Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Transkript

1 Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten af uopmærksomhedsalarmer (MobilEye). Formålet med undersøgelsen er at kortlægge alarmens potentiale samt mulighederne for anvendelse i den eksisterende vognpark, i forhold til at kunne forebygge nogle af de op mod 100 dødsulykker om året, hvor uopmærksomhed spiller en central rolle. Hvad er en uopmærksomhedsalarm? En uopmærksomhedsalarm advarer bilisten hvis vedkommende ikke reagerer i tide, når bilen foran pludselig stopper; hvis bilen er på vej over i modsatte vognbane hvis biler er på er vej ud i rabatten Alarmen hyler i så god tid, at bilisten stadig har mulighed for at bremse eller rette bilen op inden ulykken opstår. Gennem et år har testbilisterne hos de to danske firmaer kørt med MobilEye i bilen. På baggrund af denne testperiode, gennemførte Rådet for Sikker Trafik og The Nielsen Company i sommeren 2011 en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og dybdegående telefoninterviews samt en fokusgruppesession med testpersonerne, for at få kortlagt deres erfaringer og holdninger til alarmsystemet. Undersøgelsens testpersoner Der er forskellige forhold ved testpersonerne og deres profession, som man skal tage højde for, når man læser undersøgelsen. Nedenfor er skitseret de væsentligste karakteristika; Byggeriets Arbejdsmiljø Bus arbejdsmiljøkonsulentvirksomhed I alt 7 mænd fra Byggeriets Arbejdsmiljø Bus (Bam-bus) deltog i undersøgelsen alle ca Alarmen er kun installeret i deres servicebil (kører ikke i bilen privat), hvor de ugentligt tilbagelægger km. Testpersonerne kører hovedsageligt alene, hvor 5 ud af 7 kører i landområder (lande- og motorvej), mens resten primært dækker København (primært bykørsel). Abbott Medicinal virksomhed I alt 9 personer fra Abbott deltog i undersøgelsen. De 5 mænd og 4 kvinder er hovedsageligt over 45 år. De fleste kører som sælgere eller serviceteknikere på landets sygehuse og dækker hver især forskellige større regioner. De kører i snit omkring 1000 km om ugen (både arbejde og privat), men for de flestes vedkommende vurderes % af al kørsel at være arbejdsrelateret. Næsten alle har i mange år kørt meget gennem deres arbejde, og hvert 2. til 3. år kommer de på et firmabetalt

2 kørekursus hos FDM. En stor del af deres kørsel er på motor- og landevej hovedsageligt alene, når det er arbejdsrelateret. Før/efter reaktioner på alarmerne De fleste var fra starten overvejende positive i forhold til projektet med uopmærksomhedsalarmerne, mens enkelte var skeptiske. Den kritiske holdning til alarmer var hovedsageligt forårsaget af teknisk usikkerhed eller at de ikke følte behovet for en alarm, da deres skader typisk sker ved parkering eller lign. Efter at have kørt med den i næsten et år, er de fleste deltagere dog generelt tilfredse med alarmen - primært ud fra den betragtning at; den gør én opmærksom på trafikken den øger bevidstheden og koncentrationen om trafik og egen kørsel alarmen virker forebyggende i uforudsete situationer alarmen har en opdragende effekt på ens kørsel Alarmtyper Alarmen er i stand til at genkende en række potentielle uopmærksomhedsulykker. Derfor giver alarmen også forskellige typer alarmer, afhængigt af hvilken type uheldssituation, som er ved at opstå for bilisten. Nedenfor gennemgås deltagernes erfaringer med de forskellige alarmtyper. Katastrofe alarm 1 : Alle vurderer katastrofealarmen som den vigtigste af alle alarmtyperne, fordi den netop kan gå ind og forhindre en reel ulykke. Deltagerne vurderer, at den primært er vigtig på lange monotone strækninger, hvor koncentrationen er lav; ved pludselig kødannelse (især motorvej); når man er træt og på vej hjem fra arbejde samt ved dårligt udsyn. Alligevel kan kun få komme med konkrete eksempler fra situationer, hvor katastrofealarmen har virket decideret forhindrende og reddet dem fra en potentiel farlig situation. Dette hænger naturligt nok sammen med, at det er meget sjældent, at man kommer i denne type situationer. Afstandsalarm 2 : Afstandsalarmen er den alarm, der har flest effektelementer i sig og bliver af den grund fremhævet meget positivt af de fleste. Langt de fleste deltagere føler, at de er blevet langt mere bevidste om hvor meget afstand, der i virkeligheden kræves til forankørende. De giver også udtryk for at være blevet mere tålmodige og eftergivende i forhold til at give plads til forankørende, der trækker ind foran (sænker farten). 1 I tilfælde, hvor man er faretruende tæt på at kollidere med en genstand. 2 Ved for kort afstand til et forankørende køretøj.

