6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom

HR Jura Forlaget Andersen 6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel som gennemgår reglerne for, hvad medarbejderen har krav på af løn og/eller dagpenge under sygdom - har følgende indhold: 1. Funktionærer løn under sygdom 2. Kollektive overenskomster løn under sygdom 3. Sygedagpengeloven a. Arbejdsgiverperioden b. Kommunens betalingsperiode c. Anmeldelse og dokumentation d. Beregning af sygedagpengesatser e. Sygedagpengeperioden f. Bortfald af retten til sygedagpenge g. Sygedagpengeforsikring Indledning Enhver syg medarbejder er som minimum sikret udbetaling af dagpenge ved sygdom i henhold til sygedagpengeloven, såfremt betingelserne i loven er opfyldt, herunder kan nævnes reglerne om uarbejdsdygtighed, beskæftigelsesperiode og omfanget af beskæftigelse. Udover retten til sygedagpenge gælder for der for nogle medarbejdergrupper særlige regler, som supplerer reglerne i sygedagpengeloven, og giver medarbejdere ret til enten fuld løn under sygdom, eller en løn der er højere end sygedagpengesatsen. 1. Funktionærer løn under sygdom Udgangspunktet er, at en funktionæransat medarbejder har krav på fuld løn under sygdom og i hele sygdomsperioden, hvis denne er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Dette følger af funktionærloven 5, stk. 1 som fastslår, at sygdom betragtes som lovlig forfald og derfor ikke medfører at arbejdsgivers lønforpligtelse ophører eller at medarbejderen kan opsiges automatisk på grund af sygefravær. Kapitel 6.3. Side 1/10. April 2012

Bestemmelsen og pligten til at betale fuld løn under sygdom gælder, selvom medarbejderen bliver syg på sin første arbejdsdag. Indtræder sygdommen derimod før tiltrædelsen, er arbejdsgiver efter retspraksis ikke forpligtet til at betale løn under sygdom fra det aftalte tiltrædelsestidspunkt. Funktionæren har krav på sin fulde løn under sygdom. Herved forstås, den løn, som funktionæren sædvanligvis ville have været berettiget til, hvis denne havde været på arbejde. Herunder er inkluderet alle løndele og eventuelle løntillæg, som medarbejderen sædvanligvis ville have fået på sygedagene. - Provisionslønnede funktionærer Er den sygemeldte funktionær provisionslønnet, udregnes løn under sygdom på grundlag af den provisionsindtægt, som funktionæren antageligt ville have modtaget, såfremt han ikke var blevet syg, men havde været på arbejde i de pågældende tidsperioder. Vejledende for beregningen kan f.eks. være funktionærens gennemsnitsindtægt i tilsvarende tidsrum tidligere år, eller indtægten i tilsvarende del af sidste år. Der skal i den forbindelse tages særligt hensyn til eventuelle sæsonkonjunkturer. Er funktionæren, som til dagligt sælger hårde hvidevarer, syg i højsæsonen for salg af køleskabe, skal der tages højde for det i beregningen. - Bonus Også ved bonusordninger og andre variable aflønningsformer skal der foretages en beregning, så funktionæren får udbetalt det samme under sygdom, som denne ellers ville have oppebåret. - Forsæt eller grov uagtsomhed Funktionæren har dog ikke krav på fuld løn under sygdom, hvis sygefraværet er pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed. Vidste du at forsætligt pådraget uarbejdsdygtighed fx efter slagsmål eller tilsvarende ikke giver ret til udeblivelse fra arbejdet? I praksis foreligger der afgørelser om spirituskørsel og værtshusslagsmål. Har medarbejderen pådraget sig den skade som forårsager sygefraværet ved ulovlig adfærd, herunder ved slagsmål, skal arbejdsgiver ikke betale løn under sygdom. Kapitel 6.3. Side 2/10. April 2012

