Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. Indledning Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer... 3 Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen.. 3 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG).. 8 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering... 9 Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 3.5: Valgfrit indsatsområde Obligatoriske indsatsområder Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit Skema 4.2: Styrket differentiering Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i Som baggrund for især de obligatoriske indsatsområder henvises til: Ministeriets hjemmeside om kvalitetsinitiativerne, herunder inspirationspapiret dateret 15. januar 2013: Oplæg fra konferencen i december 2013 om handlingsplaner for øget gennemførelse: Herudover henvises til: Fod på frafaldet med indsatsteori, EVA 2010: EVA s øvrige publikationer om handlingsplaner for øget gennemførelse: 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal Grundforløb under ét 18,2 22, måltal Hovedforløb under ét 2,2 7,6 3 9,8 3 3 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét skrevet i sidste plan Hovedforløbet under ét skrevet i sidste plan Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolen har i 2013 styrket samarbejdet med Jobcentrets ungeenhed, Ungeporten, der i 2012 flyttede fysisk ind på Campus. I 2013 er Ungdommens Uddannelsesvejledning blevet sammenlagt med Ungeporten under den samme kommunale leder. Samarbejdet med Ungeporten og UU muliggør en mere effektiv opfølgning overfor borgere der skal have uddannelse. Men denne målgruppe er samtidig vanskelig at fastholde i uddannelse. Samtidig oplever vi at mange unge og voksne i vores uddannelser er borgere med et underskud, såvel i forhold til personlige som uddannelsesmæssige forhold. Vi har i 2013 styrket vores vejledningsnetværk, herunder mentorordning. Vi har i 2013 ansat en mentorkoordinator, der skal tilse at der ansættes timelærere som mentorer. Ordningen har betyder at elever med særlige behov i større udstrækning har kunne få den rette støtte og at det er sket hurtigere. Vi har oprettet et opfølgningsværktøj til frafald i samarbejde med kvalitetsafdelingen. Det betyder at data for fastholdelse er meget valide og at vi kan reagere på baggrund af aktuelle data. Vi kan se en kraftig bedring af fastholdelse som et resultat af dette. Det er fortsat vores vurdering at det især er i synergierne i samarbejdet mellem Campus Bornholm, Produktionshøjskolen, Jobcentret og U.U. at mulighederne for at fastholde den enkelte unge ligger. I 3

4 2014 vil der være et fortsat fokus på at styrke samarbejdet. Målet er at alle, der er vejledt til uddannelse på Campus Bornholms uddannelser også gennemfører uddannelsen. Indenfor de rammer den ny EUD lovgivning giver vil vi samarbejde med UU om at udfordre alle elever i folkeskolen på deres uddannelsesvalg. Vi arbejder fortsat på at øge tiltrækningskraften til uddannelserne, så vi henvender os til en bredere gruppe af potentielle elever. Skolen deltager således i projektet talentvejen.nu. Vi samarbejder med kommunen om at udbyde folkeskole SKILLS i 2014 og vi arbejder på at implementere SKILLS for EUD på flere af uddannelserne. Det er vores vurdering at den ny erhvervsuddannelseslov kan bidrage til at give erhvervsuddannelserne på skolen et bedre image. Der er dog heller ikke tvivl om at det er en udfordring at udvikle erhvervsuddannelserne til at tiltrække resursestærke elever og talenter samtidig med at vi i stigende grad skal kunne håndtere kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg fra Jobcentret. Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper I nedenstående karakteriseres profil af frafaldsgrupper ud fra Håndværksuddannelserne, HG Merkantil og Mad til mennesker. Opdelingen føler ledelsesområder af EUD og er sket for at vi målrette indsatserne vejledningsmæssigt og ledelsesmæssigt. Frafaldsgruppe Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på Håndværksuddannelserne Det er især de årige drenge, der falder fra. Frafaldet er størst på grundforløbet, medens der er et lavt frafald på hovedforløbene. Frafald sker hyppigst i 3. kvartal på grundforløbene og i både 1. og 4. kvartal på hovedforløbene. På grundforløbet er det på indgangene Produktion og Udvikling og Bygge og Anlæg, at frafaldet er størst. På hovedforløbet er der frafald på Industrioperatør og Træfagenes byggeuddannelse De hyppigste årsager til afbrud uden omvalg er Fortrudt uddannelse og Ikke uddannelsesparat. 4

