Energi, Forsynings og Klimaudvalget 1617 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Energi, Forsynings og Klimaudvalget Christiansborg 12 København K Ministeren Dato. januar 17 J nr. 17 193 Energi, Forsynings og Klimaministeriet har i brev af 12. januar 17 stillet mig følgende spørgsmål 143 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT). Spørgsmål 143 Svar Ministeren bedes på baggrund af det datamateriale, der ligger til grund for rapporten fra Ea Energianalyse: Brændeforbrug i Danmark 1. Undersøgelse af brændeforbruget og antallet af brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og fritidshuse besvare følgende: a) Hvordan fordeler indkomstgrupperne sig i forhold til brug af brændeovne m.v., herunder om der er forskel blandt indkomstgrupperne i deres brug af brændeovne m.v.? b) Hvordan fordeler indkomstgrupperne sig i forhold til brug af brændeovne m.v. geografisk? c) Hvor i landet er brændeovne m.v. primær varmekilde, og hvor bliver brændeovne m.v. brugt mest? d) Hvordan er gennemsnitsalderen på brændeovne m.v. i Danmark fordelt geografisk? Indledningsvist er det værd at bemærke, at brændeovne er langt mere almindelige i enfamilieshuse og stuehuse end i etageboliger og rækkehuse. Det betyder f.eks, at en relativ lav forekomst af brændeovne i København og Frederiksberg formodentlig primært dækker over, at mange familier i København og Frederiksberg bor i etageboliger. Ligeledes betyder det, at høj forekomst af brændeovne hos familier med høj indkomst formodentlig dækker over, at familier med høj indkomst ofte bor i enfamilieshuse. Med brændeovn menes nedenfor brændeovne, pejseindsatser, masseovne, åbne pejse og brændekedler. Træpillefyr og træpilleovne er ikke medregnet. Energi, Forsynings og Klimaministeriet Stormgade 26 1470 København K T: +4 3392 2800 E: efkm@efkm.dk Side 1/11 www.efkm.dk
Pct. Ad a) Hvordan fordeler indkomstgrupperne sig i forhold til brug af brændeovne m.v., herunder om der er forskel blandt indkomstgrupperne i deres brug af brændeovne m.v.? Gennemsnitligt har 2 procent af familierne brændeovn i boligen, jf. panel a) i figur 1. Desto højere familiernes samlede skattepligtige indkomsten er, desto større andel af familierne har brændeovn i boligen. Således har 13 procent af familierne med skattepligtig indkomst for familien under 20.000 kr. brændeovn i boligen, mens andelen er 44 procent for familier med indkomst over 1 mio. kr. Der er en tilsvarende stærk korrelation mellem indkomst og andel, der har sommerhus med brændeovn. 1 Panel b i figur 1 viser forbruget af brænde hos familier, der har brændeovn. Brændeforbruget pr. familie med brændeovn er ikke korreleret med indkomsten på samme måde som forekomsten af brændeovne. Der er snarere en tendens til, at brændeforbruget er relativt lavt hos familier med høj indkomst. Figur 1. Brændeovne og brændeforbruget hos familier, særskilt på indkomstgrupper a) Forekomst af brændeovne i boliger og sommerhuse 0 4 3 2 1 Andel familer med brændeovne i bolig Andel familer med brændeovne i sommerhuse Gennemsnit, boliger Gennemsnit, sommerhuse* < 20 2000 0070 701.000 >1.000 Skattepligtig indkomst for familier, 00 kr. i 14 1 Bemærk, at alle andelene for sommerhuse angiver forekomst af sommerhus med brændeovn. Langt de fleste sommerhuse har efter alt at dømme brændeovn, så denne andel er tæt på at svare til andelen af familier, der har sommerhus (med eller uden brændeovn). Side 2/11
