Motivationpædagogik Vejledning til brug af Lærings- & trivselsbarometer FASTHOLDELSES TASKFORCE
Indhold Lærings- og trivselsbarometer et redskab til øget indsigt... 3 Materialer... 3 Barometret... 3 Formål... 3 Anvendelse... 4 Som man spørger, får man svar... 5 Lukkede spørgsmål... 5 Åbne spørgsmål... 5 Spørgsmål om elevernes læring... 7 Spørgsmål om elevernes trivsel... 8 Det videre arbejde med målingen... 8 Cases fra de enkelte indgange på forløb med lærings- og trivselsbarometeret... 10 Kontor, handel og forretningsservice... 10 Teknologi, byggeri og transport... 11 Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU)... 12 Fødevarer, jordbrug og oplevelser... 13 Omsorg, sundhed og pædagogik...... 15 Motivationspædagogik Vejledning til brug af Lærings- & trivselsbarometer Tekst, layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fotos: Ulrik Jantzen, Das Büro, Pia A. Pedersen, SOPU Hillerød, Michael Elbo, EUC Nordvestsjælland Oplag: 1.000 Tryk: GP-Tryk A/S ISBN: 978-87-603-3099-5 Dette hæfte kan downloades på www.fahot.dk eller www.emu.dk. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016 2
Lærings- og trivselsbarometer et redskab til øget indsigt Formål Formålet med målingen er at øge underviserens indsigt i, hvordan eleverne opfatter enten undervisningen eller deres egen trivsel i klassen (eventuelt begge dele). Barometret skaber en visuel ramme for diskussionen, og det kan åbne for en konstruktiv dialog mellem lærerne og eleverne om undervisningens indhold og form. På den måde kan det visuelle feedback til underviseren understøtter hans/hendes arbejde med at skabe et positivt læringsmiljø for alle eleverne. Sådan håndterer du elevernes mening Der er ikke noget rigtigt sted at placere brikken. Brikkens placering er udtryk for elevens subjektive vurdering. Opfat det som en tilkendegivelse til dig om det forløb, du har haft sammen med eleverne. Tilkendegivelsen skal øge din indsigt. Du kan være enig eller uenig i elevernes vurderinger. Hvis du er uenig, må du udfordre eleverne ved at stille åbne, refleksive spørgsmål. På den måde kan du få afklaret, hvorfor eleverne har en anden opfattelse end dig. Det er vigtigt at du bruger dialogen med eleverne til at blive klogere på elevernes hvorfor, hvordan og hvad. Opmærksomhedspunkt Lyt og lad eleverne tale, så kan du få nye indsigter. Lyt. Lad være med at gå i forsvarsposition eller forklaringsmode. Anvendelse Barometret bruges til at sætte fokus på elevernes oplevelse af undervisningen. Det er et instrument til at give læreren et indtryk af elevernes mening om den måde, han/hun tilrettelægger undervisningen. Det kan være strukturen af en lektion, afviklingen af lektionen, rammerne for elevernes læring eller opbygningen af et læringselement. 3
Barometret er en handlingsorienteret måde at få elevernes vurdering, fordi man bruger bevægelse, dug og brikker. Eleverne reflekterer over konkrete spørgsmål fra underviseren, og det understøtter elevernes lyst til at komme med oprigtige tilkendegivelser om deres læring og trivsel i undervisningen. Derudover kan formen fungere som en energizer. Vejledning til måling - Eleverne samles rundt om et fælles bord, der er stort nok til at rulle plasticdugenud på. Dugen kan også lægges på gulvet. - Underviseren giver en kort instruktion til skalaen og formålet. - Underviseren har på forhånd valgt, om det er læring eller trivsel, eller eventuelt begge dele, der skal måles. - Underviseren giver en brik til hver elev. - Underviseren stiller spørgsmålet. - Eleverne placerer brikkerne på skalaen på dugen. 