Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen

Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Dias 42 Jeg skal i dag i samarbejde med Erik Sandal omtale de emner, der fremgår af denne liste. Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad betyder sortsforskellene i korn? Er triticale så sund, som vi tror? Hvorefter Erik vil tage sig af Pløjefri etablering af vårbyg og vinterhvede Valg af strategi og teknik Dias 43 Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Vi har valgt dette emne, dels for at inspiration til at gå nye veje, ved at se på, hvordan vore naboer bærer sig ad For at få belyst dette har vi igennem, de sidste par år gennemført en sammenligning af dyrkningsmetoderne for vinterhvede i England, Slesvig-Holsten, Skåne og Danmark. Formålet med øvelsen eller forsøgene har ikke været at fastslå, om vi var dygtigere eller ringere end vore naboer/kolleger. Den umiddelbare konklusion er, at vi gør det ikke så dårligt i Danmark, faktisk er vores måde at dyrke på konkurrencedygtig med de øvrige, når vi regner ud fra danske forudsætninger. For at belyse baggrunden for denne konklusion vil jeg se på strategierne for kvælstoftildeling, vækstregulering og svampebekæmpelse i disse forsøg. Dias 44 Sort, såtidspunkt og udsædmængde er fastlagt af os, hele arealet er også behandlet ens med ukrudtsmidler og skadedyrsmidler. For at fastlægge behandlingerne så fastlagt har vi spurgt kolleger/rådgivere i de andre lande om deres bud på en normal dyrkningspraksis for det område, hvor de nu arbejder/lever. Det skal understreges, at vi har spurgt i løbet af vinteren 2000, der er derfor ikke sket nogen tilpasning til det aktuelle forløb i marken i vækstsæsonen. Strategierne er ikke på tilpasset danske dyrkningsbetingelser. De to danske dyrkningsstrategier i også fastlagt i løbet af vinteren 2000. Der er gennemført 6 forsøg efter den forsøgsplan, som jeg vil gennemgå nu. Dias 45 Kvælstoffet er tilført efter ret forskellige strategier. Ved dyrkning af dansk foderhvede er der satset på et højt udbytte med en fornuftig proteinprocent. Derfor blev der startet med 40 kg N i slutningen af marts og færdiggødet op til kvælstofnormen i slutningen af april eller begyndelse af maj. Der blev i alt tilført 178 kg N Ved dansk brødhvededyrkning er det tilstræbt at opnå en høj proteinprocent, derfor blev der tilført ekstra 30 kg N ved skridning, i alt 208 kg N. I det Slesvig Holstenske system, er der lagt ganske hårdt fra land med en tilførsel på 86 kg N sidst i marts, herefter tilføres 60 N i stadie 30-32 (begyndende strækning) og der sluttes med 80 kg N omkring skridning. I alt 236 kg N pr. ha. I det skånske system lægges der svagt ud med kun 30 kg N i marts, suppleret med 130 kg N sidst i april og endelig sluttes der med 30 kg N omkring skridning I det engelske system lægges der middelhårdt ud med 50 kg N i marts, det følges op med 65 kg N i stadium 30 (begyndende strækning), der suppleres med yderligere 65 kg N i stadie 33

