Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: Claus Hensing Link til handlingsplanen: 1

2 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for CPH WEST har ikke nået målet for nedbringelsen af frafald uden omvalg for grundforløbene i CPH WEST nedskrev i 2013 måltallet for frafald uden omvalg på grundforløbene til 18,9 procent og endte med et frafald uden omvalg på 19,3 procent efter opdagelsen af 105 fejlregistrerede jobcenterelever på indgangen Produktion og Udvikling. For hovedforløbene har nedbringelsen af frafaldet dog overgået måltallet på 7 procent med et resultat på 6,1 procent. CPH WEST har over de senere år haft stor succes i arbejdet med nedbringelsen af frafaldet på uddannelserne. Således har frafaldet de sidste par år for grundforløbene ligget omkring og under de 20 procent, hvilket er en markant forbedring i sammenligning med de omkring 34 procent, der var inden arbejdet med handlingsplanerne. For at arbejde yderligere med frafaldsnedbringelsen skal der satses på nye tiltag, hvorfor CPH WEST i 2013 startede op som Ny Nordisk Skole. Ny Nordisk Skole vil fungere som et bredt pædagogisk tiltag, som er i færd med at etablere en ny linje på skolen, i hvilken der er fokus på at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, og på at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. På CPH WEST ønsker vi mere specifikt over de næste tre år at arbejde med at øge livsdueligheden, øge mønsterbrydningen samt at sikre de bedst mulige resultater i uddannelserne. Disse mål, som hele tiden har været en del af skolens ønsker, ekspliciteres med NNS og er prioriteret højt som en del af skolens strategi. Indsatsen ventes på sigt at nedbringe frafaldet yderligere. Den ændrede satsning medfører ikke afskaffelse af de understøttende tiltag, der virker, men et ændret fokus, som stemmer overens med det obligatoriske indsatsområde Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. 2

3 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 20 20,3 18,9 19, ,5 Hovedforløb under ét 8, ,1 7 6,5 6,5 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Målet om at nå et frafald på kun 17,5 procent i skoleåret var for CPH WEST for lavt, hvorfor måltallet blev justeret til et frafald på 18,9 procent på grundforløbene. Dette var dog stadig en anelse for lavt, da frafaldet på grundforløbene efter korrektionen endte med at være 19,3 procent. CPH WEST ønsker til stadighed at være ambitiøs omkring sænkningen af frafaldet, men er samtidig bevidst om, at mange af de nuværende tiltag ikke vil give en virkning nu og her, men først efter et par år. Derfor fastholdes målet for skoleåret til et maksimalt frafald på 18 procent på grundforløbene, men justeres til 6,5 procent på hovedforløbene. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløb under ét

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer CPH WEST er kendetegnet ved at være en skole, hvor mange elever kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund og/eller har personlige, sociale og faglige vanskeligheder. Alt sammen faktorer, der vanskeliggør gennemførelsen. Derfor har CPH WEST gennem en årrække arbejdet aktivt med at forbedre gennemførelsen for denne elevgruppe. Samtidig søger CPH WEST også at udvikle og pleje talenter ved, at de såkaldt stærke elever opfordres til deltagelse i konkurrencer som DM i Skills, Young Enterprise med videre. Derudover udbyder CPH WEST så vidt muligt fag på højere niveau, end de specifikke uddannelser kræver, for at udfordre og fastholde de fagligt stærke elever i højere grad. Ved at støtte og udfordre hver enkelt elev, så de bliver så dygtige som muligt, giver vi alle elever mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt, og dermed bidrager CPH WEST til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Denne korte indledende beskrivelse af CPH WESTs udfordringer giver en stor del af svaret på, at CPH WEST vil være Ny Nordisk Skole. Målene med Ny Nordisk Skole er at: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser, med respekt for professionel viden og praksis. Vejen til at nå disse mål skal på EUD nås gennem en bevarelse af understøttende tiltag i forhold til særlige elevgrupper, men også ved et øget fokus på den pædagogiske praksis og læringsmiljøet. På både grund- og hovedforløbet har CPH WEST en stor andel af kvindelige elever i sammenligning med landstallene for erhvervsuddannelserne. Dette hænger i høj grad sammen med uddannelsesudbuddet, særligt uddannelserne frisør, kosmetiker og beklædningshåndværker der hovedsageligt har overvægt af kvinder. Elevprofil på grundforløb Eleverne på CPH WESTs grundforløb fordeler sig med 21,8 procent under 17 år; 22,9 procent er mellem 18 og 19 år; 33,1 procent af eleverne er mellem 20 og 24 år; og 22,1 procent er over 25 år. I sammenligning med tallene fra sidste år er der kommet ca. 4,2 procentpoint færre elever under 17 år, og 3,1 procent flere elever over 25 år, mens de to øvrige alderskategorier ikke har forandret sig meget. Andelen af de helt unge elever og de ældste elever er for skoleåret næsten lige stor, mens den største andel af elever er i alderskategorien år. Andelen af elever i alderen år er samlet set næsten det samme som landstallene. 4

5 For skoleåret er der i gruppen af elever over 25 år oplevet en stigning i elever, der gives et uddannelsespålæg. Disse elever opleves ofte som værende umotiverede for uddannelse, og det opfattes fra CPH WESTs side som problematisk, at den samme elevgruppe får finansieret 4 måneders uddannelse (men ikke 6, som eksempelvis et teknisk grundforløb normalt varer), og at de i øvrigt skal afbryde uddannelsen, hvis de tilbydes et job. Dette opleves som to systemer, der modarbejder hinanden, og som påvirker CPH WESTs frafaldsprocent i den forkerte retning. Skolen har ikke adgang til tal for, hvor mange elever, der har fået et uddannelsespålæg, men har gennem elevsamtaler et billede af en stigning. Graf 3.1 Alder på grundforløb, CPH WEST og landstal i procent 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Alder på GF, CPH WEST og landstal Uoplyst CPHWEST Landstal Kønsfordelingen på CPH WESTs grundforløb er som i tidligere år kendetegnet ved at have en overvægt af kvindelige elever. Der er 67,4 procent kvindelige elever mod 32,6 procent mandlige elever, hvilket kun er et par procent til forskel i forhold til tallene fra sidste år, hvor der var 69 procent kvinder og 31 procent mænd. Sammenlignet med landstallene har CPH WEST en meget høj andel kvinder. På landsplan lyder sammensætningen af grundforløbselever på 41,3 procent kvinder, og 58,7 procent mænd. Kønsfordelingen skyldes i høj grad uddannelsesudbuddet med uddannelserne beklædningshåndværker, frisør og kosmetiker, som primært har kvindelige elever. 5

