STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L 2000/2001 Kaptajnløjtnant P. M. Petersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST UKLASSIFICERET

Titelblad...1 Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Resume...4 1.2. Opgave...4 1.3. Opgavediskussion...5 1.4. Metode....5 1.5. Afgrænsning...6 1.6. Kilder....6 2. Redegørelse...7 2.1. Den historiske faktor...7 2.2. Den fysisk-geografiske faktor....7 2.2.1. Beliggenhed...7 2.2.2. Størrelse og form....7 2.2.3. Grænser....7 2.2.4. Terrænelementer og nøgleområder...7 2.2.5. Klima og vejr....8 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor....8 2.3.1. Transportsystemer generelt...8 2.3.2. Veje, jernbaner og lufthavne...8 2.3.3. Havne...8 2.3.4. Telekommunikationssystemer...8 2.3.5. Systemernes udbygningsperspektiver....9 2.4. Den sociologiske faktor....9 2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling....9 2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger....9 2.4.3. Sundhed....9 2.4.4. Levestandard...9 2.4.5. Oplysning og uddannelse...9 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor...10 2.5.1. Fødevareproduktion...10 2.5.2. Energiproduktion og ressourcer...10 2.5.3. Råmaterialer til industrien....10 2.5.4. Industriproduktion....10 2.5.5. Handel....11 2.5.6. Arbejdskraft...11 2.5.7. Finanser og økonomisk struktur...11 2.5.8. Videnskab og teknologi...11 2.6. Den militære faktor...12 2.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker...12 2.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau...12 2.6.3. Størrelse, organisation og materiel....12 2.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold...12 2.7. Den indenrigspolitiske faktor....12 2.7.1. Nationale interesser og målsætning....12 2.7.2. Den specielle økonomiske zone....12 2.7.3. National holdning og selvopfattelse....13 2.7.4. Regering og administration...13 UKLASSIFICERET 2

2.7.5. Politiske partier og interessegrupper....13 2.8. Den udenrigspolitiske faktor....13 2.8.1. Generelt...13 2.8.2. Forholdet til Tyskland...13 2.8.3. Forholdet til Polen...14 2.8.4. Forholdet til Litauen....14 2.8.5. Forholdet til EU...14 3. Analyse...15 3.1. Den historiske faktor...15 3.2. Den fysisk-geografiske faktor....15 3.3. Den kommunikationsmæssige faktor....15 3.4. Den sociologiske faktor....16 3.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor...16 3.6. Den militære faktor...17 3.7. Den indenrigspolitiske faktor....17 3.8. Den udenrigspolitiske faktor....18 3.9. Sammenfatning af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation...19 4. Vurdering...21 4.1. De betydende faktorer...21 4.2. Scenario 1: Den dobbelt perifere model...21 4.3. Scenario 2: Den cubanske model....21 4.4. Scenario 3: Hong Kong modellen...22 4.5. Sammenfatning...22 4.6. Konklusion...23 Tillæg: Bibliografi. Bilag: Militære opgaver, organisation og materiel. UKLASSIFICERET 3

1. INDLEDNING 3.1 Resume. Denne strategiske områdestudie af Kaliningrad Oblast indeholder en redegørelse for Oblastens strategiske potentiale, en analyse af Oblastens aktuelle sikkerhedspolitiske situation, og en vurdering af den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling i Oblasten. Oblasten var frem til 1945 en del af Tyskland, men blev indlemmet i USSR efter 2. verdenskrig. Den militære opbygning i Oblasten, og efterfølgende status som militær base, sætter stadig sit præg. Den homogene befolkning er en direkte udløber af deportationer af tyskere og tilflytning af russere i tiden lige efter 2. verdenskrig. Beliggenheden sikrer Rusland en mulighed for adgang til Østersøen hele året. Kysterne ud til Østersøen består af lavvandede laguner, der indbyder til at udvikle turismen i området. Inde i landet findes store landbrugsområder, der dog ikke for nærværende udnyttes optimalt. Landets infrastruktur er optimeret til militær anvendelse, og er således primært øst-vest orienteret. En udbygning af de nord-syd gående transportfaciliteter er af interesse for såvel Oblasten som nabostaterne. Havnene besidder et stort udbygningspotentiale, og en modernisering er iværksat. Befolkningens levestandard har siden USSRs opløsning været dalende. Udviklingen i den generelle sundhedstilstand har været negativ som følge af ændret livsstil og et stigende problem med alkohol- og narkotikamisbrug. Der findes et veludviklet uddannelsessystem i Oblasten, der dog endnu ikke har klaret helt at omstille sig til de ændrede krav der fulgte af overgangen til markedsøkonomi. Produktionsapparatet i Oblasten er generelt nedslidt og forældet. Der findes en del områder med udviklingspotentiale, men et manglende finansielt og lovmæssigt grundlag påvirker Oblastens muligheder for udvikling i en negativ retning. En tilførsel af udenlandske investeringer vil være nødvendig for at skabe en positiv udvikling. Den militære betydning for Rusland er stadig stor. Oblasten sikrer Rusland en fortsat mulighed for at øve indflydelse i regionen. Overgangen til enhedskommando, og nedtoningen af de landmilitære styrkers betydning, har haft en positiv indflydelse på nabostaternes opfattelse af Oblasten som en trussel. Ambitionerne i Oblasten er store. De ønsker på sigt at blive i stand til at påtage sig rollen som forbindelsesleddet mellem det europæiske marked og Rusland. Der er dog for nærværende uoverensstemmelser mellem Oblasten og Moskva, disse kan primært henføres til den nuværende guvernør. En anden faktor med negativ indvirkning på Oblastens muligheder i Europa er de kriminelle grupperingers store indflydelse. Disse grupperinger har også negativ indflydelse på forholdet til nabostaterne. Der findes særlige relationer imellem Oblasten og Tyskland, der dels er historisk dels økonomisk betinget. Der er en stigende interesse hos EU for Oblasten, da den har indflydelse på EU s muligheder for en fortsat udvidelse mod øst. Den nuværende sikkerhedspolitiske situation vurderes at være stabil. Den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling vurderes, at være præget af Ruslands ønske om større tilknytning til det europæiske marked, og EU s ønske om at udvide mod øst. Disse ønsker vil sikre en stabil sikkerhedspolitisk udvikling på mellemlang sigt. 3.2 Opgave. Denne strategiske områdestudie 1 om Kaliningrad Oblast er udarbejdet ud fra følgende problemformulering: 1 Forsvarsakademiets vejledningssamling, Del 1, Afsnit B, pkt. 3 UKLASSIFICERET 4

