Sted: Aarhus. Forår 2014 Sprogtilegnelse (15 ECTS) Aarhus Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Bjerg Petersen kp@dpu.dk Richard Madsen RIMA@asb.dk Bergthóra Kristjánsdóttir bekr@dpu.dk Elina Maslo elma@dpu.dk (modulansvarlig) Studiekoordinator: Karen Lund karlund@dpu.dk Formål: Hensigten med modulet er at den studerende opnår reflekteret indsigt i centrale teorier og modeller om andetsprogstilegnelse samt bliver i stand til at diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. Desuden skal den studerende opnå indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse, herunder teorier om udvikling af grundlæggende skriftsprogskompetencer i andet- og fremmedsprogsundervisningen af voksne og unge analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der arbejdes med: teorier om fremmed- og andetsprogstilegnelse og deres implikationer for andetsprogsudvikling og andetsprogsundervisning teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge analyse af sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Tilrettelæggelsesform: Undervisnings- og arbejdsformerne vil være holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende, samt gruppearbejde omkring løsning af opgaver. Det er nødvendigt at bruge DPU s e-læringssystem Blackboard. 1 af 16
Blackboard: er DPU s e-læringssystem: http://elearning.dpu.dk/. Der lægges undervisningsplaner, løbende links, aktuelle artikler, aktuelle informationer m.v. Blackboard anvendes som informationsorgan og til kommunikation til de studerende fra underviserne samt som kommunikationsredskab mellem de studerende. Eksamen: Information om eksamensformer i relation til studieordningen står sidst i denne undervisningsplan. Information om eksamensdatoer og administrative forhold vedrørende eksamen bliver lagt ud på blackboard og studieportal: http://studerende.au.dk/artsmaster. Litteratur der bedes anskaffet hhv. printet af de studerende: Ellis, R. (seneste udgave 2002). Second Language Acquisition, Oxford University Press. Saville-Troike, M. (2006). Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. Øvrige artikler: Artikler fra tidsskriftet Sprogforum kan downloades fra Aarhus Universitetsforlag http://da.unipress.dk/tidsskrifter/sprogforum/ eller Danmarks Pædagogiske Biblioteks hjemmeside http://library.au.dk/betjeningssteder/campus-emdrupdpb/infodokvelkommen/infodokogsprogforum/sprogforum-nr.-1-til-35/. Kompendium til studieenheden udleveres første undervisningsgang i januar 2014. Anvendt litteratur fremgår af semesterplanen og er tilgængelig via kompendiet. Anden relevant litteratur og hjemmesideadresser: se under de enkelte sessioner. Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Trøjborgkomplekset, Niels Juels Gade 84, 8200 Århus N, bygning 2110 2 af 16
Fællesforelæsning: fredag d. 31.1. 2014 kl. 10-12 Fælles for alle master- og DAV-studerende inkl. frokost Titel: Medborgerskab og social poesi Underviser: Professor Ove Korsgaard Program: Kl. 9.30-10.00 Kl. 10.00-12.30 Kl. 12.30-13.30 Forelæser: Sted: Morgenkaffe (1485-123 -Nobelsalen) Fællesforelæsning: Medborgerskab og social poesi Fælles frokost (1485-123 -Nobelsalen) Ove Korsgaard, professor, Institut for uddannelse og pædagogik 1482-105 (Auditoriet i Nobel) At de studerende får indsigt i begrebet social poesi som en faktor af afgørende betydning for udvikling af medborgerskab. Hvordan knyttes en forbindelse mellem status og identitet? Det har til alle tider været statsmandskunstens og pædagogikkens centrale spørgsmål. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum fremhæver begrebet social poesi som en helt afgørende faktor for udvikling af medborgerskab. Ifølge Nussbaum er en kognitiv indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke tilstrækkeligt i et demokrati. Det er også nødvendigt at opbygge følelser, der støtter de politiske normer hos folk, som endnu ikke har tilsluttet sig disse eller ikke tilslutter sig fuldt ud (specielt børn og unge). Materialerne er lagt ud på blackboard. Litteratur: Ove Korsgaard (2012) Medborgerskab og social poesi. MiD Magasin 26 Ove Korsgaard (1013) Pædagogik og didaktik i idehistoriks perspektiv. Brian Degn Mårtinsson et al: Skolens praksis tilgang til pædagogik, undervisning og læring. Dafolo. Martha Nussbaum (2008) Radikal ondskab i liberale demokratier forsømmelse af de politiske følelser, i Folkeskolens filosofi, idealer, tendenser & kritik. 3 af 16