6 Graf 3.2 Køn på grundforløb, CPH WEST og landstal i procent 80,0% Køn på GF, CPH WEST og landstal 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kvinde Mand Uoplyst CPHWEST Landstal CPH WESTs elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen er for 46,3 procents vedkommende under 5, for 22,2 procents vedkommende mellem 5 og 7 og for 6,9 procents vedkommende over 7 (der er dog en stor andel ukendte både i CPH WESTs tal og for landsgennemsnittet, se graf 3.4). Her er der meget små procentuelle forskelle i forhold til landsgennemsnittet, hvor et tilsvarende billede tegner sig. Igen er der heller ikke her større afvigelser i forhold til elevernes profil fra sidste år, dog er der kommet lidt flere stærke elever. Krop og Stil er et af de grundforløb, der har flest elever med et karaktergennemsnit fra folkeskolen på mellem 5 og 7, og over 7. Karaktererne fra folkeskolen er dog ikke et tilstrækkeligt grundlag til at vise det reelle billede af eleverne. Sproglige tests af eleverne (med den udviklede prøve rettet mod screening af danskkundskaber for EUD-elever) har tidligere vist, at på et gennemsnitligt hold på merkantil EUD har 80 % af eleverne ikke de nødvendige forudsætninger for at gennemføre. Elevsammensætningen har ikke ændret sig synderligt siden disse tests. Der er derfor fortsat en massiv udfordring i forhold til elevernes faglige niveau, når de møder på EUD. 6

7 Graf 3.3 Karaktergennemsnit fra folkeskolen, CPH WEST og landstal i procent, GF 50,0% Karaktergennemsnit fra folkeskole, CPH WEST og landstal 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% under over 7 Ukendt CPHWEST Landstal I tabel 3.1 og 3.2 fremgår det, at der er en lidt større andel mænd end kvinder med frafald uden omvalg på CPH WEST. For kvindernes vedkommende er det samlet set 18,2 procent, mens det for mændenes vedkommende er 21,6 procent. I forhold til sidste år er frafaldet for mænd steget med 0,3 procentpoint, mens det er faldet med 1,6 procentpoint for kvindernes vedkommende. Sammenligner man dette års tal med landsgennemsnittet, ligger CPH WEST for de kvindelige elevers vedkommende 2,4 procent lavere, mens frafaldet for mændene er 1,3 procentpoint lavere end landsgennemsnittet. I de forskellige alderskategorier for kvindernes vedkommende er frafaldet uden omvalg størst for gruppen mellem 20 og 24 år med et frafald på 19,4 procent. Den gruppe, der har det laveste frafald, er de ældste kvinder over 25 år, hvor frafaldet uden omvalg er 16,4 procent. Frafaldet uden omvalg ligger dog temmelig tæt, og de andre alderskategorier placerer sig på 18 procent for de årige og på 18,4 procent for de unge under 17 år. Hvis man ser frafaldet blandt kvinderne i forhold til sidste år, er det steget 2,6 procentpoint for kvinder under 17 år, mens det er faldet 3,9 procentpoint for gruppen mellem år. Der er en lille stigning i gruppen af årige på 0,2 procent, mens frafaldet blandt kvinder over 25 år er faldet med hele 7 procentpoint. CPH WEST har en formodning om, at årsagen til det forbedrede frafald for sidstnævnte elevgruppe skal findes i skolens individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb for voksenelever, hvor der er stor vægt på differentierede varigheder af uddannelsen samt differentierede niveauer i undervisningen. 7

8 Tabel 3.1 Andel kvinder fordelt på alder, CPH WEST i procent Kvinder fordelt på alder, procent MO OU Fuldført I gang Total under 17 3,4% 18,4% 17,2% 60,9% 100,0% ,3% 18,0% 24,6% 54,1% 100,0% ,0% 19,4% 42,9% 35,7% 100,0% over 25 1,5% 16,4% 35,3% 46,8% 100,0% Kvinder total 2,5% 18,2% 31,9% 47,4% 100,0% MO: frafald med omvalg UO: frafald uden omvalg Blandt mænd i alderen år er frafaldet uden omvalg på 21,2 procent, hvilket er en stigning på 3,8 i forhold til sidste år. Aldersgruppen år har et frafald på hele 28,4 procent, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 11,3 procent. Frafaldet er til gengæld faldet i de to øvrige kategorier. For elever over 25 ligger frafaldet på 19,7 procent, hvilket er et fald på 7,4 procentpoint, mens frafaldet for de unge under 17 år ligger på 16,7 procent, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år på 9,7 procent. Samlet har mændene en lille stigning i frafald uden omvalg på 0,3 procent i forhold til sidste år. Tabel 3.2 Andel mænd fordelt på alder, CPH WEST i procent Mænd fordelt på alder, procent MO OU Fuldført I gang Total under 17 6,9% 16,7% 6,9% 69,6% 100,0% ,8% 28,4% 7,8% 55,9% 100,0% ,2% 21,2% 24,1% 44,5% 100,0% over 25 7,0% 19,7% 33,8% 39,4% 100,0% Mænd total 8,3% 21,6% 17,5% 52,7% 100,0% Frafaldet blandt de fagligt stærke elever med et folkeskolekaraktergennemsnit på over 7 er steget med 5,8 procentpoint sammenlignet med sidste år og ligger nu på 21,8 procent. For mellemgruppen med elever med et karaktergennemsnit fra folkeskolen på mellem 5 og 7 er frafaldet steget med 2,6 procentpoint og ligger nu på 17,9 procent. Frafaldet for gruppen med et karaktergennemsnit under 5 fra folkeskolen er steget med 0,2 procentpoint til forskel fra sidste år og ligger nu på 19,9 procent. 8

9 Med stigningen ligger CPH WESTs frafald for elevgruppen med det højeste karaktergennemsnit nu lidt over landsgennemsnittet, der er på17,6 procent. Der arbejdes fortsat med at mindske frafaldet for denne elevgruppe. For de andre elevgrupper ligger CPH WESTs frafald fordelt på folkeskolekaraktererne stadig bedre end landsgennemsnittet. Tabel 3.3. Frafald uden omvalg status efter 6 mdr. fordelt på karaktergennemsnit i procent Frafald fordelt på karakterer, procent MO OU Fuldført I gang Total Under 5 4,4% 19,7% 17,8% 58,1% 100,0% 5-7 3,9% 15,3% 36,7% 44,1% 100,0% Over 7 4,6% 21,8% 59,8% 13,8% 100,0% Ukendt 4,5% 21,5% 27,3% 46,6% 100,0% Total 4,4% 19,3% 27,2% 49,1% 100,0% Overgange mellem grundforløb og hovedforløb CPH WEST har haft en tilbagegang i overgangen fra grund- til hovedforløb på samlet 4,5 % i forhold til tallene for sidste år. Årsagen skal findes i et større antal merkantile grundforløbselever, der afslutter, og et væsentligt lavere antal afsluttende grundforløbselever på indgangen Krop og Stil. På uddannelserne inden for indgangen Krop og Stil er der adgangsbegrænsning, og kun et lille antal elever får lov at starte på kvotepladser uden en uddannelsesaftale ved uddannelsens start. På disse uddannelser er der således en stor overgang fra grund- til hovedforløb, da langt de fleste elever allerede har sikret sig en praktikplads inden uddannelsesstart. Dette gør dog også, at optaget er meget sårbart overfor praktikpladssituationen, og overfor hvor mange virksomheder der tager elever. I 2011 var der således 366 afsluttende grundforløbselever på Krop og Stil og i 2012 kun 187, hvilket næsten er en halvering. Den markant lavere andel af grundforløbselever på Krop og Stil, der har den absolut største overgangsprocent blandt alle CPH WESTs uddannelser, er med til at ændre det samlede overgangstal for skolen. Antallet af afsluttende merkantile elever er steget med ca. 4 %, og selvom overgangsprocenten er steget med 1,9 % til 50,2 % og dermed er forbedret, er den store volumen bestående af merkantile elever med til at trække gennemsnittet for CPH WESTs samlede overgangsprocent nedad. 9