(ca. halvt afsluttet strækning) og endelig sluttes der af med 40 kg N i stadie 65 (ca. 50 % af akset er i blomst.) I alt 231 kg N Kvælstofstrategierne skal ses i sammenhæng med vækstreguleringsstrategierne, som kommer her. Dias 46 I de to danske systemer har vi ikke vurderet, at der var behov for vækstregulering. I Slesvig-Holsten, hvor der jo blev anvendt en meget stor mængde kvælstof allerede i marts (86 kg N) er der satset på en ret intensiv vækstregulering. I Sverige, og det vil også sige Skåne, er det forbudt at anvende vækstreguleringsmidler i vinterhvede. I det engelske system blev der startet med en forholdsvis stor mængde N, og der er også i dette system vækstreguleret ret intensivt. Der er kun set lejesæd i 1 af de 6 forsøg. I dette blev der blev givet en lejesædskarakter på 5 i de danske led, og en lejesædskarakter på 8 i det skånske led. Der ikke var lejesæd i hverken det Slesvig-Holstenske eller det engelske led. I dette forsøg har den begrænsede lejesæd i de danske led ikke betydet noget for udbyttet, mens der har været et udbyttetab på 8,1 hkg. i det skånske led. Dias 47 Vender vi os endelig mod svampebekæmpelsen, så har den også varieret betydeligt De danske led er som de eneste behandlet 3 gange med svampemidler. Der er startet med 0,25 l Folicur omkring den 10. maj, det er fulgt op med 1/8 l Folicur plus 1/8 l Amistar den 4. og igen den 19. juni. Det er tilstræbt, at BI skulle svare til måltallet for svampebekæmpelse i vinterhvede. Det er 0,75. I det Slesvig-Holstenske led er der gennemført 2 behandlinger. Den 15. maj er der anvendt en blanding af 0,4 l Diamant Plus og 0,1 l Fortres og der er afsluttet ca. 1 måned senere med en trekomponentblanding bestående af 0,4 l Folicur, 0,8l Amistar og 0,3 l Tern. Bi har her været 2,72. I det skånske system er der startet med 0,3 l Tilt top den 11. maj og sluttet med en blanding af 0,4 l Amistar plus 0,2 l Corbel den 16. juni. Bi har her været 1,05. Der er valgt Corbel fordi Folicur ikke er godkendt i Sverige Endelig er der i det engelske system kun anvendt Diamant, med 0,5 l den 18. maj og 0,75 l Diamant den 5. juni. Bi er her beregnet til 2,50. En del af de anvendte midler er ikke godkendte eller markedsført i Danmark. Angrebene af meldug og gulrust har været meget svage i alle forsøg. I 3 af forsøgene er der i de danske og skånske led set en del Septoria, uden at det dog har givet sig tydelige udslag i de høstede udbytter i disse forsøg. Det kraftigste angreb af Septoria svarer til 13 % dækning Dias 48 De opnåede udbytter og råproteinprocenter ses her. Det højest udbytte er høstet i det engelske system, der har givet knap 5 hkg pr. ha mere end dansk foderhvede, der har givet det laveste udbytte. Den højeste råprotein procent på 12,8 er opnået i det Slesvig-Holstenske system, mens den laveste er opnået ved dansk foderhvedeproduktion. Her er der som gennemsnit målt 11,4 procent råprotein eller 1,4 procent point lavere end i det Slesvig Holstenske system. Vender vi os mod økonomien i produktionen, så ses den her

Dias 49 Her er først beregnet bruttoindkomsten, hvor det er antaget at brødhveden afregnes som eksporthvede. Prisreguleringerne er sket efter reglerne i kornafregningsaftalen. Da der er høstet korn med mindst 11,4 procent protein i alle ledene er der ikke ret store reguleringer for kvalitet. Hvis man herefter prøver at reducere udbyttet med de omkostninger ved at gennemføre de 5 forskellige koncepter, så skifter billedet noget (KLIK) Vi kan starte med omkostningerne til vækstreguleringsmidlerne, de ses her som den lyseblå klods (KLIK) Omkostningerne til svampemidler svarer til den grå klods, (KLIK) men omkostningen til kvælstof svarer til den røde klods. Nu ser man altså økonomien uden hensyn til omkostningerne til udbringning (KLIK) Endelig kan man nettoresultatet, når sprøjtningerne er betalt med 60 kr. pr. ha pr. gang, svarende til den gule klods og (KLIK) når gødningsudbringningerne er betalt med den 100 kr. pr. gang svarende til den mørkeblå klods. Som man kan se, har der været den bedste økonomi i skånsk eller dansk foderkornproduktion. Dias 50 I forbindelse med denne konklusion skal det med i historien, at der er anvendt danske forudsætninger. De danske pesticidafgifter svinger fra ca. 83 kr. pr. ha i det danske system til ca. 304 kr. pr. ha i det Slesvig Holstenske. Det skal endnu en gang understreges, at de udenlandske dyrkningssystemer ikke er tilpasset danske vilkår for svampesygdomme, lejesæd mm. Derfor kan resultaterne ikke bruges til at bevise, at danske landmænd er dygtigere end andre, men alene til at understrege, at under de givne forudsætninger, så gør danske landmænd det fornuftigt. Resultaterne kan ikke tages til indtægt for, at de danske miljørestriktioner ikke koster landmanden penge. Eksempelvis betyder det reducerede kvælstofniveau i forhold til det optimale et nettotab, ligesom pesticidafgifterne jo skal betales.. Dias 51 Mit næste emne er Hvad betyder sortsforskelle i korn Jeg vil ikke komme ind på ukrudtsbekæmpelsen, det gør Jens Erik Jensen i eftermiddag Jeg vil derimod koncentrere mig om vårbyg og forskelle i modtagelighed overfor svampesygdomme. I løbet af 2001 er der udviklet et beslutningsstøttesystem, som kan hjælpe den enkelte landmand i hans valg af sort. Det er muligt at tage hensyn til landmandens egne forudsætninger. Hvis man går ind på internettet og finder SortInfo på LandbrugsInfo, så kan man under vårbyg finde en knap, hvor der står SortsValg Dias 52 Jeg vil gøre lidt ud af at forklare, hvordan programmet når frem til de værdier, man måske kan ane på skærmen. Her er regnet på en produktion af foderkorn. Hvis man vil regne på en maltbygproduktion eller sammenligne maltbyg- og foderbygsorter, så er det også muligt. For at gøre det mere gennemskueligt, har jeg delt dette skærmbilledet op i flere. Hvis vi først ser på resultatet af beregningerne

Dias 53 Så er her et bud på nettoindtægten ved dyrknbing af de enkelte sorter, når der, i dette tilfælde, er taget hensyn til de forventede omkostninger til svampebekæmpelse. Der er regnet på gennemsnitsudbyttet over de seneste 3 år. Det kan brugeren for øvrigt frit vælge. Som man kan se, kan der forventes det største nettoudbytte i (KILK) Otira, mens der kan forventes de laveste behandlingsomkostninger i (KILK) Barke. Forskellen i de forventede udgifter til behandling udgør ca. 170 kr, eller godt 2 hkg byg. Hvorfor er der den forskel i behandlingsomkostningerne? Dias 54 Som det fremgår af dette billede, skyldes forskellen både antallet af behandlinger og den nødvendige mængde svampemidler. Antallet af behandlinger svinger fra 1,8 i Optic og Jacinta til 0,6 i Barke. Det skulle således være nødvendigt at behandle to gange Optic og Jacinta i langt de fleste år, mens det kun skulle være nødvendigt at sprøjte i Barke ca. hvert andet år. Dias 55 Hvad er så baggrunden for de forskellige bud, der er betydelig forskel på de enkelte sorters modtagelighed overfor de mest udbredte sygdomme. Jo højere tal jo mere modtagelig for den givne sygdom. 1 i meldug betyder, at sorten har en så effektiv resistens (Mlo), at det pt. aldrig er nødvendigt at sprøjte mod meldug i sådan en sort. Som det kan ses, så har Barke god resistens mod alle 4 sygdomme, mens de andre har en eller flere svagheder. Når der tages hensyn til disse styrker og svagheder, og det kombineres med et kendskab til hvor ofte de enkelte sygdomme optræder, så kan man nå frem til de behandlingsbehov, som jeg viste før. Det skal understreges, at det jeg her ikke taler om behandlingsbehovet i 2002, men i et gennemsnitsår. Dette er udtryk for hvor langt vi er nået med SortsValg i dag, men passer det så med praksis? Dias 56 Her så vist hvordan det er gået i de 5 sorter plus blandingen i 2001. Et år, der var præget af beskedne sygdomsproblemer i vårbyg. Her er vist merudbyttet i forhold til et led uden sprøjtning for 3 forskellige behandlinger, mærket hhv. B, C og D Led B er sprøjtet med 0,3 l Amistar Pro, Led C med 0,6 l Amistar Pro ligesom sortsforsøgene og led D har fået 1,2 l Amistar Pro Ser vi først på de opnåede merudbytter, så er der opnået stigende merudbytte for stigende indsats, det gælder dog ikke i Barke. Hvis man tager hensyn til hvad både (KLIK) svampemiddel og (KLIK) udsprøjtning har kostet, så har der været rentabilitet i behandling B, i de 4 mest sygdomsmodtagelige sorter, men i ingen af dem har det kunnet betale sig at sprøjte med 1,2 l Amistar Pro. Det svarer til et BI på 0,93, måltallet for svampebekæmpelse i vårbyg er 0,45. Dias 57 Som afslutning vil jeg lidt på Triticale, det er den nyeste kornart i dansk landbrug. Det er en krydsning mellem hvede og rug, og den har, som alle krydsninger, arvet lidt fra både far og mor. Foderværdien ligger på niveau med hvedens.

Dyrkningsegenskaberne ligger mellem rug og hvede, strået er lidt længere end vi ser i vinterhvede i dag. Triticale bliver ofte valgt fordi den har ry for at være mindre modtagelig for sygdomme end hvede, men det er faktisk ikke korrekt. I Triticale er der stor forskel på sygdomsmodtageligheden mellem de enkelte sorter og de enkelte år. Som det fremgår af næste billede er der også stor forskel på de merudbytter, der opnås for en beskeden svampebekæmpelse. Dias 58 Som det fremgår af dette billede, blev der opnået beskedne merudbytter for svampebekæmpelsen i disse 4 sorter i 1999, mens der i de 3: Lamberto, Modus og ikke mindst Lupus blev opnået store merudbytter i 2001. I 2001 er der sprøjtet en gang med 0,5 l Amistar Pro, det svarer til et BI på 0,46. Hvis vi prøver at se på de tre forsøg fra 2001, der danner baggrund for den høje røde søjle for Lupus ser billedet sådan ud. Dias 59 I alle 3 forsøg var meldugangrebene meget svage I forsøg nr. 1 forekom der næsten ingen sygdomsangreb. I forsøg nr. 2, blev der registreret 31 % dækning med Septoria i de usprøjtede parceller, sprøjtningen reducerede angrebet til 11 % dækning. I forsøg nr. 3 var der næsten ingen Septoria, så merudbyttet kan næsten alene tilskrives bekæmpelsen af gulrust. De 33 procent angreb er registreret den 26. juni. Omkring skridning den 30. maj blev der noteret 1 % dækning af gulrust, så gulrustangreb kan udvikle sig meget hurtigt i triticale sorter, der mangler en effektiv resistens. Dias 60 Mens vi studerer dette billede af gulrust i triticale, vil jeg derfor konkludere, at det gælder for triticale som for andre kornafgrøder, at man skal kende sine sorter, deres svage og stærke sider, man skal følge udviklingen i egen mark, og sætte målrettet ind, hvis det bliver nødvendigt Jeg vil slutte her og give stafetten videre til Erik Sandal, der vil give os hans syn på fremtiden.

