Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Relaterede dokumenter
Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Frøavlens fremtid i Danmark

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. For at få punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. For at få venstrestillet

Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Indhold. Fødevareindustriens størrelse i Danmark - i forhold til samlet industri

Landbrugets globale *47 udvikling

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Kornproduktion i Danmark. - set i et globalt *47 perspektiv 31/01/ set i et globalt perspektiv. * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok?

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling?

Hvem tjener på salgsafgrøderne?

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Landbrugets Økonomi 2014

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI

Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Liberaliseringen af den globale samhandel

TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

15. Åbne markeder og international handel

DEN DANSKE PELSSEKTOR

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,,

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Åbne markeder, international handel og investeringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Growth in times of crisis

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Dansk Kvæg Kongres 28. februar. Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

De samfundsøkonomiske mål

TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI

Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling

Økonomisk analyse. drejer sig om mennesker. og menneskers adfærd!

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Er krisen i landbruget slut?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 2018

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

Europa taber terræn til

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

HENNING OTTE HANSEN. Den danske pelssektor. Struktur, konkurrenceevne og internationale placering

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

Økonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Barometeret ligger fortsat på et højt niveau Figur 1: Samlet konjunkturbarometer for agroindustrien

Mejerimarkedet september 2009

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Dansk produktivitet i front efter krisen

- Konsekvenser for dansk landbrug

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Transkript:

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Crises 27-12 Food crisis 1 8 6 4 Financial crisis Economic crisis National crisis 2 25 26 27 28 29 21 211 212 1

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Overskrift her Hvad lærte vi af kriserne? Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Det er let af lære af fortiden Variabel rente Købstidspunkt (28) m.m. Det er svært at se fremad Hvad er renten om 5 år? Stiger ejendomspriserne igen? Skal minkfarme udvide? m.m. Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod Enhedens navn Ejendomspriser og inflation 2.5 Indeks 1964 = 1 Kornpriser (USA, realprisudvikling) 18 $ pr. ton 2. 1.5 Landbrugs- 16 14 12 1 1. 5 Inflation 8 6 4 2 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 215 Fordele og ulemper ved at optage Schweizerlån, 1989-215 16 1989 = 1 15 Rentefordel 14 13 1985 199 1995 2 25 21 215 Produktivitet og bytteforhold i dansk landbrug Indeks 1965 = 1 Produktivitet 25 12 11 1 9 Valutakursulempe 8 199 1995 2 25 21 215 Bytteforhold 25 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 2

Enhedens navn Overskrift her Anbefalinger Undlad spekulation, men foretag rimelig prissikring Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Planlæg efter, at priserne på ejendomme og salgsprodukter kan svinge, aldrig vil forblive høje eller lave, men gradvist vil søge mod et ligevægtspunkt Landmændene skal være indstillet på at øge produktiviteten og være i stand til at producere med et faldende bytteforhold. Kriser ændrer ikke på disse grundlæggende krav For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod Planlæg kriseberedskab i de gode år, og undgå overdreven eufori. * Lav budgetter ud fra priser i ligevægt ikke ud fra prisbobler. Rammevilkår for landbruget i 22 3

Politik 1995-21 22 Landbrugspolitik Handelspolitik Reformer og omlægning Landbrugspolitikken er død i 22! Erhvervspolitik Fødevarepolitik Energipolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Velfærdspolitik Markeder 1995-21 22 Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Kvoter, brak m.m. Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Ingen udbudsbegrænsning 4

Strukturer 1995-21 22 Styret udvikling Fortrinsstilling Kobling: Husdyr og jord Selveje Vækst via opkøb lokalt Mindre styring Ekstern kapital tillades Vækst via opkøb i udlandet Specialisering Rammevilkår 1995-21 22 Landbrugets særlige forhold Fokus på samfundsøkonomi Forsyningssikkerhed Understøtning af vækst Landbruget må selv klare sig Andelsselskaber vigtigere for landmænd Vilkår som andre erhverv Fokus på miljø og energi Miljødimension overalt 5

Trin i globalisering og udvikling i struktur/ konkurrenceevne i danske andelsselskaber Globalisering Eksport til nærmarkeder Eksport til få markeder Struktur og konkurrenceevne Transformation: Fra planteavl til husdyrproduktion Andelsselskaber oprettes Stigende eksportorientering Eksportandele på 7-8 % for store produktområder Andelsselskaber dominerer i de store sektorer Andelsselskaber i de fleste landbrugssektorer Spredning i eksportmarkeder Udnyttelse af Produktion og EU s landbrugspolitik. forædling i udlandet Stigende import Udenlandske direkte investeringer i salgsselskaber m.m 185 1875 19 1925 195 1975 2 Global offshoring Konsolidering af udenlandske investeringer Detailhandel fokuserer og sælger deres fødevarevirksomheder Fusionsbølger Udenlandske fusioner og opkøb Vækst og stordriftsfordele Globale strategiske alliancer Konsolidering og koncentration Overskrift her Globale tendenser Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod Tendenser - Landbrugsproduktionens størrelse - Høst-udbytter - Prisudvikling - Fødevarekriser - Landbrugsjord - Landbrugsafgrøder til energi - GMO - Økologi - Landbrugspolitik - Fødevareforbrug (planter/kød) - Natur og/eller landbrug - m.m. 6

Verdensmarkedspris på hvede 4 $ pr. ton 35 3 25 2 15 214 1 5 191 193 195 197 199 21 Overskrift her Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Grovvareselskaber kan komme i uføre.. SAB Aarhusegnens Andel Aller Mølle P. P. Hedegaard Nordjysk Andel For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod 7

Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) 56 235 55 215 195 Areal Pris 54 175 53 155 135 52 115 51 95 75 5 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Overskrift her Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod 8

Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 18 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug 1 8 6 Ydre Chok 4 2 Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug 2.5, 2.6, 2.7, 2.8, 2.9, 2.1, 2.11, 2.12, 7 Realprisudvikling på hvede $ pr. ton 45 4 35 3 25 2 15 1 5 195 196 197 198 199 2 21 9

Landbrugets bytteforhold (Salgspriser / omkostninger) Indeks 1949 = 1 12 1 8 6 4 2 US Danmark Australien 195 196 197 198 199 2 21 Fra finanskrise til fødevarekrise Nye spekulationsobjekter Ejendomme Råvarer (korn m.m.) 1

Antal futures og options-kontrakter på råvaremarkeder i verden ialt og verdensmarkedsprisen på hvede $ per ton Million 4 8 35 7 3 6 25 5 2 Pris 4 15 3 1 2 5 Futures og optioner 1 1994 1998 22 26 21 Overskrift her Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Stigende pris-ustabilitet på landbrugsmarkeder For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen, vælg Indsæt > Sidehoved / Sidefod. Indføj Sted og dato i feltet for dato og Enhedens navn i Sidefod 11

Prisustabilitet på hvede på verdensmarkedet Pct. 4 35 3 25 2 15 1 5 1985 199 1995 2 25 21 198 1985 199 1995 2 25 21 45 øre/kg Dansk mælkepris og udenlandsk spotmarkedspris 4 35 3 25 Gns. afregningspris i DK 2 15 Spot markeds pris (UK) 1 2 22 24 26 28 21 212 214 12

Areal med landbrugsjord pr. indbygger 196-25,8 Ha. pr. indbygger,7,6 I-lande,5,4,3 Hele verden,2,1 U-lande 196 197 198 199 2 21 22 23 24 25 Verdens samlede areal med hhv. GMO-afgrøder og økologiske afgrøder Mill. ha. 14 12 1 8 6 4 GMO Økologisk GM 2 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 13

Fordeling af værditilvæksten i dele af fødevaresektoren i OECD 65 Pct. 6 55 Landbrug 5 45 4 Fødevareindustri 35 3 198 1985 199 1995 2 25 21 Få store, stærke fødevarevirksomheder Fordel Mere effektiv Stordriftsfordele Ulempe Kan misbruge dominerende stilling En sovepude Kapital til F&U Matche detailkæder 14