- Sportsudøvelse Fravær på grund af uarbejdsdygtighed som følge af sportsudøvelse medfører derimod ikke bortfald af arbejdsgivers betalingsforpligtelse, medmindre medarbejderen konstateres at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Vurderingen af om arbejdsgivers lønforpligtigelse bortfalder, beror på en konkret vurdering. - Svigagtig fortielse Hvis medarbejderen endvidere ved ansættelsessamtalen svigagtigt har fortiet, at denne led af en sygdom, som har forårsaget sygefraværet, er der heller ikke ret til løn under sygdom. Det følger af helbredsoplysningsloven, at vidste eller burde medarbejderen vide, at bestemte helbredsoplysninger ville være af betydning for arbejdsgivers bedømmelse af ansættelsen og har medarbejderen ikke oplyst herom, er arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under sygdom i forbindelse med sygefravær. 2. Kollektive overenskomster - løn De fleste kollektive overenskomster indeholder bestemmelser omkring løn under sygdom. Reglerne i de forskellige overenskomster varierer, men bygger oftest ovenpå sygedagpengelovens regler ved at fastslå, at arbejdsgiver supplerer dagpengesatsen op til et bestemt beløb evt. fuld løn. En del overenskomster fastsætter et loft for hvor meget vederlag, der kan gives under sygdom, samt hvor lang en periode der sker lønudbetaling i. Herudover kan overenskomsterne fastsætte krav til ansættelsesperiodens varighed forud for sygdommens indtræden. I så fald vil det være en forudsætning for, at medarbejderen er berettiget til løn under sygdom udover dagpengesatsen, at denne har været ansat hos arbejdsgiveren i en bestemt periode (et anciennitetskrav). Er overenskomstens anciennitetskrav ikke opfyldt, vil medarbejderen alene være omfattet af sygedagpengelovens almindelige regler. 3. Sygedagpenge-loven Er virksomhedens medarbejdere ikke omfattet af regler om løn under sygdom i enten funktionærloven, overenskomst eller i ansættelseskontrakten, er der i tilfælde af sygdom alene krav på sygedagpenge. Sygedagpengeloven regulerer arbejdsgivers, arbejdstagers og de sociale myndigheders rettigheder og forpligtelser i forbindelse med sygedagpenge. Loven dækker som udgangspunkt alle medarbejdere. Det betyder dog ikke, at syge medarbejdere altid har ret til dagpenge eller for den sag skyld i en ubegrænset periode. Kapitel 6.3. Side 3/10. April 2012

De grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge er: 1. At medarbejderen opfylder kravene omkring tilknytning til arbejdsmarkedet herunder beskæftigelseskravet over for henholdsvis arbejdsgiver og kommunen og 2. At sygefraværet er anmeldt og dokumenteret rettidigt. - Tilknytning til arbejdsmarkedet For at medarbejderen er berettiget til sygedagpenge, skal kravene omkring tilknytning til arbejdsmarkedet være opfyldt. Beskæftigelseskravet er forskelligt afhængigt af, om det er arbejdsgiver eller kommunen, der skal betale sygedagpenge til medarbejderen. I tilfælde hvor medarbejderen hverken opfylder kravene til arbejdsgivers eller kommunens betalingsperiode, bortfalder retten til sygedagpenge, og forholdet reguleres alene efter reglerne om arbejdsløshedsdagpenge. a. Arbejdsgiverperioden - Forlængelse af arbejdsgiverperioden Den første del af sygefraværsperioden kaldes arbejdsgiverperioden, hvilket betyder at arbejdsgiver skal betale sygedagpenge alternativt fuld løn under sygdom til funktionærer eller i henhold til overenskomst uden at få refusion fra kommunen herfor. Pr. 2. januar 2012 er arbejdsgiverperioden forlænget fra 21 til 30 kalenderdage, hvorfor arbejdsgiver er forpligtet til at betale sygedagpenge til medarbejderen de første 30 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag hvis: Medarbejderen på tidspunktet for sygemeldingen har været ansat uafbrudt hos arbejdsgiver de seneste 8 uger, og Medarbejderen i denne periode har været beskæftiget mindst 74 timer. Ved en vurdering af om beskæftigelseskravet er opfyldt inden for 8-ugers-perioden, kigger man tilbage på nøjagtig de 8 uger, der ligger forud for sygdommens indtræden, og ser om medarbejderen har været beskæftiget i 74 timer inden for dette tidsrum. I opgørelsen indgår også perioder, hvor medarbejderen har været fraværende på grund af: sygdom, graviditet, fødsel, adoption, ferie, fridage, kursus eller arbejdskonflikt. Den 30 dages lange arbejdsgiverperiode beregnes fra og med 1. hele fraværsdag og gælder for alle sygemeldinger hvor første fraværsdag er d. 2. januar 2012 og frem. Kapitel 6.3. Side 4/10. April 2012

