1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 2014 2015 Indledning Handelsfagskolen er en moderne merkantil fagskole, der udbyder uddannelser inden for områderne detail, handel og kontor (lægesekretærer). Skolen er samtidig et skolehjem, og eleverne/kursisterne kommer fra hele landet. Skolen har to afdelinger. Afdelingen i Aarhus S (Skåde) og en afdeling i Odder. Denne handlingsplan følger strukturen fra den tilsendte skabelon. Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2013 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2011 2012 2013 måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét - - - - - - Hovedforløb under ét 1,2 1,2 1 1,1 1,1 1,1 1,1 Handelsfagskolens måltal for frafald for 2014 og 2015 fastholdes på omkring den ene procent, der har været historisk på skolen. Skolen fastholder sin målsætning om et generelt frafald omkring den ene procent. Handelsfagskolen udbyder udelukkende uddannelse på hovedforløb fortrinsvis indenfor specialdetailhandel. Frafaldet på detailuddannelserne er større end den ene procent, der er registeret på Handelsfagskolen. Årsagen til det meget beskedne frafald blandt skolens elever skyldes, at eleverne hovedsagligt falder fra eller vælger anden uddannelse indenfor deres prøvetid. Således er disse elever ikke medregnet i frafaldsprocenten hentet fra UNI-C database. Gennemfører eleven sin prøvetid, gennemfører de som regel også resten af uddannelsen. På baggrund af data fra EASY kan det oplyses, at de to hovedsagelige grunde til frafaldet indenfor de første tre måneder (prøvetiden) skyldes personlige forhold og fortrudt uddannelse. 1
. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har i øjeblikket ingen indsatsområder, der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2014 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét 1292 1330 1250 1225 Som det kan læses af ovenstående tabel oplever skolen et svingende elevtal. Her er Handelsfagskolen meget afhængige af konjunkturen i samfundet. Nedenfor følger en fordeling af eleverne på alder. Fordeling af skolens elever på alder 01.01.14: Alder - 17 år 18 19 år 20 24 år 25 år + Hovedtotal Hovedtotal 9 404 792 125 1330 Kilde: UNI C data Fordeling af skolens kvinder på alder og herkomst 01.01.14: Herkomst - 17 år 18 19 år 20 24 år 25 år + Hovedtotal Hovedtotal 7 296 528 87 918 Kilde: UNI-C data Fordeling af skolens mænd på alder og herkomst 01.01.14: Herkomst - 17 år 18 19 år 20 24 år 25 år + Hovedtotal Hovedtotal 2 108 264 38 412 Kilde: UNI-C data I ovenstående skemaer ses at tilgangen til uddannelserne på Handelsfagskolen udgøres af ca. to trediedele kvinder og en trediedel mænd. Igen i 2013 har skolen oplevet en stigning i antallet af elever, der har brug for specialpædagogisk støtte. De uddannelser Handelsfagskolen udbyder appellerer også til elever med læse- og skrivevanskeligheder. 2
På skolen er arbejde med ansøgninger om specialpædagogisk støtte i SU styrelsen systematiseret med henblik på at give eleverne hurtig og rigtig hjælp. Herudover er der en del elever, der fra tidligere uddannelser har fået tildelt hjælpemidler, men som Handelsfagskolen ikke har overtaget. Af de elever, der har fået specialpædagogisk støtte på Handelsfagskolen er alle bestået eksamen. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I skema 2.1 skal skolen skrive sin overordnede analyse. I skema 2.2 skal skolen karakterisere frafaldet. Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Af tabel 1 fremgår det, at Handelsfagskolen har opfyldt målsætningen om at fastholde det lave frafald igennem årerne. Samtidig kan det konstateres, at Handelsfagskolen ligger under landsgennemsnittet. Vi forsøger at arbejde med fagligheden samtidig med at vi giver de unge en oplevelse af at kunne noget når de kommer på skole. Flere elever på Handelsfagskolen har valgt deres uddannelse som salgsassistent i en specialdetailbutik måske ved en tilfældighed, fordi de har arbejdet der gennem deres grundforløb, men også fordi uddannelsen i høj grad er praksisorienteret. Ofte ser eleverne det som en fordel, at der ikke er en overvægt af traditionel skolegang. De søger altså bevidst væk fra uddannelsesinstitutioner, som de har været en del af gennem deres barndom og tidlige ungdom. Det betyder, at vi på skolen skal arbejde med en meget praksisorienteret tilgang til pædagogik, trivsel og indlæring. Skolen arbejder derfor fortsat med de tiltag, som tidligere er sat i værk. Samlet udfordring for 2014: Fastholde det meget lave frafald Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper. Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Frafald fordelt på køn og alder 2013 Handelsfagskolen Køn - 17 år 18 19 år 20 24 år 25 år + Hovedtotal Mand - - 1-3 Kvinde - 4 11 3 12 3