10 Overgangen på Krop og Stil er faldet med 1,4 % sammenlignet med tallene fra sidste år og ligger nu 0,8 % under landsgennemsnittet for indgangen. Produktion og Udvikling er gået 5,8 % frem i forhold til sidste år, mens Strøm, Styring og IT er gået hele 21,4 % frem i sammenligning med tallene fra sidste år. Det skal dog her bemærkes, at der særligt på Strøm, Styring og IT er tale om et meget lille elevantal, hvorfor få elever gør et stort udsving i procenter. Disse to indgange ligger begge over landsgennemsnittet med 3,6 % for Produktion og Udvikling og 2,8 % for Strøm, Styring og IT, hvilket er en stor forbedring i sammenligning med sidste år, hvor Produktion og Udvikling lå 0,2 % under landsgennemsnittet, og Strøm, Styring og IT lå 16,8 % under gennemsnittet for indgangen. Igen skal det bemærkes, at procenterne for Strøm, Styring og IT flytter sig meget let, grundet den lille elevgruppe. Overgangsprocenten for alle uddannelser på nær Krop og Stil er således steget, og CPH WEST mener overordnet at have forbedret sig, selvom den samlede overgangsprocent er faldet. CPH WEST forventer dog ikke yderligere fremgang i overgangsprocenten for kommende år. Tabel 3.4: Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, CPH WEST 2013 og 2014 i procent. Indgang CPH WEST CPH WEST Difference Produktion og udvikling 76,3 82,1 5,8 Strøm, styring og IT 50 71,4 21,4 Merkantil 48,3 50,2 1,9 Krop og stil 92,3 90,9-1,4 Hovedtotal 67,4 62,9-4,5 1 Tallene dækker Tallene dækker

11 Tabel 3.5: Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, landstal og CPH WEST i procent Indgang Landstal CPH WEST Difference Produktion og udvikling 78,5 82,1 3,6 Strøm, styring og IT 68,6 71,4 2,8 Merkantil 53,0 50,2-2,8 Krop og stil 91,7 90,9-0,8 Hovedtotal 60,8 62,9 2,1 Elevprofil på hovedforløb Som på CPH WESTs grundforløb er der på hovedforløbene en klar overvægt af kvinder, nemlig 77 procent. Dette får CPH WESTs elevprofil til at afvige en hel del fra landsgennemsnittet, der har 49,7 procent kvinder og 50,3 procent mænd. I forhold til sidste år er antallet af kvinder dog faldet omkring 6 procentpoint, og andelen af mænd steget tilsvarende, grundet det lave antal uddannelsesaftaler på Krop og Stil. Graf 3.4 Køn på hovedforløb, CPH WEST og landstal i procent Køn på HF, CPH WEST og landstal 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand Uoplyst CPHWEST Landstal 11

12 Hvad alder angår, er hele 44 procent af eleverne på CPH WEST mellem år, 34 procent over 25 år, 15 procent mellem og 6 procent under 17 år (jf. graf 3.5). Sammenlignet med landsgennemsnittet har CPH WEST en større andel af elever mellem år, mens der er en mindre andel i de andre alderskategorier. Dette mønster gør sig også gældende i forhold til elevprofilen på hovedforløbene sidste år. Der er dog kommet ca. 4 procentpoint færre elever i alderen år, 1 procentpoint færre elever under 17 år, 4 procentpoint færre elever mellem 20 og 24 år, mens der er omkring 7 procentpoint flere elever over 25 år. Dette vurderes dog blot at afspejle brancheforskelle i CPH WESTs uddannelsesudbud. Graf 3.5 Alder på hovedforløb, CPH WEST og landstal i procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alder på HF, CPH WEST og landstal Uoplyst CPHWEST Landstal Hovedforløbseleverne på CPH WEST har generelt højere gennemsnitskarakterer fra folkeskolen end grundforløbseleverne. Dog er der på hovedforløbene også en højere andel elever med et ukendt karaktergennemsnit. Overordnet på hovedforløbene har 31 procent af eleverne et karaktergennemsnit fra folkeskolen under 5; 25 procent af eleverne har et gennemsnit på mellem 5 og 7, 12 procent har et gennemsnit på over 7, mens 32 procent er ukendt. Som det fremgår af graf 3.6, har CPH WEST en højere andel af elever med et karaktergennemsnit fra folkeskolen på mellem 5 og 7 samt over 7 end landstallene. CPH WEST har også et lavere antal elever med et gennemsnit under 5 sammenlignet med landstallene. 12

13 Graf 3.6 Karaktergennemsnit fra folkeskole på hovedforløb, CPH WEST og landstal i procent 50% Karaktergennemsnit fra folkeskole, CPH WEST og landstal 40% 30% 20% 10% 0% under over 7 Ukendt CPHWEST Landstal Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer med at øge gennemførelsen går meget på de mange fagligt og socialt svage elever. Der er på CPH WEST mange elever med uddannelsesfremmed baggrund, for hvem det at gå i skole er en stor udfordring. På grund af skolens geografiske placering på Københavns vestegn og erhvervsuddannelsernes for tiden ringe status er det svært at tiltrække og fastholde fagligt stærke elever. Dette arbejdes der fortsat med som særskilt indsatsområde. 13

