Sagsnr.: K.391 1

Transkript

1 1

2 2

3 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Se handlingsplan på vestfyns.dk 3

4 Indledning Handelsgymnasiet Vestfyns EUD afdeling har gennem årene haft et rimeligt stabilt frafald på et niveau som ikke har givet anledning til den store ballade, selv om vi selvfølgelig hele tiden har arbejdet med at forbedre os, således at endnu flere elever vælger at fuldføre det merkantile grundforløb hos os. Året 2012 viste sig dog at slå ud som et år med en voldsom stigning i frafaldet, hvilket har givet anledning til at vi har ændret på nogle af vore metoder og noget af vores pædagogik. Den voldsomme stigning i 2012 har også været medvirkende til, at vi er blevet inviteret med i et forløb af Fastholdelses task forcen under Undervisningsministeriet. Forløbet er et modelskoleforløb, der indebærer, at vi deltager i to forskellige pædagogiske tiltag, som vi opkvalificeres i og implementer i undervisningen og den pædagogiske strategi i det hele taget. De to pædagogiske værktøjer vi arbejder med på Handelsgymnasiet Vestfyn er motivationspædagogik og helhedsorienteret undervisning. Modelskolearbejdet startede i 2013 med planlægning og de første kurser og slutter med udgangen af skoleåret Modelskolearbejdet har været indarbejdet i undervisningen af en hg1 klasse fra skoleårets begyndelse august 2014 og resultaterne opgøres ved skoleårets slutning Som en lille skole har det dog ikke kunnet undgås at det vi har arbejdet med i modelskoleklassen også har været brugt i andre klasser. Deltagelsen i modelskolesamarbejdet har haft stor indvirkning på den pædagogiske strategi for indeværende skoleår og vil have det for de efterfølgende skoleår. Vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er bygget op omkring de elementer vi har arbejdet med i modelskolesamarbejdet. Nærværende handlingsplan vil derved bære præg af, at vi har brugt bestemte værktøjer i vores arbejde med eleverne. Handelsgymnasiet Vestfyn er en merkantil grundforløbsskole med den undtagelse, at vi udbyder sundhedsservicesekretæruddannelsen på hovedforløbet. Hovedforløbet udbydes i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE) der har den faktiske undervisning af eleverne. 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: Den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen De eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 er ligeledes indsat i skabelonen 4

5 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 26,1 13,6 11,0 11,8 10,0 10,0 8,0 Hovedforløb under ét 3,4 3,0 16,0 3,0 10,0 - Det merkantile grundforløb. Målet for frafaldet i 2014 var 11% og det blev 11,8% så det er godt ramt, det er dog ikke tilfældigt. Vi havde allerede oplysningerne ved udarbejdelsen af handlingsplanen sidste år. Det springende punkt i den forbindelse er, at vi bruger tal fra Easy tal til at lave vore beregninger og de stemmer ikke altid overens med STILs statistikker. Vi er dog godt tilfredse med, at der er et fald i frafaldet og vi forventer at frafaldet stabiliserer sig i området omkring 10%. Grunden til, at vi er optimistiske i forhold til måltallene for 2016 er at vi håber og tror på, at indsatsen fra modelskolesamarbejdet slår igennem næste år, og at den nye eud reform med reducerede forløb på kun 20 uger, vil få eleverne til at holde ud indtil forløbet er færdigt. Hovedforløbet, sundhedsservicesekretær Vi udbyder i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE) hovedforløbet sundhedsservicesekretær. Vi er udbydende skole mens Syddansk Erhvervsskole underviser eleverne. Vi underviser eleverne i tilfælde af, at de kommer fra vores område (Vestfyn), men dette har ikke været tilfældet de seneste skoleår. Frafaldet i 2014 var 16%, det svarer til 4 elever. Det er jo en voldsom stigning i forhold til året før, hvor ingen faldt fra. Når vi ser på hvilke elevtyper, der går på dette hovedforløb, er det ofte elever med en hvis erfaring, hvor flere har valgt sundhedsservicesekretæruddannelsen fordi de ikke længere er i stand til at varetage f.eks. en social- og sundhedshjælperstilling. Så selv om eleverne er meget engagerede i uddannelsen har de svært ved at blive fastholdt pga. helbredet eller andre udefrakommende faktorer. Vi har udbuddet og i praksis gennemfører SDE hele forløbet, idet der de seneste år ikke har været elever fra vores område, der har ønsket at blive sundhedsservicesekretær. Derfor er det i praksis SDE, der understøtter alt, hvad der har med undervisning og pædagogik at gøre, mens vi tager os af administrationen. Sundhedsservicesekretær indgår derfor i SDE s handlingsplan og vil ikke blive behandlet yderligere i denne handlingsplan. Med adgangsbegrænsningen for sundhedsservicesekretæruddannelsen på 33 elever, er dette hvert år målet for tilgang, men hver elev bliver nøje målt og vejet for at sikre den høje gennemførelsesprocent og enkelte falder fra i sidste øjeblik, eller vælger andre uddannelser. I skoleåret har SDE fået tilført kvote fra en anden skole, hvorfor antallet af elever er større end den angivne kvote på 33. Dette hovedforløb er skolebaseret, hvor eleverne er meget i forlagt undervisning. I forhold til at få arbejde efter endt hovedforløb, ligger SDE og vores hovedforløb lidt over landsgennemsnittet. Ca. 2/3 af eleverne kommer i arbejde efter hovedforløbet hvor det kun er ca. 40% på landsplan (Beskæftigelsesstatistik 2011) 5