1 er dårligst, 10 er bedst. - Underviseren kan vælge at stille opklarende spørgsmål, efter at eleverne har lagt brikkerne. Det kan for eksempel være spørgsmål om, hvad der skal til, for at læringsudbyttet eller trivslen kan blive bedre. - Hvis det opfølgende spørgsmål ikke gav klarhed for underviseren, kan han/hun følge op med endnu en runde spørgsmål, hvor eleverne kan komme med forslag til, hvordan læring eller trivsel kan forbedres. - Hele holdet kan eventuelt vurdere et eller flere af forslagene. Læren bør overveje, hvordan han/hun vil reagere, efter at brikkerne er lagt. For at få oprigtige og reflekterede tilbagemeldinger er det en god idé at tage udgangspunkt i holdets samlede placering af brikkerne og stille åbne spørgsmål (se senere). Det åbner for en dialog, hvor underviseren kan få nye indsigter. Det kan ikke anbefales at spørge eleverne direkte, hvorfor de har lagt deres brik, som de har - det afholder eleverne fra at være oprigtige. Materialer 1 stk. kraftig plasticdug 40 stk. brikker, blå på den ene side, røde på den anden side Blå => Læring Rød => Trivsel 2 stk. vejledning til underviser Lærings- og trivselsbarometret er udarbejdet i forbindelse med FastholdelsesTaskforce s pædagogiske værktøj Motivationspædagogik. Redskabet bør ses i denne sammenhæng, og det anbefales at læse hæftet Motivationspædagogik metoder til at motivere elever i undervisningen. I hæftet er der også anvisninger til at styrke undervisningen ved brug af: Læringsstile Positiv psykologi Underviserens tydelige kommunikation Hæftet kan bestilles eller downloades på www.fahot. dk, under menupunktet Materialer. Det er gratis, så længe lager haves. Barometret Lærings- og trivselsbarometret er en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Skalaen er blå i venstre side og rød til højre. På den blå side måles læring, på den røde side måles trivsel. Skalaen er trykt på en stor plastikdug, der kan lægges på et bord eller på gulvet. Målingen foretages ved, at eleverne anbringer en brik det sted på skalaen, der passer til deres egen vurdering af enten deres trivsel eller deres udbytte af undervisningen. Læreren har på forhånd fortalt, hvad der skal måles. 4
Som man spørger, får man svar Det giver den bedste dialog, hvis man veksler mellem lukkede og åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål bruges til at måle noget faktuelt (på skalaen her tallene fra 1 til 10), og opklarende spørgsmål er underviserens mulighed for at blive klogere på, hvad der ligger bag elevernes vurderinger. Spørgsmålene skal gøre samtalerne konkrete og faktuelle, og samtidig skal de åbne for andre fortolkninger og input. Det er vigtigt at underviseren lytter i stedet for at forsvare eller forklare. Der må gerne opstå pauser i samtalen, det kan åbne til eftertænksomhed. Hvis der opstår en pause, kan underviseren med fordel gentage spørgsmålet uden at fortsætte med at stille nye spørgsmål. Lukkede spørgsmål Lukkede spørgsmål bruges til at indhente korte og præcise svar om konkrete forhold. Lukkede spørgsmål vil ofte kunne besvares med et ja eller nej eller som på skalaen - med en værdi mellem 1 og 10. Lukkede spørgsmål er gode til at afklare sagsforhold. Eksempler: Læring: Var det en god arbejdsform i dag? Forstod du min instruktion til programmeringsøvelsen i dag? Var den tid, du fik til opgaven, passende? Brugte du din foretrukne læringsstil? Trivsel: Var der en god stemningen på holdet? Gav undervisningen dig energi? Bliver du engageret af den undervisningen, du er en del af? Oplever du undervisningen spændende? Kan du bruge det du lærer? Er du glad i timerne? 5
Åbne spørgsmål Åbne spørgsmål åbner til refleksion og eftertænksomhed og kan give indhold til den fortsatte dialog. Åbne spørgsmål kan starte med et hv-ord som hvordan, hvem, hvilken, hvorfor, osv. Eksempler: Læring: Hvad motiverer dig i værkstedet? Hvilke opgaver/opgavetyper vil du gerne være fri for? Forklar, hvordan du gerne vil have, at jeg præsenterer stoffet? Fortæl om dine erfaringer med at deltage i undervisningen? Kan du komme med eksempel på en opgave, hvor du brugte din læringsstil? Trivsel: Hvad skal jeg (som underviser) gøre, for at du oplever en bedre stemning? Hvad vil du gerne have mere af for at vi kan få et godt læringsmiljø? Prøv at beskrive et spændende undervisningsforløb, som du kan bruge med det samme. 6