14 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr. 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Det procentvise frafald er for både grund- og hovedforløb lidt større blandt mandlige elever. På grundforløbene har CPH WEST særligt mange elever i aldersgruppen over 25 år i sammenligning med landstallene og tilsvarende færre elever i den helt unge kategori under 17 år. På hovedforløbene er der særligt mange elever mellem 20 og 24 år i sammenligning med landstallene og lidt færre elever mellem 18 og 19 år samt over 25. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Der måles ikke længere på etnicitet. På grundforløbene søges frafaldet stadig mindsket, her har i skoleåret været et frafald på 19,3 %. På hovedforløbene er frafaldet mindsket til kun 6,1 %. Overgangen fra grundforløbene til hovedforløbene søges ligeledes styrket fremover, da mange elever falder fra efter at have fuldført grundforløbet, men aldrig får startet på hovedforløbet. Skolens samlede overgang er dog 2,1 % bedre end landstallene. Overgangen fra det merkantile grundforløb til de merkantile hovedforløb har det største frafald. Her går 50,2 % af eleverne videre på hovedforløb. På grundforløbene til Strøm, Styring og IT samt Sundhed, omsorg og pædagogik er der et meget stort frafald på omkring 37 %. På disse grundforløb skyldes en stor del af frafaldet, at eleverne ikke er parate til at skifte skole for at gennemføre den sidste del af grundforløbet og ikke kan overskue de nye og utrygge rammer. I høj grad sociale og faglige problemer. Der er ikke konstateret større enkeltårsager, og indsatsen vil derfor være en generel pædagogisk indsats som beskrevet i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. 14

15 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG), herunder styrket differentiering og kobling mellem skoledel og praktikdel Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag CPH WEST er Ny Nordisk Skole, og NNS-målene for skolen ligger til grund for skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Metoden til at arbejde med dette er gennem LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), som baserer sig på forskningsmæssig evidens og fungerer som en metode til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde, der udføres. Stort set alle undervisere er i 2013 blevet uddannet inden for LP-modellen, kun få nyansatte lærere mangler en opkvalificering. Der er uddannet LP-vejledere og -tovholdere, og der er nedsat arbejdsgrupper, der afholder LP-møder, hvor aktuelle problemstillinger i og omkring undervisningen behandles. Underviserne er således stort set færdiguddannet, og rammerne omkring det fortsatte arbejde med LP-modellen er etableret. CPH WEST venter at se en begyndende effekt af modellens implementering i gennemførelsestallene for nærværende skoleår samt i den kommende LP-undersøgelse i efteråret Underviserne ventes over tid at udvikle og træne færdigheder inden for de metoder og tilgange, der anvendes inden for LP, hvorved resultater for en øget fastholdelse, en styrket differentiering samt en bedre kobling mellem skole og praktik gradvist vil vise sig. Styrket differentiering CPH WEST har i 2013 arbejdet aktivt med en styrket differentiering i undervisningen. Alle elever på både tekniske og merkantile uddannelser niveauvurderes for at kunne ramme den enkeltes niveau bedst muligt, og eleverne føler sig tilpas udfordret. Underviserne tager stilling til den enkelte elev og underviser således på mange forskellige niveauer i de forskellige fag. Endvidere arbejdes der med at spotte talent samt at træne det. I efteråret 2013 er der blevet lavet den første LP-undersøgelse for alle skolens erhvervsafdelinger, i hvilken eleverne overordnet vurderer skolen godt. Særligt relationerne mellem elev og lærer vurderes af eleverne at være god. Ved næste LP-undersøgelse i efteråret 2015 forventer CPH WEST at blive vurderet bedre af eleverne på samtlige parametre. 15

16 Stærkere kobling mellem skole og praktik Flere elever oplever, at sammenhængen mellem den teori, de lærer på skoleforløbene, og det praktiske arbejde, de lærer i virksomhedspraktikken, er utydelig, hvorfor CPH WEST med tre igangværende projekter søger at styrke denne sammenhæng. Gennem projektet større virksomhedskontakt har stort set alle undervisere på det merkantile grundforløb været i virksomhedspraktik af op mod en uges varighed med det formål at komme tættere på den virkelighed, eleverne kommer ud i efter endt grundforløb. Underviserne har på disse praktikbesøg haft mulighed for at drøfte blandt andet forholdet mellem skole og praktiksted med virksomhederne. Der har været overvejende positive tilbagemeldinger fra underviserne efter praktikken, hvor mange har fået nye input til undervisningen eller har opnået en dybere forståelse af den specifikke branche. På det merkantile grundforløb anvendes udelukkende virksomhedsansatte på de årlige karrieredage, der finder sted på alle afdelinger. Særligt de merkantile elever har behov for at forstå, hvad deres skolefag på grundforløbet skal bruges til, når de får en elevplads på hovedforløbet. På de tekniske uddannelser bruges virksomhedsansatte til at undervise i specielle teknikker og for at kunne give eleverne et indtryk af, hvad forskellige virksomheder forventer af deres elever og medarbejdere. Alle unge merkantile grundforløbselever har været i virksomhedspraktik af en uges varighed på både første og andet år, og op mod 19 % af vokseneleverne på det merkantile grundforløb har været i praktik. På voksenforløbene har eleverne allerede en hel del erhvervserfaring, samtidig med at forløbene ofte er komprimerede, da mange elever kan meriteres for dele af uddannelsen. Dermed er der hverken samme tid eller behov for virksomhedspraktik her. Praktik for såvel elever som lærere samt inddragelse af virksomheder anses som en del af årsagen til den øgede overgang på det merkantile område. På de tekniske uddannelser har langt størstedelen af hovedforløbseleverne allerede en uddannelsesaftale, men der gennemføres virksomhedsforlagt undervisning for de elever, der er i skolepraktik, og der er en øget indsats for at skaffe såvel delaftaler som restlæreuddannelsesaftaler. Projektet tæt kobling mellem skole og praktik sætter fokus på at synliggøre relevansen af den opnåede teoretiske viden på skolen, når eleverne herefter står i virksomhederne. På en række både tekniske og merkantile hovedforløb er udviklingen af mindre opgaver i gang, baseret på den nyligt tillærte teori på skolen, som eleverne skal løse i den efterfølgende praktikperiode. Virksomhederne skal gennem kontakten med skolen og den stillede opgave opnå mere viden om elevens færdigheder på sit aktuelle stadie i uddannelsen og kan derigennem søge større udbytte af elevens færdigheder på et tidligere tidspunkt. Eleverne skal i højere grad bevidstgøres i forhold til egne opnåede færdigheder samt i højere grad kunne se, hvorledes tillært teori omsættes til praksis i en virksomhed. 16