Strategier for dyrkning af korn Erik Sandal Dias 1 Pløjning har i flere hundrede år været anset for en helt nødvendig driftsforanstaltning i dansk landbrug. I en historisk billedbog om landbruget står der at læse: PÅ mange måder og mange steder har man kunnet måle landbrugets udvikling ved at se på plovens udvikling. Det er sikkert og vist, at den lange årrække adskillige århundreder-. hvor hjulploven var enerådende og praktisk taget ikke blev ændret, betød stagnation. Dias 2 Sandt er det i hvertfald, at introduktionen af svingploven omkring 1820 var en af de væsentlige forudsætninger for det moderne landbrug vi kender i dag. Dias 3 Når nu pløjning har været anset for så vigtig, hvorfor så overhovedet interessere sig for pløjefri dyrkning. Det er der faktisk flere gode grunde til. Dias 4 Den stigende interesse for reduceret jordbearbejdning skyldes især, at man kan opnå en meget stor kapacitet ved såningen. Det betyder at omkostningerne reduceres, hvis man er i stand til at udnytte den store kapacitet på et stort areal. Pløjefri dyrkning giver desuden nogle dyrkningsmæssige fordele i form af jævnere marker med bedre bæreevne. Jordstrukturen forbedres efter nogle år blandt andet som følge af øget regneormeaktivitet, hvilket på svær lerjord resulterer i en mere sikker etablering. En anden fordel er at problemer med manganmangel formindskes som det kan ses side 209 i oversigten. Pløjefri dyrkning kan desuden give nogle mijøfordele hvoraf mindre kvælstofudvaskning, mindre jorderosion og nedbringning af Co2 belastningen er de væsentligste. Herudover vil landmænd der starter på pløjefri dyrkning opleve nye faglige udfordringer, hvilket kan være tiltrængt i en tid med megen regelstyring. Det vil dog være afgørende for den økonomiske konkurrenceevne af pløjefri dyrkning, at der kan opnås samme udbytte som ved traditionel etablering. Dias 5 Figuren viser en sammenstilling af forsøg hvor pløjefri etablering af vinterhvede kan sammenlignes med tradtiotionel etablering. I gennemsnit af 72 forsøg i perioden 1981-98 har der været et statistisk sikkert udbyttetab på 4 % ved pløjefri etablering, mens der i de sidste tre år ikke har været nogen sikker forskel. En analyse af forsøgsresultaterne viser at pløjefri dyrkning især klarer sig dårligt i år med store nedbørsmængder i april juni. Dias 6 Vårbyg har traditionelt klarert sig dårligere ved pløjefri dyrkning end vinterhvede. Således viser gennensnittet af 27 forsøg først i firserne et udbyttetab på 10 % i forhold til tradiotionel etablering. Figuren viser, at der i de senere år er opnået bedre resultater. Det dårlige resultat i 2000 skyldes et enkelt forsøg, hvor en stor ukrudtsmængde gav et udbyttetab på 15 hkg. I de to andre forsøg i 2000 klarede pløjefri dyrkning sig på linje med tradtionel etablering.

Samlet må konklusioenen derfor være, at det også under danske forhold er muligt at opnå samme udbytte ved pløjefri dyrkning som ved tradtionel etablering, men der er risiko for udbyttetab såfremt der sker brist i dyrkningen. Pløjefri dyrkning er ikke et ekstensivt system, men et intensivt system der stiller store krav til driftslederens evne til at træffe de rigtige beslutninger. Der findes mange interessante perspektive ved pløjefri dyrkning og det må være en af rådgivningens opgave at hjælpe de landmænd der har valgt pløjefri dyrkning med at opnå det bedst mulige resultat af denne dyrkningsform. Jeg vil i det følgende omtale de forsøg der er gennemført med forskellige såmaskiner og forskellige stubbearbejdningsstrategier. Dias 7 Der er de senere år fremkommet nye typer såmaskiner med tandskær som alternativ til de traditionelle skiveskærsåmaskiner. Tandskærsåmaskiner udmærker sig især ved at kunne så i ret store halmmængder. Billedet viser PPF-duetskæret på Horschsåmaskine. Her udsås udsæden i to bånd samtidig med at det er muligt at placere gødning direkte under såsæden. Dias 8 Billedet viser en veletableret mark sået med denne type såmaskine. Dias 9 En anden type såmaskine der har været stor interesse for er Köckerling, der har brede vingeskær, hvor udsæden udsås i fuld bredde. Dette giver marken et noget rodet udseende, som næste billede viser. Dias 10 Sammenlignet med tradtionel etablering med korn i snorlige rækker ser det jo forfærdelig ud - havde det været for 15 år siden kunne der vel nærmest være tale om en erstatningssag. Nu er det jo sådant at i landbruget kan man ikke som i andre brancher betale noget med et god udseende, og derfor må det jor være udbytteresultater, der tæller. Dias 11 Figuren viser en sammenstilling af de 6 forsøg i tabel 1 og 2 side 210 i oversigten, hvor forskellige skærtyper kan sammenlignes ved etablering af vinterhvede. I forsøg 1-3 er der som skiveskærsmaskine anvendt Kultiseeder, mens der i forsøg 4-6 er anvendt en Väderstad. Der er generelt ikke fundet de store forskelle mellem de enkelte typer. Bemærk dog forsøg nr. 6, hvor der i forfrugten var nogen lejesæd og derfor afsat for høj stub. Her er især resultatet efter skiveskærsåmaskinen dårligt. Det kan derfor ikke gentages ofte nok at pløjefri etablering starter med forfrugten, hvor lejesæd skal undgås og der skal sættes kort stub. Dias 12 Sammenfattende om årets forsøg med pløjefri etablering af vinterhvede kan siges: Der er ikke fundet afgørende udbytte forskelle mellem de enkelte skærtyper, men vi har dog forsøgsmæssigt fået bekræftet at skiveskær kan give problemer hvor der er mange stub og halmrester. Såning med kombisæt efter tallerkenharvning har givet resultater på linje med de øvrige typer såmaskiner, men hvor halmen ikke har været fjernet er der udbyttetab, og såning under praktiske forhold ville ikke være mulig. Vi har tillige i forsøgene fået bekræftet den praktiske iagtagelse at pløjefri dyrkning giver færre problemer med manganmangel

Dias 13 I tabel 5 side 212 i oversigten er bragt resultater af pløjefri etablering af vårbyg. Sammenholdt med sidste års resultater, der er er vist i nederst i tabel 1 side 210 kan vi sammenfatte vores erfaringer med pløjefri etablering af vårbyg således: Der har været utrolig stor variation i resultaterne i år, og vi har ikke kunnet finde en entydig forklaring. Vi har dog set at tandskærsåmaskinerne har etabeleret vårbyggen tilfredsstillende, også i pløjet jord, men det kræver at man er omhyggelig med indstillingen Heller ikke i vårbyg har vi kunnet afsløre afgørende udbytteforskelle i mellem de forskellige typer såmaskiner Vi har set, at der har været meget græsukrudt i de upløjede led, og der er ikke nogen tvivl om at ukrudtsproblemet er noget der skal tages meget alvorligt ved pløjefri etablering af vårbyg. Dias 14 Stubbearbejdning indgår som en vigtig del i konceptet for pløjefri dyrkning og der eksperimenteres med forskellige typer af redskaber. Det er vigtigt nøje at vurdere formålet med stubbearbejdning, så der kan vælges de rigtige redskaber og det rette tidspunkt. Der kan nævnes følgende formål: Det kan være for at tilberede såbedet, så såmaskinen arbejder bedre. Det kan især for skiveskærsåmaskiner være nødvendigt at opblande planterester i øvre jordlag, for at hindre skiverne i at trykke halmstrå ned i sårillen, så spiringen hæmmes. En stubharvning umiddelbart efter høst vil fremprovokere spiring af spildkorn og gold hejre. Pløjefri dyrkning kræver jævne marker, i de første år kan der derfor være grund til ekstra harvninger for at jævne marken, herefter vil man opleve får mere jævne marker når pløjning