Fridage og søgnehelligdage medregnes som udgangspunkt i arbejdsgiverperioden, da sygdom i henhold til ferieloven er en feriehindring. Raskmelder medarbejderen sig derimod for at afholde sin ferie, skal arbejdsgiver være opmærksom, da dette kan starte en ny arbejdsgiverperiode på 30 dage. Det er en forudsætning for arbejdsgivers betalingsforpligtelse, at ansættelsesforholdet består på tidspunktet for sygdommens indtræden. Pligten til at udbetale sygedagpenge ophører altså fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er endeligt ophørt. I sådanne tilfælde indtræder kommunen og betaler sygedagpenge i den resterende del af arbejdsgiverperioden. b. Kommunens betalingsperiode Efter de første 30 dage ophører arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge, og medarbejderen går over til at få udbetalingen fra kommunen. Det samme gælder, hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiverperioden. Medarbejderen har alene ret til sygedagpenge fra kommunen, når denne har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt de seneste 13 uger før sygdommens indtræden, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold. Arbejdsgiverperiode Ansat uafbrudt i 8 uger før sygdommens indtræden Været beskæftiget mindst 74 timer inden for perioden på 8 uger Kommunens periode Tilknyttet arbejdsmarkedet 13 uger før sygdommens indtræden Været beskæftiget mindst 120 timer inden for perioden på 13 uger Pr. 2. juli 2012 ændres beskæftigelseskravet i forhold til kommunen. Herefter skal medarbejderen have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i 26 uger og have været beskæftiget i mindst 240 timer før sygdommens indtræden, for at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Kapitel 6.3. Side 5/10. April 2012

c. Anmeldelse og dokumentation Det er en forudsætning for udbetalingen af sygedagpenge, at sygdommen anmeldes og dokumenteres af medarbejderen efter reglerne i sygedagpengeloven. Retten til sygedagpenge bortfalder, hvis - og så længe - den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere sit fravær. Princippet om anmeldelse og dokumentation gælder alle medarbejdergrupper - også funktionærer, som ligeledes skal anmelde og dokumentere sygdommen for at få ret til løn under sygdom. Hverken arbejdsgiver eller kommune er forpligtet til at udbetale dagpenge, så længe sygdommen ikke er anmeldt korrekt. Hvis dokumentation eller anmeldelse fremkommer for sent til arbejdsgiver, bortfalder dagpengeretten fra og med den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor den modtages. Ligeledes, hvis anmeldelse eller dokumentationen fremkommer for sent til kommunen, bortfalder dagpengeretten fra og med den dag, hvor dette skulle have været kommunen i hænde og til og med dagen før den dag, hvor den modtages. - Medarbejderens anmeldelse af sygdom overfor kommunen Ved anmodning om sygedagpenge fra kommunen - fordi medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiver - skal medarbejderen anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end dette. Anmeldelse af sygefravær skal ske på en blanket enten fysisk eller elektronisk - der anvises af kommunen. - Kommunens krav om lægeerklæring Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den erklæring. Hvis erklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder medarbejderens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Kapitel 6.3. Side 6/10. April 2012

Kommunen kan dog se bort fra forsinket indgivelse af lægeerklæring eller udeblivelse, når medarbejderen på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. d. Sygedagpenge-satser Sygedagpenge beregnes enten pr. uge eller pr. timer - på grundlag af den lønindtægt og eventuel anden indtægt, som medarbejderen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.) ville have oppebåret, hvis denne havde været på arbejde. Hvis medarbejderens lønindtægt ikke er egnet til beregning af sygedagpenge eksempelvis hvis timelønnen varierer, aflønning sker ved provision eller arbejdstiden ikke er fastsat - beregnes lønnen fiktivt, ved en anvendelse af den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger forud for sygdommens indtræden. Sygedagpengeloven fastsætter et maksimalt sygedagpengebeløb for henholdsvis time- og ugeberegningen, som reguleres årligt. Disse satser udgør loftet for sygedagpenge, hvorfor en timeløn, der overstiger maksimumbeløbet, reduceres ned til den fastsatte takst. De aktuelle dagpengesatser kan ses på følgende link: http://bm.dk/tal%20og%20tendenser/satser/sygedagpenge.aspx Der kan ske nedsættelse af sygedagpengene, hvis medarbejderen er delvis uarbejdsdygtig og herved fortsat leverer en arbejdsindsats, om end kun delvist. e. Sygedagpengeperioden Sygedagpenge er en korttidsydelse, som sædvanligvis højest kan udbetales i 52 uger. Udbetalingen af sygedagpenge ophører derfor efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Ved beregningen af perioden på 52 uger medregnes ikke udbetalt dagpenge eller løn fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage i fraværsperioden ved sygdom. Ovenstående kan illustreres med følgende oversigt: Arbejdsgiverperiode 30 kalenderdage Kommunens betalingsperiode 52 ugers dagpenge Sygdomsperiode Hvis beskæftigelseskravet ifht. arbejdsgiver ikke er opfyldt begynder kommunens betalingsperiode på tidspunktet for sygdoms indtræden Kapitel 6.3. Side 7/10. April 2012