17 Tæt kobling mellem skole og praktik startede i slutningen af 2013 og kører nu i Efter at have høstet erfaringer ventes det at kunne udbrede nogle af disse metoder og opgaver på uddannelserne efterfølgende. Fokus på stærke elevers gennemførelse Dette indsatsområde hænger i høj grad sammen med indsatsen for en styrket differentiering. På grundforløbet er det ikke lykkedes at nedbringe frafaldet for de fagligt stærke elever, som for skoleåret har ligget på 21,8 % i sammenligning med frafaldet i skoleåret , som lå på 16 %. Det skal dog understreges, at vi har at gøre med et forholdsvis lille antal fagligt stærke elever (vurderet ud fra gennemsnitskarakterer fra folkeskolen), hvorfor det procentvise frafald let rykker sig. Således er der kun 7 flere frafaldne stærke elever i skoleåret end året før, men frafaldet er rykket med 5,8 %. På hovedforløbet er frafaldet hos de fagligt stærke elever faldet til et gennemsnit på 1,8 % i skoleåret i sammenligning med året før, hvor frafaldet lå på 7,7 %. Igen skal dog bemærkes, at procentregningen for disse elever er meget tvivlsom, da antallet af elever er lille. I er der således kun tal om en enkelt frafalden elev og i kun 3 frafaldne elever, hvorved gennemførelsen for begge skoleår må anses som en succes uafhængigt af det procentvise resultat. Alle afdelinger på CPH WEST arbejder fortsat med at identificere og udfordre de stærke elever med henblik på at sikre denne gruppes gennemførelse. Dette sker blandt andet ved deltagelse i faglige konkurrencer og ved at tilbyde fag på højere niveau, end uddannelserne kræver. På hovedforløbet til frisøruddannelsen har omkring halvdelen af eleverne afsluttet et eller flere fag på ekspertniveau, uden at det er påkrævet i uddannelsen. På smedeuddannelsen har nogle elever modtaget engelskundervisning på højere niveau, og for alle fagligt stærke elever på beklædningshåndværkeruddannelsen tilbydes en erhvervsrettet påbygning inden for ny teknologi. Stort set al undervisning for beklædnings- og smedeafdelingen er individuelt tilrettelagt, og både fagligt stærke og svage elever tilgodeses. På det merkantile grundforløb i Ishøj har omkring 25 % af eleverne fag på højere niveau end påkrævet, og for merkantile grundforløbselever i Taastrup (vokseneleverne) har 64 % fag på højere niveau fordelt på 72 % af eleverne på detaillinjen, 71 % af eleverne på kontorlinjen, 30 % af eleverne der vil være eventkoordinatorer, samt alle elever rettet mod handel. For elever, der vil uddanne sig til eventkoordinatorer, ligger næsten alle fag allerede på højeste niveau C-niveau hvorfor det ikke er muligt for disse elever at læse særligt mange fag på højere niveau end allerede krævet. 17

18 For andetårselever på det merkantile grundforløb i Ballerup har hele 91,5 % fag på højere niveau end påkrævet i forhold til deres uddannelsesønske. På de merkantile hovedforløb administration og offentlig administration tilbydes eleverne ekspertniveau. Alle merkantile hovedforløbselever, der afsluttede med fagprøve i juni 2013, gik op på ekspertniveau. Det vil fortsat være et indsatsområde for CPH WESTs erhvervsuddannelsesafdelinger at tilbyde højniveau i de fag, hvor det er muligt, men ikke påkrævet. Udover tilbuddet om fag på højere niveauer fokuseres der også på stærke elevers deltagelse i fagkonkurrencer. Særligt Danmarksmesterskaberne i Skills og Young Enterprise har haft stor tilslutning. I 2013 blev en smedeelev regionsmester, en kosmetikerelev vandt DM i Skills, og CPH WEST blev nummer to ved Young Enterprise. To beklædningshåndværkerelever og to frisørelever har deltaget i Laugenes årlige opvisning i Moltkes palæ grundet deres store faglighed. I 2013 har frisøruddannelsen øget sit fokus på at spotte og udvikle talenter på tværs af grund- og hovedforløb. Der har over en periode på syv uger været tilbudt særlig talenttræning én gang ugentligt, hvilket udbydes igen fra marts Der udbydes ligeledes en række tværgående workshops, der både henvender sig til såkaldt stærke og svage elever, med det formål at øve og træne faglige færdigheder. Den merkantile afdeling i Ishøj afsluttede i 2013 et projekt i samarbejde med andre merkantile erhvervsskoler med det formål at udvikle merkantile fagopgaver til den årlige fagkonkurrence for erhvervsskoleelever, DM i Skills. Afdelingen forventer at skulle deltage ved Skills fremover. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb Mange unge fravælger fortsat uddannelser på grund af adgangsbegrænsning, hvilket giver et spinkelt grundlag i forhold til rekruttering af kvoteelever. Dette har også indflydelse på overgangsfrekvenser for de elever, der efter fuldført grundforløb fortsætter uddannelsen med ordinær uddannelsesaftale. De nyeste overgangstal fra 2012 viser en fremgang på alle indgange på nær Krop og Stil, der er gået 1,4 % tilbage i sammenligning med sidste år. Overgangen for indgangene Produktion og Udvikling og Strøm, Styring og IT ligger nu over landsgennemsnittet (se afsnit 2, overgange fra grundforløb til hovedforløb). På det merkantile grundforløb er vejledningen omkring overgangen fra grundforløb til hovedforløb blevet skærpet. Dette særligt i form af kurser for alle undervisere, som understøtter praktikpladskonsulenternes opgave, i form af karrieredage og åben vejledning til jobsøgning én gang ugentligt. Alle merkantile undervisere har ligeledes været i virksomhedspraktik i 2013 for at kunne give eleverne et tydeligere billede af, hvad virksomhederne forventer af deres kommende elever på hovedforløbet. 18

19 Voksenelever har dog i visse brancher svært ved at opnå en uddannelsesaftale grundet voksenløn. Mange merkantile virksomheder ønsker en yngre elev, mens aldersfordelingen dog inden for specielt eventkoordinatoruddannelsen er 50 % under 25 år og 50 % over 25 år. Denne branche ønsker generelt ældre elever. Alle mål for indsatsen er nået. CPH WEST arbejder dog fortsat med at sikre en øget overgangsfrekvens fra grund- til hovedforløb. Indsatsen blev i 2012 beskrevet til at vare indtil Selv om den ændrede skabelon for handlingsplaner for øget gennemførelse har et obligatorisk afsnit om det praktikpladsopsøgende arbejde, beskrives dette fortsat som en valgfri indsats. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens CPH WEST er Ny Nordisk Skole, og det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag stemmer overens med målene for NNS. Meto- FPDG jf. HP 13? den at arbejde med FPDG er gennem LP-modellen. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte som blev indsendt med HØG Implementeringen af LP-modellen er i gang og følger den lagte plan, i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at På CPH WESTs tekniske afdeling i Ishøj har man indført LP-modellen, og grundet de positive erfaringer med modellen her har skolen FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læafdeling har lærerne vist stor tilfredshed med brug af modellen, hvor- valgt at indføre modellen på alle EUD-afdelinger. På skolens pilotringsmiljøfor det i høj grad forventes at have en tilsvarende effekt på andre afdelinger. Alle undervisere er blevet uddannet i modellen, hvorfor skolen forventer at have et solidt grundlag at udvikle på. Der er uddannet vejledere og tovholdere, og det pædagogiske arbejde fastholdes på LP-møder. Hvilken effekt har arbejdet Endnu er det for tidligt at se effekterne på elevernes frafald på hele med FPDG haft på elevernes EUD. På den tekniske afdeling i Ishøj, hvor LP-modellen er blevet præstationer, fastholdelse og implementeret først, kan der dog ses forbedringer efter arbejdet med 19

