteratur 144 Indhold 7