5 Herunder er statistiktal fra UNI-C s forløbsstatistikker indsat: 5

6 Frafaldsgruppe Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på Merkantil Det er især de 17 årige (og derunder) piger, der falder fra. Frafaldet er størst på grundforløbet, medens der er et lavt frafald på hovedforløbene. Frafald sker hyppigst i 3. kvartal på grundforløbene og i 4. kvartal på hovedforløb. Den hyppigste årsag til afbrud uden omvalg er Ikke uddannelsesparat. Herunder er statistiktal fra UNI-C s forløbsstatistikker indsat: 6

7 Frafaldsgruppe Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på Mad til Mennesker Det er især de årige, der falder fra. Frafaldet er størst på grundforløbet, medens der er et lavt frafald på hovedforløbene. Frafald sker hyppigst i 1. kvartal både på grund- og hovedforløb. På hovedforløbet er der frafald på Gastronom, men ikke på ernæringsassistent. De hyppigste årsager i er Fortrudt uddannelse og Ikke uddannelsesparat. Herunder er statistiktal fra UNI-C s forløbsstatistikker indsat: 7

8 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens I 2013 har der været arbejdet med beskrivelse af fælles pædagogiske FPDG, jf. HP 13? retningslinjer, udviklet og beskrevet af lærergruppen til inspiration og vejledning for den didaktiske tilrettelæggelse og metodiske udførelse af undervisningen. I starten af 2014 er der udviklet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag og den pædagogiske udvikling, der var startet på Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Håndværkerafdelingen er udbredt til også at omfatte HG og MTM. Et godt skole- og undervisningsmiljø Håndværkeruddannelserne under SSI, BFT, PU og BA har fokus på løbende feedback og konstruktiv evaluering som led i elevernes læringsproces og udvikling af ejerskab til læring og uddannelse. På grundforløbene er formålet især at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer, så forudsætninger for at søge læreplads og udvikle kompetencerne til at fungere på arbejdsmarkedet styrkes. På hovedforløbene er der fokus på udvikling af faglige færdigheder og kompetencer og at udfordre eleverne i henhold til præstationsstandarderne. På grundforløbene er trivsel samtidig et vigtigt tema. Mentorindsatsen er blevet styrket og udviklet, så der er en hurtigere og bredere indsats i retning af enten fastholdelse eller for ikke-uddannelsesparate en begrundet og støttet vejledning til anden uddannelse eller aktivitet. Lærerteamet På håndværkerafdelingerne samarbejder lærerteamet om at skabe struktur og tilbagemelding til eleverne, så der er oplevelse af sammenhæng i planlægningen og voksenkontakt undervejs i den enkeltes forløb. Samarbejde om planlægning og struktur omfatter også skemaplanlægning med henblik på at projektforløb varetages sammenhængende og at der er rød tråd i fagenes rækkefølge. Bæredygtige og innovative løsninger På håndværkerafdelingerne er der fokus på såkaldt Grøn Profil, som skal introducere bæredygtighed og ressourcebevidsthed på relevant niveau i uddannelsen. På SSI er temaet El-Grid og energi-styring, på PU er temaet affaldshåndtering og ressourceforbrug, på BA er temaet Grøn Håndværker og bæredygtigt byggeri og på BFT er temaet el- og hybridbil samt alternative brændstoffer. 8