Session 1 Dato og klokkeslæt: mandag d. 3.02. 2014, kl. 10.15-16 NB: ÆNDRING AF DATO! Titel: Introduktion til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet Underviser: Karen Bjerg Petersen - At de studerende opnår indsigt i de centrale problemstillinger omkring sprogtilegnelse, bliver introduceret til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet og historien bag disse begreber og teorier - At de studerende opnår indsigt i teoriernes relevans for egen og andres undervisning - At de studerende bliver opmærksomme på, at sproglige data kan analyseres, vurderes og diskuteres ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv - De studerende introduceres til modulets læringsform, tilrettelæggelsesform og eksamensform. - De forskellige sprogtilegnelsesteorier bliver introduceret og diskuteret. - Der bliver arbejdet med intersprogsbegrebet på baggrund af eksemplerne fra forskellige læringsrum. - De studerende får mulighed for at lave en intersprogsanalyse og relatere denne til tilegnelsesteoretiske problemstillinger. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 1: Introducing Second Language Acquisition, s. 1-6., Kap. 2: Foundations of Second Language Acquisition, s. 7-30. I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.1: Introduction: describing and explaining L2 acquisition, kap.2: The nature of learner language, kap. 3: Interlanguage. I Second Language Acquisition, s. 3-35. (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Second language learning: key concepts and issues: Introduction, What makes for a good theory? I Second language learning theories, s. 2-5 (kompendium). Mens du læser litteraturen til undervisningsgangen, skal du prøve at besvare følgende spørgsmål: Hvad er sprogtilegnelsessynet inden for de forskellige teorisyn? Hvilke sprogsyn er repræsenteret? Hvordan tror du mennesker lærer sprog? Og hvad er sprog i din forståelse? 4 af 16
Session 2 Dato og klokkeslæt: mandag d. 10.2. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Input-output-interaktion Underviser: Richard Madsen -At de studerende opnår reflekteret indsigt i sprogtilegnelsesteori omkring input, output og interaktion og deres indflydelse på undervisningen i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra inputoutput-interaktion teorierne. Der bliver arbejdet med input-output-interaktion og intersprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 3: The linguistics of Second Language Acquisition, s. 31-64. I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.5: Discourse aspects of interlanguage, kap. 6: Psycholinguistic aspects of interlanguage. I Second Language Acquisition, s. 43-61. (anskaffes) o Sprogforum Temanummer om sprogtilegnelse Nr. 10 1998. (downloades) o Lindberg, Inger (1998): Interaktion med fokus på form. I Møller, Janus, Pia Quist, Anne Holmen og J. N. Jørgensen (red.): Nordiske sprog som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed 30. Danmarks Lærerhøjskole, s. 193-218. (kompendium) Supplerende læsning: Lindberg, Inger (2005): Språka samman. Om samtal och samarbete i språkundervisning. Natur og Kultur. Lund, Karen (2009): Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 4: Sproglæring gennem kognitive problemløsningsprocesser og automatisering, 5: Sproglæring gennem konstruktions- og rekonstruktionsarbejde et sociokognitivt syn på læring, 6: Interaktion og scaffolding som centrale principper for læring. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s. 135-147. Litteraturen læses. Der reflekteres omkring begreberne input-output-interaktion. Hvad indebærer de hver især tilegnelsesteoretisk? Hvad indebærer en kombination af disse tilegnelsesteoretisk? 5 af 16
Session 3 Dato og klokkeslæt: mandag d. 24.2. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Kognitive læringsteorier Underviser: Karen Bjerg Pedersen At de studerende opnår reflekteret indsigt i de kognitive læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de kognitive teoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra de kognitive læringsteorier. Der bliver arbejdet med de kognitive læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de kognitive læringsteoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 4: The Psychology of Second Language Acquisition. s. 67-96. I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Lund, Karen (1997): Kap. 10: En kognitivt baseret tilegnelseshypotese, kap. 12: Inversion. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s. 112-132. s. 137-169. (kompendium) o Holmen, Anne (2011): At tage udgangspunkt i det kendte om brug af modesmålet ved tilegnelsen af et nyt sprog. I Sprogforum nr. 51, 2011. (kompendium) Supplerende læsning: Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Kap. 4: Cognitive approaches to second language learning. I Second language learning theories, s. 72-99 (kompendium). Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de kognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 6 af 16