Motivationspædagogik Vejledning til brug af Lærings- & trivselsbarometer Spørgsmål om elevernes læring Måling med Læringsbarometret Faktuelle spørgsmål med forskellige perspektiver på elevens oplevelse af læringsforløbet. Undervisningen Hvor godt forberedte undervisningen dig til at løse opgaven (nævn den konkrete opgave, som eleven skal give feedback på)? Havde du de nødvendige faglige og teoretiske informationer til at løse opgaven? Hvordan vil du vurdere den feedback, instruktion og vejledning, du har modtaget i forbindelse med løsning af (konkret opgave)? Hvordan oplever du helhed i undervisningen? Oplever du, at underviseren arbejder helhedsorienteret efter en fælles plan? Elevens bidrag Hvor meget mener du, at du selv bidrog til gruppearbejdet? Hvordan lever din indsats op til at nå målet for opgaven? Hvor engageret bliver du af den undervisning du modtager i mine timer? Elevens udbytte Hvor godt har du styr på det, du skulle lære i dag? Hvor godt arbejder du med at nå fagets mål? 7
Spørgsmål om elevernes trivsel Måling med Trivselsbarometer Faktuelle spørgsmål med forskellige perspektiver på elevens trivsel i læringsforløbet. Underviseren Hvordan trivedes du i dagens undervisning? Hvor meget virkede sammensætningen af grupperne på trivslen for dig på holdet? Hvor meget oplevede du, at der blev taget hånd om dig, hvis du havde udfordringer? Elevens bidrag Tog underviseren initiativ til sociale aktiviteter? Hvor god energi havde du i undervisningen? Hvor godt tilpas var du, når du deltog i undervisningen? Elevens udbytte Hvor engageret var du i undervisningen? Hvor spændende var undervisningen? Hvor meget oplevede du, at det, du er ved at lære, giver dig mening. 8
Det videre arbejde med målingen Elevernes tilkendegivelser skal bruges forskelligt, i forhold til hvor positive/negative de er. Skala 1-3 (eleverne er utilfredse) - de efterfølgende, uddybende spørgsmål skal gøre dig klogere på, hvorfor eleverne er utilfredse, og hvad du kan gøre for at understøtte dem. Lyt meget og stil åbne spørgsmål om, hvordan du kan styrke elevernes læring eller trivsel. Skala 4-7 (eleverne er tilfredse) - de efterfølgende, uddybende spørgsmål skal gøre dig klogere på, hvorfor de er tilfredse og hvad der skal til for at flytte deres vurdering højere op, for eksempel til 8. Skala 8-10 (eleverne er meget tilfredse) - de efterfølgende, uddybende spørgsmål skal gøre dig klogere på, hvordan du kan fastholde elevernes placeringer af brikkerne i dette område. 9
Cases fra de enkelte indgange på forløb med lærings- og trivselsbarometeret Kontor, handel og forretningsservice Case: Trivsel og tempo Da Birgitte træder ind i klassen til en dansktime onsdag morgen, fornemmer hun en anden stemning end den vanlige. Eleverne plejer at joke og komme med kække bemærkninger, men i dag er der ikke meget energi i klassen. Birgitte kigger sig undersøgende omkring og får øje på en større gruppe piger, som stikker hovederne sammen ned i et hjørne af klassen. Birgitte kan ikke høre, hvad de snakker om, men hun fornemmer på deres kropsprog og deres mimik, at det er noget, som har med hende og undervisningen at gøre. I første omgang lader hun som ingenting og starter på at gennemgå dagens program. Birgitte er en erfaren underviser i dansk og engelsk, så hun har et indgående kendskab til strukturen og rammerne på en erhvervsskole. Birgitte har arbejdet systematisk med danskfaget og med klassens