3 Der er dog en del alarmer, der udløses fordi andre trænger ind foran. Især ved kørsel i byen udløser det stor irritation hos de fleste. Vognbanealarm 3 : Deltagerne betragter generelt ikke vognbanealarmen som specielt forebyggende, men er til gengæld den alarm, der virker mest opdragende på de fleste og dermed den alarm, hvor flest har ændret adfærd. Både fordi de ofte skifter vognbane, men også fordi den reagerer upåagtet af, hvad andre foretager sig. Årsagen til at den bliver udløst skyldes udelukkende bilisten selv. Der er dog tale om både en negativ og positiv motivation, drevet af: a) ønsket om at køre korrekt i forhold til trafiksikkerhed og de angivne regler (man skal blinke ved vognbaneskift) b) irritation over konstante bip får dem til at blinke hver gang, selvom der ikke er andre på vejen. Men hvad enten man primært drives af a eller b, øger begge muligheden for at blinke af bliver en indgroet vane (repetition skaber vane). Rabat- og vognbanealarm 4 : Rabat- og vognbanealarmerne, også kaldet sidealarmerne, fremhæves positivt som opmærksomhedsskabende alarmer, især ved landevejskørsel, bl.a. fordi det ofte er: Monoton- og rutinepræget kørsel Ikke specielt meget trafik til at øge koncentrationen Landevej er ofte første/sidste strækning i løbet af en dag/mere trætte Samtidig er den primære bekymring på disse strækninger kollision ved modsatkørende og solo ulykker (køre i grøften). Den minder således bilisten om både at køre efter forholdene og vækker en, hvis man er på vej i grøften eller anden vejbane. Enkelte Bambus-deltagere fremhæver ligeledes situationer, hvor de er lettere distraherede af andre gøremål i bilen, som fx at tale i telefon, og hvor alarmen gør dem opmærksom på, at de er på vej på afveje. Børnesygdomme Uopmærksomhedsalarmer er en ny teknologi og derfor har testdeltagerne også fremhævet en række børnesygdomme ved alarmen. Disse sygdomme deler sig ind i 3 grupper; 1) Fejlalarmer 2) Uhensigtsmæssige alarmer 3) Situationer hvor den burde virke. 3 Når man kører på strækninger, hvor bilisterne i den anden vejbane er medkørende og man glemmer at blinke af. 4 Vognbanealarm i dette tilfælde henviser til strækninger med modkørende. Alarmen inkluderer dog også vognbanealarmen med medkørende, hvis alarmen udløses pga. uopmærksomhed i forhold til at holde sin vejbane, frem for at man glemmer at blinke af ved et bevidst vognbaneskift.