Session 4 Dato og klokkeslæt: mandag d. 24.3. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Projekter og problemformuleringer Underviser: Karen Bjerg Petersen - At de studerende får ideer til hvordan de kan analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen i deres egne forskningsprojekter. - At de studerende får ideer til hvordan de kan analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. -At de studerende lægger fokus for deres forskningsarbejde, som bliver præsenteret i den afsluttende eksamensopgave (projekt). -At de studerende kommer i gang med at formulere en problemformulering for deres projekter. -At de studerende får feedback og inspiration fra underviser og andre studerende på ideerne til deres projekter. Fokus i denne session ligger på indledende arbejde med de studerendes forskning, som kommer til udtryk i deres selvstændige projekter. Studerende får mulighed for at præsentere deres ideer til projekter i mindre grupper, vil få feedback fra underviseren og andre studerende. Det vil give mulighed for hver enkelte at formulere sine tanker på en forståelig måde, at indlede arbejdet med problemformulering til projektet, samt komme i gang med at vælge teori, data og metode for undersøgelsen. Midtvejsevaluering af modulet. o Rienecker, L. og P.S. Jørgensen (2012). Den gode opgave. Samfundslitteratur. o Ankersborg, Vibeke (2007). Kapitel 1: Problemformuleringer en nødvendig logisk umulighed. I: Ankersborg, V. og M. W. Boolsen (red.): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab. Forlaget Politiske Studier (lægges ud på blackboard). Inden sessionen skal de studerende besvare Scribo spørgsmål (lægges ud på blackboard), som vil hjælpe dem at blive afklaret i forhold til deres forskningsinteresser. De studerende skal lave et udkast til en problemformulering til deres selvstændige forskningsprojekter. De studerende skal gøre sig tanker i forhold til valg af teori, data og metode i undersøgelsen. Et eksempel på data som ønskes brugt i undersøgelsen skal medbringes. 7 af 16
Session 5 Dato og klokkeslæt: mandag d. 31.3. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Alfabetisering Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir -At de studerende opnår reflekteret indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Holmen, Anne (1997): Er langsomme lørnere vanskelige elever? I Jens Skovholm (red.): Hvorfor er det så svært at lære dansk? Specialpædagogisk forlag, s. 46-75. (kompendium) o Franker, Qarin (2004): Att utveckla litteracitet i vuxen ålder alfabetisering i en tvåspråkig kontext. I Hyltenstam, Kenneth og Inger Lindberg (red.): Svenska som andraspråk i forskning, undervisning och samhälle. Studienlitteratur, s. 675-714 (kompendium). o Holm, Lars (2010): kap. 10: Literacy og biliteracy. I Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningens forlag, s. 127-140. (anskaffet) o Bjerre, Annemarie og Jesper Friis (2002): "Nej Farfar, for vi børnestaver!" (lægges ud på backboard) o Leimar, Ulrika (1978): LTG metoden: Baggrund. S. 11-19, Læse- og skriveøvelser, s. 94-110. I LTG metoden. En læsemetode som bygger på barnets eget sprog. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek. (kompendium) o Kompetensbeskrivning av lärare i grundläggande litteracitet för vuxna med andra modersmål än de nordiske (2013) Nordiskt nätverk för vuxnas lärande. (Folderen uddeles en af de første gange) o Kulbrandstad, Lise K. (2004) Lesing i utvikling. Teoretiske og didaktiske perspektiver, Kap. 5 ABC-er og leseopplæringsmetoder, s. 103-145. Oslo: Fagbokforlaget. (Kapitlet lægges ud på Black Board) Supplerende litteratur: Tidsskriftet Viden om læsning udgivet af Nationalt Videncenter for Læsning: http://www.videnomlaesning.dk/4.aspx 8 af 16
Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier du præsenteres for, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningen af ikke-skriftkyndige og i alfabetiseringsundervisningen. 9 af 16
Fællesforelæsning: Fredag d. 4.4. 2014 kl. 10-12 For alle master- og DAV-studerende inkl. frokost Titel: Læringsteori og videnskabsteori Underviser: Professor Hans Siggaard Jensen Program: Fredag d. 4. april 2014 Kl. 9.30-10.00 Morgenkaffe (1485-123 -Nobelsalen) Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsning: Læringsteori og videnskabsteori Kl.12.30-13.30 Fælles frokost (1485-123 -Nobelsalen) Forelæser: Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik Sted: 1482-105 (Auditoriet i Nobel) kl. 10-12.30 forelæsning. At give de studerende indsigt i sammenhængen mellem læringsteori og videnskabsteori for dermed at kvalificere deres opfattelse af hvad der bestemmer en læringsteori og dermed en pædagogisk praksis. Eksempler på fundamentale læringsteorier: strukturalisme, konstruktivisme, kritisk teori og den til disse knyttede pædagogiske praksis og brug af undervisningsmetoder. Analyse af disse teoriers videnskabsteoretiske baggrund og dermed den relation der er mellem teoretiske antagelser og forudsætninger og empiriske observationer og resultater. Sekundær litteratur: D. C. Phillips & J. F. Soltis: Perspectives on Learning, New York 2009 (bogen findes også på norsk og svensk) 10 af 16