- Forlængelse af sygedagpenge-perioden Kommunen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at der skal ske forlængelse af sygedagpengeperioden hvis: Det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering kan iværksættes, og dette vil føre til at den sygemeldte vender tilbage på arbejdsmarkedet, Det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller anden foranstaltning for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne (her kan ske forlængelse med 26 uger), Sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og der efter lægelig vurdering kan ske tilbagevenden på arbejdsmarkedet inden for 2 gange 52 uger, Sygemeldte lider af en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder er udtømte, Der er rejst en sag om ret til erstatning efter lov om arbejds-skadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller Der er påbegyndt en sag om førtidspension. f. Bortfald af retten til sygedagpenge Som udgangspunkt får reglerne om bortfald af sygedagpenge ikke betydning for funktionærer, da de har krav på fuld løn under sygdom. Dog kan funktionæren miste sin ret til løn under sygdom ved manglende anmeldelse og dokumentation af sygdom. Se pkt. 6.5 nedenfor om sanktioner. Retten til sygedagpenge fra både arbejdsgiver (i arbejdsgiverperioden) og fra kommunen bortfalder: Så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, Så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, Så længe den sygemeldte mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller Hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Arbejdsgiver er endvidere ikke forpligtet til at betale sygedagpenge i situationer hvor: Medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, Medarbejderen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, medarbejderen har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, medarbejderen er omfattet af strejke eller lockout, eller parterne har indgået en sygedagpengeforsikring. Kapitel 6.3. Side 8/10. April 2012

- Forsæt eller grov uagtsomhed Har medarbejderen pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, kan arbejdsgiver blive fritaget for at betale sygedagpenge. Fravær på grund af uarbejdsdygtighed som følge af sportsudøvelse medfører dog ikke bortfald af arbejdsgivers dagpengeforpligtelse, medmindre medarbejderen konstateres at have handlet forsætligt eller groft uagtsom. - Fortielse omkring helbredsoplysninger Fortier medarbejderen i forbindelse med ansættelsen helbredsoplysninger, som denne viste eller burde vide ville være af betydning for arbejdsgivers bedømmelse af ansættelsen, er arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale sygedagpenge. Som eksempel kan nævnes en flyttemand, som undlader at oplyse ved ansættelsessamtalen, at denne har dårlig ryg. Arbejdsgivers betalingsforpligtigelse kan ligeledes bortfalde, hvis medarbejderen under ansættelsen fortier oplysninger, som kan være af betydning for arbejdsgivers mulighed for refusion fra 1. sygedag ved tegning af sygedagpengeforsikring. - Strejke og lockout Arbejdsgiver skal ikke betale sygedagpenge for en periode, hvor medarbejderen, hvis denne ikke havde været syg, ville have været omfattet af en arbejdskonflikt - enten strejke eller lockout. Denne praksis gælder uanset om arbejdskonflikten er overenskomststridig eller ej. Formodningen er, at medarbejderen ville have været omfattet af konflikten, hvis den afdeling denne er beskæftiget i eller hele virksomheden er omfattet af konflikten. g. Sygedagpengeforsikring En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver ret til refusion fra kommunen fra medarbejders 2. fraværsdag. Det beløb, som kan udbetales, svarer til de sygedagpenge, medarbejderen sædvanligvis har ret til fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiver har mulighed for at tegne en sygedagpengeforsikring hvis: lønudgiften som arbejdsgiver i det foregående kalenderår ikke overstiger 1.750 x det højeste sygedagpengebeløb pr. uge, Arbejdsgiver har et aktivt CVR-nummer, Arbejdsgiver ikke modtager offentlige midler, som overstiger 50 % af driftsomkostningerne. Det er her uden betydning, om betalingsmidlerne bliver udbetalt direkte til arbejdsgiver, eller til en ansat som støtte til betaling for en ydelse hos arbejdsgiver. Præmien for den enkelte arbejdsgiver beregnes på grundlag af virksomhedens samlede lønudgift. Præmien opkræves i løbet af kalenderåret som en foreløbig præmie i 2 halvårlige rater. Præmien er fradragsberettiget. Kapitel 6.3. Side 9/10. April 2012

Sygedagpengeforsikringen administreres af Statens Administration. Tilmeldingsblanketter fås i den kommune, hvor virksomheden ligger eller på www.statens-adm.dk/forsikring. Blanketten sendes til Forsikringsordningerne, der vurderer, om betingelserne for at tegne en forsikring er opfyldt. Miriam Michaelsen er født i 1983 og er advokatfuldmægtig i MAQS Law Firm med speciale i arbejds- og ansættelsesret. Miriam har bl.a. læst på ESADE Business School, Barcelona og fungeret som juridisk konsulent for Danish Chamber of Commerce. Kapitel 6.3. Side 10/10. April 2012