På baggrund af en redegørelse for Kaliningrad Oblast strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Kaliningrad Oblast fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 3.3 Opgavediskussion. Opgaven opdeles i følgende delopgaver: - En redegørelse for Kaliningrad Oblast strategiske kapacitet. - En analyse af landets sikkerhedspolitiske situation. - En vurdering af Kaliningrad Oblast sikkerhedspolitiske muligheder. Kaliningrad Oblast strategiske kapacitet udledes af følgende otte faktorer: Den historiske faktor, den fysisk-geografiske faktor, den økonomisk-videnskabelige faktor, den kommunikationsmæssige faktor, den sociologiske faktor, den militære faktor, den indenrigspolitiske faktor og den udenrigspolitiske faktor. De første seks faktorer er naturlige/menneskeskabte ressourcer, der bindes sammen af de to politiske faktorer. Den indenrigspolitiske faktor er todelt, idet den indenrigspolitiske kompetence er delt imellem det lokale styre i Kaliningrad Oblast og Føderationen i Moskva. Da Kaliningrad Oblast ikke er en selvstændig stat, kan der ikke redegøres for en decideret selvstændig udenrigspolitisk faktor, idet det reelt er Rusland der fører udenrigspolitikken. Den udenrigspolitiske faktor er derfor i opgaven defineret som Kaliningrad Oblast relationer til udlandet. Faktorerne dækker bredt inden for sikkerhedspolitikkens fem dimensioner: den militære, den politiske, den økonomiske, den samfundsmæssige og den miljømæssige 2. På denne baggrund anlægges der en bred opfattelse af begrebet sikkerhedspolitik. Studien behandler alle nævnte faktorer, dog ikke med lige vægt, da de angivne rammer 3 nødvendiggør en indbyrdes vægtning. Analysen gennemføres med henblik på at få klarlagt Kaliningrad Oblast nuværende sikkerhedspolitiske situation, og på denne baggrund gennemføres vurderingen af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Som grundlag for analysen anvendes følgende definition af sikkerhedspolitikken: De forholdsregler, en stat træffer for at mindske eller afværge trusler mod dens indre og ydre handlefrihed 4. Som det fremgår af definitionen virker sikkerhedspolitikken såvel internt som eksternt, hvilket også gør at tyngden er lagt på den indenrigspolitiske, økonomisk-videnskabelig, militære og udenrigspolitiske faktor. I denne sammenhæng er den indenrigspolitiske og militære faktor meget tæt forbundet, da Føderationens forhold til Kaliningrad Oblast i høj grad er styret af Føderationens ønske om fri adgang til og militær tilstedeværelse i Østersøregionen. Den udenrigspolitiske faktor (eksterne relationer) prioriteres, da Kaliningrad Oblast som russisk eksklave dels er afhængig af transportkorridorer til Føderationen, dels på sigt vil kunne blive en ø i EU såfremt Polen og Litauen på sigt optages i EU. 3.4 Metode. Studien opdeles i 3 hoveddele omfattende en redegørelse for den strategiske kapacitet, en analyse af den nuværende sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 2 Det ny Europa international politik i forandring, Hans Branner, p. 99 3 Forsvarsakademiets vejledningssamling, Del 1, Afsnit B, pkt. 8 44 Det ny Europa international politik i forandring, Hans Branner, p. 99 UKLASSIFICERET 5

Redegørelsen omfatter de ovenfor nævnte strategiske faktorer og danner grundlaget for analysen. Analysen gennemføres først for hver enkelt faktor for at klarlægge, hvorvidt den virker stabiliserende eller destabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation, samt klarlægge faktorens betydning set i forhold til de øvrige faktorer. Herefter gennemføres en analyse med henblik på at identificere sammenhængen imellem de vigtigste strategiske faktorer. Sammenhængen vil danne grundlaget for vurderingen af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Vurderingen af Kaliningrad Oblast fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder tager udgangspunkt i analysen. Der opstilles 3 mulige fremtidige sikkerhedspolitiske scenarier der vil danne grundlag for den endelige vurdering af den mest sandsynlige sikkerhedspolitiske udvikling i Kaliningrad Oblast. De opstillede scenarier omfatter de vigtigste faktorer som er identificeret i analysen. 3.5 Afgrænsning. Studien omhandler kun de områder af russisk politik der har direkte sikkerhedspolitisk betydning for Kaliningrad Oblast som en region indenfor Den russiske Føderation. Studien omhandler således ikke russisk indenrigs- og udenrigspolitik generelt. Studien omhandler perioden frem til 20 SEP 2000. I det valget til guvernør i Oblasten først afholdes ultimo november indgår det faktiske resultat af valget ikke i denne områdestudie. 3.6 Kilder. Kildeindsamling er afsluttet 20 SEP 2000. Antallet af faktuelle kilder har været sparsomme, da Oblasten ikke behandles som en selvstændig enhed af de større økonomiske analyseinstitutter, men derimod indgår som en integreret del af statistikkerne for Rusland. Anvendte kilder fremgår af tillæg A UKLASSIFICERET 6

2. REDEGØRELSE 3.7 Den historiske faktor. Teutoniske riddere erobrede i 1253 1257 en bosættelse ved Pregel, og de begyndte en tysk kolonisation af området. I en krig med Polen,1409-1410, tabte de Teutoniske riddere og Königsberg blev de kommende århundreder styret af polske vasaller. Preussen indgik i 1871 en unionspagt med Tyskland og forblev en del af landet, frem til April 1945. Efter Potsdam Konferencen blev den nordlige del af Preussen en del af USSR. Regionen blev opkaldt efter præsident Mikhail Kalinin, heraf Kaliningrad. I de følgende år blev tyskerne i området deporteret, og russere blev flyttet til i takt med at området opbyggede et stort militært potentiale. Kaliningrad blev et militært område og som følge heraf lukket for omverdenen 5. Efter USSRs sammenbrud i 1991 forblev Kaliningrad en del af Rusland, men som en isoleret eksklave. Der blev afholdt en folkeafstemning i Kaliningrad Oblast 6. juni 1991 vedrørende regionens tilhørsforhold. Afstemningen tilkendegav, indbyggernes ønske om at bibeholde deres tilknytningsforhold til Rusland, men samtidig lykkedes det at opnå en vis grad af autonomt styre. 6 Området blev i 1991 åbnet for udlændinge, der kom via fly/landjorden, og i 1992 blev også havnen i Baltisk åbnet for fremmede skibe i et forsøg på at skabe en uafhængig fremtid for Oblasten. 3.8 Den fysisk-geografiske faktor. 2.1.1. Beliggenhed. Kaliningrad ligger omgivet af Litauen i nord og øst, Polen i syd og Østersøen til vest. Oblasten er adskilt fra den resterende del af Rusland af Litauen og Hviderusland. 2.1.2. Størrelse og form. Oblasten har et areal på 15100 km2 7, eller ca. samme størrelse som Nordirland. Fra vest til øst er regionen 195 km lang og fra syd til nord er den 110 km. 2.1.3. Grænser. Mod nord og øst har Kaliningrad 200 km grænse med Litauen, og mod syd 210 km grænse med Polen. I vest er der 140 km kystlinie ud til Østersøen. 8 Regionen har 23 internationale grænseovergange omfattende sø-, tog- og vejovergange samt en international lufthavn 9. 2.1.4. Terrænelementer og nøgleområder. Regionen er mest lavland, en del af hvilket ligger under havets overflade, der når en højde på 242 m i den sydøstlige del af landet. Det meste af regionen er landbrugsjord og godt 20% af arealet udgøres af sump og skovområder. Der er to større floder i regionen, Ne- 5 http://www.inyuorpocket.com/kaliningrad, (K)-; (I) 30.08.00 6 Janes Sentinel 3 rd update 1999 7 http://www.inyuorpocket.com/kaliningrad, (K)-; (I) 30.08.00 8 http://www.inyuorpocket.com/kaliningrad, (K)-; (I) 30.08.00 9 http://www.russiangateway.kisa.ru/page3, (K)-; (I) 25.08.00 UKLASSIFICERET 7