20 tilfredshed? modellen. Her har eleverne fra 2011 til 2013 vurderet blandt andet undervisningens relevans og indhold langt bedre; trivslen, læringsmiljøet samt relationerne mellem både lærere og andre elever bedre. Elevernes generelle tilfredshed er dermed højnet. Hvad har virket / ikke virket? Den pædagogiske indsats fokuseres med LP-modellen til en fælles og koordineret indsats for både lærere og ledere. Resultatet ses på elevundersøgelsen og gennemførelsestendensen. Se indsat graf nedenunder. Det foreløbige resultat for den afdeling, der var pilotafdeling på LP-modellen, og som derfor har et tidligere grundlag at sammenligne med i den gennemførte elevundersøgelse, viser fremgang på samtlige fokusområder. Endvidere ligger samtlige områder nu over medianen på 500 i modsætning til initialmålingen i Endvidere er frafaldet på de to år, siden arbejdet med LP-modellen blev sat i værk, faldet fra 32,3 procent til 26,8 procent på den berørte afdeling. Dog skal det bemærkes, at der næppe vil kunne ventes lige så stor fremgang lige så hurtigt på øvrige afdelinger, da pilotafdelingen var den afdeling, der i 2011 havde det største frafald uden omvalg

21 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Alle elever realkompetencevurderes og indplaceres således på det korrekte faglige niveau. har skolen iværksat for at styrke differentieringen? Der tilbydes lektiehjælp og mentorordninger til fagligt svage elever og fag på højere niveau samt deltagelse i fagkonkurrencer for de fagligt stærke. Hvilken effekt har de valgte Fastholdelsen af de såkaldt svage elever er over de sidste år markant aktiviteter haft på elevernes forbedret. præstationer, fastholdelse og Mange elever modtager undervisning på højere niveau end påkrævet i evt. tilfredshed? uddannelserne. I LP-undersøgelsen fra efteråret 2013 vurderer eleverne læringsmiljøet til at være godt. Ca. 35 procent af eleverne svarer, at de altid kan klare de opgaver de bliver stillet, omkring 55 procent svarer, at de ofte kan klare de opgaver, der bliver stillet; ca. 10 procent svarer, at de af og til kan klare de opgaver, der stilles; mens under en enkelt procent svarer, at de enten sjældent eller aldrig kan løse de opgaver, der bliver stillet. CPH WEST har gennem den mangeårige understøttende indsats erfaring og kompetencer med at rumme svage elever. Derfor har effekten hurtigt vist sig her. Hvad har virket / ikke virket? Fokus på de stærke elever skal skærpes, da gennemførelsen for denne elevgruppes vedkommende ønskes øget. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter To projekter arbejder med koblingen af skole og praktik i uddannelserne. har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes Afdelingerne har inviteret virksomhedsansatte ind til at undervise og Merkantile undervisere har været i virksomhedspraktik. samarbejde om det fælles deltage på de årlige karrieredage. uddannelsesansvar over for Alle unge merkantile grundforløbselever har været i virksomhedspraktik af en uges varighed på både første og andet år. den enkelte elev? Undervisere på forskellige uddannelser udvikler opgaver, der kan koble 21

22 Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? elevernes teoretiske læring med praksis. I LP-undersøgelsen fra efteråret 2013 har grundforløbseleverne svaret, at undervisningens relevans er rimelig god (498 point), mens hovedforløbseleverne har svaret, at relevansen af undervisningen er meget god (534 point). Dette vil der fortsat blive målt på, og CPH WEST forventer, at elevernes opfattelser af undervisningens relevans vil stige for fremtiden. Der har været gode erfaringer med at sende elever og lærere i virksomhedspraktik samt få virksomhedsansatte ind på skolerne. Det er endnu for tidligt at sige noget om opgaver, der kobler teori og praksis, da dette udviklingsarbejde først afsluttes i efteråret Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Stærke elevers gennemførelse Alle afdelinger arbejder på at identificere de stærke elever og udfordre dem. Der arbejdes på at spotte talent. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Flere elever har fag på højere niveau end påkrævet. Stærke elever tilbydes at deltage ved fagkonkurrencer. Det har givet motivation for såvel elever som lærere at deltage i fagkonkurrencer, men frafaldet for de fagligt stærke grundforløbselever er steget lidt i skoleåret , mens frafaldet for hovedforløbselever med et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen er faldet. Indsatsen har kørt fra 2012 og kører til og med

23 Indsatsområde nr. 2 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Overgang mellem grundforløb og hovedforløb Merkantile undervisere kommer i virksomhedspraktik for i højere grad at kunne formidle virksomhedernes behov i undervisningen, skabe helhed mellem grund- og hovedforløb og dermed påvirke eleverne til at vælge et hovedforløb. Indsatsen skal imødegå, at mange unge på det merkantile grundforløb fravælger hovedforløbene efter at have gennemført grundforløbet. Det merkantile overgangstal er øget til det fastsatte delmål. Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen viser større tilfredshed med: Eleverne har indsigt i, hvad der venter i et praktikforløb og Eleverne er fagligt kompetente. Merkantile undervisere har gennem deres praktikophold fået mere fokus på praksis i undervisningen, hvilket har haft en større påvirkning af eleverne. Indsatsen startede i 2012 og videreføres til og med