6 Sundhedsserviceuddannelsen udgår som uddannelse fra august Tabel 1.2. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét I skoleåret har vi ikke fået det antal unge elever, som vi kunne have håbet, hvilket er en del af årsagen til nedgangen i tilgang. Vi har heller ikke fået det samme antal voksne elever som vi plejer. Desværre tror vi at denne tendens fortsætter i Dels fordi tallene for de unge tilmeldinger i marts 2015 ligge på nogenlunde samme niveau som sidste år på samme tidspunkt, dels fordi adgangsbegrænsningerne på eud uddannelserne samt kravene om højere niveauer for detailuddannelsen kan gøre det svært for mange voksne både at starte og fuldføre uddannelsen. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet Eud afdelingen på Handelsgymnasiet Vestfyn handler ud fra den pædagogiske målsætning der er fastlagt i forbindelse med modelskole- i skolens strategi, målsætning og undervisning? samarbejdet. Vores pædagogiske målsætning er også udarbejdet ud fra skolens værdisæt der tager udgangspunkt i Den gode undervisning med omdrejningspunkterne: Relationer, ansvarlighed, tillid og udvikling. Undervisningen er planlagt og gennemført ud fra de værktøjer som indgår i FPDG, hhv. motivationspædagogik og helhedsorienteret undervisning. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Bestyrelsen kender skolens målsætning i forhold til indsatsområderne under modelskolesamarbejdet. Lærerne er alle involveret i planlægning og implementering af FPDG. Eleverne kender til målsætninger for undervisningen, metoderne og årsagerne til hvorfor vil vælger pædagogikkerne. 6

7 Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Evalueringsinstituttet EVA har evalueret elever og lærere i forbindelse med brugen af helhedsorienteret undervisning og denne evaluering viser, at eleverne har godt styr på at helheden i undervisningen og mellem de forskellige fag, men at de ikke lige ved at metoden hedder helhedsorienteret undervisning. Skolen vil bibeholde den samme FPDG videre frem også når modelskolesamarbejdet ophører. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Handelsgymnasiet Vestfyn differentierer generelt på to måder. Dels hvilke metoder differentierer ved at skelne mellem elever med erfaring og elever, der kommer direkte fra grundskolen og dels ved faglig skolen undervisningen? differentiering. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? I skoleåret startede vi op med at differentiere de unge elever direkte fra grundskolen efter faglighed, hvor det ene hold havde en mere boglig tilgang til undervisningen mens det andet hold var mere praktisk orienterede og havde en ugentlig forlagt undervisningsdag i en virksomhed. Desværre gjorde frafaldet, både det med omvalg og det uden, at vi måtte lægge de to klasser sammen. Det ødelagde de gode intentioner og tilfredsheden hos eleverne. Eleverne er på 2. år nu og en indsats med at differentiere fagligt i klassen har gjort at alt er godt igen. Med hensyn til aldersdifferentieringen giver det helt sikkert mere harmoni i klasserne, at de er sammen med nogle som har nogenlunde den samme baggrund. Vi har differentieret på alder i så mange år nu, at vi ikke kan sige noget om ændringer i præstationer. Hvad har virket / ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Vi tror på, at den faglige differentiering virker, det viser resultater fra skoleåret , hvor to klasser med hver sin faglighed opnåede fine resultater begge to ved eksamen. Vores volumen gør det dog vanskeligere at differentiere fagligt rent fysisk, men vi arbejder med at kunne differentiere fagligt i klassen i stedet. Vi bruger portfolio til at følge op på den enkelte elev, så vi på den måde sikrer en faglig differentiering. Vi ved hvor den enkelte elev står fagligt. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Praktik. Virksomhedsforlagt undervisning i løbet af grundforløbet af har skolen iværksat for at 2 gange 1 uges varighed. Eleverne finder selv virksomheden. Praktikvejleder samler op hos alle praktikvirksomheder efterfølgende. Kom- styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes mentarer sendes videre til lærerne. samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den der om at lave et fysisk marked på skolen. Praktikvejleder og lærere Markedsuger hvor eleverne arbejder sammen med lokale virksomhe- enkelte elev? har kontakt til virksomhederne. Praktikvejleder besøger samtlige elever og indsamler fortællinger og billeder til brug på en karrieretavle. 7