man og Pregolya. Neman udgør grænsen til Litauen, og Pregolya deler landet fra øst til vest og løber ud i lagunen ved Kaliningrad. Oblastens kyst er kendetegnet ved to lavvandede laguner, hvoraf den ene løber nordover til Klaipeda og den anden vestover mod Gdansk. Disse laguner med deres sandede bund opfanger en stor del af forureningen fra Baltisk Flådehavn og Kaliningrad skibsværft, og lagunerne bærer præg af, at have lagt vand til sovjetisk praksis for omgang med forurenende stoffer. Oblasten leverer en stor del af forureningen i Østersøen 10. 2.1.5. Klima og vejr. Regionen deler klima med Polens kystområder. Vejrsystemer fra Ural mødes her med vejrsystemer fra vest og giver et meget varierende tempereret kystklima 11. Gennemsnitstemperaturer ligger mellem 2,8 (JAN) og 17,5 (JUL) og med en gennemsnitsnedbørsmængde på 660 mm. 3.9 Den kommunikationsmæssige faktor. 2.1.6. Transportsystemer generelt. Transportsystemerne i Oblasten er optimeret til militær brug. Hovedveje og jernbaner er primært anlagt øst-vest. Politikerne i Oblasten ønsker at få udbygget transportsystemerne, således at Oblasten kan blive et bindeled imellem det europæiske marked og resten af Føderationen. 2.1.7. Veje, jernbaner og lufthavne. Regionens vejnet forbinder alle større byer. En hovedvej forbinder Kaliningrad og Klaipeda, men den primære hovedvej løber fra Kaliningrad østover mod Kaunas og Vilnius. En sekundær hovedvej løber fra Kaliningrad sydover til Polen, hvor den mødes med hovedvejen mellem Gdansk og Warszawa. Oblastens jernbaner følger hovedvejene, med den vigtigste strækning Kaliningrad-Kaunas-Vilnius-Minsk der udgør livsnerven til den øvrige del af Føderationen. Der er jernbaneforbindelse til Letland, Ukraine, Polen og Tyskland 12. Khrabrovo International Airport er den eneste internationale lufthavn i Oblasten, og SAS er den eneste udenlandske operatør i lufthavnen med flyvninger til København, derudover flyver Aeroflot til Hamburg og Berlin 13. 2.1.8. Havne Kaliningrad ser sig selv som et potentielt handels og tranport center i Østersøen. Oblasten har to isfri havne, Kaliningrad og Baltiisk. Baltiisk, der først i 1992 blev åbnet for udenlandske skibe, er nu under udbygning med henblik på at få den op på international standard. I Kaliningrad er der skibsbygningskapacitet på Yantar værftet. Der har indtil nu været lagt vægt på bygning af enheder til den russiske flåde 14. 2.1.9. Telekommunikationssystemer Regionens telekommunikation er efter russisk standard veludbygget, men sammenlignet med naboerne er systemerne ringe. I 1994 indledte France Telecom et samarbejde med lokale firmaer om oprettelsen af Westbalt for at udbygge områdets telesystemer. Regionen 10 Janes Sentinel 3 rd update 1999 11 Janes Sentinel 3 rd update 1999 12 http://www.russiangateway.kisa.ru/page3, (K)-; (I) 25.08.00 13 http://www.russiangateway.kisa.ru/page3, (K)-; (I) 25.08.00 14 Janes Sentinel 3 rd update 1999 UKLASSIFICERET 8

har 3 radiostationer, modtager russisk statsfjersyn og har en lokal regeringskanal og 3 kommercielle fjernsynskanaler. 15 2.1.10. Systemernes udbygningsperspektiver. Infrastrukturens udbygning tillægges stor betydning i EU, der indgår i flere projekter i regionen. Tyske interesser anført af Dresdner Bank indgår i udviklingen af regionens infrastruktur, bl.a. med planer om bygning af en ny international lufthavn. Havnen i Primorsk forventes færdig udbygget i 2001 som udskibningshavn i forbindelse med bygningen af den baltiske pipeline 16. 3.10 Den sociologiske faktor. 2.1.11. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Oblasten har en befolkning på 1.000.000, 438.000 bor i selve Kaliningrad by. I regionen er 80% urbaniseret. Befolkningen består af 48,3% mænd og 51,7% kvinder. Befolkningstilvæksten har været negativ i de sidste 10 år, i 1999 4,7 pr. 1000. Aldersfordelingen i befolkningen er 19,9% under 18 år, 19,7% pensionister og en arbejdsstyrke på 60,7% 17. 2.1.12. Religiøse og etniske grupperinger. Den etniske sammensætning er 78,5% russere, 8,5% hviderussere, 7,2% ukrainere, 2,1% litauere, 0,8% tyskere og 3,5% andre. Hovedparten af befolkningen tilhører den russisk ortodokse kirke 18. 2.1.13. Sundhed. Den generelle sundhedstilstand er ringe og har i årene efter 1991 været inde i en negativ udvikling som følge af forurening, dårlig levestandard og en ændring i befolkningens livsstil. De væsentligste trusler imod sundhedstilstanden er kønssygdomme, difteri, paratyfus, tuberkulose, men også alkoholisme og stofmisbrug er et stigende problem. Antallet af HIVsmittede er eksploderet. Flere internationale organisationer yder støtte til hospitaler og uddannelse af hospitalspersonale. 19 2.1.14. Levestandard. Ca. 35% af indbyggerne lever under eksistensminimum, og en stor del af den resterende befolkning anvender hele deres indtægt til at leve for 20. Oblasten blev specielt hårdt ramt af den økonomiske krise i 1998 og mange overlevede kun takket være deres små køkkenhaver. 21 2.1.15. Oplysning og uddannelse Oblasten har et veludbygget uddannelsessystem 22, men har ikke formået at omlægge uddannelserne så de tilgodeser behovet for uddannelser, der retter sig mod det frie marked. 15 Janes Sentinel 3 rd update 1999 16 ITAR-TASS 12 SEP 2000 17 Janes Sentinel 3 rd update 1999 18 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 19 Tacis Prometee II, Kaliningrad Region: The diagnosis of a crisis, Kaliningrad 1998, s. 227 20 http://www.nupi.no (K)-, (I) 20.08.00 21 Militært Tidsskrift nr. 4 2000 s. 402 22 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 UKLASSIFICERET 9