4 Fejlalarmer Næsten alle deltagere har til tider oplevet deciderede fejlalarmer dvs. situationer, hvor alarmen har reageret, men ikke burde have gjort det, som fx ved: Regn, sne og våde veje; lavtstående stærk sol; vejarbejde; skygge på vejen; bakket terræn, stejl stigning eller knækkede kurver; parkerede biler; specifikke kryds, hvor den tror der er biler (måske pga. striber). Især Bambus-deltagerne giver udtryk for at have oplevet flere fejl-alarmer specielt i efterår og forårsperioden, hvor der er mere nedbør og stærkere sol. Generelt er det dog ikke hver dag, de oplever fejlalarmer, men mere en observation over længere tid. I starten forundres de og tror i første omgang, de har overset noget, men langsomt gennem erfaringer, kan de konkludere, at det skyldes alarmens fejlfortolkninger af vejsituationen. En del bliver (lettere) irriteret, men accepterer det som en del af det at prøve noget nyt, og fejlalarmerne påvirker ikke holdningen til alarmen generelt. Få bliver dog så irriteret, at det generelt påvirker holdningen til alarmen i en negativ retning. Uhensigtsmæssige alarmer De uhensigtsmæssige alarmer er der til en del af, og kan bedst betegnes som reelle alarmer, der udløses, selvom bilisten har overblik over og er opmærksomme på situationen. De er altså bevidste om årsagen, men; føler ikke, de har behov for opmærksomhedsbippet betegnes som unødigt fordi de allerede er bevidste om situationen (fx registrering af biler på lang afstand) de trafikale forhold gør det ikke muligt eller ønskværdigt at køre korrekt (flow frem for alarm = sikkerhed) Afstandsalarmen udløser flest uhensigtsmæssige alarmer især ved tæt trafik i byen, hvor det er svært at holde afstand og i situationer, hvor andre bilister kører for tæt ind foran og dermed udløser alarmen. Nogle finder den så distraherende, at de skruer ned for den og enkelte slukker den helt, når de ved, at de i en periode vil støde på mange uhensigtsmæssige alarmer fx i forbindelse med vejarbejde; landeveje, hvor man konstant krydser midterlinjen af hensyn til bedre kørsel; skal have mange telefonsamtaler; har andre passagerer i bilen (kun Abbott) eller lign. Enkelte Bambusdeltagere bliver så irriterede, at de efter noget tid blot ignorerer den og kører som de altid har gjort (holder ikke den anbefalede afstand). En positiv effekt er dog, at der går lidt sport i at køre korrekt blandt især nogle af de mandlige deltagere jo bedre de kører, jo mindre siger den. Situationer hvor den burde virke Primært nogle Bambus deltagere har oplevet situationer, hvor alarmen burde virke, men ikke gjorde. De nævner bl.a.

5 Motorcyklister (alle): alarmen er ikke i stand til at registrere motorcykler foran, hvilket især er et problem på motorvejen, hvor de ofte kører tæt ind foran én Små landeveje, hvor der ikke er optegnet streger Unormale køretøjer Konklusion - ændret adfærd? I overordnede betragtninger kan vi konkludere, at både Bambus og Abbott-deltagerne generelt er positive overfor alarmen, der trods irritation over visse fejl- og uhensigtsmæssige alarmer, har vist sig at skærpe opmærksomheden i forhold til trafikken. Desuden virker den delvist opdragende og får dem i højere grad til at holde tilstrækkelig afstand til forankørende, udvise mere tålmodighed i forhold til andre bilister, der trækker ind foran, samt huske at blinke af ved vognbaneskift. Den bliver primært betragtet som 'den lille hjælper eller det ekstra øje, der øger sikkerheden i uforudsete trafikale situationer, samt ved lange og monotone strækninger, hvor koncentrationen kan være svingende. Ved bykørsel og situationer, der udløser mange fejl- og uhensigtsmæssige alarmer (fx vejarbejde, tæt kø, andre kører konstant ind foran ind etc.) er den dog til relativ stor irritation hos de fleste. Konsekvensen ved de mange uhensigtsmæssige alarmer er, at: De fleste tilpasser deres adfærd, så alarmen ikke udløses eller de skruer evt. ned Enkelte slukker for den i perioder, hvor de ved, de vil opleve mange fejl- eller uhensigtsmæssige alarmer (fx ved vejarbejde og bykørsel) Enkelte deltagere, der oftest kører i byen føler sig tvunget til at ignorere dette og kører som de altid har gjort (holder ikke anbefalede afstand) Taget de ovenstående overvejelser i betragtning kan man konstatere, at alarmerne egner sig bedst til bilister, som kører lange strækninger på motor- eller landeveje (pendlere/erhvervskøretøjer), dels grundet (bl.a.) de positive erfaringer med alarmen ved monoton kørsel, dels grundet de mange fejlalarmer ved bykørsel. Rådet for Sikker Trafiks konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater vil Rådet anbefale, at uopmærksomhedsalarmer eftermonteres hos de bilister, hvor alarmen har det største forebyggelsespotentiale. Det vil sige i erhvervskøretøjer og pendlere, der årligt kører mange kilometer uden for bymæssig bebyggelse.