9 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter På håndværkeruddannelserne er talent-linie beskrevet og udbudt på alle har skolen iværksat for at uddannelser med særlig struktur for de uddannelser, der har hovedforløb. Skolen deltager i projektet talentvejen.nu med alle EUD- styrke differentieringen? uddannelserne. Mentorindsats er styrket, så indsatsen i dag er bredere og foregår tidligere. Der arbejdes på at styrke bedømmelse og evaluering, så lærernes brug af præstationsstandarder, karakterskala, bedømmelseskriterier og redskaber til motivation er bevidstgjorte og de tre førstnævnte er kommunikerede til eleverne. Struktur og overskuelighed er væsentlig tema på grundforløbene for at imødekomme elever, der har svært ved selv at skabe overblik og forståelse for undervisningens formål. På HG er der arbejdet med læseplaner for hvert fag og klasse. Her er det specifikt beskrevet hvordan den enkelte underviser vil differentiere sin undervisning, herunder hvordan underviseren benytter ipads i undervisningen. På MTM har der været et øget optag og der er arbejdet med at øge tiltrækningskraften til uddannelsen. Der er indført mere struktur for eleverne og deres fravær observeres nøje. En del elever udmeldt på grund af for højt fravær og manglende deltagelse i undervisningen. Eleverne har reageret godt på den faste struktur og konsekvens, hvilket er efterspurgt af eleverne i elevtilfredshedsundersøgelserne. På Gastronom er der udviklet et hovedforløb med eksterne undervisere, besøg konkurrence og rejse m.m. Der er talent arbejde i gang og alle indgange får tilbuddet om at blive talent elever. Dette varetages af interne og eksterne undervisere. Eleven bliver bedømt både teoretisk og praktisk og ikke mindst socialt. Eleverne er med i Young Enterprise på grundforløbet og i forløbet ligger der en del udfordringer for eleverne. SKILLS er en del af tilbuddet til eleverne på grundforløbet. Grundforløbseleverne deltager i messer, på Bornholm og i Sorø. Der er i dag tilknyttet mentorer på afdelingen, som eleverne meget hurtigt bliver henvist til, for at hjælpe eleven. Der er indlagt idræt på forskellig vis og idrætsmentor har inspireret eleverne på grundforløbet. Aktiviteter som: ture, virksomhedsbesøg, urteture, bål mad 9

10 m.m. indgår i undervisningen Der er mange SKP elever på afdelingen, men gennem Praktikcenteret er alle elever i dag ude i virksomheder og oplever branchen som den er. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Talent-linie udbydes med henblik på at tiltrække flere elever og nye typer målgrupper, herunder fagligt stærke elever fra folkeskolen og uafklarede elever med afsluttede studieforberedende uddannelser. Udbuddet er først etableret fra sommeren 2013 og det er for tidligt at vurdere effekten. Mentorindsatsen har bidraget til mindre frafald og bedre vejledning overfor ikke-uddannelsesparate. Arbejdet med bedømmelse og evaluering er for alvor igangsat med støtte fra FoU-midler i foråret 2014 og effekt er for tidlig at vurdere. Elevtilfredshedsundersøgelserne ligger traditionelt højt for håndværkeruddannelserne. I år ligger PU højere end landsgennemsnittet på 7 ud af 7 emner og BA ligger højere end landsgennemsnittet på 6 ud af 7 emner. ETU for EUD uddannelserne ligger alle i den gode ende. Hvad har virket / ikke virket? Det konstateres at øget strukturering og styrket mentor-indsats har en positiv virkning. 10

11 Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Vejledning om Skolepraktik og dens muligheder er mere systematisk har skolen iværksat for at tilrettelagt. Der er lagt årsplan for vejledningsindsatsen og der er udmeldte datoer for, hvornår Praktikcenterets vejledere kommer ud til styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes eleverne. samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for Der er blevet afholdt branchemøder på alle uddannelser for at oplyse den enkelte elev? om Elevplan og dens brug og udvide antallet af virksomheder med aktivt log-in. I forbindelse med talent-linien er der indledt oplysning og opsøgende arbejde omkring at skabe synliggjorte udfordringer også i praktikforløbene for de udpegede talent-elever. PÅ HG Merkantil er der ansat SKP instruktør, der sørger for en tæt aflevering af eleven fra HG til Praktikcentret. Instruktøren bliver grundig orienteret om elevens evner og ønsker. Dette giver SKP instruktør mulighed for at indplacere vedkommende i en funktion der kan udløse succes hos den enkelte herefter kan instruktøren langsomt rokere eleverne og uddanne dem- samt give dem flere og flere successer. SKP instruktøren underviser skole-praktik centerets elever. PÅ HG er der branche besøg igennem hele foråret. (mange virksomheder ønsker at præsentere sig for eleverne) Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? I 4 semester sendes HG eleverne ud i praktik. For de svage elever EGU og B klassen opsøger underviserne forud for elevkontakten i virksomheden disse virksomheder. Her laves forhåndsaftalen om hvad og hvordan eleven skal arbejde, så der opnås progression i deres uddannelse under praktikken. For håndværkerafdelingerne se besvarelse under pkt vedr. ETU. Ældre elever i praktik- bliver oftere valg til en ordinær elevplads på virksomheden bagefter ( også selv om virksomheden forud har sagt at de vil have en ung elev ( pga. lønnen). Vi tror derfor at praktikperioden skaber match mellem elev og virksomhed. SKP-arbejdet har medført større søgning til tilbuddet. Vedr. Elevplan har flere virksomheder tilmeldt sig som brugere. 11