GJ b) Brændeforbrug i brændeovne 3 2 1 Brændeforbrug i bolig pr. familie med brændeovn i bolig Brændeforbrug i sommerhus pr. familie med brændeovn i sommerhus Gennemsnit, boliger Gennemsnit, sommerhuse < 20 2000 0070 701.000 >1.000 Skattepligtig indkomst for familier, 00 kr. i 14 Anm.: Det anvendte indkomstbegreb er den skattepligtige indkomst for hele familien. Indkomstoplysningen er fra 14, som er det seneste år, hvor oplysningerne er tilgængelige. Oplysninger om brændeforbrug er fra opvarmningssæsonen 116 * Se fodnote 1. Figur 2 viser fordelingen af brændeovne og brændeforbruget på indkomstgrupper og sammenligner disse fordelinger med fordelingen af indkomsten. Figuren viser, at størstedelen af brændeovnene og brændeforbruget findes hos mellemindkomstgrupperne, primært fordi der er flest familier i disse indkomstgrupper. Sammenlignet med indkomstfordelingen er brændeovne og brændeforbrug underrepræsenteret i den laveste indkomstkategori og overrepræsenteret i den højeste indkomstkategori det er blot en anden måde at vise korrelationen mellem forekomst af brændeovne og indkomst end i figur 1, panel a). Side 3/11
Pct. Figur 2. Fordeling af familier, brændeovne og brændeforbrug på indkomstgrupper 4 3 2 1 < 20 2000 0070 701.000 >1.000 Skattepligtig indkomst for familier, 00 kr. i 14 Familier Brændeovne i sommerhuse Brændeforbrug i sommerhuse Brændeovne i boliger Brændeforbrug i boliger * Se fodnote 1. I bilaget er der vist en tabel med de absolutte tal for brændeovne og brændeforbrug (tabel B1). Familier med brændeovn i boligen har i gennemsnit en væsentlig højere indkomst end familier uden brændeovn, jf. tabel 1. Tabel 1. Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst for familier med og uden brændeovn i boligen Indkomst, kr. i 14 Familier med brændeovn i boligen 4.317 Familier uden brændeovn i boligen 441.367 Side 4/11
Pct. eller GJ pr. brændeovn Ad b) Hvordan fordeler indkomstgrupperne sig i forhold til brug af brændeovne m.v. geografisk? Spørgsmålet er kun besvaret for brændeovne i boliger. For brændeovne i sommerhuse vides det ikke, hvor sommerhusene er placeret, men kun hvor ejeren bor, og derfor kan en beregnet geografiske fordeling af brændeovne i sommerhuse være misvisende. I bilagets tabel B2 er der dog vist tal for sommerhuse. Andelen af familier med brændeovn i boligen er væsentligt lavere i København og Frederiksberg end i de øvrige regioner, jf. figur 3. Forbruget af brænde i boliger med brændeovn er lavere i Hovedstadsregionen end i andre regioner. Figur 3. Forekomst af brændeovne og forbrug af brænde hos familier med brændeovne, særskilt på region, procentandel eller GJ 3 2 1 Kbh. og Fr.berg Øvrige hovedstadsreg. Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Region Andel familer med brændeovne i bolig (pct.) Brændeforbrug pr. familie med brændeovn i bolig (GJ) Sammenlignet med fordelingen af familier på regioner er forekomsten af brændeovne i boliger og forbrug af brænde heri underrepræsenteret i København og Frederiksberg, jf. figur 4. Side /11
Pct. Figur 4. Fordeling af brændeovne og forbrug af brænde på regioner 2 1 Region Familier Brændeovne i boliger Brændeforbrug i boliger I bilaget er der vist en tabel med de absolutte tal for brændeovne og brændeforbrug (tabel B2). I figur 1 panel a) blev der vist, at der for hele Danmark er en klar positiv korrelationen mellem indkomst og forekomst af brændeovn i boliger. Figur viser, at denne korrelation også gælder for de enkelte regioner. Side 6/11
Figur. Forekomst af brændeovne i boliger særskilt på region og indkomstgruppe 60 0 Kbh. og Fr.berg Øvrige hovedstadsreg. Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle 0 < 20 2000 0070 701.000 >1.000 Ad c) Hvor i landet er brændeovne m.v. primær varmekilde, og hvor bliver brændeovne m.v. brugt mest? Af de i alt 612.000 familier med brændeovne i boliger, er der 90.000 familier, der bruger brændeovne som primær opvarmning. Det svarer til 1 procent af brændeovnene. Familierne med brænde som primær opvarmning bruger procent af brændet. Figur 6 viser andelen af familier med brændeovn som primær opvarmning i boliger i landets regioner. To regioner skiller sig ud fra de øvrige: I København og Frederiksberg er der kun ca. ½ procent af familierne, der har brænde som primær opvarmning. Det hænger givetvis sammen med, at så mange familier i København og Frederiksberg bor i etageejendomme med fjernvarme. For Region Sjælland er andelen 7 procent. I de øvrige regioner er andelen 34 procent. De familier, der har brænde som primær opvarmning, bruger i gennemsnit 86 GJ (24 MWh) brænde om året. Det er omtrent på niveau med forbruget i boliger med andre former for opvarmning, om end måske en smule højere end gennemsnittet. Regionalt er forbruget i de enkelte brændeovne relativt lavt i boliger på Sjælland og omvendt i Jylland og på Fyn. Side 7/11