3.11 Den økonomisk-videnskabelige faktor. 2.1.16. Fødevareproduktion. Af Oblastens samlede areal er det muligt at udnytte 60% til landbrug. Der udnyttes for øjeblikket kun 40% af det samlede landbrugsareal. Der er ca. 4000 landbrug, der har et samlet opdyrket areal på 64.500 hektar 23. Landbrugsarealerne er velegnede til planteavl. Landbrugene er generelt af ringe standard og deres muligheder for udvikling er begrænset som følge af ringe mulighed for låntagning. Landbrugets andel af BNP er siden 1991 halveret fra 13% til 6% 24. Fiskeindustrien udgør 25% af BNP. Ca. 300 trawlere opererer i Atlanten, østlige Stillehav og den sydvestlige del af det Indiske Ocean. For øjeblikket er fiskeriet over de lange distancer ikke særligt profitabelt grundet de høje oliepriser, hvorfor fokus er ved at skifte mod Østersøen, hvor der kan opnås en højere indtjening. En stor del af flåden trænger til modernisering, og den ældste del af flåden står foran ophugning 25. 2.1.17. Energiproduktion og ressourcer. Oblastens udvinding af olie udgør årligt 800.000 tons. Der er ikke mulighed for at forarbejde olien inden for Oblasten, hvorfor den eksporteres til Litauen for forarbejdning før den genimporteres. Det årlige forbrug af olie er 2.000.000 tons om året 26. Oblasten er afhængig af det litauiske atomkraftværk Ignalina, der leverer 80% af Oblastens elforsyning 27. EU støtter Litauen med henblik på at afvikle værket, da det vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko. De sidste 20% af elforsyningen leveres af lokale elværker, der dog er så forældede at de må forventes at lukke inden for 5 10 år. Leverancer af kul kommer fra Rusland på jernbanen via Hviderusland og Litauen. 2.1.18. Råmaterialer til industrien. Oblasten er kendt som Ruslands ravkyst, det estimeres at 90% af verdens samlede forekomster af rav findes i regionen. Rav hentes fra åbne miner af det statsejede firma Kaliningrad Amber Plant 28. Der foregår tyverier af rav, og det anslås at 80 til 90% af produktionen forsvinder hvert år 29. Tørvedepoter udgør ca. 7% af regionens areal, det vurderes, at der er ca. 3 mia. kubikmeter tørv. Der er store saltlagre i området anslået til 10 mia. tons, som dækker Oblastens eget behov og en del går til eksport. Der er mindre depoter af brunkul anslået til 50 mio. tons, der sker dog ikke større udnyttelse af depoterne. På trods af at ca. 20% af territoriet er skovarealer, finder der ikke større kommerciel udnyttelse sted 30. 2.1.19. Industriproduktion. Industrisektoren er i en omstillingsproces. Efter at industrien har mistet militæret som deres primære kunde, har der været en kraftig tilbagegang i produktionen. Der findes ca. 200 23 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 24 Tacis Prometee II, Kaliningrad Region: The diagnosis of a crisis, Kaliningrad 1998, s. 16 25 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 26 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 27 http:/www.fas.harvard.edu/~ponars/ (K)-, (I) 15.08.00 28 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 29 Tacis Prometee II, Kaliningrad Region: The diagnosis of a crisis, Kaliningrad 1998, s. 69 30 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 UKLASSIFICERET 10

mellemstore industrier i regionen der beskæftiger ca. 100.000 mennesker. Industriproduktion udgør 40% af regionens samlede produktion, og ca. 70% af det producerede går til eksport 31. De primære produktionsområder er : Fiskeriudstyr, skibsbygning, landbrugsmaskiner, gaffeltrucks, papir og papirmasse. Produktionsapparatet er energikrævende, dårligt vedligeholdt, personalekrævende og i ringe grad automatiseret. 2.1.20. Handel. Op igennem 90erne har der været flere forsøg på at forbedre Oblastens handelsmæssige situation. Først introduceredes Free Economic Zone, der skulle sikre at Oblasten fik bedre mulighed for samhandel med udlandet og den resterende del af Føderationen. Det blev aldrig den succes som var tilsigtet, og der blev indført toldrestriktioner fra centralmagten. Med det russiske kollaps i økonomien i 1998 forværredes situationen dramatisk i Oblasten, og guvernøren indførte økonomisk undtagelsestilstand for at sikre importen af fødevarer til regionen. Der er i 1999 indgået aftale mellem regionen og centralmagten om at indføre en Special Economic Zone for på denne måde at forbedre de handelsmæssige vilkår i Kaliningrad 32. Den manglende faste linie i politikken, der føres af Moskva, har også medført en aftagende interesse fra udlændinge for at investere i regionen. Et andet stort problem for regionen er den udbredte grå økonomi der vurderes at udgøre 40-50% af BNP. Der foregår stor handel med våben og narkotika såvel indenfor regionen som på tværs af grænserne. Interpol har udpeget grænsen til Litauen som en af de tre mest aktive narkotikaruter i verden 33. 2.1.21. Arbejdskraft. Regionen har en arbejdsstyrke på 380.000 med en arbejdsløshed på 10,7%. Tallene må dog tages med forbehold, da den grå og sorte økonomi gør det umuligt at opgøre tallene korrekt 34. Af arbejdsstyrken er omkring 10% ansat i stillinger med direkte tilknytning til militæret 35 2.1.22. Finanser og økonomisk struktur. Kaliningrad har de seneste år haft store problemer på det økonomiske område. Specielt efter det russiske krak i 1998, hvor central regeringen stoppede alle subsidier til regionen, og regionen stoppede deres føderale bidrag. Bortset fra enkelte succeser har økonomien været ved at falde fra hinanden. Regionen har generelt på det økonomiske område en meget ustabil lovgivning. Der er et negativt investeringsklima, og et stort underskud på finanserne, som regionen enten ikke vil eller ikke er i stand til at betale af på. Derudover er overgangen til markedsøkonomi og den deraf følgende privatisering gået langsomt. Skatteindkrævningen sker på et dårligt lovmæssigt grundlag 36. 2.1.23. Videnskab og teknologi. Regionen besidder et stort udviklingspotentiale inden for videnskab og teknologi. De mange højere læreanstalter sikrer veluddannet arbejdskraft. En omskoling af tidligere militært personel er påbegyndt. Udviklingen på det teknologiske område er dog til dels styret af Oblastens evne til at indgå i Joint Ventures med vestlige organisationer og virksomheder 37. 31 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 32 Copri Working Paper 21 1999 33 Janes Sentinel 3 rd update 1999 34 Tacis Prometee II, Kaliningrad Region: The diagnosis of a crisis, Kaliningrad 1998, s. 245 35 hhtp://www.um.dk (K):-, (I). 30.08.00 36 COPRI Working Paper 6 2000 37 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 UKLASSIFICERET 11

3.12 Den militære faktor. 2.1.24. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Der foreligger ikke noget koncept for de væbnede styrker i Kaliningrad Oblast. Styrkernes hovedopgaver 38 fremgår af bilag 1. En vigtig opgave er at signalere til resten af verdenssamfundet at Kaliningrad Oblast er og vil forblive med at være russisk. 2.1.25. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. De strukturelle ændringer inden for det russiske forsvar medførte at Kaliningrad Oblast blev oprettet som en speciel militær region i 1995 (KOR) hvor alle sø-, land og luftstyrker blev underlagt Chefen for Østersøflåden i en operativ strategisk gruppe 39. Organisation se bilag 1. 2.1.26. Størrelse, organisation og materiel. Landstyrkerne har i alt 14.500 tropper inddelt i 2 motoriserede divisioner, en marineinfanteribrigade og et kamphelikopterregiment. Flåden har 5000 mand. Der findes ikke noget decideret flyvevåben i KOR, og ej heller nogle strategiske raketstyrker. 40 Det forventes dog at der i Rusland findes allokerede flystyrker til KOR. Materiel se bilag 1. 2.1.27. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Uddannelsen bliver vanskeligere efterhånden som der ankommer friske værnepligtige fra Rusland, der findes ikke penge til at brødføde tropperne eller vedligeholde materiellet. Tusindvis af dybt demoraliserede unge mænd har aftjent deres værnepligt i KOR, hvor de har sultet, været klædt i laser og forsøgt at sælge deres våben for mad eller narkotika. Det forventes dog, at værnepligten snart vil blive afløst af korttidskontrakter 41. 3.13 Den indenrigspolitiske faktor. 2.1.28. Nationale interesser og målsætning. Kaliningrad Oblast målsætning er, at udgøre en bro imellem de nordiske lande, Vesteuropa og resten af Rusland, og derved skabe adgang for vestlige forretningsfolk til det store russiske marked. Kaliningrad Oblast skal være udgangspunktet for de russiske regioners integration i den europæiske økonomi. Oblasten har ved lovgivning såvel centralt som lokalt forsøgt at optimere forholdene for udenlandske investorer. Derudover er der skabt forskellige samarbejdsorganer med såvel russiske centralmyndigheder som udenlandske firmaer og investorer. 42 2.1.29. Den specielle økonomiske zone. Special Economic Zone (SEZ) var tænkt at skulle stimulere regionens økonomi og kompensere for de økonomiske omkostninger der var forbundet med at være en eksklave. Som med tilsvarende zoner andre steder i verden var håbet, at SEZ ville tiltrække udenlandske investorer til industrien og derved skabe et løft i udviklingen i udenrigshandelen. Der er flere årsager til at SEZ endnu ikke er blevet en succes. Den russiske økonomis instabilitet virker ikke tiltrækkende på investorer. Den manglende lovgivning inden for områderne skat, ejendomsområdet og beskyttelse af investorer tiltrækker heller ikke. Endvidere 38 Udenrigs 1 98 Kaliningrad Fort eller Flådebase 39 The military balance 1999-2000 s. 104 40 Janes Sentinel 3 rd update 1999 41 Janes Sentinel 3 rd update 1999 42 http://www.russiangateway.kisa.ru/,(k)-; (I) 25.08.00 UKLASSIFICERET 12

er der de evige problemer med bureaukratisk obstruktion og korruption i lokaladministrationen 43. 2.1.30. National holdning og selvopfattelse. Den seneste undersøgelse vedrørende den nationale holdning og selvopfattelse blev foretaget i 1997. Undersøgelsen viste at 49% af befolkningen følte, at de hørte til Rusland, 34% følte sig som både en del af Rusland og af Baltikum, mens 17% følte at de hørte til Baltikum. Der var dog en markant forskel i holdning afhængig af alder, hvor de ældre følte sig knyttet til Rusland følte de unge sig knyttet til Baltikum 44. 2.1.31. Regering og administration. Kaliningrad Oblast er administrativt opdelt i 13 distrikter og 22 byer. Den øverste administrative chef er guvernøren der vælges demokratisk for en periode af 4 år. Den nuværende guvernør er Leonid Gorbenko, tidligere chef for havnen i Kaliningrad. Der skal være valg i november 2000 45. Valget vil komme til at stå imellem den nuværende guvernør og Chefen for Østersøflåden. Der er flere antydninger i pressen på, at Putin er gået ind i valgkampen på Chefen for Østersøflådens side 46. Guvernøren bistås i hans arbejde af repræsentanten for præsidenten og en repræsentant for udenrigsministeriet. Oblasten har sin egen repræsentant i statsdumaen. 2.1.32. Politiske partier og interessegrupper. Der er 9 politiske partier i Oblasten heraf er 3 direkte udsprunget af det russiske kommunist parti. Resten spænder fra et liberalt demokratisk parti til et nationalistisk parti 47. De kommunistiske partier sidder på flertallet i den lokale Duma. Befolkningen er ikke særligt politisk aktive. Dog plejer der at være stor interesse ved guvernørvalget. De tre store interessegrupper er militæret, kriminelle grupper og forretningsverdenen. Der er kriminelle grupperinger inden for alle dele af økonomien og de arbejder også inden for det militære system. Tilsvarende er der officerer, som arbejder inden for mange dele af økonomien såvel som indenfor den kriminelle verden 3.14 Den udenrigspolitiske faktor. 2.1.33. Generelt. Udenrigspolitikken føres fra Moskva og Kaliningrad kan ikke som sådan føre en selvstændig udenrigspolitik. Indgåelse af bindende internationale aftaler er et anliggende for den russiske Føderation, og disse aftaler har Oblasten ikke nødvendigvis mulighed for at påvirke. 2.1.34. Forholdet til Tyskland. På trods af USSRs deportation af tyskere fra Kaliningrad Oblast i 1945 er der i starten af 1990erne indledt et samarbejde mellem Tyskland og Rusland om Kaliningrad. Den russiske interesse for et samarbejde var at styrke den lokale økonomi. Tyskland støtter Ruslands interesser i området, både fra et historisk og et økonomisk synspunkt. Tyskland mener, at de historiske bindinger til området kan hjælpe til at udvikle den lokale økonomi, og 43 Copri Working Paper 6 2000 s. 15 44 Tacis Prometee II, Kaliningrad Region: The diagnosis of a crisis, Kaliningrad 1998, s. 257 45 Janes Sentinel 3 rd update 1999 46 http://www.globalarchive.ft.com/ (K):04.08.00 (I):20.09.00 47 Tacis Prometee II, Kaliningrad Region: The diagnosis of a crisis, Kaliningrad 1998, s. 263 UKLASSIFICERET 13

derved lette på de potentielle spændinger i området. Tyskland har ikke gjort krav gældende på Königsberg 48. 2.1.35. Forholdet til Polen. Polen var yderst bekymret, da den 11 th Guard Army var stationeret i Oblasten. Efter restruktureringen blev denne potentielle trussel fjernet fra området. Landet er Kaliningrads næstvigtigste handelspartner og forbindelsesleddet til Vesteuropa. Der er et behov for at få udbygget vejene og jernbanerne der forbinder de to lande. Polen er bekymret for den kriminalitet, der er i Oblasten specielt rav- og biltyverier. Polen har i en årrække været transitland for biler, der blev stjålet i vesten og kørt til Kaliningrad 49. Polen gør ikke krav på Kaliningrad Oblast og er ikke interesseret i at Rusland mister eksklaven. Polen frygter mere at en tiltagende tysk indflydelse i regionen vil medføre at Polen på sigt vil komme til at befinde sig i en situation som før 2. verdenskrig med Tyskland på begge sider. Polen forventer, at kunne tjene på øget samhandel med et fremtidigt stabilt russisk marked og her vil Kaliningrad være den direkte adgang 50. 2.1.36. Forholdet til Litauen. Litauen anerkendte i 1994 Ruslands suverænitet over Kaliningrad. I 1997 blev der opnået enighed imellem Litauen og Rusland om deres grænsedragning. Aftalen er dog ikke blevet ratificeret i den russiske Duma. Litauen er bevidst om, at et godt forhold til Oblasten ikke alene vil mindske den grænseoverskridende kriminalitet, men også forbedre forholdet til Moskva. Oblasten er afhængig af Litauen, ikke alene er Litauen den vigtigste handelspartner for Oblasten, også 80% af energiforsyningen kommer fra Litauen. Regionen er afhængig af kunne benytte transportkorridoren igennem Litauen til Rusland 51. 2.1.37. Forholdet til EU. EU har indledt et samarbejde med Kaliningrad via TACIS, der har som formål at udvikle regionen på lang sigt. TACIS projektet investerer i 2000 i alt 10 mio. 52 euro i forskellige projekter. EU s seneste initiativ er Den Nordiske Dimension, der i starten af 2000 blev budt velkommen af Litauen og Rusland i en fælles udtalelse. Formålet med Den Nordiske Dimension er at mindske muligheden for, at der opstår en kløft imellem de russiske regioner i nordvest og EU, samt at øge samarbejdet mellem Rusland og det udvidede EU 53. 48 Janes Sentinel 3 rd update 1999 49 Janes Sentinel 3 rd update 1999 50 Central and Eastern Europe Today and Tomorrow, 1995/96 s. 12-3 51 Janes Sentinel 3 rd update 1999 52 http://www.baltinfo.org/docs (K):- (I):12.09.00 53 http://www.baltinfo.org/docs (K):- (I):12.09.00 UKLASSIFICERET 14