Hovedtotal - 4 12 3 15 Som det ses udfra tabellen er der en overvægt at kvinder mellem 20-24 år, der falder fra uddannelserne År Frafald antal Frafald pct. 2011 19 1,2 2012 16 1,2 2013 15 1,1 Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? De fleste elever, der ophæver deres ansættelseskontrakt sker indenfor de første tre måneder (prøvetiden) På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Der er lidt lavere frafald på lægesekretæruddannelsen end på detail med specialer Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. På baggrund af data fra EASY kan det oplyses, at de to hoved grunde til frafaldet indenfor de første tre måneder (prøvetiden) skyldes personlige forhold og fortrudt uddannelse. Eleverne på Handelsfagskolen gennemfører deres uddannelse hovedsageligt i virksomheden med skoleophold af 14 dages varighed. Frafaldet i uddannelsen sker stort set alene som følge af forhold i virksomheden eller forhold i privatlivet. Uoverensstemmelse i virksomheden, graviditet, optagelse på ønskestudiet, flytning, konkurser og sygdom er normale årsager til at eleven afbryder sin uddannelse. Som følge af ovenstående er der ikke et entydigt mønster i hvornår eleverne falder fra i uddannelsesforløbet. Igen er frafaldet markant større end de opgivne tal i denne rapport, når der medregnes frafald på uddannelserne i elevernes prøvetid. (de første 3 måneder, hvor eleverne som regel ikke er på skoleophold) I frafaldet på Handelsfagskolen er der årligt 3-4 PIU elever, der afbryder deres uddannelse efter udlandspraktikopholdet er afsluttet, - typisk efter ca. et års læretid. Herefter starter mange af dem på et videre studie.. 4
Konklusion på hvorfor og hvilke elever falder fra: De to hovedsagelige grunde til frafaldet skyldes personlige forhold og fortrudt uddannelse. Derudover falder en del PIU elever fra efter det første år, da de bruger uddannelsen som et springbræt til et videre studie. Det er typisk aldersgruppen mellem 20-24 år. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 I dette afsnit vil Handelsfagskolen redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt målsætningen for handlingsplanen 2013. Skolen skal således evaluere de indsatser, som skolen i handlingsplanen 2013 valgte for at nedbringe frafaldet, ved at sammenligne mål og resultater for 2013 og redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Handelsfagskolen havde i 2013 et mål om at fastholde den meget lave frafaldsprocent på 1%, hvilket næsten lykkedes med et tal på 1,1 % (15 elever i alt faldt fra). Skolen vurderede, med baggrund i de obligatoriske indsatsområder for øget gennemførelse, hvilke indsatser, der ville give størst effekt. I forbindelse med denne handlingsplan har Handelsfagskolen derfor igangsat en længere proces for at fastholde det arbejde, der allerede udføres på området. De vigtigste områder for at fastholde den lave frafaldprocent er: Udvikle og sammentænke læringsmetoder som både styrker den praksisnære undervisning og sikrer tilpas mulighed for differentiering (kobling mellem skoledel og praktikdel) Styrke kompetencen hos de oplæringsansvarlige i virksomhederne i relation til elevernes personlige og sociale kompetencer Øge den praktikpladsskabende indsats Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Handelsfagskolen har ingen medfinansierede indsatser Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2014 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. 5
Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Handelsfagskolen er som tidligere nævnt kun en hovedforløbsskole, FPDG, jf. HP 13? hvor eleverne er ansat i virksomheder i uddannelsestiden. Den overvejende tid i uddannelsen er lagt i praktikken, og skoleopholdene strækker sig typisk til 4 gange 14 dages varighed. Enkelte med flere skoleophold (Blomsterdekoratør og lægesekretær), enkelte med kortere (salgsassistenter uden profil og butiksmedhjælper). Herudover gennemfører skolen supplerende valgfrie specialefag udover de obligatoriske skoleophold. (materialhandel, boghandel, møbelhandel, Isenkram samt sporadisk i andre brancher) Undervisningen på salgsassistentuddannelsen handler om merkantile kompetencer og produktkendskab. Salgsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse med stor vægt på, at der er sammenhæng mellem indholdet i den teoretiske og praktiske del. Skolens undervisning er derfor overordnet organiseret således at: 1) der er stor anvendelse af det indlærte i virksomheden 2) produkt / varekundskab er integreret i de merkantile områder 3) sammenhæng med den teoretiske undervisning og oplæringen i virksomheden Det betyder, at vi på Handelsfagskolen sætter fokus på: Mere fokus på praksis nu med teori. Vi skal være anvendelsesorienterede og praksisnære med fokus på god læring. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Alle undervisere er bekendt med, at vi differentierer os fra andre skoler på netop det praksisnære dette princip blev senest fortalt og gennemgået på en pædagogisk dag. Eksempler efterfølgende er f.eks. fra sportsbranchen hvor der blev indført, en løbestilstest, hvorpå teori blev bygget ovenpå praksis. Derudover demonstrerede Handelsfagskolens kok vores isenkræmmerelever i håndteringen af forskellige produkter i køkkenet. De skulle altså bruge produkterne for at kunne koble teorien på efterfølgende. 6
Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Når vi gerne vil være praksisnære forudsætter det, at eleverne har adgang til de varer, der findes inden for deres brancheområde. Alle skolens undervisningslokaler på salgsassistentuddannelsen er derfor indrettet som butikker med alle de nyeste varer indenfor områderne. For til stadighed at gennemføre virksomhedsnær undervisning forestår et vedvarende arbejde med, at optimere vareprøvesamlingerne gennem kontakter med leverandører, brancheforeninger, detailhandelskæder, deltagelse i messer m.v. Derudover bifalder skolen, at vores lærere i undervisningsfri perioder kan arbejde med deres fag. De opfordres samtidig til at deltage på diverse fagmesser. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Via vores benchmark med 9 andre skoler, kan vi følge vores egen (og andre skolers) udvikling. På spørgsmålet om sammenhæng mellem det man lærer på skolen og dagligdagen i virksomheden scorer Handelsfagskolen i 2013 lidt over gennemsnittet og vi er steget et point i forhold til 2012. Dette vurderes som tilfredsstillende Hvad har virket / ikke virket? Vi ønsker fortsat at have fokus på det praksisnære, da vi klart kan måle effekten, som værende positiv Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Der er stor forskel på Handelsfagskolens elevers faglige og menneskelige kompetencer. Spredningen går fra eleven, der efter sin studenter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? eksamen har valgt at læse på universitetet og nu er sprunget fra og over til en merkantil uddannelse. Til eleven, som knap har klaret grunduddannelsen. Derfor kræver det en form for differentiering. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? På Handelsfagskolen har vi (dog i mindre omfang) valgt at øge omfanget af digitale medier i undervisningen. Via de digitale medier vil vi bedre kunne differentiere undervisningen Vi har ikke I via vores benchmark med 9 andre skoler, været i stand til at måle dette, da der ikke i den fælles spørgeramme har været et decideret spørgsmål omkring it og læring. Vi kan dog konkludere, at eleverne oplever vores lærere som dygtige til at forklare den enkelte om det faglige stof men her er der igen en udfordring. Hvad har virket / ikke virket? Vi er ikke kommet langt nok i forbindelse med implementeringen af de digitale værktøjer i undervisningen her har vi meget at lære, og vil fortsat arbejde med dette redskab i de kommende år. 7
8
Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Arbejde med at styrke samarbejdet mellem skole og praktikvejleder har skolen iværksat for at fylder meget, da vi udelukkende er en hovedfagskole og derfor dybt styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes praktikvejlederkurser både det faglige indhold, men også med at få afhængige af de gode relationer. Skolen har sat øget fokus på vores samarbejde om det fælles tiltrukket flere kursister på disse kurser. uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Samtidig øger vi fokus på, at eleverne oplever en gnidningsfri overgang fra praktik til skole. Dette gør vi ved at sikre, at eleven har en uddannelsesplan og at skolen som minimum har navnet på den oplæringsansvarlige, som vil blive kontaktet med tilbud om de førnævnte kurser. Endvidere oplyser vi praktikstederne om, at vi på Handelsfagskolen støtter og bistår praktikstederne med information og vejledning i alle facetter af elevuddannelsen Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Via vores benchmark med 9 andre skoler, kan vi følge vores egen (og andre skolers) udvikling. På spørgsmålet om hvorvidt arbejdsgiveren/oplæringsansvarlige har forberedt eleven godt nok til skoleopholdet, har vi siden 2012 oplevet en stigning og vi ligger nu på det samlede gennemsnit. Dette vurderes som tilfredsstillende. Vi har haft et ønske om at hæve andelen af elever, der svarer positivt i vores benchmarking vedrørende, når eleverne skal forholde sig til, om deres arbejdsgivere har forberedt dem på skoleopholdet. Vi har tidligere oplevet lavere svar, men oplever nu en svag stigende tendens hvilket styrker opfattelsen af, at de beskrevne initiativer om uddannelse til de oplæringsansvarlige i praktikpladsvirksomhederne, er rigtig. Nedenfor følger skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt. 2013 fakt. 2014 mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler 1087 1025 1100 1000 Kombinationsaftaler 1 0 0 Restuddannelsesaftaler 65 63 75 60 Korte uddannelsesaftaler 0 0 Ny mesterlæreaftaler 4 2 3 2 Delaftaler under skolepraktik 9
Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 2013 2014 mål 2015 mål fakt. fakt. Praktik i udlandet 3 5 4 4 4. Obligatoriske indsatsområder I dette afsnit ønsker Handelsfagskolen med udgangspunkt i afsnit 2 (skolens udfordringer) at beskrive de obligatoriske indsatsområder, som skolen vil arbejde med i 2014 mhp. at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.2. Styrket differentiering 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. 4.4. Praktikpladsopsøgende arbejde 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Handelsfagskolens ledelse og bestyrelse har med Strategi 2015 valgt at prioritere og målrette skolens udviklingsfokus. Der er udarbejdet en forretningsplan 2013-14, som er vedtaget i Handelsfagskolens bestyrelse. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag forefindes i skolens værdigrundlag og mål. Det pædagogiske og didaktiske grundlag for uddannelsen på Handelsfagskolen tager blandt andet udgangspunkt i: Vi skal sikre, at eleverne gennemfører deres påbegyndte uddannelse Indikatoren er at sikre en frafaldsprocent, der ligger under 2 %. Og der er besluttet en række indsatsområder, som skal sikre trivsel og undgå frafald. Således skal elevernes trivsel og frafald følges nøje. Arbejdet med øget gennemførelse har en meget central placering i skolens strategiske arbejde. I forbindelse med Handelsfagskolens kvalitetsarbejde arbejdes der målrettet med, at de uddannelser vi udbyder, giver mening og muligheder for de nyuddannede og deres arbejdsgivere. Vi har meget fokus på, at undervisningen er baseret på praktisk erfaring, viden og evidens. Overordnet set betyder det, at vi på Handelsfagskolen stadig sætter følgende udsagn i højsædet: 10
Vi skal være anvendelsesorienterede og praksisnære med fokus på god læring Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Vi fastholder fokus på et af vores kerneområder, nemlig at fastholde den meget lave frafaldsprocent. Vi har tidligere dokumenteret, at vi netop har en meget lav frafaldsprocent via de meget praksisnære undervisningsmetoder dette skal vi fastholde Bestyrelsen får via bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder en gennemgang af skolens pædagogiske og didaktiske grundlag og opfordres til en dialog omkring denne. 