Pct. GJ Figur 6. Andel familier med brændeovne som primær opvarmning i boliger og disse familiers forbrug af brænde, særskilt på region 8 7 6 4 3 2 1 0 1 0 80 60 Region Andel familer med brænde som primær opvarmning Forbrug pr. familie med brænde som primær opvarmning (GJ, højre akse) Anm.: Brændeforbruget for København og Frederiksberg er ikke vist pga. statistisk usikkerhed. I bilaget er der vist en tabel med de absolutte tal for primære brændeovne og brændeforbrug (tabel B3). Ad d) Hvordan er gennemsnitsalderen på brændeovne m.v. i Danmark fordelt geografisk? Fra 1991 kunne brændeovne mærkes efter en Dansk Standardmærkning, og fra 0 kom svanemærkede ovne på markedet. Den aldersfordeling, der er vist nedenfor, er baseret på disse årstal. Der er 43 procent af brændeovnene i boliger, der er nyere end for 0, mens 19 procent er fra før 1990. I Midt og Nordjylland og København og Frederiksberg er der lidt flere nye brændeovne, mens det modsatte er gældende i hovedstadsregionen udenfor København og Frederiksberg. Side 8/11
Pct. Figur 7. Aldersfordeling af brændeovne i boliger 0 4 3 2 1 Kbh. og Fr.berg Øvrige hovedstadsreg. Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle 0 Før 1990 Mellem 1990 og 0 Installationsår Efter 0 Anm.: Omtrent 1 procent af informanterne kunne ikke svare på, hvornår deres brændeovn er fra. I øvrigt kan det bemærkes, at forbruget af brænde pr. brændeovn er lidt højere i ovne fra efter 0. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Side 9/11
Bilag. Absolutte tal Tabel B1. Brændeovne og forbrug af brændeovne særskilt på indkomstgrupper Indkomst Antal familier Antal brændeovne Forbrug af brænde 00 kr. 00. i boliger 00. i sommerhuse 00. i boliger TJ/år. i sommerhuse TJ/år <=20 694 88 28 3.03 622 2000 98 227 78 7.63 1.237 0070 483 168 63.69 91 701.000 16 63 26 1.62 362 >1.000 83 36 23 492 241 I alt 2.374 83 218 18.464 3.377 Anm.: Da indkomsten er fra 14, mens brændeundersøgelsen er foretaget i 16, har det ikke været muligt at knytte indkomster, til alle der er blevet spurgt. Tallene er derfor en smule undervurderede. For eksempel viser tabellen, at der er 83.000 brændeovne i boliger, mens brændeundersøgelsen peger på 612.000, dvs. procent mere. Tabel B2. Brændeovne og forbrug af brændeovne særskilt på regioner Antal familier Antal brændeovne Forbrug af brænde København og Frederiksberg Øvrig Reg. Hovedstaden 00. i boliger 00. i sommerhuse* 00. i boliger TJ/år. i sommerhuse* TJ/år 332 31 9 42 472 127 1 3.023 7 Sjælland 370 117 34 3.898 703 Syddanmark 49 141 43 4.718 643 Midtjylland 7 134 0 4.97 788 Nordjylland 271 73 22 2.681 326 Alle 2.70 612 2 19.22 3.667 * Beliggenheden af sommerhuse er ikke kendt. Fordelingen viser, hvor ejeren af sommerhuset bor. Side /11
Tabel B3. Brændeovne i boliger, der er brugt som primær opvarmningskilde, og forbrug af brænde heri, særskilt på regioner Familier 00 Familier med brænde som primær opvarmning 00 Brændeforbrug i boliger, hvor brændeovne er primær opvarmning TJ Brændeforbrug i boliger, hvor brændeovne er supplerende opvarmning TJ København og Frederiksberg 332 2 24 Øvrig Reg.Hovedstade 472 14 984 2.039 n Sjælland 370 23 1.728 2.169 Syddanmark 49 19 1.860 2.88 Midtjylland 7 1.960 2.637 Nordjylland 271 11 1.16 1.1 Alle 2.70 90 7.72 11.473 Side 11/11