3. ANALYSE 3.15 Den historiske faktor. Oblastens skiftende nationale tilhørsforhold ville normalt have medført potentiale for etniske uroligheder. Dette er blevet undgået som følge af de store deportationer, der blev gennemført i de første år efter 2. verdenskrig. Tilhørsforholdet til Rusland blev bekræftet i 1991, og der har ikke været nogen indikationer på at dette forhold vil blive ændret. Ikke desto mindre har Tyskland været aktiv på det økonomiske område i Oblasten. Dette kunne indikere at Tyskland fortsat føler en naturlig tilknytning til området. Også på områderne infrastruktur og produktion ser man den historiske faktors indflydelse. Oblastens omstilling til markedsøkonomi besværliggøres af at hele Oblasten under sovjet tiden var en militærbase med såvel infrastruktur som produktion optimeret til brug for de militære styrker. Processen som Oblasten skal igennem for at opnå et mere balanceret produktionsapparat vil kræve store økonomiske investeringer i området. 3.16 Den fysisk-geografiske faktor. Oblastens geografiske beliggenhed gør at den ligger isoleret i forhold til resten af Føderationen. Dette medfører, at Oblasten er afhængig af transport gennem andre selvstændige nationer for at kunne handle med den øvrige del af Føderationen. Beliggenheden har stor militær betydning, da det er Ruslands eneste isfrie adgang til Østersøen. Oblastens beliggenhed giver mulighed for at udvikle sig til et nøgleområde for Ruslands samhandel med det øvrige Europa, samt et maritimt centrum for handel med den resterende del af verden. Potentialet som handelscentrum vurderes at være stort, men det forudsætter store investeringer. De store landbrugsområder i Oblasten udnyttes for nærværende ikke optimalt. Disse uudnyttede muligheder sammenholdt med klimaet der favoriserer landbrugsproduktion indikerer, at der også her er et stort potentiale der på sigt ville kunne udnyttes bedre. De lavvandede laguner, der ligger ud til Østersøen, har indtil nu været anvendt uden hensyntagen til miljøet. Således vurderes det, at området udgør en miljømæssig risiko for hele Østersøen. En kraftig indsats på dette område vurderes at være nødvendig. Såfremt man får styr på de miljømæssige problemer i kystområdet vurderes det, at der i området ligger et stort potentiale for turisme. Grænseområderne til såvel Litauen som Polen er for nærværende inficeret af kriminel aktivitet. Dette udgør ikke kun et problem for Oblasten men i endnu højere grad for de to EU-aspirerende lande Litauen og Polen. 3.17 Den kommunikationsmæssige faktor. Den nuværende infrastruktur i Oblasten bærer præg af Oblastens tidligere status som militært område. Vej- og jernbanenet er optimeret til øst-vest transport. Jernbanen tilbage til Føderationen via Vilnius og Minsk udgør Oblastens livsnerve. Landforbindelser nord og sydover er efter vestlig standard i dårlig stand. Såfremt Oblasten skal opnå status som handelscentrum og bindeled mellem det europæiske og russiske marked forudsætter dette en udbygning af forbindelserne sydover til Polen. EU har engageret sig i Oblastens udbygning af infrastrukturen, hvilket kunne indikere at EU tillægger Oblasten en vis betydning for EU's mulighed for en udvidelse mod øst. Også Tyskland er gået ind og støtter udviklingen på dette område, blandt andet har Dresdner Bank planer om udbygning eller eventuelt nybygning af internationale lufthavne i området. Det tyske engagement i området kan være historisk betinget, men udspringer nok nærmere i en tysk interesse i at få fri adgang til det store russiske marked. Oblastens havnefaciliteter tillægges fortsat en stor militær betydning i det, de er de eneste isfri havne der er tilrådighed for den russiske Østersøflåde. Men havnens civile betydning er tiltagende. Oblastens ambitioner på det maritime område ses af moderniseringen og udbygningen af havnefaciliteterne således at de tilnærmes vestlig standard. EU deltager også i projekter på dette område. Udbygningen af Primorsk UKLASSIFICERET 15

til udskibningshavn for olie i forbindelse med den baltiske pipeline er et andet projekt, der kan tilføre økonomisk vækst til Oblasten. På det telekommunikationsmæssige område er Oblasten veludbygget efter russisk standard, men er dog fortsat tilbagestående i forhold til Vesten. France Telecom har iværksat et projekt i området, men en yderligere udbygning vurderes at være nødvendig for at kunne tiltrække handel og udenlandske investorer. 3.18 Den sociologiske faktor. Befolkningen er meget homogen, således forstået at hovedparten er russere. Den homogene sammensætning er en følge af deportationerne efter 2. verdenskrig. Således vurderes det, at der ikke er nogen fare for etniske uroligheder i Oblasten. 80% af befolkningen er urbaniseret med ca. halvdelen af den samlede befolkning bosat i selve Kaliningrad. Sundhedstilstanden i Oblasten har udviklet sig negativt, og det vurderes at denne negative udvikling vil fortsætte, såfremt der ikke iværksættes kraftige tiltag fra centralt hold. En del internationale organisationer er gået ind og yder assistance på hospitals- og uddannelsesområdet, men indsatsen må intensiveres såfremt man ønsker at standse den negative udvikling. Levestandarden i landet opgives i officielle kilder til at være lav, og ca. 35% vurderes at leve under fattigdomsgrænsen. Det er dog vanskeligt at vurdere den reelle levestandard, da den grå økonomis omfang ikke opgives. Oblasten har et veludbygget uddannelsessystem. De højere læreanstalter trækkes dog fortsat med deres arv fra den sovjetiske æra, og de har således ikke i fuld udstrækning magtet at få ændret deres fokus, således at de tilfredsstiller kravene til mere markedsorienterede uddannelser. Potentialet er tilstede, men det vurderes, at der kan blive behov for assistance fra Vesten til omlæggelse af uddannelsessystemet. 3.19 Den økonomisk-videnskabelige faktor. Oblasten besidder et relativt stort landbrugsareal der for nærværende ikke udnyttes optimalt. Omstillingen fra kollektiv til privat landbrug har halveret erhvervets bidrag til BNP siden 1991. Landbrugets muligheder for at udvikle sig er først og fremmest hæmmet af de dårlige finansierings muligheder, der er i Oblasten. Det vurderes, at der er stort potentiale inden for landbruget der ville kunne udnyttes såfremt at der tilføres investeringer og uddannelse til sektoren. Fiskeri og den tilhørende forædlingsindustri har stor betydning for Oblasten. Produktionsapparatet inden for denne sektor er meget nedslidt og en stor del af fiskeflåden vurderes at skulle fornys inden for en 5-10årig periode. De stigende oliepriser har gjort oceanfiskeriet urentabelt og mere og mere af fiskeriet foregår nu i Østersøen. Det kan på sigt skabe store vanskeligheder for forædlingsindustrien såfremt at leverancerne fra de oceangående trawlere aftager. Endvidere er der fare for at der vil ske en overfiskning i Østersøen, hvis Oblastens fiskerikapacitet flyttes hertil. Oblasten er afhængig af el leverancer fra det litauiske atomkraftværk Ignalina. Såfremt de vestlige landes forsøg på at få dette værk lukket lykkes vil det få store implikationer i Oblasten. En udbygning af Oblastens egen elproduktion vil kræve meget store investeringer, idet at det vil kræve erstatningsbyggeri for de nuværende elværker samt nybygning af elværker til dækning af 80% af Oblastens elforbrug. Olie udvindingen dækker kun knap halvdelen af forbruget. Endvidere medfører den manglende raffinaderi kapacitet at al olie må eksporteres for raffinering før den genimporteres til forbrug. Det vurderes, at der her er et potentiale for udvikling da udbygningen af Primorsk til olieuskibningshavn på sigt vil kunne trække raffinaderi kapacitet til Oblasten. Regionens store forekomster af rav er det primære råstof i Oblasten. Ravet udgør store værdier, men de udbredte tyverier, op til 80% af produktionen, gør at ravet ikke bidrager med dets fulde potentiale. Endvidere sker hovedparten af forarbejdningen af rav i udlandet, hvorfor Oblasten ikke får det fulde udbytte af ravet. Der ligger store muligheder inden UKLASSIFICERET 16