24 4. Obligatoriske indsatsområder For det kommende år vil CPH WEST fortsat søge at styrke fokus på en række områder, herunder det didaktiske såvel som det pædagogiske grundlag i undervisningen, en styrket differentiering i samme, samt en stærkere kobling mellem skole og praktik, herunder en styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skolens fælles pædagogiske og didaktiske område CPH WEST er som nævnt Ny Nordisk Skole (NNS), og målene for NNS stemmer overens med CPH WESTs mål. Da det nødvendige fokus er det didaktiske og pædagogiske grundlag, har CPH WEST i maj 2012 iværksat en proces for at styrke dette område. LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) er for EUD måden at arbejde med dette. LP-modellen baseres på forskningsmæssig evidens og indeholder samtidig en metode til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde, der udføres. Samtidig er det en fortsættelse af det særlige indsatsområde på et afgrænset område af EUD, som blev iværksat i I forhold til NNS retter LP-modellen især fokus på lærernes kompetencer og evne til at skabe fællesskabsinddragende læringsmiljøer. Ny Nordisk Skole sætter målene (de faglige resultater øges, mønsterbrydningen øges, og livsdueligheden øges) LP-modellen er den fælles pædagogiske arbejdsmåde. CPH WEST vil i de kommende skoleår implementere LP-modellen til alle afdelinger på erhvervsuddannelserne og har indgået et samarbejde med University College Nordjylland, Act2Learn, for at sikre en succesfuld implementering (plan for implementering). LP-modellen har til formål at øge undervisernes kompetencer i håndteringen af eleverne og disses didaktiske og pædagogiske problemstillinger med det formål at kunne sikre et optimalt læringsniveau samt en øget elevgennemførelse. Forventningen er, at LP-modellen vil give underviserne de fornødne redskaber til at kunne tydeliggøre sådanne problemstillinger og ikke mindst løse dem på nænsom vis. Modellen skal således give en systematisk løsningsorienteret metode, der er håndgribelig for vores undervisere at anvende. Derudover fremmer metoden en orientering mod ny forskning i den pædagogiske verden, og det er således en forventning, at implementeringen af modellen vil bidrage til, at lærerne selvstændigt opretholder deres pædagogiske kompetencer. Alle lærere er i 2013 blevet uddannet indenfor LP-modellen, og alle LP-vejledere og -tovholdere har enten påbegyndt eller færdiggjort meruddannelse. LP-vejledere videndeler med de øvrige undervisere på CPH WEST samt supporterer afdelingerne i deres pædagogiske problemstillinger. 24

25 LP-modellen har allerede været et fokusområde for CPH WEST, hvor man på afdelingen Strøm, Styring og IT har kørt et pilotprojekt med indførelsen af LP-modellen som nævnt i afrapporteringen tidligere. Modellen viste sig her meget effektfuld, hvorfor skolen forventer, at modellen ligeledes vil blive en succes på de andre erhvervsuddannelsesafdelinger. Det anbefales, at der arbejdes mod en 7-årig horisont for at lade modellen få sit fodfæste i lærergruppen; dog forventer man på CPH WEST at kunne se en virkning tre år efter indførelsen. Virkningen af LP-modellen påregnes ikke umiddelbart at kunne ses i indeværende år, men det er et mål at nedbringe frafaldet med én procent de kommende to skoleår. Målet i er, at de faglige resultater og mål på hhv. grundforløbsafprøvning og svendeprøve øges (2014). Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Ny Nordisk Skole og LP-modellen. Hvordan kan skolens FPDG Skolens personale søger gennem LP-modellen at løfte alle elever efter tage fat om de udfordringer, individuelle behov. LP-modellen skal hjælpe underviserne til at få systematiseret identifikationen af problemer i og omkring undervisningen der er beskrevet i afsnit 2? for at kunne afhjælpe disse. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens fastsat nogle fokusområder. Disse områder har sammenfald med NNS Bestyrelsen har vedtaget skolens indsats som NNS og har i strategien FPDG? og LP-modellen. Derfor er det nu op til skolens ledelse at udfolde arbejdet med FPDG gennem LP-modellen. Hvilke konkrete aktiviteter vil 1. Implementeringen af LP-modellen. skolen iværksætte? 2. Efter- og videreuddannelse i LP-modellen. 3. Udarbejdelse af fælles og lokale indsatser ud fra LP-undersøgelsens resultater. 4. Løbende evaluering og opfølgning. Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver ud- modellen. Det sker ved at organisere LP-arbejdet i en fast struktur Skolens ledelse vil løbende følge op på underviseres brug af LP- for 25

26 møntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? alle afdelinger og team. Hvert andet år bliver der gennemført en undersøgelse af LP-modellens resultater af University College Nordjylland. Denne vil være udgangspunkt for diskussioner og refleksioner over den valgte metode, dennes begrænsninger og muligheder Styrket differentiering På CPH WEST arbejdes der fortsat med undervisningsdifferentiering. Alle afdelinger er blevet uddannet i LP-modellen for herigennem at styrke lærernes forudsætninger for at spotte problemer i og omkring undervisningen samt kunne behandle dem i fællesskab. Alle elever realkompetencevurderes endvidere, således at underviserne kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Flere af afdelingerne tilmelder sig faglige konkurrencer som Young Enterprise og DM i Skills, med det formål at udfordre de fagligt dygtige. Ved eksempelvis at styrke de dygtige elevers muligheder for udvikling forventes en øget fastholdelse af disse. Elever, der allerede er tilstrækkeligt udfordret i undervisningen, bliver tilbudt mentorordning med mulighed for lektiehjælp. De enkelte afdelinger på CPH WEST har ydermere individuelle områder, de søger at undervisningsdifferentiere på. På den merkantile afdeling i Ballerup søger de at styrke differentieringen ved brug af ipads i undervisningen. Herved har underviseren flere og bedre muligheder for udarbejdelse af og adgang til materiale på flere niveauer. Eleverne har herigennem mulighed for at aflevere opgaver via video, imovie eller andre apps, hvilket opleves som en fordel for den enkelte elev. Det opleves, at alle elever får afleveret opgaver, og at undervisningen forekommer mere effektiv. ipad-klassen afslutter sit merkantile grundforløb i sommeren 2014, hvorfor de endelige resultater endnu ikke er tilgængelige, men til de eksamener, der har været på grundforløbets første år, klarede eleverne sig væsentligt bedre end gennemsnittet. Der vil blive målt på ipad-klassens endelige eksamensresultater i sommeren På det merkantile grundforløb i Taastrup tilbydes et fleks-uddannelsessystem til eleverne. Elever kan arbejde differentieret i en sådan grad, at underviseren formår at undervise på op til fire forskellige niveauer på samme tid. Eleverne kan starte hver uge og kan arbejde i en fleksibelt differentieret læringshastighed. 26

27 Målet i er: Mindst 50 % af eleverne afslutter fag på grundforløbet på højere niveau end påkrævet. Mindst 50 % af eleverne afslutter fag på hovedforløbet på højere niveau end påkrævet. Der er deltagelse i Young Enterprise og i DK Skills med mindst to uddannelser. Al undervisning i ipad-klassen baseres på ipad. Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr. 3 Styrket differentiering Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen for der er brug for at kigge på den enkelte elev for at sikre en øget gen- Eleverne har meget forskellige faglige niveauer og sociale behov, hvor- jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2) nemførelse. Hvilke konkrete aktiviteter vil Højniveaufag og fagkonkurrencer for de stærke elever. skolen sætte i gang? Lektiecafe og mentorordning for de svage elever. Særligt tilrettelagte forløb, fx ipad-klasse på det merkantile grundforløb. Hvem er målgruppen for den Alle elever, stærke som svage, er målgruppen. styrkede differentiering? (fx Derudover er fokus på ipadklassen, som afprøver nye digitale undervisningsmetoder. klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne Flere fagligt stærke elever deltager i fagkonkurrencer. Flere elever har fag på højere niveau end påkrævet. indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Mentorordning og lektiehjælp fastholdes. Elevernes tilfredshed skal stige gennem en oplevelse af, at opgaverne i højere grad er relevante, og at de kan løse de opgaver, de stilles. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen Indsatsen vil løbende blive evalueret. evalueres? Herunder evt. Det er et mål, at halvdelen af skolens elever har fag på højere niveau delmål end påkrævet i skoleåret Der måles på elevernes opfattelser af opgavernes relevans og niveau i LP-undersøgelsen i efteråret Planlagt starttidspunkt 2013 Planlagt sluttidspunkt

