Trafikudvalget L 35 - Bilag 19 Offentligt Anbefalinger og konklusioner Kort resumé af undersøgelsens udformning og metode AVV Center for Transportundersøgelser, der er en del af Det hollandske Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning, har bestilt TNS NIPO Consult til at foretage en undersøgelse i samarbejde med Leiden Universitet. Formålet med undersøgelsen var at øge indsigten i, hvordan godstrafik generelt og modulvogntog specifikt påvirker bilisters opfattelse af trafiksikkerheden. Det centrale spørgsmål var, hvordan folk generelt hævder, de vil interagere med andre trafikanter. Ud over at få indsigt i, hvordan godstrafik påvirker opfattelsen af trafiksikkerhed, ville AVV danne sig et billede af godstrafikkens image og holdningen til godstrafik generelt og modulvogntog specifikt. Undersøgelsens præcise formål var: At definere, hvilke faktorer der angiver fare i bilisternes opfattelse af trafiksikkerhed, når de skal interagere med godstrafik. At afgøre, hvordan disse faktorer ( fareindikatorer ) adskiller sig fra hinanden i bilisternes opfattelse af sikkerhed. At angive, i hvilket omfang bilister reagerer anderledes på modulvogntog end på almindelig godstrafik og i det omfang det er gældende at klarlægge hvordan og hvorfor. At fastlægge holdningen og støtten til vejgodstransport samt denne transportforms image. At skitsere de underliggende argumenter for denne holdning og (mangel på) støtte til modulvogntog samt for denne transportforms image. Evt. give forslag til, hvordan man kan øge støtten til modulvogntog. For at opfylde problemformuleringen og undersøgelsens formål bestod undersøgelsesmetoden af flere forskellige faser/dele: Foreløbig undersøgelse Litteraturundersøgelse. Kvalitativ foreløbig undersøgelse blandt 10 lastvognschauffører for at få input til den kvantitative hovedundersøgelse. Udvikling af motivationsmateriale. Kvalitativ prætest af spørgeskemaer til den kvalitative hovedundersøgelse blandt 12 bilister. Kvantitativ pilotundersøgelse af n=100 til den kombinerede kvantitative undersøgelse. Hovedundersøgelse Kvalitativ hovedundersøgelse bestående af to undersøgelsesgrupper og to forskellige undersøgelsesmetoder med henblik på at nærme sig problemformuleringen fra forskellige vinkler (triangulering): - Kombineret kvantitativ undersøgelse blandt 500 bilister ved hjælp af fotomateriale. - Almindelig kvantitativ undersøgelse blandt 500 bilister ved hjælp af fotomateriale. 1
Første fase Foreløbig undersøgelse: Litteraturundersøgelse Formålet med litteraturundersøgelsen var at samle den viden, der allerede findes om bilisters opfattelse af trafiksikkerhed i forhold til godstrafik, og at fastslå, hvilke fareindikatorer der spiller en rolle i denne opfattelse. Undersøgelsen fokuserede specielt på forskellige trafiksituationer, karakteristika ved køretøjerne og ydre omstændigheder, der spiller ind. Desuden præciserede litteraturundersøgelsen, hvordan fænomenet at føle sig usikker skal fortolkes. Den indsigt, der blev opnået i løbet af litteraturundersøgelsen, blev brugt som input til videoklip og til undersøgelsens spørgeskema. Der blev fastlagt en række emner, som derefter blev inddraget i den kvantitative hovedundersøgelses spørgeskema f.eks.: Vidensspørgsmål om de særlige karakteristika ved modulvogntog. Godstrafikkens image og holdningen til godstrafik generelt og modulvogntog specifikt. Det blev også fastslået, at den afhængige variabel at føle sig usikker skulle undersøges i forhold til bilisternes opfattelse af fareniveau og mulighed for at kontrollere situationen. Litteraturundersøgelsen indikerede også, at vejtyper og køn kan fungere som fareindikatorer. Anden fase Foreløbig undersøgelse: Kvalitative interview med lastbilchauffører Anden del af den foreløbige undersøgelse bestod af interview med lastbilchauffører og modulvogntogschauffører. Deres erfaring på vejene har givet dem en klar opfattelse af, hvordan bilister interagerer med godstrafik. Interviewene med chaufførerne har givet anledning til tilføjelser på listen over fareindikatorer. Faktorer, der kan påvirke opfattelsen af fare Trafiksituationer - overhaling - fletning - højresving i vejkryds Baggrundsvariable - situationsbestemte faktorer (erfaring som bilist, antal kørte kilometer) - socio-demografiske forhold Karakteristika ved køretøjer - længde - farve - akselfordeling - last 2