12 Skema 3.5: Valgfrit indsatsområde Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Titel Mentorordning og udbygning af vejledningsnetværket Campus Bornholm samarbejder med Ungeporten/UU-vejlederne omkring elevernes uddannelsesplaner. Det betyder, at eleverne kan gennemføre EUD-forløb og herunder fastholdes i deres uddannelsesforløb. Campus har rigtig gode erfaringer med afholdelse af netværksmøderne med UU-vejlederne. Her spottes elever, der har mentale problemer/diagnoser og som f.eks. har behov for IT-udstyr. Uagtet eleverne er kategoriseret som uddannelsesparate har Campus erfaring med, i samarbejde med Kommunikationscentret, at foretage en obligatorisk screening for matematik og dansk på alle nye EUD elever. Det betyder, at elever med behov kan vejledes/anbefales til FVU. På baggrund af disse screeninger og lægelige udredninger/diagnosepapirer har Campus mulighed for at søge SPS-midler (Social Pædagogisk Støtte) til eleverne. Det betyder, at eleven fra første skoledag har tilknyttet en overgangsmentor eller en SPS-person/støtte lærer, der kan være med til at skabe forudsigelighed i elevens uddannelseshverdag, udvikling af hensigtsmæssige strategier til fastholdelse i arbejdsprocesserne, samt til at skabe struktur i forhold til elevens skolearbejde. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Det er Campus erfaring at flere elever har faglige, personlige og sociale barrierer, der vanskeliggør et succesfuldt uddannelsesforløb. Campus oplever flere hjemløse elever med dårlig økonomi, misbrug og flere psykisk sårbare elever, der ikke er i stand til at passe deres skolegang. Det er Campus erfaring, at det er vigtigt tidligt i deres uddannelsesforløb at sætte ind med massiv støtte til de unge. Dette skal tillige ses i lyset af de nye regler i kontanthjælpsreform- og erhvervsskolereform. Et arbejde Campus har stor succes med. En af hovedårsagerne til det lave frafald er mentorprojektet, som Campus Bornholm startede i januar sidste år med fuld effekt fra august. Mentorerne samarbejder tæt med faglærerne på de enkelte uddannelser for at følge op på de frafaldstruede elever. Projekt koordinator for mentorerne følger op på, hvilke elever der har brug for en mentor. Koordinator holder ugentlige møder med faglærerne og studievejlederne om elevernes fravær. Eleverne motiveres og får styrket selvtilliden og selvværdet. Campus har fået glade elever med overblik og overskud. Eleverne har fået genskabt troen og modet til at gennemføre en uddannelse. Tryghed for eleverne - i og med at eleverne altid kan kontakte mentorerne Det hele! 12

13 Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Ja, Ingen slutdato. 13

14 4. Obligatoriske indsatsområder Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Vi vil med vores undervisning inspirere, motivere og løfte såvel unge som voksne til at yde deres bedste og sprænge grænserne for deres formåen. Styrket differentiering Vi tilgodeser forskelligheden i interesser og forudsætninger hos den enkelte elev. Vi tilgodeser mangfoldigheden hos eleverne med bevidst differentiering, inspirerende undervisning og klar feedbackkultur. Vi støtter og udfordrer alle vores elever til at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Differentiering indebærer undervisning, der tilrettelægges trinvist og i et tempo og omfang, der kan give eleven både succesoplevelser og forståelse for næste skridt og udviklingsområde. Differentieringen omfatter netværkssamarbejde med UU, Ungeporten og BornPro, der skal sikre at der udvikles læringstilbud til særlige målgrupper og differentieringen omfatter udviklingen af særlige talentspor i uddannelserne. Differentieringen tilgodeser elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Differentieringen er både en pædagogisk og didaktisk differentiering, hvor eleverne via differentierede undervisningsstile og læreprocesser som udgangspunkt når den samme slutkompetence. Differentieringen kan ligeledes komme til udtryk i undervisning på forskellige niveauer i holdundervisning, påbygning og talentforløb. Differentiering fremmes ved i højere grad at benytte de digitale teknologier, herunder tablets. Læringsaktiviteter og læringselementer beskrives i Elevplan og er synlige via de lokale Undervisningsplaner. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Den enkelte elevs samlede uddannelse er i fokus. Det betyder, at skoledel og praktikdel ses i en sammenhæng, der sikrer, at både skoledelens læringsmål og praktikdelens praktikmål opfyldes og supplerer hinanden. Derfor styrkes og udvikles sammenhængene mellem teori og praktik. Et godt skole- og undervisningsmiljø Vi prioriterer et inspirerende og dynamisk uddannelsesmiljø, der giver vores elever, unge som voksne, optimale betingelser for læring. Skolemiljø og undervisningsmiljø bidrager til trivsel. Vi arbejder for, at elevog medarbejdertrivsel bidrager til øget gennemførelse og fastholdelse. En del af det faglige og sociale fokus er, at eleverne tilegner sig demokratibegreber. Undervisermiljøet skal støtte eleven til at tage ansvar for at blive en selvforsørgende borger. 14