1. Skolen arbejder videre med det anvendelses og praksisnære. Her vil der blandt blive introduceret et virksomhedsspil, som først vil blive præsenteret for lærerne den 26. juni 2. Generel opdatering af undervisernes brug af elevplan 3. Arbejde med den digitale læring Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Skolen afholder den 26. juni en fælles dag for hele skolen. Vi ønsker, at vi som skole ikke kun ses igennem den pædagogiske indsats men som en samlet enhed. Vi tror på, at alle på Handelsfagskolen kan bidrage til en øget elevtilfredshed og dermed også en lav frafaldsprocent. Primært via tilfredshedsmålinger og interviews 4.2. Styrket differentiering Her skal skolen beskrive aktiviteter med differentiering af undervisningen. En indsats må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål for indsatsen Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne Digitale læringsmetoder Som tidligere nævnt kommer eleverne på hovedforløbet med meget divergerende faglige standpunkter, hvilket betyder, at der skal øget fokus på differentiering af undervisningen. Handelsfagskolen ønsker at udfordre lærerne i yderligere brug af digitale læringsmetoder. Alle hold på Handelsfagskolens uddannelser fokus dog især rettet på detail. Målgruppen er ikke kun de fagligt svageste men også de mere faglige stærke, som vil kunne komme længere i deres læring At opnå en højere grad af indlæring for alle vores elever. At nå så langt som den enkelte elev kan. 11
indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Midt 2014 Planlagt sluttidspunkt Midt 2015 Kvantitativt i vores benchmarking/måling på spørgsmål omkring sværhedsgrad Kvalitativt: igennem samtaler med de enkelte elever 12
4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive initiativer med at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En indsats må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål for indsatsen. Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt 2014 Planlagt sluttidspunkt - Elevtænketank Vi ønsker på Handelsfagskolen at styrke elevernes opfattelse af samhørigheden mellem skole og virksomhed Elevtænketanken Her danner elever på tværs af deres brancher et netværk, hvor de kan sparre med hinanden og være talerør for Handelsfagskolen i forskellige sammenhænge. De kan ligeledes informere os på skolen om nye tiltag i netop deres branche og holde ledelsen ajour med ungdomskulturen. Udvalgte elever fra hver branche Skabe ambassadører fra skolen, som overfor praktiksted og andre aktører synliggør, hvad der sker på skolen og dens faglige profil Kvalitativt: samtale med eleverne i elevtænketanken 13
4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen skal i dette skema beskrive sin plan for arbejdet. Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel 4.1 4.4) 1 Fortsat arbejde med blomsterbranchen skabe flere elevpladser 2 Kontakte Køkkenbranchen her starter Handelsfagskolen ny uddannelse op 3 Opfordre via personlig kontakt virksomheder, som ikke har haft elever de sidste tre år, men som tidligere har haft elever til at genoptage elevtilgangen n Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt. 2013 fakt. 2014 mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler 1077 920 1100 1000 Kombinationsaftaler 1 1 0 Restuddannelsesaftaler 64 63 75 60 Korte uddannelsesaftaler 1 0 Ny mesterlæreaftaler 8 5 3 2 Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt. 2013 fakt. 2014 mål 2015 mål Praktik i udlandet 3 4 4 4 VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Vi har på Handelsfagskolen ansat en praktikpladskonsulent, som varetager alt det administrative i forbindelse med elevkontrakter osv. Vi har ikke opgjort vores indsats med så detaljerede oplysninger som det ønskes nedenfor. Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen 2012 fakt. 1 2013 fakt. 3 2014 mål 2015 mål 1 I det omfang, skolen har registreret dette. 14
har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) 400 antal timer fordelt på arbejde til vores praktikpladskonsulent og vores vicedirektør Opfølgning på virksomheder, som tidligere har haft elever, men over de seneste år har fravalgt dette. Samarbejde med VEU center Ja Hvis ja, hvordan? Nej x Hvis nej, hvorfor? Vi fortsætter Vi samarbejder med brancheforeningerne vedrørende elevuddannelserne. Her har vi især fokuseret på Blomsterdesigneruddannelsen, hvor vi på Handelsfagskolen har udarbejdet en større kampagne. Konkrete resultater har dog været begrænsede Ja Hvis ja, hvordan? Nej x Hvis nej, hvorfor? Godt samarbejde Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter x 15
5. Valgfrie indsatsområder Handelsfagskolen har ikke yderligere indsatsområder bilag A Regnskab for ekstra indsatsområde (bevilget i 2012 eller tidligere) Regnskabet skal jf. bevillingsbrev vise skolens udgifter svarende til posterne i det budget, der indgår i det ekstra indsatsområde. Regnskabet skal redegøre for eventuelle afvigelser i forhold til budgettet og underskrives af bestyrelsesformanden 16