Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Transkript

1 Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog, som giver mulighed for at køre med mere gods pr. transport, kan medvirke til at nedbringe godstransportens CO 2 udledning, frigøre kapacitet på vejnettet og medvirke til at øge produktiviteten i transportsektoren. Kørsel med modulvogntog er i dag tilladt på forsøgsbasis. Indtil videre strækker ordningen sig til Kørslen med modulvogntog er alene tilladt på en afgrænset del af vejnettet, typisk motorvejene, Statsvejene, en række havne og transportcentre, samt forbindelsesveje mellem Motor- og Statsveje og enkelte industriområder. Det forventes, at alle statsveje i løbet af 2015 og 2016 bliver åbnet for kørsel med modulvogntog. På kommunevejene er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om en vejstrækning skal åbnes for modulvogntog. For at en strækning kan åbnes for modulvogntog skal strækningen godkendes af Vejdirektoratet. Denne procedure skal sikre, at strækningen er klargjort til lovlig og sikker transport med modulvogntog. I Bekendtgørelse nr. 857 af 02/07/2014 er det vejnet beskrevet, hvor kørsel med modulvogntog er tilladt. Et modulvogntog består af en trækker (lastbil) og 2 påhængsvogne. Modulvogntog er, med en tilladt længde på 25,25 meter, længere end almindelige lastbiler, som må være 18,75 meter lange. Modulvogntog må veje op til 60 ton, hvor almindelige lastbiler højest må veje 54 ton. Billederne nedenfor viser de 4 modulvognstyper, som er tilladt i Danmark.

2 Modulvogntog (MVT) har et kørselsmønster, som er anderledes end de almindelige lastbiler. Dette har indvirkning på trafikafviklingen og sikkerheden på strækninger, hvor der kører modulvogntog: Modulvogntog transporterer mere gods pr. enhed dermed forventes det, at det samlede antal lastbilkilometer falder i takt med at modulvogntogenes kapacitet udnyttes. Modulvogntog har større vægt - så de kan gøre større skade, hvis de involveres i trafikuheld. Modulvogntog har længere bremselængde - lastbilen er typisk den samme uanset, om der køres som almindelig lastbil eller, om der køres som modulvogntog. Modulvogntog er mindre stabile - dette kan få betydning, hvis der skal foretages undvigemanøvrer. Modulvogntog er mere pladskrævende ved svingmanøvrer - det er typisk nødvendigt at ombygge kryds og rundkørsler, hvis der skal være plads til modulvogntog. Dette giver risiko for at øvrige trafikanter udnytter pladsen og kører hurtigere igennem krydset elle rundkørslen. Modulvogntog accelererer dårligere - kan medføre kapacitetsproblemer i kryds eller ved acceleration, særligt op ad bakke. Modulvogntog er længere og derfor sværere at overhale - øget risiko for opstuvninger i trafikafviklingen, hvis biler fravælger at overhale modulvogntog på grund af deres længde. Det er ikke muligt at sige noget sikkert om modulvogntogskørselens indflydelse på trafiksikkerheden. På den ene side vil det enkelte modulvogntog være mere usikkert end en almindelig lastbil, som det er beskrevet ovenfor på den anden side vil reduktionen i antal kørte godskilometer, som følge af øget last pr. transportenhed, forbedre trafiksikkerheden. Modulvogntogsnettets udbredelse er - generelt set - sket på strækninger, hvor de bløde trafikanter har været separeret fra kørebanen, når strækningerne ligger i byområder, ligesom de typisk ikke kører langs strækninger med egentlig randbebyggelse. Kortene nedenfor viser det overordnede modulvogntogsnet, modulvogntogsnettet i Vejen Kommune, samt modulvogntogsnettet i Aabenraa og Fredericia. De sidste to kort er medtaget som eksempler.

3 Det overordnede modulvogntogsnet Modulvogntogsnettet ved Vejen by

4 Modulvogntogsnettet ved Brørup Modulvogntogsnettet ved Holsted

5 Modulvogntogsnettet ved Aabenraa. Modulvogntogsnettet ved Fredericia