8 Lærerne inddrager virksomheder i undervisningen så vidt det er muligt. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Det er meget synligt, især i markedsugerne, at eleverne opper sig i forhold til det de skal præsentere for virksomhederne. Det at deres materiale har en praktisk værdi højner kvaliteten mærkbart Alle elementer virker i forhold til målsætningen, nemlig at skabe kontakt og derved en mulig elevplads for eleven i en virksomhed. Det er blevet vanskeligere at få eleverne til at engagere sig i at finde en virksomhed til virksomhedsforlagt undervisning. Skolen anser det som en vigtig del af uddannelsen og bruger ressourcer på, at eleverne kommer i forlagt undervisning 8

9 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Det merkantile grundforløb. Det merkantile grundforløb på Handelsgymnasiet Vestfyn er back on track med hensyn til fastholdelse af elever. Seks måneder efter opstart af uddannelsen i skoleåret har 8 elever valgt ikke at fortsætte med uddannelsen, de har heller ikke valgt at fortsætte med en anden erhvervsuddannelse. Når vi ser bort fra 2012, hvor frafaldet var noget højere, så har vi ligget mellem 10 og 15% gennem de år vi har lavet handlingsplaner for øget gennemførelse. Selvfølgelig skal vi ikke sige, at sådan er det bare, men arbejde med fastholdelse som en del af indsatsområderne i forhold til uddannelsen. I sammenligning med øvrige merkantile grundforløb landet over, ligger Handelsgymnasiet Vestfyn meget flot i forbindelse med fastholdelse. Vi har dog også måttet konstatere, at det ikke er alle elever der skal fastholdes. Som det kan ses af nedenstående skema er der forskellige årsager til at eleverne falder fra og det er ikke alle elementer vi som skole kan ændrer på. Tabe 3.1. Frafaldsårsager skoleåret Årsag Bortvist Gymnasial Sygdom Fortrudt Job uddannelse uddannelse Antal elever Vi valgte i 2014 at bortvise 2 elever, og det er ikke godt for klassen eller skolen når sådan noget sker men det var uundgåeligt i disse tilfælde. De tre elever, der fortrød uddannelsen kunne måske være blevet spottet inden skolestart, men ved samtaler med eleverne inden skolestart, vil de alle gerne lige nøjagtig denne uddannelse. Statistik på frafald. Tabel 3.2. Elevernes aldersspredning. Sum af elever qtr Q1 status6 Q1 Total Q2 Q2 Total Q3 Q4 Q4 Total Hovedtotal alder_pbg Afbr(u o) Igan g Fuld f Afbr(u o) Igan g Igan g -17 år år år år Hovedtotal Q3 Total 9