for forarbejdning af rav i Oblasten, og dette vil kunne tilføre såvel arbejdspladser som udenlandsk valuta i en højere grad end hvad der tilfældet i dag. Det forudsætter dog, at myndighederne får tyverierne under kontrol. Industriproduktionen i Oblasten er præget af et forældet produktionsapparat. Endvidere er industrien ved at omstille sig fra at producere til militæret til at skulle ud at konkurrere på det frie marked. Inden for alle primære produktionsområder er dette en lang og sej proces og vil kræve store investeringer for at bringe industrien op på et konkurrencemæssigt stade. Oblastens har op igennem 90erne haft skiftende status som speciel handelszone. Den manglende konsekvens fra central ledelsens side på dette område, sammen med en meget uigennemskuelige lovgivning på det finansielle område har medført en aftagende investeringslyst hos de udenlandske investorer. Det vurderes, at Oblastens fremtidige udvikling hænger nøje sammen med at lovgivningen fra såvel central som lokal side bliver gjort mere smidig, og at der skabes en tillid til lovgivningsgrundlaget blandt de udenlandske investorer. Det vurderes at der i området er veluddannet arbejdskraft tilrådighed for en økonomisk udvikling. Det primære problem synes at være det grå arbejdsmarked som opsuger en stor del af den tilrådighed værende arbejdskraft. Oblastens muligheder for at udvikle sig på det teknologiske områder vurderes også at afhænge af Oblastens evne til at det attraktivt for udenlandske investorer at investere i regionen. 3.20 Den militære faktor. Oblastens militære betydning vurderes fortsat at være signifikant. Ikke mindst havnene har betydning idet de er Østersøflådens eneste isfrie havne. Ruslands interesser i Østersøen vurderes ikke at være aftaget, hvorfor en mulighed for at demonstrere tilstedeværelse og fortsat mulighed for at øve indflydelse i regionen er af stor betydning. Endvidere er den militære tilstedeværelse i Oblasten et signal til omverdenen om at området er og forbliver russisk og at forsøg på at afskære regionen fra den øvrige del af Føderationen vil kunne få seriøse konsekvenser. Det vurderes dog, at nedskæringen af styrkerne i regionen og oprettelsen af enhedskommandoen med en maritim chef, er et signal om hvilken betydning Rusland tillægger Oblasten. At det er den maritime betydning af Oblasten, der tillægges vægt, fremgår endvidere af nedlæggelsen af det rent landmilitære hovedkvarter i Oblasten. Det vurderes endvidere, at nedtoningen af den landmilitære komponent har haft en stabiliserende virkning på Oblastens forhold til nabostaterne. Endvidere vurderes det, at en vigtig rolle for Oblasten er at give tidlig varsling om et eventuelt forestående angreb på selve Føderationen. De tildelte styrker til Oblasten er ikke af en sådan størrelse at de ville kunne modstå et egentligt angreb fra Vesten, dette indikerer at den militære ledelse ikke længere for hver en pris ønsker at forsvare Oblasten. Moralen blandt de tilstedeværende styrker vurderes at være lav. Specielt er den fortsatte satsning på værnepligtige fra den øvrige del af Føderationen et stort problem. De værnepligtige lever under meget usle vilkår og deres deltagelse i den kriminelle aktivitet i Oblasten vurderes at være stor. Muligheden for at genoprette moralen og bekæmpe kriminaliteten inden for de væbnede styrker ved at overgå til korttidskontrakter vurderes kun mulig, såfremt at forholdene vedrørende lønudbetalinger er i orden. 3.21 Den indenrigspolitiske faktor. Oblasten har et meget højt ambitionsniveau. De ser sig selv som bindeleddet imellem det russiske marked og den øvrige del af Europa. Deres ønske om at virke som en magnet på de udenlandske investorer ved at tilpasse deres lovgivning vurderes ikke endnu at være lykkedes. UKLASSIFICERET 17

