SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/00 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1) Hvad kaldes den meridian, hvori nadir ligger? Meridianen under polen eller midnatsmeridianen. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den? SHA er buestykket af himlens ækvator fra ariespunktet mod vest til deklinationscirklen gennem himmellegemet. SHA angives i buemål og kan blive indtil 360. 3) Hvad angiver zonetallet i zoneklokkeslættet? Det angiver det antal timer, der skal adderes eller subtraheres fra zoneklokkeslættet for at få UT. 4) Hvilke himmellegemer har daglig bevægelse, og hvilke har egenbevægelse? Daglig bevægelse: Alle Egen bevægelse: Måne, planeter og solen. 5) Hvor længe skal man beholde en udskrevet skibsdagbog, og hvem kan autorisere en ny? I mindst 3 år efter sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag om det tidsrum dagbogen omfatter, skal bogen gemmes indtil sagen er afsluttet. Søfartsstyrelsen. I udlandet kan dagbogen autoriseres af en dansk udenrigsrepræsentation. 6) En iagttager på 110 00'0 Ø lg. har LMT 12 t 10 m 00 s den 9. maj. Hvad er UT for en iagttager på 0 lg. til samme tidspunkt? LGF(V) = 110 => KLF = 07.20.00 => LMT = 12.10.00 07.20.00 = 04.50.00 den 9. maj. Side 1 af 6
7) Solen pejles over kompasset i dv. 023. Solens azimut er S155Ø, mv. er 8 Ø. Beregn dv.mv. og dv. P. rv. = 025 Dv.mv. = 025 023 = +2 Dv. = 2 8 = 6 8) For en iagttager på 23 17'0 V lg. har solen til et givet tidspunkt en GHA på 112 32'0. a) Hvad er solens LHA til det givne tidspunkt? LHA = 112 32'0 23 17'0 = 89 15'0 b) Hvad er sandklokkeslættet for iagttageren til det givne tidspunkt, når tidsækvationen er - 2 m 12 s? 89 15'0 = 05.57.00 Sandklokkeslættet = 12.00.00 + 05.57.00 2.12 = 17.54.48 9) I forbindelse med! øvre kulmination i nord bestemmes! centrale højde til 53 21'7. Deklinationen i kulminationsøjeblikket var 13 31'5 N. Beregn observeret bredde. 53 21'7! centr. hd. N 36 38'3 mzd. S 13 31'5! dkl. N 23 06'8 Obs. br. S 10) Hvad forstår man ved lodskudsrettelsen? Forskellen mellem loddet dybde og kortets dybde. 11) Angiv, hvilke slags strømme, man skelner imellem i navigation. Tidevandsstrømme, regelmæssige strømme og uregelmæssige strømme. Side 2 af 6
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Ins-2/00 Hjælpemidler: Ingen. INSTRUMENTER 1) Ved et indekschek på en sekstant viser det sig, at indeksen står 03'8 til venstre for gradskalaens nulpunkt. Angiv, om sekstantens indekskorrektion skal lægges til eller trækkes fra den målte højde. Trækkes fra. 2) Hvad hedder sekstantens spejle? Horisontspejl og alhidadespejl. 3) Hvordan måles vanddybden med et ekkolod? Ekkolodning foregår ved, at der fra en lydgiver i skibsbunden udsendes kortvarige lydimpulser mod havbunden, hvorfra de bliver reflekteret og opfanget af en modtager i skibsbunden. 4) Hvad er forstærkerens opgave i et ekkolod? At forstærke, ensrette og tilpasse den svage elektriske energi fra modtageren. 5) Hvilke frekvenser er de mest anvendte i ekkoloddet, og hvad er deres fordele? 50 KHz Godt dækningsareal. 200 KHz God opløsningsevne. Side 3 af 6