10 Tabel 3.3. Frafald i forhold til måneder fra uddannelsesstart. Sum af elever 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6. mdr. 9.mdr. 12 mdr. 18 mdr. I gang Afbrudt med omvalg Afbrudt uden omvalg Fuldført Ukendt I gang Kvinde Mand Afbrudt med omvalg Kvinde Mand Afbrudt uden omvalg Kvinde Mand Fuldført Kvinde Mand Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen. Sidste år arbejdede vi med 3 udfordringer i forbindelse med frafaldsproblematikken, nemlig skolens sociale engagement, uddannelsens image samt miljø og trivsel på skolen. Det er der sådan set ikke ændret meget ved. Hvor vi tidligere har talt meget om at det var de ældre elever, der falder fra var det sidste år de unge elever under 20 år der valgte at stoppe uddannelsen hos os uden at finde videre til en anden eud uddannelse. Kendetegnet for sidste år er også, at det var flere mænd end kvinder der faldt fra. Vores forholdsvise succes med at etablere to klasser året før, hvor den ene klasse var en flex klasse, med en større del praktisk arbejde åbnede i skoleåret for at vi inviterede flere elever ind med dårlige erfaringer fra skolen. Dette resulterede desværre i, at vi måtte bortvise to mænd og at en pige valgte at forlade os i utide. Vi kendte godt elevernes baggrund men troede at den anderledes tilgang til undervisningen kunne gøre en forskel. Det tror vi stadig, men vi må også se i øjnene, at det ikke altid er hos os en sådan forskel skal gøres. Samtidig viser statistikkerne også, at fra seks til 12 måneder mistede vi 4 elever og denne gang var det kvinder over 20 år. Frafaldet havde dog ikke noget med uddannelsen at gøre, det skyldtes langtidssygdom. 10

11 Vi kan også se ud fra det indeværende skoleår, at vi får det modsatte billede af det netop skitserede med unge elever der falder fra. Som det ser ud pt. vil frafaldet komme fra elever med erfaring og kun en elev fra elever der kommer lige fra grundskolen. Vi er bevidste om, at der ligger en hårfin balance mellem at bibeholde et socialt engagement i lokalområdet og i at undgå at få elever, som ikke er uddannelsesparate. Med hensyn til uddannelens image håber vi, at den nye reform vil ændre på elevernes syn på uddannelserne, idet vi nu har mulighed for at tilbyde eux for de stærke elever og i og med at eud uddannelsen fjerner sig markant fra de gymnasiale uddannelser i kraft af den kortere varighed. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, svarende til det antal grupper, skolen har analyseret sig frem til. Frafaldsgruppe nr.: 1 Unge direkte fra grundskolen Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Vi kan ikke se nogen sammenhæng mellem etnicitet og frafald på Handelsgymnasiet Vestfyn. Som navnet på frafaldsgruppen indikerer har vi derimod ofte en opgave i forhold til alder. Med hensyn til køn, svinger det fra år til år Handelsgymnasiet Vestfyn underviser kun merkantile elever i grundforløbet, hvor eleverne normalt falder fra i starten af skoleåret. I skoleåret 2014 havde vi dog også en stejl stigning fra 6 til 9 måneder efter opstart. For denne frafaldsgruppe har vi en meget stor overgang til hovedforløbet idet vi kan se, at et år efter endt grundforløb har alle elever fra den unge årgang en elevplads, hvis de vil have det. Dvs. der er ingen der hænger. Frafaldet mellem GF og HF for denne gruppe drejer sig mere om, at de fortsætter i en anden uddannelse Grundforløbet er det merkantile grundforløb, der er ikke nogen særlig uddannelsesretning inden for denne uddannelse der er specielt hårdt ramt. Som de ses i tabel 3.1 så har nogen fortrudt uddannelsen og andre har fået job eller gået til en gymnasial uddannelse. Desværre har der været sociale problemer forbundet med noget af frafaldet. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? Voksne over 20 år Det er kvinderne der falder fra i denne gruppe. Etnicitet er igen ingen årsag. Eleverne falder fra senere end 6 måneder efter opstart af grundforløb. Desværre er det også i denne gruppe, at vi ser flest skuffede ansigter efter endt grundforløb, fordi mange af de elever, som har noget erfaring med sig, ønsker at blive kontorelever. Vi får altid nogen elever ud i kontorpladser, men desværre ikke i det antal som er ønsket. 11

12 På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Særlig kontoruddannelsen De elever, som falder fra i løbet af grundforløbet falder fra pga. udefrakommende faktorer som personlige problemer så som sygdom og andet. 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift. implementering af reformen? Vi har gennem vores deltagelse i modelskolesamarbejdet fået lov til at bruge disse værktøjer og konsulenterne, der følger med til at være med til, at vi har værktøjerne med i implementeringen af den nye reform. Værktøjerne eller elementer i værktøjerne er omdrejningspunkter i hele planlægningen af næste skoleår med den nye reform. Intentionerne i reformen er jo mangfoldige og med målet for øje, at få eleverne videre i en praktikplads i en virksomhed, så kan en udfordring være, at få alle intentionerne til at spille sammen om netop det mål Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag (FPDG) i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 3 og skolens største udforinger ift. implementering af reformen. Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Skolens FPDG er at vi gennem temaorienteret undervisning, forlagt undervisning og projekter skaber en helhedsorienteret undervisning ved hjælp af bla. differentiering og motivationspædagogik. Hele GF1 er bygget op om temaer i forhold til en helhedsorienteret undervisning (se bilag A) Vore pædagogiske omdrejningspunkter bliver; - Fastsættelse af læringsmål, - Brug af portfolio, - Feedback - Evaluering Samtidig vil vi bruge en tjekliste som udgangspunkt for pædagogisk planlægning og evaluering der handler om brugen af helhedsorienterende og motivationsskabende metoder. Bestyrelsens medlemmer har for manges vedkommende en baggrund i erhvervslivet og vi vil i det omfang det er muligt inddrage dem i undervisningen i form af foredrag og inspiration Lærerne har alle været med til at udarbejde grundlaget lige som de alle deltager i modelskolesamarbejdet 12

13 Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? En del af vores FPDG er evaluering, og hvis de evalueringer falder ud til ulempe for det overordnede grundlag vil vi vurdere derefter Styrket differentiering Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke differentiering af undervisningen. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Vi vil fortsætte med at differentiere eleverne i forhold til alder og faglighed. Således vil vi lave et GF2 for de elever, som lige har gennemført GF1 og et GF2 for elever der ikke kommer fra grundskolen. Vi vil differentiere GF1 i forhold til de elever som ønsker en eud uddannelse og de elever der ønsker en eux uddannelse. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål I forhold til vores FPDG, hvor vi bruger portfolio og feedback vil vi være meget nær den enkelte elev, hvilket giver en god mulighed for at differentiere undervisningen i forhold til dette. Som det er sat op ovenover har vi tre målgrupper. De voksne, de unge og de målrettede (elever der ønsker eux) Aktiviteterne skal evalueres efter hvert forløb, GF1, GF2, eux 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål På GF1 kommer eleverne ud og snakke med virksomheder i forbindelse med gennemførelse af et tema. På GF2 vil vi gennemføre et markedsforløb som vi også har gjort de seneste 7 år, hvor eleverne har direkte adgang til virksomhederne. På GF2 vil eleverne komme i virksomhedsforlagt undervisning Vi har 3 lærer ud af 7, der deltager i samarbejdet med virksomhederne i forbindelse med markedsperioden, men lærerne har ikke decideret været i virksomhedsforløb. Vi har ikke planlagt at lærerne skal i virksomhedsforløb. Med hensyn til virksomhedsbesøg, evalueres disse efter endt tema, markedet evalueres efter endt marked og vores LOP konsulent ringer rundt til virksomhederne efter endt forlagt undervisning. 13

14 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft Her skal skolen beskrive planlægning og arbejdet med centrale reformelementer. A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Handelsgymnasiet Vestfyn vil følge de rammer om realkompetencevurdering, som kommer fra centralt hold. En gruppe med vores LOP konsulent og vores UE vejleder står for realkompetencevurderingen. Vi har et samarbejde med VUC i lokalområdet om dette emne også. Desuden deltager skolen i arrangementer og konferencer der kan kaste lys over dette emne. Vi har i mange år arbejdet med et voksenpædagogisk miljø. Vi har helt bevidst adskilt de unge og de voksne. Når skolen har idrætsdag, laver de voksne noget andet. I faget job og profil, arbejder vi decideret med at de voksne kommer med andre forudsætninger. De voksne er ikke med i markedsperioden da de har større behov for at arbejde i dybden med et område på en anden mere struktureret måde. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter Vi har købt nye møbler til eud afdelingen der skaber nogle flere rum i vil skolen sætte i gang? området og som gør det muligt at skærme lidt af. Vi arbejder med CL strukturere, der giver anledning til at bryde gamle strukturer. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Vi gennemgår en elevtrivselsundersøgelse gennem Benchmark hvert år. Her handler nogle af spørgsmålene om dette emne C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseretmenter med, jf. vores FPDG. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Vi bruger de værktøjer vi har arbejdet med som modelskole. Hele eud afdelingen har været med i forløbene og vi har organiseret os sådan, at hele GF1 og GF2 er planlagt så der er helhedsorienterende ele- Undervisningen er planlagt som temaer, hvor elementer fra erhvervsfag og grundfag indgår i forhold til temaets indhold. Markedsugerne er meget helhedsorienteret, hvor der arbejdes i helheder og mål for helheder Hvert tema evalueres efterfølgende. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, Vi har endnu ikke klarlagt hvordan alle lærere bliver løftet til 10 ects hvordan den vil sikre, at det point. De første 5 point har alle deltagere i modelskolesamarbejdet erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden opnået. Alle lærere på eud har været med her. 2020? 14

15 Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Alle lærere tilknyttet eud. Det vil sige ca. 8 lærere over tid 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen I dette skema bedes skolen vurdere, hvor langt den er med at implementere andre elementer fra reformen. Skolen har mulighed for at tilføje yderligere elementer i skemaet. Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad Ikke startet I nogen grad I høj grad Udført Mangler noget Vi starter et eux studieforberedende forløb aug 15 Mangler lige det sidste Der er aftale på plads Vi har lavet 5 uddannelsesspecifikke uger på merkantil GF2 Vi har lærerkræfterne på plads Supplerende kommentarer 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Bemærk, at Undervisningsministeriet endnu ikke har indsat tal om skolens indgåelse af uddannelsesaftaler, da tallene for 2014 afventer validering. Så snart tallene er klar, vil ministeriet genfremsende skabelonen med tallene for indgåelse af uddannelsesaftaler indsat ovenfor. 15

16 Kombinationsaftaler 0 0 Restuddannelsesaftaler 0 0 Korte uddannelsesaftaler 0 0 Ny mesterlæreaftaler 3 3 Delaftaler under skolepraktik 0 0 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) 2 I det omfang, skolen har registreret dette. 16

17 Kontakten til arbejdsgiverne foregår primært gennem de aktiviteter skolen har hvor eleverne er involveret: Praktik 1 uge 2 gange om året. Der følges op på praktikken når eleven kommer tilbage. Markedsdag Karrieretavle Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikkebesatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Skolen har ansat en lærer- og praktikpladskonsulent, der bruger ca. halvdelen af sin stilling på dette arbejde.!!!! Kontakten til arbejdsgiverne og dermed det opsøgende arbejde tilrettelægges med henblik på at kunne besætte de ledige pladser der slås op eller som evt opstår, når en elev bliver udlært. Gennem bla. praktik, hvor eleverne er 1 uge i praktik arbejder vi målrettet på enten at finde en praktikplads i en virksomhed, hvor eleven snart bliver udlært, eller finde en virksomhed, der ikke har haft elever tidligere. Eleverne er selv aktive i denne proces. Ikke besatte pladser undgås ved at have et tæt samarbejde med andre skoler i området herunder skolepraktik på Tietgenskolen. Vi kontakter arbejdsgiveren for at høre om de har modtaget ansøgninger og hvis arbejdsgiveren ønsker flere ansøgninger, sendes praktikopslaget videre til skolepraktik på Tietgenskolen, til Svendborg Erhvervsskole eller IBC. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Fordi vi kan se, at vores elever får en uddannelsesaftale/kommer i skolepraktik og at vores aktiviteter bærer frugt. Skolen deltager i et erfa-samarbede med andre skoler i vores region, hvor vi udveksler erfaringer og informerer hinanden om vores aktiviteter. Repræsentanter fra Det faglige udvalg og Easy-p konsulenter deltager i vores møder. Arbejdsmarkedsbalancer, analyser og andre relevante oplysninger fra jobcentret/beskæftigelsesregionen indgår i arbejdet ligesom vi har kontakt til vejledere og jobkonsulenter på det lokale jobcenter. UU-vejlederne for vores kommune er fysisk placeret på skolen og vi har et tæt samarbejde med dem. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Fordi vi følger op på om arbejdsgiveren har fået de elever de har søgt og hvis ikke 17