15 Lærerteamet Lærerteamet tager i fælleskab hånd om eleverne og kursisterne. Faglærerne er organiseret i team. Ansvaret for erhvervsuddannelsernes fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er uddannelseschefens, nærmeste uddannelsesleders og lærerteamets. I det daglige arbejde spiller samarbejdet i lærertemaet og samarbejdet mellem lærerteamet og uddannelseslederen en helt afgørende rolle. Det stiller krav om udvikling af både lærernes kompetencer og ledelsens pædagogiske ledelseskompetencer. Kompetenceudvikling af læreren og ledelsen Alle nye lærere skal have en PD (Pædagogisk diplomuddannelse) i Erhvervspædagogik. Alle andre lærere skal have et modul af en PD. Desuden foregår der et internt kompetenceudviklingsprogram I det enkelte undervisningsområde. Disse elementer er central I forbindelse med at kunne nå de pædagogiske og didaktiske målsætninger. Kompetenceudviklingen er rettet mod, at lærerne i højere grad gennemfører differentierede og praksisrelaterede undervisningsforløb, at lærerne i højere grad kan omsætte fælles mål til praktiske aktiviteter og at undervisningen evalueres med henblik på fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Kompetenceudviklingen er endvidere rettet mod at lærerne deltager I praktik I virksomhederne. Der gennemføres strategisk kompetenceudvikling for skolens pædagogiske ledelse. Kvalitet, faglighed og fastholdelse I den didaktiske og pædagogiske tilrettelæggelse er kvalitet et fokuspunkt. Kvalitetsbegrebet omhandler faglighed og fastholdelse. Kvalitetsinitiativerne fra Undervisningsministeriet (Finanslov 2013), præciserer overordnet indholdet i det didaktiske og pædagogiske grundlag. Netværk, der sikrer fastholdelse Vi udnytter de fordele campusstrukturen giver. Internt ved at uddannelsesvejledere og mentorer samarbejder mellem erhvervsuddannelserne, almen voksen uddannelse og danskuddannelserne. Eksternt gennem et stærkt vejledningsnetværk med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret så vi støtter og vejleder eleven igennem dennes uddannelsesforløb. Gennem samarbejde med Kommunikationscentret sikrer vi at alle elever med indlæringsudfordringer kan tilbydes den rette hjælp og vejledning. Bæredygtige og innovative løsninger Vi tænker bæredygtighed ind i vore handlinger ved at arbejde miljøbe- 15

16 vidst. ikke kun i de fysiske rammer men også i de praktiske handlinger. Bæredygtighed integreres i uddannelserne. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Formålet med at integrere bæredygtighed i uddannelserne er at give eleverne forståelse for bæredygtighed lokalt og generelt samt i tilknytning til deres fagområde. FPDG sikrer at vi kan arbejde målrettet med en række indsatser. FPDG skal sammen med skolens strategi foldes ud i konkrete handlingsplaner for de enkelte team. Dette arbejde er lagt i faste rammer. Der er samtidig skabt en sammenhæng mellem Handlingsplanerne og ledelsens resultatkontrakter. Bestyrelsen orienteres og drøfter FPDG 1. Et godt skole og undervisningsmiljø. Der skal bygges en ny campus bygning, der, efter planerne, står færdig i Der er nedsat arbejdsgrupper, der har fokus på skole og undervisningsmiljø. Idræt, motion og bevægelse bliver vigtige delelementer. 2. Lærerteamet. Der er etableret team for alle erhvervsuddannelsesindgangene. I forbindelse med implementering af OK er der fokus på at beskrive teamets kompetencer og arbejdsopgaver 3. Kompetenceudvikling af ledelsen og lærerne. Der er planlagt et kompetenceudvikling af alle skolens pædagogiske ledelse (direktør, chefer, uddannelsesledere) i samarbejde med Metropol. Uddannelsen starter medio Der er fokus på personaleledelse og pædagogisk ledelse i relation til OK. Kompetenceudvikling af lærere, der ikke skal have en PD tilrettelægges i løbet af 2014 i samarbejde med Metropol. Planlægningen er påbegyndt. Der er planlagt pædagogisk udvikling for alle lærere på EUD i Netværk, der sikrer fastholdelse. Fortsat udvikling af samarbejde med UU, Jobcenter, BornPro skal sikre at der spændes et netværk ud under de unge. Campus Bornholm har den store fordel at disse samarbejdspartnere bor på Campus 5. Netværk, der sikrer flere elever vælger en erhvervsuddannelse. Fortsat udvikling af samarbejde med UU og folkeskolerne på øen skal sikre at der unge fra 6. Klasse erhverver sig viden og indsigt i hvad erhvervsuddannelserne rummer. Rammerne for dette arbejde er Ny Nordisk Skole projektet. Der arbejdes på at der etableres samarbejde mellem folkeskoler og Campus, herunder om projektforløb for Klasser, SKILLS for 8. klasse Der udarbejdes detaljerede handlingsplaner og tilhørende resultatkontrakter for afdelingerne i relation til FPDG og skolens strategi Evaluering af handlingsplaner for den enkelte afdeling og evaluering af resultatkontrakter 16

17 Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel Vi arbejder fortsat på at øge tiltrækningskraften til uddannelserne, således at nye elevsegmenter bliver tiltrukket EUD. Talentlinje og deltagelse i folkeskole SKILLS og EUD SKILLS er centrale elementer i dette arbejde. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Primo 2014 Planlagt sluttidspunkt Vil køre flere år Samtidig skal de gode erfaringer, der har været i 2013 med at sætte mentor og vejledningsarbejdet i faste rammer, udbygges, så fastholdelsen øges yderligere. Arbejdet med bedømmelse og evaluering skal bidrage til at skabe klare mål for eleverne. 1. Fortsat implementering af talentarbejdet på alle EUD indgangene via deltagelse i projektet talentvejen.nu 2. Udvikling af folkeskole SKILLS. Vi har ansat en koordinator for EUD, der sammen med en koordinator for UU skal forestå besøg af øens Klasser 3. Udvikling af SKILLS for EUD. Der er sammen med den landsdækkende koordinator for SKILLS lagt en tidsplan. SKILLS implementeres på flere af indgangene i Fortsat udvikling af vejledningsnetværk og mentorarbejdet. Udvidelse af samarbejde med Kommunikationscentret, der screener alle EUD elever for dansk og matematik 5. Fortsat arbejde med at styrke bedømmelse og evaluering, så lærernes brug af præstationsstandarder, karakterskala, bedømmelseskriterier og redskaber til motivation er bevidstgjorte Håndværkeruddannelserne, MTM og HG Målet er at tiltrække nye elevsegmenter (øge optagetal direkte fra 9. Og 10. Klasse) og at øge fastholdelsen yderligere. ETU tilfredshed fastholdes eller øges 17

18 Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel Den enkelte elevs samlede uddannelse er i fokus. Det betyder, at skoledel og praktikdel ses i en sammenhæng, der sikrer, at både skoledelens læringsmål og praktikdelens praktikmål opfyldes og supplerer hinanden. Derfor styrkes og udvikles sammenhængene mellem teori og praktik. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål 1. Lærerne skal i praktik i virksomhederne. Der er afsat midler til dette i 2014 og der er taget højde for det i tilrettelæggelsen af OK. Dette skal sikre en tættere kontakt mellem skole og virksomhed 2. Procedure for overgang fra skoleophold til virksomhedsophold beskrives for at sikre en tættere kontakt: Praktikstedet inden påbegyndelse af og ved afslutningen af et skoleophold. Kontakten sker telefonisk af faglærer Besøg fra skolen hos lærling og praktikoplærer på praktikstedet Virksomhedsrepræsentant besøger skolen Virksomhedskontakten dokumenteres Håndværkeruddannelserne, MTM og HG Skaber bedre overskuelighed hos eleverne og for virksomhederne. Øger tilfredsheden i samarbejde mellem virksomhederne og skolen, herunder også i LUU ETU, MTU Planlagt starttidspunkt Primo 2014 Planlagt sluttidspunkt Vil køre flere år 18

19 Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Endnu mere fokus på at få elever i aftale Herunder øge informationen til alle virksomheder om de mange muligheder der er for at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse. Vi har i 2013 erfaret at virksomhederne begynder at se muligheder i at blive godkendt til trin 1 uddannelserne, samt indgår delaftaler/restlæreaftaler med elever i skolepraktik. Her vil vi i 2014 styrke samarbejdet med andre skoler, omkring skolepraktik elever. Vi kan konstatere, at delaftaler baner vejen til en restuddannelsesaftale. 2 Informationsmateriale skal udbygges. Flere virksomheder (også elever) mangler overblik over de enkelte uddannelsesforløb, hvorfor vi vil udarbejde en plan over forløb på den enkelte uddannelse med praktikperioder, skoleophold, praktikmål mm. Vi har i dag noget af informationen som kommer til elev og virksomhed dog i etaper i løbet af uddannelsestiden. Målet er at samle informationen og allerede ved det opsøgende arbejde kan kortlægge et overskueligt overblik. 3 Eleverne skal klædes på i forhold til praktikplads søgning. Stadig flere elever har svært ved at skrive ansøgninger og stå i en jobsøgningssituation. Vi har erfaret, at elever der ikke formår at sælge sig selv står sidst i køen til en praktikplads. Men kommer eleverne i praktik i virksomhederne og derved kan vise, at de har flair for arbejdet og uddannelsen får de en praktikplads. Derfor skal Praktikcenteret og faglærere i de enkelte indgange samarbejde om praktiker i løbet af grundforløbet. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik 83 (afvent) (afvent) (afvent) 19

20 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte 2 fuldtidsmedarbejdere skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 Virksomhederne indgik flere uddannelsesaftaler sidst på året i sin opsøgende aktivitet, herunder 2012, hvor årsagen skal findes i ændring af præmie og bonus i strategi for at undgå ikke-besatte 2013, hvilket afstedkom en usædvanlig øget efterspørgsel af elever. praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgen af elever fordoblet i 2013, og det opsøgende arbejde er for Der kom flere elever i skolepraktik af samme årsag. Her er tilgangende virksomhed dækker? disse elever blevet intensiveret. Det er svært at overbevise virksomhederne til at ansætte det antal elever de er godkendt til eller nye til at blive godkendt. Selv om Praktikcentret i større omfang har hjulpet med papirgang og information, kan vi ikke konkurrere med manglende opgaver og Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) arbejde i de enkelte brancher. Ja X Hvis ja, hvordan? Der er iværksat kampagner, hvor virksomhederne er blevet gjort opmærksom på problemstillingen f.eks. Vi tager ansvar vi tager lærlinge, hvor Dansk byggeri har været partner. Samarbejde med autobranchen, hvor særlig aftale er indgået med Bornholmerbiler og 2 I det omfang, skolen har registreret dette. 20

21 Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Nej Uddannelse Til Alle projektet. På det merkantile område har flere initiativer været iværksat med hjælp af AUB midler. Skolens lærere og praktikpladsopsøgende medarbejdere har samarbejdet tæt i denne proces. Hvis nej, hvorfor? Tæt Praktikcenter samarbejde med 9 andre praktikcentre i netværk. Aftalen mellem Campus Bornholm, Uddannelses Til Alle og Bornholmerbiler omkring personvognsmekaniker elever. Aftalen afstedkom kendskab til de elever der er i skolepraktik. Dansk Byggeri kampagne Vi tager ansvar Vi tager lærlinge Streamer blev udleveret ved besøg af LUU formand og faglærer. Merkantil indsats. Intensiveret indsatsen på MTM, hvor særlig udvikling af talentelever, i samarbejde med de lokale virksomheder samt undervisere fra Sjælland og Sverige har været med til at styrke dette område, hvilket har bevirket at alle elever har haft en eller anden form for uddannelsesaftale i sæsonen. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Arbejdet skal fortsættes Det opsøgende arbejde er placeret i Praktikcentret, der koordinerer og samarbejder med de enkelte indgange i forbindelse med virksomhedskontakten. Ja - ligger nu i praktikcenteret X Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter Lars Vesløv Uddannelseschef 9. april