Grundvand og drikkevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Grundvand og drikkevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Orehoved. Det er udarbejdet af rådgivningsfirmaet Rambøll Danmark A/S, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Grundvand og drikkevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 ISBN: 978-87-90682-80-4

3 Grundvand og drikkevand Indledning Indhold Indledning 4 Ikke-teknisk resumé 7 Metode for undersøgelserne 11 Eksisterende forhold 13 Drikkevandsinteresser Indsatsområder/indsatsplaner 20 22 Grundvandsmagasiner 23 Dæklag/sårbarhed 25 Vandindvinding 26 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 29 Grundvandssænkning 29 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer 31 Mellemdeponering af forurenet jord 33 Overvågning/monitering af grundvandsforhold i anlægsfasen 33 Forurening af grundvand 33 Mulige afværgeforanstaltninger 37 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 38 Grundvandssænkning 38 Forurening af grundvand 38 Mulige afværgeforanstaltninger 39 0-alternativet 40 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 41 Referencer 42 Bilag 44

4 Grundvand og drikkevand Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende grundvand og drikkevand i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 (GL1) Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 (GL 2) Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 2 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Løsningen er ikke aktuel på strækningen som dette fagnotat omhandler. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11 (Alt. 11), Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midtliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen.

5 Grundvand og drikkevand Indledning Alternativ 12 (Alt. 12), Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 21 (Alt. 21), Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 22 (Alt. 22), Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende grundvand og drikkevand beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerupvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved). Vurderingerne i dette fagnotat forudsætter en række delprojekter på strækningen med medfinansiering fra involverede kommuner, som blev fremsat under den offentlige høring. Dette vil konkret betyde, at der på enkelte krydsninger mellem banen og vejanlæg sker yderligere anlægsarbejde, som skal medtages i indsatsplaner for grundvand i den videre projektering. Hvis der ikke opnås enighed mellem Banedanmark og de involverede kommuner om finansiering af anlæggene på de pågældende delprojekter, vil de tidligere beskrevne løsninger i høringsudgaven af fagnotatet udgøre grundlaget for den videre projektering på de pågældende strækninger. På de vedlagte oversigtskort fremgår kilometreringen ved de enkelte lokaliteter.

6 Grundvand og drikkevand Indledning

7 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat indeholder kortlægning af geologi, grundvandsforekomster, vandindvindingsinteresser og en vurdering af påvirkningerne på grundvand og drikkevand ved elektrificering og udbygning samt efterfølgende drift af banen mellem Ringsted og Orehoved. Landskabet langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved er overordnet et morænelandskab (dannet under istiderne). Generelt ændres karakteren af landskabet fra de høje bakkepartier syd for Ringsted til den mere jævne moræneflade omkring Næstved med karakteristiske tunnel- og ås-partier, til det flade landskab, der afslutter strækningen ned mod kysten ved Vordingborg. De geologiske aflejringer, som stammer fra perioden før istiderne (de prækvartære aflejringer), består langs jernbanestrækningen af Skrivekridt, Danien kalk, Lellinge grønsandskalk og Kertemindemergel. Lagene hælder i en nordlig retning, således at bjergarterne bliver yngre mod nord. Det er primært i disse aflejringer, at det primære grundvandsmagasin findes. Det primære grundvandsmagasin er det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding til drikkevandsforsyning. Over de prækvartære aflejringer findes aflejringer af ler og sand, som stammer fra istidsperioden (kvartærtiden) og perioden efter istiderne. På strækningen domineres aflejringerne overvejende af ler. Jernbanestrækningen er placeret i eller grænser op til områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) ved Ringsted, fra Sandby til nord for Glumsø, fra Glumsø til Herlufmagle, fra Ring til kommunegrænsen mod Vordingborg samt ved Ornebjerg og Kastrup. På de resterende dele af strækningen ligger i jernbanen i områder med drikkevandsinteresser og i områder uden udpegede drikkevandsinteresser. Generelt er de primære grundvandsmagasiner velbeskyttede på jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved. I enkelte områder er grundvandsmagasinet mere sårbart og den samlede lertykkelse over det primære grundvandsmagasin under 10 m. Det drejer sig om områderne syd for Glumsø, syd for Gelsted, nord for Næstved og ved Mogenstrup Ås. Anlægsarbejderne i forbindelse med Grundløsning 1 vil ske i det sårbare område ved Mogenstrup Ås. I Grundløsning 2 vil der også ske anlægsarbejder i det sårbare område ved Mogenstrup Ås samt i de mere sårbare områder syd for Glumsø og nord for Næstved. Der er registreret otte små almene vandværker og et enkelt andet vandindvindingsanlæg i umiddelbar nærhed af jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved. Anlægsarbejderne vil i Grundløsning 1 ske i nærheden af Åsø Vandværk, Sværdborg Vandværk, Klarskov Vandværk, Mågevejens Vandværk og Gl. Masnedøgård Vandværk. Der vil i Grundløsning 2 også forekomme anlægsarbejder i nærheden af ovennævnte vandværker samt ved Vandværket Holmager 52, Vandværket Skullerupvej 13, Ring Vandværk samt vandindvindingsanlægget tilhørende Herlufsholm Stadion. Overordnet set er det primære grundvandsmagasin velbeskyttet ved de nærliggende vandværker med undtagelse af Vandværket Holmager 52, som ligger syd for Glumsø. Her skal der ved anlægsarbejderne tages ekstra hensyn ved indretning af arbejdspladser i forhold til tankanlæg og potentielle spildhændelser. Der vil forekomme anlægsarbejder inden for 300 m beskyttelseszonen til tre vandindvindingsboringer i Grundløsning 1, men udenfor den sprøjtefri zone på 25 m. Det drejer sig om indvindingsboringer tilhørende Sværdborg Vandværk, Mågevejens Vandværk og Gl. Masnedøgård Vandværk. Endvidere vil anlægsarbejder tangere 300 meter beskyttelseszonen omkring to vandindvindingsboringer til Klarskov Vandværk. Anlægsarbejderne i Grundløsning 2 vil desuden foregå inden for 300 m beskyttelseszonen til yderligere fire indvindingsboringer tilhørende Åsø Vandværk, Vandværket Holmager 52 og Ring Vandværk. I yderligere et tilfælde tangerer området, hvor der