18 forsøger vi igen at finde den rette elev gennem netværket/samarbejdet med de andre skoler. Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Skolen bruger praktikcenteret på Tietgenskolen i Odense Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X Andre forhold i forbindelse med praktikpladsopsøgende arbejde. Handelsgymnasiet Vestfyn har ikke hovedforløb, men kun grundforløb. Det betyder desværre, at vi ikke altid får kredit for at skaffe eleverne praktikpladser. Virksomhederne bliver i højere og højere grad presset af hovedforløbsskolerne til at sende uddannelsesaftalerne direkte til dem i stedet for til den lokale handelsskole. Det har som konsekvens, at skolens tal for indgåede aftaler ikke er retvisende for, hvor mange af vores elever der har fået en aftale. 18

19 bilag A Fagretning - Merkantil Beskrivelse til optagelse.dk Titel: Butik og E-handel Hovedområde: Handel, kontor og forretningsservice Fagretningen retter sig mod: Detail, handel og event Inden for hvilke temaer tilrettelægges undervisningen?: Perioden er bygget op omkring 4 temaer, der alle indeholder elementer fra erhvervsfagene, grundfagene og valgfagene (gule bobler i oversigten nedenfor). Temaerne sikrer at du arbejder med fagene på for skellig måde, så du kan se en sammenhæng mellem fag og din fremtid i butik eller inden for handel. Temaerne er: Opstart af butik, Simu-butik, kommunikation, service og kundebetjening samt medie og reklame Hvilke grundlæggende faglige kompetencer opnår eleven?: Du kommer til at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger så som sundhed, livsstil og privatøkonomi samt innovation, iværksætteri og kommunikation. Du lærer at begå dig på en arbejdsplads og kommer til at anvende faglig kommunikation og få indblik i arbejdspladskultur. Vi arbejder innovativt og projektorienteret, og du kommer til at arbejde med udvikling, opstart og tilrettelæggelse inden for butik og e-handel. Der bliver sat fokus på din fremtid, og du lærer at skrive ansøgninger og CV. Gennem arbejdet med problemstillingerne får du også specifik viden og kompetencer inden for grundfagene dansk, engelsk og samfundsfag. Hvilke typiske arbejdsprocesser kendetegner fagretningen? En innovativ arbejdsproces, hvor du arbejder med udvikling af ideer og omsætter dem til praksis. Du kommer til at veksle mellem forskellige måder at arbejde på, således at du både skal gennemgå teori, arbejde med at prøve teorien af i praksis samt fortælle om det du har lavet og lært. Du kommer til at beskæftige dig med typiske arbejdsopgaver, som findes i butikker og kontorer. Hvilke praktiske projekter arbejder eleverne med? For at forklare, hvordan læringen i projekter tænkes, zoomer vi ind på projekterne: 19

20 Opstart af virksomhed. I temaet Opstart af virksomhed lærer vi praktiske metoder til at udvikle en forretningsplan og lave en swot analyse og en forretningsanalyse. Skelnen mellem en faktisk butik og en e-handelsbutik. Den daglige gang i en butik (Simu butik) I temaet Den daglige gang i en butik arbejdes med at sikre, at de administrative systemer virker, at der er økonomi i foretagenet og at forretningsgangene overholdes. Markedsføring og målgrupper er også en del af arbejdet. Kommunikation, service og kundebetjening. I projektet kommunikation, service og kundebetjening arbejdes med virksomhedens interne og eksterne kommunikation, indretning og rollespil. Derudover gives der indsigt i serviceerhvervets udvikling og de samfundsmæssige aspekter i at arbejde inden for service. Medier og reklame I temaet medier og reklame arbejdes bland andet med net baseret kommunikation, kommunikationsformer og analyse. Derudover arbejder vi med målgrupper, stofområder og grafik. De øvrige erhvervsfag indgår helhedsorienteret både i forhold til hver enkelt lille projekt og i forhold til det store projekt ( Etablering og udvikling handel, event og kontor ) og fokuserer blandt andet på: Arbejdspladskultur Møde forskellige arbejdspladskulturer så som detail og indkøb. Samtaleformer, mødekultur, adfærd og arbejdspsykologi Praktikpladssøgning Kurser i ansøgning, CV og brug af obligatoriske it-værktøjer. Individuel plan for praktikpladssøgning Samfund og sundhed 20