Lokale forhold - trafikintensitet - vejindsnævring Holdning til - godstrafik - modulvogntog Offentlighedens kendskab - fortrolighed med modulvogntog - kendskab til modulvogntog Atmosfæriske forhold - vejrforhold Vejtyper - vejtype Den kvantitative hovedundersøgelse består af to uafhængige undersøgelser med hver sin undersøgelsesgruppe: Et almindeligt kvantitativt spørgeskema (n=513) vedrørende bilisters kendskab og holdning til (opfattelse af sikkerhed) og adfærd over for godstrafik 2 generelt og modulvogntog specifikt. Undersøgelsen omfattede videomateriale, der var udviklet specielt med henblik på dette formål, og som indeholdt klip af tre forskellige trafikmanøvrer: Overhaling, fletning og højresving i kryds og Et kombineret kvantitativt spørgeskema (n=534). Ud over videns- og holdningsspørgsmål (som i det almindelige spørgeskema) blev der gennemført simuleringer for at fastslå de forskellige fareindikatorers relative bidrag til opfattelsen af trafiksikkerhed (der blev bestemt gennem litteraturundersøgelsen og den foreløbige kvalitative undersøgelse). Der blev fokuseret specielt på følgende fareindikatorer: Manøvrer, vejrforhold, vejtyper, trængsel på vejene, indsnævring af veje, lasttyper, akselfordeling, længde og farve. 2 I undersøgelsen defineres godstrafik som: Lastbiler, sættevogne, sættevogne med midteraksel, usædvanlig transport. Varevogne betragtes ikke som godstrafik. 3
Undersøgelsesgrupperne til begge undersøgelser blev hentet i TNS NIPObase. Det er en database med ca. 200.000 svarpersoner, der har angivet, at de er villige til regelmæssigt at deltage i undersøgelser. Baggrundsoplysningerne på en lang række af disse svarpersoner er tilgængelige. TNS NIPObase-svarpersonerne blev udspurgt gennem Capi@home (CASI). Det betyder, at svarpersonerne udfyldt spørgeskemaerne på deres egen computer. Derfor kunne de udfylde spørgeskemaet, når det passede dem, og de havde rigelig tid til at besvare spørgsmålene, hvilket havde en positiv indvirkning på resultatet. Svarpersonerne kunne også se holdningsmaterialet på deres egen computer. Konklusioner Bilisters opfattelse af trafiksikkerhed Formålet med undersøgelsen var at fastslå, hvilke fareindikatorer der påvirker bilisternes opfattelse af sikkerhed, når de interagerer med godstrafik. Det blev først og fremmest vurderet, i hvor høj grad bilisterne føler sig sikre i trafikken. Det lader til, at bilisterne generelt føler sig sikre i trafikken. Der lader ikke til at være nogen væsentlig forskel i bilisternes følelse af sikkerhed, når de interagerer med modulvogntog og med almindelig godstrafik. Fire af ti (41 %) bilister hævder, at de føler sig sikre, når de interagerer med modulvogntog, 38 % føler sig hverken sikre eller usikre og 16 % føler sig usikre. Til sammenligning føler 48 % af bilisterne sig sikre, når de interagerer med en lastbil, 38 % føler sig hverken sikre eller usikre og 15 % føler sig usikre. Der er enkelte forskelle, når man sammenligner bilisternes interaktion med almindelig godstrafik eller modulvogntog med deres interaktion med andre personbiler. Bilisterne hævder, at deres fremtidige adfærd, når de interagerer med personbiler, er anderledes, end når de interagerer med godstrafik eller modulvogntog. De vælger en mindre risikobetonet adfærd, når de interagerer med godstrafik eller modulvogntog, end når de interagerer med personbiler. Det angiver en større følelse af usikkerhed over for godstrafik eller modulvogntog end over for personbiler. Der er ingen forskel, når man sammenligner godstrafik og modulvognstrafik i denne henseende. Der er også forskelle i vurderingen af fareniveauet og muligheden for at kontrollere en situation. Den aktuelle type køretøj påvirker vurderingen af fare og af muligheden for at kontrollere situationen (opfattelse af trafiksikkerhed). Denne forskel viser sig, når man sammenligner personbiler og godskøretøjer, men ikke når man sammenligner almindelige lastbiler og modulvogntog. Når man sammenligner modulvogntog og almindelige lastbiler, er der en lille forskel i opfattelsen af fare og mulighed for at kontrollere situationen i forbindelse med én bestemt manøvre nemlig højresving. Højresving betragtes som den farligste situation for modulvogntog. Når det drejer sig om biler og almindelige lastbiler, betragter bilister fletning som den farligste manøvre. Det er bemærkelsesværdigt, at bilister 4
konsekvent vurderer manøvren overhaling som den mindst usikre manøvre for sig selv, uanset hvilken type køretøj de skal overhale. De betragter også overhaling som den mest kontrollerbare manøvre. En mulig forklaring kan være bilisternes tendens til at undervurdere faren ved denne manøvre. Det er trods alt næsten umuligt at vurdere længden af et godskøretøj bagfra. Det er bemærkelsesværdigt, at overhaling betragtes som den mindst usikre og mest kontrollerbare handling, når bilisterne generelt hævder, at de helst vil overhale lastbiler så hurtigt som muligt, hvilket ikke er tilfældet med personbiler. Dette angiver en forskel i opfattelsen af sikkerhed over for disse to typer køretøjer. Fareindikatorer, der påvirker opfattelsen af trafiksikkerhed Den fareindikator, der påvirker opfattelsen af