undlades. Plæjefri dyrkning kan give en mere kompakt jord, og der kan derfor i nogle år være behov for at løsne jorden i de øverste 15-20 cm. Dias 15 Der er mange argumenter for at minimere stubbearbejdningen til det mindst mulige. Først og fremmest fordi, der er tale om en arbejdskrævnede opgave, og flere landmænd har måtte sande at den tid de har sparet på pløjning har de anvendt på stubharvning, og så er vi jo lige vidt. Der udvikles til stadighed kraftigere og kraftigere stubharver med et enormt trækkraftforbrug. Her kan betegnelsen reduceret jordbearbejdning forekomme lidt malplacert. En fare ved for dyb stubharvning er at ukrudt og spildfrø bliver begravet så dybt, at de ikke når at spire frem inden afgrøden, og derved undgår at blive ramt af Glyphosat sprøjtnngen, der gennemføres inden afgrødens fremspiring. I år fik vi desuden bekræftet at en for dyb harvning lige efter høst kan resultere i at marken bliver ufarbar hvis der falder store regnemængder. Det er jo utroligt bittert ikke at kunne komme i marken når naboen ubesværet kører og pløjer og sår, mens man hvileløst går rundt om den nye maskine og sparker dæk. Stubharvning starks efter høst accelerer kvælstofmineraliseringen. Det kan betyde at den udvaskningsgevindst der kan opnås ved pløjefri dyrkning sættes over styr, især hvor der skal etableres vårsæd. Der er derfor stor opgave foran os for at finde udaf hvordan den rigtige strategi for stubbearbejdning er. I tabel 2 og 3 side 210 i oversigten samt tabel 4 og 6 side 212 kan der uddrages nogen erfaringer fra forsøg med forskellige stubbearbejdningsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Jeg skal

indledningsvis gøre opmærksom på den fejl, der står nederst side 210. under tabel 3. Touchdown er naturligvis udsprøjtet 2 dage før såning og ikke før høst. Dias 16 En sammenfatning af resultaterne viser følgende: Der kan ikke findes nogen forsøgsmæssig begrundelse for intensiv stubbearbejdning ved etablering af vinterhvede I vårbyg har tallerkenharven givet mere fremspiret ukrudt i afgrøden end stubharvning, men ingen sikre udbytteforskelle. Det må være et krav til stubbearbejdningsredskabet, at det er muligt at styre harvedybden præcist, da der er mange ulemper ved for dyb opharvning, hvor dette ikke tjener et bestem formål. Forsøgene har således ikke vist afgørende forskelle mellem forskellige strategier. Det er derfor vigtigt at driftlederen i hvert tilfælde vurderer behovet for stubbearbejgning. Det grundlæggende princip kan være det samme som for planteværn: Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Dias 17 Der er mange spændende forsøgsopgaver at tage fat på inden for pløjefri dyrkning. Det er dog grundlæggende at forstå, at det mere drejer sig om at sætte sig ind i et helt dyrkningskoncept, end det drejer sig om at vælge forskellige maskintyper. Forsøgene viser at pløjefri dyrkning stiller store krav til driftlederen, da brist i dyrkningsteknikken kan give store udbyttetab. Det synes også klart at en af de store udfordringer er at kunne holde styr på ukrudtet. Det vil være tvingende nødvendigt med et alsidigt sædskifte, hvor en kombination af vinter- og vårsæd vil være nødvendigt for at kunne undgå en opformering af specielt græsukrudt. De kommende år vil vise om vi er i stand til at tilpasse dyrkningskonceptet for pløjefri dyrkning til danske forhold så vi kan opnå samme sikkerhed i dyrkningen som vi har ved traditionel etablering, baseret ploven, der gennem flere hundrede år har været anset som et af de vigtigste redskaber for landbruget. Hvem ved måske vil vore efterkommere til planteavlsmøder kunne sige: Der var en gang, fortrinsvis i forrige årtusinde, hvor man anså pløjning for nødvendigt i Danmark.