28 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel CPH WEST er af den opfattelse, at en god virksomhedskontakt øger andelen af elever, der overgår fra grundforløbet til hovedforløbet, og derfor er der fortsat fokus på dette område. To igangværende projekter indeholder øget samarbejde med virksomhederne som essentielle elementer. Her søges virksomhederne inddraget i uddannelserne, blandt andet ved brug af virksomhedscases i undervisningen. Virksomhedsansatte kommer også ud på skolen og bidrager til undervisningen og til de årlige karrieredage for eleverne. Alle merkantile elever på både første og andet år kommer i virksomhedspraktik, ligesom elever i praktikcenter uden uddannelsesaftale kommer det. Generelt vil CPH WEST søge at styrke samarbejdet mellem undervisere og praktikvejledere med det formål at inkorporere virksomhedspraktikken i undervisningen i højere grad. Det er et problem på særligt det merkantile grundforløb, at eleverne ikke har et tilstrækkeligt fokus på hovedforløbet og det at skaffe en praktikplads. Visse elever virker ikke til at være bevidste om udfordringerne, der følger her. For at gøre eleverne mere parate i forhold til at skulle søge praktik vil underviserne i samarbejde med praktikvejlederne sætte fokus på dette. Endvidere har evalueringer vist, at særligt undervisere på de merkantile uddannelser ifølge virksomhederne mangler kendskab til praksis. Derfor har alle merkantile undervisere været i virksomhedspraktik i 2013, og nogle skal også i Undervisere kommer her i praktik af op til en uges varighed, hvor underviserne har mulighed for at drøfte forhold med den givne virksomhed, herunder blandt andet elevplaner, undervisningsindhold, rollefordeling mellem virksomhed og skole m.m. Effekterne af dette søges klarlagt gennem virksomhedstilfredshedsundersøgelsen i foråret Projektet ønsker med virksomhedskontakten at skabe grundlag for flere praktikpladser, at styrke sammenhængen i uddannelsen og dermed sænke frafaldet på uddannelserne. Målet med at sende undervisere i praktik er for 2013 nået. På afdelingen for Krop og Stil har man tradition for et tæt samarbejde med virksomhederne. Særligt i forbindelse med Ny Mesterlære-aftaler foregår planlægningen af den enkelte elevs skoleplan i løbende dialog med mestre og elever, også i forbindelse med valg af specialefag. Målene er næsten allerede nået nu gennem projekterne større virksomhedskontakt og bedre kobling mellem skole og praktik. Indgangene Strøm, Styring og IT samt Produktion og Udvikling har opnået en overgang, der er over landsgennemsnittet. For skoleåret skal der arbejdes for, at den merkantile indgang kommer på niveau med eller over landsgennemsnittet, og at Krop og Stil kommer på højde med sit tidligere overgangstal over landsgennemsnittet. Målet i er: En række merkantile undervisere skal i yderligere praktik inden udgangen af Den merkantile indgang og Krop og Stil skal opnå en overgangsfrekvens, der mindst er på højde med landstallene. 28

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer:183407 Journalnr.: 089.60K.391 Dato: 29. april 2015 Underskrift:

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr: 089.60K.391 28. februar 2012 Underskrift: Claus

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever Mål 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Indikator Målsætning 1A Status EUD Resultatmål EUD Resultatmål HTX 1.1. At vores elever aktivt har valgt os, som platform for en faglig karriere eller indgang

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handlingsplaner gældende for Teknisk EUD V45

Handlingsplaner gældende for Teknisk EUD V45 Handlingsplaner 2013-2014 gældende for Teknisk EUD V45 Smedeafdelingen (Produktion og Udvikling GF + HF): Generelt set er der sket et pædagogisk løft i afdelingen, idet lærerne har gennemført et projektforløb

Læs mere

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne på CPH WEST 2011 Institutionens navn: CPH WEST Institutionsnummer: 183407 Dato: 24-05-2011 Underskrift: Claus Hensing Bestyrelsesformand Link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: 219416 Journalnr.: 090.34K.391

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 2014 2015 Indledning Handelsfagskolen er en moderne merkantil fagskole, der udbyder uddannelser inden for områderne detail, handel og kontor (lægesekretærer).

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vejen Business College Institutionsnummer: 573402 Journalnr.: 093.95K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2017

Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-17 30.09.17...

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 2016

Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 2016 Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 06 Bilag til HandlingsPlan for Øget Gennemførelse 07 Tal ajourført primo januar 07 Den 0. januar 07 Denne informationsindsamling beskriver skolens egne

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: SOSU Nykøbing F. Institutionsnummer: 369409 Journalnr.: 087.93K.391 Indsæt link til skolens handlingsplan 2014 1 http://www.sosunyk.dk/?site=gennemsigtighed&id=49

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2016

Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.09.16...

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik

Læs mere

TEMADAG om Iværksættelse af talentudvikling. Virksomheder og talentudvikling

TEMADAG om Iværksættelse af talentudvikling. Virksomheder og talentudvikling TEMADAG om Iværksættelse af talentudvikling Virksomheder og talentudvikling COMMITTERE: Virksomheder skal inddrages i udvikling af talentelever. Der bliver givet eksempler på, hvad talent på eud betyder

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Havredal Praktiske Landbrugsskole Institutionsnummer: 280128 Journalnr.: 117.94K.391 Dato: maj 2014 Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. VIA University College. Svarprocent: 92% (158 besvarelser ud af 171 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. VIA University College. Svarprocent: 92% (158 besvarelser ud af 171 mulige) December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 92% (158 besvarelser ud af 171 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 82 82 81 83 [-2] [-2] 78 [-4] 82 86

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

AARHUS BUSINESS COLLEGE

AARHUS BUSINESS COLLEGE AARHUS BUSINESS COLLEGE Resultater og potentielle indsatsområder 217 Hovedforløb @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indhold Elevtrivselsundersøgelse... 2 Personoplysninger... 4 Uddannelsesforløb... 5 Egen

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere