EMPATIBANKO. n INTRODUKTION. Spillet er udviklet og beskrevet på baggrund af erfaringer fra Kathia Mifsud, AKT-vejleder på Østerhåbskolen i Horsens.

Relaterede dokumenter
Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Konflikthåndtering 188

METODEHÅNDBOG. 30nye. veje. til bedre trivsel i skolen

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Pædagogiske Læreplaner

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

Introduktion. Kort om oplæget

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Trivselserklæring for Carolineskolen

Coaching og beskrivende kommentarer

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 9A Skole 9, ABC Kommune

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

TRIVSELSFOLDEREN. n INTRODUKTION

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Undervisningsmiljøvurdering. Skoleåret

FOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Antimobbestrategi 2013

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Emotionel intelligensanalyse

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= ODENSE. Kommune: N= 242. Skole: ÅLØKKESKOLEN N= 45. Klassetrin: N= 21.

Daginstitutionen Ejbyvang

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Naturen Kulturelle udtryksformer. Personlig udvikling. Sprog Krop og bevægelse Målgruppe:3-6år ½ 2 år: 3 6 år: målgruppe. Sociale kompetencer

Sunde og glade børn lærer bedre

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Transkript:

EMPATIBANKO DCUM anbefaler Empatibanko, fordi det på en legende og appellerende måde lærer eleverne at agere empatisk og håndtere konflikter. På Østerhåbskolen spiller de Empatibanko. Med en sjov og legende tilgang udvider eleverne deres emotionelle ordforråd. Erfaringer fra praksis viser, at det kan bremse potentielle konfliktsituationer. Spillet henvender sig primært til skolens mindste klasser 0. til 3. klasse. n INTRODUKTION Spillet er udviklet og beskrevet på baggrund af erfaringer fra Kathia Mifsud, AKT-vejleder på Østerhåbskolen i Horsens. Empatibanko er et bankospil, hvor ord kobles med forskellige ansigtsudtryk på spillepladen. Det giver eleverne i 0. til 3. klasse mulighed for at udvikle deres sociale og følelsesmæssige kompetencer og hjælper dem til at sætte ord på grundlæggende følelser i hverdagen. På Østerhåbskolen har man gode erfaringer med Empatibanko, da spillet kan medvirke til at øge børnenes emotionelle ordforråd, så de i højere grad kan nuancere og sætte ord på sindsstemninger. De bliver samtidig bedre til at aflæse andre elever og vurdere, hvordan de selv har det. Spillet kan gennem sproget medvirke til at bremse potentielle konfliktsituationer. l Skolens erfaringer Empatibanko udvikler elevernes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Spillets legende tilgang til læring appellerer til eleverne. Spillet har en konfliktløsende effekt, da det udvidede ordforråd bliver et redskab til konfliktløsning. 1

Empatibanko Elever tager ansvar for sociale aktiviteter Empatibankospillet kan aktivere hele klassen på én gang, og den legende tilgang virker motiverende. På en sjov og legende måde kan det pædagogiske personale tale med eleverne om, hvad det vil sige at være forvirret, rasende, trist, glad, sur m.m., og hvordan de forskellige sindsstemninger kan komme til udtryk i forskellige situationer. Antagelserne bag Ved at udvikle elevernes evne til at sætte ord på egne og andres følelser øger vi deres sociale og følelsesmæssige kompetencer. Kompetencerne befordrer empatisk adfærd, og risikoen for sociale konflikter nedsættes. Eksemplets potentialer at gøre eleverne i stand til at aflæse andres følelser. at give eleverne et større emotionelt ordforråd. Vi oplever, at det bliver nemmere at italesætte elementerne, der ligger mellem det at være glad og sur. Kathia Mifsud, AKT-vejleder, Østerhåbskolen 2

n FREMGANGSMÅDE Spillet har forskelligt udgangspunkt afhængig af elevernes alder. I de mindste klasser er det primært det pædagogiske personale, der udfolder begreberne, mens eleverne i de større klasser i højere grad selv kan deltage aktivt. Spillet består af 10 bankoplader med smileyikoner og tilhørende ord, som i denne udgave er: træt, forvirret, ked af det, trist, sur, glad, bange, rasende. Børnene ved, hvordan man er ked af det, og hvordan man er glad, men udover det så har de faktisk ikke ret mange begreber for, hvilke følelser man kan være i besiddelse af. Empatibanko Elever tager ansvar for sociale aktiviteter Kathia Mifsud, AKT-vejleder, Østerhåbskolen Tal med eleverne om følelserne Indledningsvis præsenteres spillets ord for eleverne. Det pædagogiske personale trækker vilkårlige ord og taler med eleverne om den sindsstemning eller følelse, ordet beskriver. Dette kan fx gøres som gæt og grimasser, hvor det pædagogiske personale viser de forskellige følelser. Da følelser og følelsesudtryk er abstrakte for elever at begribe, er det vigtigt at sætte følelsen ind i en kontekst. Gør følelsen så konkret som muligt ved at fortælle en lille historie om følelsen. Inddrag eleverne Eleverne kan inddrages i større eller mindre omfang. Udvalgte elever kan eksempelvis prøve at vise de forskellige følelser for klassen, hvorefter klassen skal gætte, hvilken følelse der er i spil. Spil Empatibanko Når klassen har talt om de forskellige følelser, kan spillet påbegynde. Eleverne fordeles i grupper, hvor hver enkelt gruppe er sammen om én bankoplade. Det pædagogiske personale trækker forskellige ord, hvorefter eleverne skal koble ordet til et ansigtsudtryk på bankopladen. Udskift begreberne løbende, og afstem med elevernes niveau I takt med at eleverne bliver ældre eller mere rutinerede spillere, kan ordene ændres til nye og mere abstrakte ord. Ydermere kan antallet af følelser, der indgår i spillet, øges. 3

Empatibanko Elever tager ansvar for sociale aktiviteter n OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Det skal være frivilligt for eleverne at præsentere følelserne for klassen. Nogle elever kan have svært ved at tale om følelser. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale retter opmærksomheden mod disse elever, så de ikke ekskluderes. 4