faglige niveau siden skoleårets start. Hun har på det seneste haft en del samtaler med elever, som har det svært med faget. Flere af de elever, der har det svært med faget, kommer fra den gruppe af elever, som stod og stak hovederne sammen, da hun kom ind. Birgitte beslutter at undersøge, hvordan eleverne har det med faget dansk, da hun godt kan se, at nogle af eleverne er udfordret af tempoet og niveauet. Birgitte har flere gange brugt lærings- og trivselsbarometeret, så hun vurderer, at en kort introduktion er nok. Birgitte samler eleverne omkring et bord, hvor hun ruller dugen ud og udleverer brikker til alle eleverne. Birgitte siger at hun har brug for en kort tilkendegivelse omkring hendes fag, så på en skala fra 1 til 10: Hvordan trives du med faget dansk her på skolen? Elevernes brikker fordeler sig i bunden af skalaen med nogle enkelte i toppen. Birgitte er overrasket over, at så mange af eleverne placerer brikken i bunden af skalaen. Det får hende til at følge op med endnu et spørgsmål: Hvad skal jeg gøre, for at du kan komme til at synes, at faget bliver spændende og vedkommende for dig? Elevernes tilbagemeldinger peger blandt andet på, at de har svært ved at se relevansen af teksternes indhold, men også at det er et problem for dem, at der mangler variation i arbejdsformen. Sammenfatning Birgitte sætter derefter eleverne sammen i mindre grupper, og hun beder dem om at komme med emner, som de synes kunne være relevante. Birgitte får nogle klare indikationer på, hvilke emner der interesserer eleverne. Hun lover dem, at hun til næste gang vil lave en plan for de resterende ugers emner og arbejdsformer. 10
Teknologi, byggeri og transport Case: Værkstedsarbejdets tilrettelæggelse Ramme Peter er fagunderviser i GF2 teamet på smedeuddannelsen. Peters team har holdt fællessamling med GF2 eleverne hver fredag morgen, hvor han og kollegerne gør status på ugen og fremlægger tiltag for den kommende uge. Fokus på fredagssamlinger er et forsøg på at være i løbende dialog med eleverne om deres læring og trivsel for derved at komme uhensigtsmæssigheder i tilrettelæggelsen i forkøbet. Peter har givet eleverne feedback på deres opgaveløsning, men Peter kunne godt tænke sig en dybere dialog om elevernes egen forståelse og indsigt i fagets læringsmål herunder indfrielse af samme, samt en tilkendegivelse fra eleverne på hans egen og teamets indsats. Igangsætning Peter samler eleverne omkring et bord, hvor han har lagt dugen for Lærings- og Trivsels barometeret ud. Peter gennemgår intentionerne med dugen og dens skala fra 1-10 1. Derefter holder han brikken 2 op, som eleverne skal tilkendegive deres læring og trivsel med. Peter har udarbejdet et spørgsmål, der dækker dagen i værkstedet. Peter har afsat 10 minutter til elevernes tilkendegivelser. På en skala fra 1 10, hvor god var tilrettelæggelsen af dagen i værkstedet for dig? Peter fortæller eleverne, at de skal tænke tilbage på hele dagen. Når alle har placeret deres brik vil de få lejlighed til at uddybe begrundelsen for brikkens placering sammen med holdet og Peter. Eleverne placerer overvejende brikkerne i toppen og bunden af skalaen. Brikkernes placering forstærker det indtryk Peter har af klassen. Der er en stor spredning i deres faglige udbytte. Derfor stiller han følgende åbne spørgsmål: Hvad skal der til for at en værkstedsdag organiseres meningsfuldt for dig? Hertil svarer eleverne, at de efterspørger en organisering, der giver mere og hurtigere respons fra underviseren, at de arbejder med forskellige opgaver af varierende sværhedsgrader, at organiseringen tager højde for værkstedets værktøjsbestykning, at gruppesammensætningen tog mere højde for, at eleverne kunne støtte hinanden, at de får mulighed for at arbejde med dokumentation og rapportskrivning