trafiksikkerhed mest, når bilister interagerer med godstrafik, er køretøjets længde. De øvrige indikatorer har kun ringe indflydelse på opfattelsen af trafiksikkerhed. Længden af modulvogntog opfattes måske tydeligst, når lastbilen svinger til højre, eftersom den så er nødt til at dreje ind over bilistens bane. Det, at bilisterne ikke opfatter trafiksikkerheden som væsentligt anderledes i forbindelse med modulvogntog end i forbindelse med almindelige lastbiler (subjektiv trafiksikkerhed), kan både være en fordel og en ulempe. Ulempen ved disse resultater er, at bilisterne måske tror, at de kan forvente at interagere på samme måde med modulvogntog som med almindelige lastbiler. Det kan være farligt også i betragtning af bilisternes begrænsede kendskab til de specielle karakteristika ved modulvogntog. Hvis bilisterne føler sig usikre inden for rimelighedens grænser er det med til at sørge for, at de er opmærksomme, og det betyder, at de agerer mere bevidst og mere sikkert over for andre bilister. På denne baggrund er det ikke ønskeligt, at bilisterne føler sig helt sikre i trafikken. Holdning og adfærd stemmer ikke altid overens. Selvom bilisterne måske ikke rationelt er imod indførelsen af modulvogntog, har de sjældent mødt et modulvogntog på vejene. Mødet med et modulvogntog kan vække pludselige følelser (f.eks. frygt og uro), som så igen kan udløse en adfærd, der ikke stemmer overens med deres (rationelle) holdning. Bilisternes fremtidige opfattelse af og holdning til modulvogntog kan ændre sig, fordi disse ting til dels vil blive påvirket af bilisternes personlige erfaringer med modulvogntog og af holdningen hos deres fremtidige referenceramme. Bilisternes holdning til indførelse af modulvogntog Det er ikke nødvendigt med nogen særlig indsats for at skabe støtte til indførelsen af modulvogntog. Der lader til at være betydelig støtte til en generel tilladelse til modulvogntog. Bilisterne har en rimeligt positiv holdning til modulvogntog, og de kan nævne et tilstrækkelig stort antal fordele ved modulvogntog. 5
Anbefalinger Hvis den hollandske regering beslutter sig for at tillade modulvogntog på de hollandske veje, vil det være bedst at koncentrere indsatsen om at formulere en række foranstaltninger, der kan introduceres sammen med den nye lovgivning: Viden om modulvogntog har en negativ indvirkning på holdningen til og opfattelsen af sikkerhed. Derfor synes en regeringskampagne ( Postbus 51 ), der specifikt drejer sig om modulvogntog, ikke at være den mest hensigtsmæssige kommunikationsform, selvom bilisterne har angivet, at de foretrækker at blive informeret på denne måde. Det ville være bedre at øge det generelle vidensniveau og bevidstheden om godstrafik og at fjerne en række fejlopfattelser. Det er vigtigt kun at skelne mellem modulvogntog og almindelige lastbiler, når det er strengt nødvendigt (f.eks. i tilfælde af store forskelle mellem almindelige lastbiler og modulvogntog i forbindelse med svingning). Man bør undgå at stigmatisere modulvogntog ved at give dem uforholdsmæssig meget opmærksomhed, fordi dette faktisk kan fremprovokere en følelse af usikkerhed. En kampagne bør indeholde rigtige trafiksituationer, så bilisterne kan danne sig et billede, der er så tæt på virkeligheden som muligt. Bilisternes bevidsthed formes primært af personlige erfaringer. Det ville derfor være gavnligt, hvis der blev ofret mere opmærksomhed på farerne ved godstrafik i praksis og ikke kun til teoriprøven. Dette kunne f.eks. ske ved at tage køreelever med i en lastbil i mindst en halv time, så de ville blive klar over, hvordan bilister og godstrafik interagerer. Ud over at formulere de nævnte foranstaltninger kunne regeringen lovgive på området. Det er tilrådeligt at udelukke visse farekombinationer eller at prøve at forhindre disse i størst muligt omfang især for at undgå at skabe en opfattelse af fare. Det bør være obligatorisk for modulvogntog at fylde begge baner i en dobbelt kørebane i forbindelse med højresving. Chauffører i modulvogntog (og lastbiler) er allerede tilbøjelige til at gøre dette af sikkerhedshensyn. Det er ikke altid andre bilister forstår dette de opfatter det som uforskammet men i højresvingssituationen fremmer denne adfærd trafiksikkerheden og bør derfor gøres obligatorisk. Det er lige så vigtigt klart at formidle den nye lovgivning og motiverne bag denne til bilisterne, så de forstår baggrunden. Det går begge veje. Vognmænd bør opfordres til at få malet deres modulvogntog i meget lyse farver og at læsse dem så jævnt som muligt. Teksten Advarsel 25 meter langt køretøj, som i øjeblikket står på advarselsskiltene bag på modulvogntog, bør erstattes med en større tekst, der tydeliggør, hvad køretøjets længde betyder i praksis f.eks. drejer X meter ved svingning. 6