Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER

Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne, jobcentrene og A-kasserne, politikerne brokker sig over jobcentrene og over A-kasserne, A- kasserne brokker sig over jobcentrene og over anden aktører og over politikerne, jobcentrene brokker sig over A-kasserne, Rigsrevisionen brokker sig over anden-aktørerne osv

Alligevel: Det danske arbejdsmarked er rimeligt velfungerende. Den strukturelle ledighed er lav Ledigheden er på niveau fra før krisen Andelen af langtidsledige er mindre end i mange andre lande Ungdomsledigheden er mindre end i mange andre lande Der er betydelig dynamik på arbejdsmarkedet

Den strukturelle ledighed gennem de seneste ca. 30 år

Ledigheden er på niveau med før krisen

Dagpengeledige i forskellige A- kasser

Langtidsledighed i EU

Ungdomsarbejdsløshed 2013 Q1 EU-lande

Ledigheden i Danmark i den bedre ende.

Ledigheden i Danmark siden 2000

Stor omsætning på det danske arbejdsmarked Afgang fra besk., pct. 28 26 USA DNK 24 22 GBR POL FIN ESP 20 IRL 18 NOR SWE FRA DEU CHE 16 BEL PRT SVK 14 CZE SVN AUT HUN ITA GRC 12 12 14 16 18 20 22 24 26 28 T ilgang til besk., pct.

Hvad er forklaringen? Den danske Flexicurity model Det rimeligt gode samspil mellem arbejds-markedets parter og Chr.borg SÅ LANGT SÅ GODT

Hvor er udfordringerne? for de er der!: Antallet af overførselsindkomstmodtagere og deres vækst Nettoledige 116.900 Dagpengemodtagere 84.100 På Kontanthjælp 32.900 Aktiverede 33.000 Dagpengemodtagere 18.800 På Kontanthjælp 14.200 Ikke arb.parate på kt.hjælp 103.300 Revalid., sygedagp., ledighedsydelse, fl.j. 143.400 Førtidspension 238.000 Efterløn 103.800 I ALT I DEN ARBEJDSDYGTIGE ALDER 738.400 HERTIL KOMMER ANT: FOLKEPENSIONISTER 1.000.000 OG SU-MODTAGERE 270.000 I ALT Godt 2.000.000

Store krav til arbejdsudbuddet. Hvad er gjort og hvad kan gøres? Skattereformer (18.300+12.000) Tilbagetrækningsreform (65.000) Dagpengereform (12.300) Førtidspensions- og fleksjobreform (5.000) SU- og Kontanthjælpsreform (10.000) Aktiveringsindsats for jobparate og senere de ikke-jobparate (?)

Alternativer til reformer? Nej - den strukturelle ledighed nu er lig den faktiske.

Kommissoriet Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder sikres et optimalt jobmatch fx, så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse?

Hvad koster aktiveringen?

Udgifter til aktiveringsindsats i udvalgte lande. Pct. af BNP

Hvad er udfordringerne for udvalget? Bl.a: Skift til 2-årig dagpengeperiode (dog efter en overgangs/indfasningsperiode) Afklare om uddannelsestiltag virker overfor de ledige og i givet fald hvilke Tage stilling til hvor stor fleksibilitet og autonomi, de ledige skal have i deres ledighedsforløb Sanktioner Tage stilling til fordeling af regelstyring og målstyring overfor de ledige, jobcentrene/øvrige aktører Tage stilling til arbejdsfordeling mellem jobcentre/akasser/private udbydere Tage stilling til hvordan virksomhedsindsatsen kan optrappes Sikre sig, at den strukturelle ledighed reduceres Sørge for konjunkturrobusthed

Meningsfuld aktivering for den enkelte Hvem skal aktivere og hvem har ansvaret? Jobcentre, A-kasser, anden aktører, andre Mere differentieret indsats Større valgfrihed under ansvar Øgede sanktioner?

Aktiveringsinstrumenter: Hvad virker og hvad ikke? Samtale Jobsøgningskursus Løntilskudsjobs Privat Offentlig Virksomhedspraktik Jobrotation Uddannelse/jobkvalificering Særlige indsatser

De forskellige effekter ved aktiveringsindsatsen

Hvad virker? Generelt gælder: Evidens for, at alle aktiveringsinstrumenter på samfundsniveau reducerer ledighedsniveauet - bortset fra offentlige løntilskud - både under højog lavkonjunktur. Effekten størst under lavkonjunktur skyldes især at samtaler har en stærk effekt i lavkonjunktur, men ingen i højkonjunktur

Hvad virker? Generelt gælder: Indikation for, at løntilskudsjob ikke fortrænger ordinære jobs. En tidlig indsats øger sandsynligheden for beskæftigelse, men ødelægges af for langvarig indsats Indikation for motivationseffekter i aktivindsatsen Moderat indikation af at sanktioner virker

De enkelte aktiveringstilbud: Hvad kan vi sige om virkningen? Stærk evidens for at samtaler har positive beskæftigelseseffekter Rådgivende samtaler bedre effekt end monitorerende eller rådighedscheckende samtaler Private løntilskudsjobs det mest effektive instrument og med stærk evidens for, at de hjælper den ledige til bedre arbejdsmarkedstilknytning

De enkelte aktiveringstilbud. Hvad kan vi sige om virkningen? Indikation for, at offentlige løntilskud forlænger den gennemsnitlige ledighedsperiode for den enkelte Modstridende viden om effekterne af uddannelsesaktivering under ét: Danske studier: entydig negative Udenlandske: Positive skyldes nok, at disse er mere fagrettede

De enkelte aktiveringstilbud. Hvad kan vi sige om virkningerne? Modstridende viden om effekter af øvrig vejledning og opkvalificering: Danske studier: forlænger ledigheden for den enkelte Udenlandske: Stærk evidens for positive resultater nok fordi de i højere grad foregår i virksomhederne

De enkelte aktiveringstilbud. Hvad kan vi sige om virkningerne? Særlige indsatser ( 6 ugers selvvalgt, Varslingsindsats, Jobrotation, Voksenlærlinge): Kendetegnet ved manglende viden om effekterne vi må bruge analogier

Kan vi sige noget om Cost Benefit ved de forskellige instrumenter? Privat løntilskud giver overskud for samfundet som helhed. Ligeledes offentligt løntilskud om end mindre. Gevinsterne ved vejledning og opkvalificering under ét kan ikke modsvare omkostningerne: samfundsøkonomisk tab.

Flest muligt i varig beskæftigelse gennem uddannelse Er uddannelse vejen? Hvilken type uddannelse? Hvornår uddannelse? For hvem uddannelse?

Den virksomhedsrettede indsats Kraftig satsning på øget match Skal være robust i forhold til konjunkturerne.

Virksomhederne i DI generelt godt tilfredse med jobcentrene

Rekrutteringskanaler

For mange virksomheder er i kontakt med flere jobcentre

!0.000-kr.s spørgsmålet: Røde hunde Hvorfor så stor forskel på jobcentre? Forskel på tværs af jobcentrene Antal langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte jobcentre opdelt på sammenlignelige jobcentreklynger Pct. 40 35 Andel langtidsledige Gennemsnit for klyngen 30 25 20 15 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Jobcentreklynger Anm.: Antal langtidsledige i forhold til bruttoledige er udregnet som et gennemsnit i perioden fra august 2012 til juli 2013. Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra Jobindsats.dk

Tak for ordet. Det her skal være bedre