i tilknytning til værkstedstimerne, at erfarne eleverne giver råd og vejledning til mindre erfarne. Sammenfatning På baggrund af elevernes tilbagemelding og Peters indhentning af kollegernes erfaringer fra deres brug af barometeret, udarbejder og fremlægger Peter et forslag til en ny organisering af værkstedsarbejdet på det kommende teammøde. Forslaget forsøger at tilgodese elevernes ønsker samtidig med at den overordnede planlægning ikke skal ændres radikalt. Der skal være opgaver af forskellig sværhedsgrad eleverne kan vælge efter samråd med underviseren. Underviserne skal øge samarbejdet med eleverne om værkstedsarbejdets organisering, så flaskehalse minimeres. Det kan bl.a. ske ved, at underviserne udpeger gruppeformænd og giver dem en instruktion, så de har redskaber til at gøre gruppen mere selvhjulpen. Derved frigør underviseren tid til de elever, der har store udfordringer. 1 Talskalaens indeks går fra 1 til 10, hvor 10 er højst. 2 Brikken har en rød og blå side. Den blå er læring og den røde trivsel. 11
Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU) Case: Rollespil og etik i fagligheden Ramme Susanne har flere gange talt med eleverne om nødvendigheden af indføling og omsorg for borgerens behov Susanne underviser i fag, hvor omsorg og pleje står centralt, men hun gentagne gange oplevet, at der er langt fra teori til praksis for eleverne. De kan sagtens forstå i teorien, at borgeren har krav på et selvstændigt og værdigt liv, når de bor på plejehjem, men det er sværere i praksis. Det bliver det tit svært for eleverne at acceptere borgerens ønsker, hvis ønskerne strider mod de faglige værdier, som eleverne har lært på skolen, og mod deres egne holdninger. Susanne beslutter sig for at udforme en række rollespil, som kan udfordre elevernes holdninger og åbne op for refleksion. Rammen for rollespillet er et teammøde på et plejehjem. 8 elever skal tage stilling til en borger og komme med anbefalinger til ledelsen. De resterende elever får udleveret et observationsskema, og de skal efterfølgende fortælle deres observationer af mødets form og indhold. Opgaven for de 8 elever i rollespillet: Borgeren: Han er ryger, er stærkt overvægtig og har haft adskillige blodpropper. Borgeren ryger dagen lang på sit værelse, dog ryger han ikke, når plejepersonalet er inde på værelset. Borgeren ønsker ikke at stoppe med at ryge, men plejepersonalet føler sig stærkt generet af røgen. Flere af plejerne har klaget til ledelsen over borgeren. Borgeren ønsker en anden kost end den, plejehjemmet anbefaler til borgere, der er overvægtige. Deltagerne skal tage stilling til følgende: Skal borgeren have lov til at ryge massivt, eller skal der restriktioner på? Skal plejepersonalet forsøge at påvirke borgerens holdninger til kosten, så den bliver mere sundhedsfagligt forsvarlig? Da rollespillet går i gang, oplever Susanne, at eleverne hurtigt bliver fanget af problemet og glemmer deres faglighed, hvorimod deres egne holdninger kommer massivt i spil. Eleverne bliver ikke enige, og derfor kan de ikke komme med en samlet anbefaling til ledelsen på det tidspunkt, da rollespillet slutter. Susanne har på fornemmelsen, at eleverne ikke umiddelbart kan se koblingen fra rollespillet til deres egen praksis, derfor beslutter af hun helt spontant at bruge læringsbarometeret til at få elevernes umiddelbare reaktion på, hvad de har lært af rollespillet 3. Hun spørger eleverne om følgende: Var indholdet i rollespillet relevant for dig? Eleverne placerer brikkerne over hele skalaen, uden at der er overvægt i hverken top eller bund, derfor følger hun op med et supplerende, åbent spørgsmål: Prøv at forklare, hvordan rollespillet kunne blive mere relevant for dig? Sammenfatning Susanne får en række tilbagemeldinger fra eleverne, dem vil hun indarbejde i kommende rollespil. 3 Susannes elever har flere gange før brugt Lærings- og trivselsbarometeret i undervisningen 12
Fødevarer, jordbrug og oplevelser Case: Feedback til ny underviser Ramme Uddannelseslederen for Gastronomteamet (et team på otte lærere) foreslår på et teammøde, at Lærings- og trivselsbarometeret skal bruges af alle. Det er underviserne med på, men de er forbeholdne overfor tidsforbruget. Aftalen bliver, at GF2 teamet skal afprøve redskabet de første 10 uger og derefter fremlægge resultatet på et teammøde. På teammødet efter afprøvningen beslutter underviserne, at de vil indarbejde redskabet som en naturlig del af undervisningen. Det skal bruges i alle de situationer, hvor det giver mening. Teamet bestemmer, at Johnna er den, der skal fortælle eleverne om brug af redskabet i dansk. Johnna har flere gange været usikker på, hvor meget eleverne får ud af hendes undervisning. Hun har arbejdet med forskellige former for skriftlig og mundtlig evaluering, men hun synes ikke altid, at tilbagemeldingerne er brugbare. Hun kunne godt bruge nogle flere umiddelbare tilkendegivelser på det, hun laver. I starten af lektionen gennemgår Johnna Lærings- og trivselsbarometeret for eleverne. Hun lægger vægt på, at det skal være en feedback til underviseren. Hun understreger, at det er holdets samlede tilbagemelding, det drejer sig om, så den enkelte elev vil ikke blive stillet til regnskab for, hvorfor brikken er lagt, som den er. Efter at have holdt et oplæg om egenkontrol er Johanna spændt på elevernes udbytte. Hun mener selv, det er gået godt. Hun kom omkring de faglige elementer og ikke mindst lovgivningens krav. Der er ikke mange spørgsmål under vejs, det tager hun som et tegn på, at eleverne har forstået oplægget. Samlet set er hun godt tilfreds. Johnnas feedback Johnna ruller dugen ud på bordet, beder eleverne samle sig omkring den og fordeler brikkerne. Hun beder dem overveje følgende spørgsmål. På en skal fra 1 10, hvor godt forberedte mit oplæg om egenkontrol til arbejdet med håndtering af råvarer i køkkenet? Johanna er meget overrasket, da eleverne lægger deres brikker på dugen, for det mønster, der tegner sig, er ikke slet ikke det indtryk, Johnna har af dagens oplæg. Stort set alle lægger deres brikker mellem 2 og 4. Den tilbagemelding slår Johnna noget ud af kurs. Hun har mest af alt lyst til at bede hver enkelt begrunde deres placering af brikken, men hun besinder sig og stiller i stedet et åbent, opfølgende spørgsmål: Forklar hvordan du gerne ser, at jeg/vi præsenterer stoffet? Eleverne har behov for først at sige noget om, hvad de synes, der galt her og nu. - det går for hurtigt, når hun holder oplæg (stoftrængsel) - hun bruger begreber og udtryk uden at forklare dem ordentligt - hun snakker for længe og går for meget i detaljer - der er for mange slides - der er for få eksempler fra praksis Eleverne vil gerne have korte oplæg, der relaterer sig direkte til det, de skal ud at lave. De ønsker oversigtsark med de fagudtryk, de skal kunne, og frem for alt ønsker de flere eksempler fra praksis, så de kan forstå, hvordan den nye viden skal bruges. 13
Sammenfatning På det efterfølgende teammøde fortæller Johnna om sin brug af redskabet og om resultatet af elevernes feedback. Hun forstår godt, hvad eleverne mente, da de påpegede, at hun snakkede for meget og brugte for mange slides. Hun har svært ved at gå på kompromis med fagligheden, og derfor efterlyser hun sparring fra teamet. Aftalen bliver, at en af de mere erfarne lærere skal overvære hendes undervisning og efterfølgende give hende feedback. Omsorg, sundhed og pædagogik Case: Undervisningens organisering Ramme Frisøreleverne på GF2 er begyndt at komme med negative kommentarer, når de skal løse opgaver i mindre grupper. Derfor har teamet aftalt, at de vil bruge Lærings- og trivselsbarometeret til at tage temperaturen på elevernes indstilling til gruppearbejdet så teamet får et helhedsbillede af klassen indstilling til arbejdsformen. Frisørteamet har aftalt at eleverne skal træne kundebetjening og kommunikation i mindre grupper (afdække kundes ønsker til klipningen), hvor teamet har på forhånd bestemt gruppesammensætningen. Bodil er den, der skal stå for den praktiske afvikling af forløbet. Bodil er en rutineret faglærer, så hun viser eleverne, hvordan man afvikler en sådan samtale gennem brug af elever fra holdet. Bodil viser, hvordan man på en naturlig måde, kommer i dialog med kunden om han/hendes ønsker og samtidig inddrager frisørfaglig viden i rådgivningen. Da eleverne efterfølgende skal træne kommunikation i grupper afføder lærernes gruppesammensætning en del kommentarer og muren i krogene. Bodil vælger at ignorere elevernes ytringer, men fortæller om baggrunden for gruppesammensætningen. Lærerteamet har ønsket, at de kommer i nye konstellationer, så øvelsen bliver så realistisk som muligt. Det accepterer eleverne og øvelserne bliver afviklet på den afsatte tid. Efter gruppearbejdet sætter Bodil gang i Lærings- og trivselsbarometeret. Da eleverne er bekendt med barometeret, nøjes Bodil med at gennemgå skalaen inden hun ruller dugen ud på gulvet og giver en brik til alle elever. Bodil og teamet har lavet to spørgsmål: På en skala fra 1 10, hvordan oplevede du, at gruppesammensætningen understøttede trivslen for dig på klassen/holdet? Eleverne placerer overvejende brikkerne mellem 4 og 7 med ganske få på 9 og 10 og lidt flere i bunden på 2 og 3. Bodil ønsker flere nuancer på elevernes svar, derfor følger hun op med et åbent spørgsmål: Hvad skal jeg(som underviser) gøre, for at du trives i gruppearbejdet? Det overrasker Bodil, at elevernes tilbagemelding er så positiv som den er. Eleverne giver udtryk for, at gruppesammensætningen med nye konstellationer er rigtig spændende og gjorde øvelserne realistiske. Der er enkelte elever, der ønsker, at eleverne selv danner grupperne ud fra, hvem de gerne vil arbejde sammen med. Teamet ønsker også at få et indblik i elevernes selvbilleder, for derigennem at få et bredere perspektiv på holdet, derfor næste spørgsmål: 14
Motivationspædagogik Vejledning til brug af Lærings- & trivselsbarometer På en skal fra 1 10, hvor meget mener du, at du selv bidrog til løsning af gruppearbejdet? Her placeres alle brikkerne fra 5 og op efter med en overvægt på 7 og 8. Det billede gruppearbejdet harmonerer ikke med Bodils, fordi hun har agttaget flere som er passive, når de skal give feedback til de øvrige teammedlemmer. Det får Bodil til at stille endnu et spørgsmål: Kan du komme med eksempler på, hvad du bidrog med under gruppearbejdet? Eleverne giver eksempler fra den del af gruppearbejdet, hvor de selv snakker med den kunde de har i stolen. Der er ikke mange eksempler, der går på gruppearbejdet i sin helhed eller den feedback de har modtaget og giver. Det bestyrker Bodil i antagelsen om, at hun og teamet ikke har haft tilstrækkeligt fokus på gruppearbejdets formål og forskellige faglige elementer arbejdet består af. Sammenfatning Teamet beslutter, at eleverne fremadrettet skal inddrages mere i organiseringen af undervisningen, så de får indflydelse på, hvordan de skal lære de faglige discipliner. GF2 teamet afsætter derfor 3 kvarter til fælles planlægning, opsamling og organisering med eleverne om ugen. I praksis udmynter det sig sådan, at lærerne fremsætter forslag til organisering og eleverne kommer med input til samme. Efterfølgende laver lærerteamet den endelig planlægning. Denne vekselvirk skulle gerne give øget trivsel og lærelyst til eleverne. 15
FASTHOLDELSES TASKFORCE