Session 6 Dato og klokkeslæt: mandag d. 7.4. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Individ og læringsmiljø Underviser: Elina Maslo At de studerende opnår reflekteret indsigt i de individuelle faktorer, der spiller sin rolle i andetsprogstilegnelsen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra viden omkring forholdet mellem individ og læringsmiljø. Der bliver arbejdet med individuelle faktorer som alder og motivation og deres indflydelse på læring af dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Ellis, Rod (2002): Kap. 8: Individual differences. I Second Language Acquisition, s. 43-61. (anskaffes) o Van Lier, L. (2000): From input to affordance: Social-interactive learning from an ecological perspective. I J. P. Lantolf (ed.) Sociokultural theory and second language learning, s. 245-260. (kompendium) o Söderberg Arnfast, Juni (2007): Hvem tænker på accent? Om motivation og udtaletilegnelse hos voksne indvandrere. I: Nordand, 2007, 2(2), s. 25-48. (kompendium) o Maslo, Elina (2011): Flersprogethed det handler om at skabe rum for læring. I Sprogforum nr. 49, 2011. (kompendium) o Sprogforum nr. 57: Subjektivitet og flersprogethed. (udkommer i januar 2014). Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier der er fokus på, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 11 af 16
Session 7 Dato og klokkeslæt: mandag d. 28.4. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Sociokulturelle læringsteorier Underviser: Richard Madsen - At de studerende opnår reflekteret indsigt i de sociokulturelle læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle læringsteoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra sociokulturelle teorier. Der bliver arbejdet med de sociokulturelle læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle teoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 5: Social contexts of Second Language Acquisition. s. 99-132. I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.4: Social aspects of interlanguage. I Second Language Acquisition, s. 37-42. (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Kap. 7: Sociocultural perspectives on second language learning. I Second language learning theories, s. 144-162 (kompendium). o Norton Peirce, Bonny (1995): Social identity, investment and language learning. I TESOL QUARTERLY, vol. 29, n. 1, s. 9-31. (kompendium). o Donato (1994): Collective scaffolding in second language learning. I Lantolf, J. P & G. Appel (eds.), Vygotskyan Approaches in second language research. Ablex Pub. S. 33-56.(kompendium) Supplerende læsning: Block, D. (2007): Second Language Identities. London, Continuum. Swain, M. (2000): The output hypothesis and beyond: Mediating acquisition through collaborative dialogue. I J.P. Lantolf (ed.): Sociocultural Theory and Second Language Learning. Oxford University Press. Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de sociokognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 12 af 16
Session 8 Dato og klokkeslæt: mandag d. 5.5. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Samspillet mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn Underviser: Karen Bjerg Pedersen - At de studerende opnår reflekteret indsigt i samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivt læringssyn. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivit læringssyn. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 6: Acquiring knowledge for L2 use. s. 133-171. I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Lund, Karen (2009): Fokus på sprog, 3: Den nye sprogbrugers tidlige sprog, 4: Den sproglige udvikling. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s. 98-105. o Lund, Karen (1997): Kap. 17: Et funktionelt sprogsyn, kap. 18: En funktionel sprogtilegnelseshypotese. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s. 302-352. (kompendium) o Hammarberg, Björn (2009): Konstruktioner som produkt och process en studie av hur L1- och L2-talare utnytjar det är. I: Nordand 2008, 1(3): 79-107. (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på hvad der ligger i at indtænke et samspil mellem et funktionelst (intersktivt) sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer et sådant samspil kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 13 af 16