Det primære problem synes at være en manglende koordination imellem de lokale og de centrale myndigheder. Den meget skiftende holdning i Moskva har været kraftigt medvirkende til at udenlandske investorer har været betænkelige ved at involvere sig i regionen. Det vurderes, at det er modstridende interesser i Dumaen i Moskva der bevirker at man ikke ønsker at give Oblasten så gode vilkår, at der bliver grobund for eventuelle løsrivelses bevægelser, udfra princippet hellere en fattig russer end en rig Kaliningrader. En anden væsentlig faktor er at den lokale administration ikke har magtet at få skabt et fast lovmæssigt grundlag på erhvervs- og skatteområdet. Den usikkerhed på det lovmæssige område kombineret med den udbredte korruption i lokaladministrationen vurderes, at have en negativ indflydelse på investeringslysten i regionen. Befolkningen føler sig fortsat knyttet til Rusland, men der er en drejning på vej mod en større tilknytning til det baltiske område. Specielt de yngre føler sig stærkere knyttet til Baltikum end til Rusland. Denne udvikling vurderes at kunne blive grobund for ønsket om større uafhængighed fra den centrale administration i Moskva, men det vurderes ikke at det vil kunne føre til et ønske om selvstændighed. Det nært forestående guvernør valg ser ud til at blive et opgør imellem den nuværende guvernør Gorbenko og Chefen for Østersøflåden. Gorbenko har længe været i opposition til central ledelsen i Moskva og en del af de problemer der har været med at få SEZ til at fungere og med at få det lovmæssige grundlag på plads vurderes at stamme fra denne konflikt. Putin har givet udtryk for, i den russiske presse, at han anser Chefen for Østersøflåden som den bedste kandidat til guvernørposten. Såfremt Chefen for Østersøflåden vinder guvernørvalget vurderes det, at Putin vil gøre sin indflydelse gældende, således at Oblasten får et forbedret grundlag fra central ledelsen at arbejde med og derved mulighed for at få tilført den stabilitet der er en forudsætning for at tiltrække investorer fra udlandet. En faktor som har indflydelse på det indenrigspolitiske område er de tre store interessegrupper militæret, forretningsverdenen og de kriminelle grupper. Det vurderes dog, at såfremt Chefen for Østersøflåden bliver guvernør vil han i højere grad kunne få militæret over som medspiller og derved mindske de kriminelle elementers indflydelse. Såfremt det kan lykkes, med Putins hjælp, at få skabt det stabile grundlag for udenlandske investeringer vurderes det at også forretningsverdenen vil være interesseret i at mindske tilknytningen til de kriminelle for derved lettere at blive accepteret som samarbejdspartner for udenlandske investorer. 3.22 Den udenrigspolitiske faktor. Oblastens forhold til omverdenen er naturligt nok præget af Ruslands interesser i regionen. Ruslands interesser i regionen vurderes at være todelte. Dels ønsker Rusland fortsat at kunne øve indflydelse i Østersøregionen igennem militær tilstedeværelse i Oblasten, men samtidig ønsker Rusland at opnå en generel økonomisk gevinst ved øget integration i den europæiske økonomi, og i særdeleshed i EU. Det tysk-russiske samarbejde i Oblasten vurderes at være blevet skabt udfra fælles økonomiske interesser. Tyskland vil ved et øget økonomisk engagement i Oblasten kunne opnå en særstatus og derved muligvis få en lettere adgang til hele det russiske marked. Den historiske tyske tilknytning til regionen og ønsket om stabilitet kan også være en medvirkende årsag til et øget tysk engagement. Det vurderes dog ikke, at tyskerne har ambitioner om at vende tilbage til Oblasten, i det de har anerkendt russisk ret til området. Forholdet til Polen er stærkt præget af Polens ambitioner om at blive optaget i EU. Polens bekymringer vedrørende den grænseoverskridende kriminalitet kan direkte henføres til deres ønske om EU-medlemskab. Et polsk medlemskab af EU vil være afhængigt af at de har kontrol over deres grænser. Endvidere ser Polen også Oblasten som en indgang til det russiske marked, og det vurderes at Polen vil have stærke interesser i at infrastrukturen i UKLASSIFICERET 18

den sydlige del af Oblasten udbygges. Polen vurderes ikke længere at betragte Oblasten som en militær trussel, efter at de militære styrker i Oblasten blev reorganiseret og den landmilitære del af Oblastens styrker blev nedtonet. Forholdet til Litauen er præget af et gensidigt afhængighedsforhold. Litauen er Oblastens vigtigste handelspartner og energileverandør. Men Litauens fremtid vurderes at være tæt knyttet til Oblasten. Som for Polen er den grænseoverskridende kriminalitet et problem, og såfremt Litauen skal blive optaget i EU må der findes en løsning. Den store narkohandel på grænsen mellem Litauen og Oblasten vurderes kun at kunne imødegås ved et tæt samarbejde. Litauen vurderes at have anerkendt at transportkorridoren imellem Oblasten og den øvrige del af Føderationen ikke længere vil kunne tjene som et pressionsmiddel over for Moskva, og at et godt forhold generelt til Moskva kan opnås ved støtte til og et nært samarbejde med Oblasten. EU's omfattende projekter i Oblasten indikerer at EU har erkendt at udvidelsen mod øst er stærkt afhængig af at der er stabilitet i Oblasten. Det vurderes ikke at være acceptabelt for EU at gennemføre en udvidelse mod øst der vil medføre at man får Oblasten og alle dens nuværende økonomiske og kriminelle problemer liggende som en ø midt i EU. Introduktionen af den nordlige dimension i EU's samarbejde med Rusland vurderes på sigt at vil tilføre Oblasten yderligere økonomisk støtte med det formål at mindske forskellen mellem de kommende EU medlemmer i regionen og den russiske eksklave Kaliningrad Oblast. 3.23 Sammenfatning af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Den historiske faktor vurderes at virke stabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation, dels er den etnisk homogene befolkning en følge af historien, dels er Tysklands engagement historisk betinget. Den fysisk-geografiske faktor vurderes at virke stabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. Beliggenheden og det faktum at Oblasten nu er blevet en russisk eksklave gør, at såvel naboer som EU er nødt til at inddrage Oblasten i deres strategiske planlægning. Således vurderes det, at EU ikke vil kunne fortsætte sin udvidelse mod øst medmindre de samtidig skaber forudsætninger for en stabil Oblast. Endvidere er der et stort potentiale i Oblasten som endnu ikke er udnyttet. Den kommunikationsmæssige faktor vurderes at virke destabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. En forudsætning for at der kan komme økonomisk vækst og at Oblastens ambitioner om at være nøglepunktet til det russiske marked er at infrastrukturen udbygges væsentligt. Den sociologiske faktor vurderes at virke destabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. Den negative udvikling i sundhedstilstanden og den ringe levestandard generelt vurderes at have en negativ indflydelse på Oblastens mulighed for at udvikle sig. Den deraf følgende negative befolkningstilvækst vil have stor indflydelse på Oblastens potentiale for udvikling. Den økonomisk-videnskabelige faktor vurderes at virke destabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. Det in-effektive landbrug sammen med det generelt nedslidte produktionsapparat forudsætter at der skal store investeringer til for at der kan ske en positiv udvikling i Oblasten. Det manglende lovgivningsmæssige grundlag og den skiftende kurs fra central ledelsen overfor Oblasten har foreløbig haft en negativ indvirkning på udenlandske investorers interesse. Den militære faktor vurderes at virke stabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. Overgangen til enhedskommando og nedtoningen af de landmilitære styrkers betydning i Oblasten har fjernet den bekymring der var hos nabostaterne. UKLASSIFICERET 19

Den indenrigspolitiske faktor vurderes at virke destabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. Uenigheden imellem den nuværende guvernør og central ledelsen vurderes at være en af de medvirkende årsager til, at der endnu ikke er kommet en fast politik fra central ledelsens side over for Oblasten. Endvidere giver den organiserede kriminalitet grund til bekymring såvel internt som eksternt. Den udenrigspolitiske faktor vurderes at virke stabiliserende på den sikkerhedspolitiske situation. Muligheden for at få adgang til det store russiske marked gør Oblasten interessant som samarbejdspartner. Endvidere har Oblasten stor betydning for nabostaternes mulighed for at blive optaget i EU, hvorfor nabostaterne vurderes at have en stor interesse i at Oblasten får en stabil udvikling. Den militære og udenrigspolitiske faktor vurderes for nærværende at være de mest afgørende for den sikkerhedspolitiske situation i Oblasten. På trods af de øvrige faktorers destabiliserende virkning, vurderes den sikkerhedspolitiske situation samlet, at være stabil. UKLASSIFICERET 20