6) Med hvilken hastighed udbreder radiobølger sig i luft? 3 x 10 8 m/sek. 7) Hvad er forskellen på fremstillingsformerne course up og head up i en radar? Course up er stabiliseret billedfremstilling. Dvs. kurslinien girer, og land ligger stille. Head up er ustabiliseret billedfremstilling. Dvs. kurslinien ligger stille, og land girer. 8) Nævn de fordele en 10 cm radar har frem for en 3 cm. 1) Større rækkevidde 2) Mindre følsom over for ekkovirkning fra regn, sne og bølger. 3) Bedre til svage signaler fra radarsvarefyr. 9) Angiv, om radaren er mest nøjagtig ved pejling eller afstandsmåling til et objekt. Afstandsmåling. 10) Hvad bruges TUNE knappen til i en radar, og hvilken betydning har indstillingen af "TUNE" knappen på radarens billede? Til at indstille modtageren til senderens frekvens for at få det bedste og mest detaljerede billede. 11) Hvordan bestemmer man sin position i GPS systemet? Ved afstandsmåling til mindst 3 satellitter. Side 4 af 6
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Søm-2/00 SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikation for yachtskippere. 1) Et skib ligger i en havn med dybgang for 1,85 m og dybgang agter 1,99 m i saltvand af vægtfylde 1,025. Skibets deplacement er 161,0 t, det tværskibs metacentrums højde over kølen er 2,92 m, og den tværskibs metacenterhøjde er beregnet til 0,48 m. Derudover har skibet en nedtryknings-vægt på 0,85 t/cm og et styrlastighedsmoment på 1,30 mt/cm. I havnen skal der lastes forskellige remedier med et fælles tyngdepunkt 2,55 m foran middelspantet og 2,60 m over kølen. a) Beregn, hvor meget der skal lastes, når middeldybgangen skal være 2,00 m. dm = 1,85 + 1,99 2 = 1,92 m Der lastes: 0,85 x (200 192) = 6,8 t Skibet sejler nu til en anden havn. Under rejsen er der forbrugt 4,2 t olie med tyngdepunkt 1,10 m agten for middelspantet og 0,52 m over kølen, samt 3,5 t proviant og vand med tyngdepunkt 2,5 m foran middelspantet og 2,11 m over kølen. I hele opgaven regnes nedtrykningsvægt, styrlastighedsmoment og metacenterets højde over kølen for uændrede. b) Beregn dybgang for og dybgang agter ved ankomst. Ændring i d m = 6,8 4,2 3,5 0,85 = - 1,0 cm Ændring i s = 6,8x( 2,55) 4,2x1,1 3,5x( 2,5) 1,3 = - 10 cm d f 1,85 1,99-0,01 ændring d m - 0,01 + 0,05 ændring s - 0,05 d f1 1,89m d a1 1,93 ved ankomst d a Side 5 af 6
c) Beregn den tværskibs metacenterhøjde ved ankomst. KG = 2,92 0,48 = 2,44 m 6,8x( 0,16) 4,2x1,92 3,5x0,33 GG 1 = = 0,07 m 161+ 6,8 4,2 3,5 GM t2 = 0,48 0,07 = 0,41 m ved ankomst 2) Et skib har en GZ-kurve som kurve b på side 43 i lærebogen. Skibet har et deplacement på 55,0 t og ligger med et stabilitetsmoment på 8,7 mt. a) Beregn skibets GZ i denne tilstand og udtag krængningsvinklen. 8, 7 GZ = 55 = 0,16 m ~ krængningsvinkel = 22 3) En 3-skåren talje skal løfte en byrde på 250 kg. Der regnes med 5 % gnidningsmodstand for hver roterende blokskive, og løberblokken er den faste blok. a) Beregn trækket i taljens halende part. K = (250 + 3x250 ) : 3 = 95,8 kg 20 b) Beregn diameteren af tovværket, når man ønsker at bruge DANFLEX på side 75 i lærebogen, og der skal anvendes en sikkerhedsfaktor på 6. Arb. belastn. = 95,8 x 6 = 574,8 kg ~ Diameter = 7 mm c) Beregn den største kraft i den faste bloks ophængningssjækel. K sj = 250 + 95,8 = 345,8 kg Side 6 af 6