Session 9 Dato og klokkeslæt: mandag d. 19.5. 2014, kl. 10.15-16 Titel: Teorier på tværs. Pædagogiske implikationer Underviser: Karen Bjerg Pedersen - At de studerende kan på et videnskabeligt grundlag demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med tilegnelsesteorierne på tværs og de pædagogiske implikationer for deres udformning i praksis. Opsamling på modulet. Øvelse. Evaluering af modulet (intern og ekstern). o Lund, Karen (2006): The Awareness of Context in Second Language Acquisition Theories. I: Andersen, Hanne Leth, Karen Lund og Karen Risager (red.): Culture in Language Learning. s. 57-86. (kompendium) o Illeris, Knud (2007): Læringsteoriens elementer hvordan hænger det hele sammen? I: Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser, s. 11-38. (kompendium) o Ellis, Rod (2002): Kap. 9: Instruction and L2 acquisition, kap. 10: Conclusion: multiple perspectives in SLA. I Second Language Acquisition, s. 79-90. (anskaffes) o Lund, Karen (2009): Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 1: Credoer hvad siger forskningen, og hvad tror vi som undervisere selv på? 2: Ubevidst eller bevidst læring? 3: Outputhypotesen. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s. 127-135. (genlæses) o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 7: L2 learning and teaching. s. 173-180. I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de forskellige teorier der her er i spil og overvej centrale forskelle mellem dem mht. deres læringspotentialer. Gør dig ligeledes overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 14 af 16
Studieordning. Studieordning for Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (oktober 2007 med ændringer af 22. juni 2011) Prøveformer. Valg mellem fri mundtlig prøve med synopsis, bunden mundtlig prøve med forberedelse, fri skriftlig hjemmeopgave eller som afsluttende projekt hvor der skal inddrages en andetsprogspædagogisk dimension jf. prøveform. Til fri mundtlig prøve med synopsis og bunden mundtlig prøve opgives 800 sider der skal afspejle modulets delområder. Endvidere opgives der tekstprøver på intersprog svarende til ca. 20 normalsider. En del af disse kan være udskrifter af mundtligt sprog. Til fri skriftlig hjemmeopgave og projekt afleveres der ingen opgivelser. Fri mundtlig prøve med synopsis Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling på ca. 20 minutter efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Gruppebestemmelser: Synopsis kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 deltagere. Den mundtlige prøve aflægges individuelt. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe synopsis og disposition med stikord til prøven. Særlige bestemmelser: Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i eksaminandens synopsis og materiale, som kan være elevsprogsdata, eksempler på undervisningsmateriale, undervisningsvejledninger o. lign. Synopsis og materiale skal afleveres mindst 14 dage før eksaminationen i tre eksemplarer (dato udmeldes af Studie*Service). Synopsis skal præsentere og afgrænse den valgte problemstilling. Omfang af synopsis og materiale: 10 normalsider med mindre andet er aftalt med eksaminator. Ved eksaminationens begyndelse skal der foreligge en disposition for sagsfremstillingen i 2 eksemplarer. Bunden mundtlig prøve med forberedelse og hjælpemidler Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål der er godkendt af censor, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling ved eksaminanden efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand, ledet af eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering, og der gives 45 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til forberedelsen (faglitteratur, transskriptioner, noter, ordbøger). Fri skriftlig hjemmeopgave Prøven består i belysning af en faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. 15 af 16
Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Opgaven skal være af et omfang på 15-20 normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Projekt Prøven består i en skriftlig belysning af en empirisk funderet faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. Hensigten med projektet er at den studerende bliver i stand til under vejledning at arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for det modul som herigennem søges afløst. Projektopgaven skal vise at den studerende kan afgrænse en faglig, empirisk funderet problemstilling og inddrage relevant teoretisk viden til belysning, diskussion og perspektivering af problemstillingen. Projektopgaven skal desuden vise at den studerende kan disponere sin skriftlige fremstilling klart og på en måde der lever op til kravene for en universitetsopgave. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Projektet skal være af et omfang på 20-30 normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Projektet afslutter uddannelsen Projektet udarbejdes på baggrund af ét af følgende moduler: 1) Andetsprogspædagogik med inddragelse af relevante sprogtilegnelsesteorier jf. 2.2 og 2.4. 2) Kulturforståelse og interkulturel kommunikation med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.3 og 2.2. 3) Sprogtilegnelse med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.4 og 2.2. 16 af 16