8 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé skal gennemføres anlægsarbejder, en 300 m beskyttelseszone ved Vandværket Skullrupvej 13. Ingen af stederne skal der dog ske anlægsarbejder inden for den sprøjtefri zone på 25 m med undtagelse af anlægsarbejderne ved Ring Vandværks ene indvindingsboring, som i dag ligger ca. 10 m fra de nuværende spor. Boringen vil efter anlægsarbejderne komme til at ligge længere væk, da sporet forskydes væk fra boringen, men den vil dog fortsat ligge mindre end 25 m fra sporet og dermed inden for den sprøjtefri zone, der er udlagt omkring boringen. Der forventes ikke nedlagt vandforsyningsboringer som følge af projektet, hverken i Grundløsning 1 eller Grundløsning 2. Arealerne, som bliver berørt i forbindelse med anlægsarbejderne, er placeret, hvor det er mest praktisk i forhold til selve anlægsarbejdet. Det vil sige, at de flere steder er placeret i OSD-områder. I OSD-områder må der ikke placeres nye grundvandstruende aktiviteter, og der skal tages forholdsregler, der sikrer mod forurening af grundvandet fx ved mellemoplag af jord og materialer, der kan give anledning til en påvirkning af grundvandet. I anlægsfasen vil der være behov for mellemoplag af lettere forurenet jord. Der udarbejdes jordhåndteringsplaner for håndtering af forurenet jord, der skal sikre, at grundvandet ikke påvirkes. Der vil blive indhentet tilladelser hos miljømyndighederne til mellemdeponering af forurenet jord. Under anlægsarbejdet kan der desuden være risiko for forurening med olie, brændstof og andre kemikalier, som anvendes i anlægsfasen. Desuden vil der blive etableret midlertidige arbejdspladser og skurbyer, hvor der vil blive oplagret brændstof og andre kemikalier. Under hele anlægsperioden skal det derfor sikres, at spild og lignende af brændstof og eventuelle kemikalier undgås. Det skal der tages hensyn til ved placering og indretning af arbejdspladser mv., og der stilles krav til entreprenøren om særlige foranstaltninger for at undgå spild. Der vil for en del af de beskrevne anlægsarbejder lokalt være behov for grundvandssænkning. Behovene er på det nuværende grundlag svære at konkretisere og kvantificere, idet de nødvendige geotekniske undersøgelser ikke er udført endnu. Det er muligt, at der skal grundvandssænkes i øvre, sekundære grundvandsmagasiner. Specielt i områder med terrænnære sandede aflejringer, som kan indeholde sekundært grundvand, og områder hvor der findes tørv/gytje, som skal bortgraves ved nyanlæggene. Dette kan være tilfældet bl.a. ved Møllebækken nordøst for Glumsø for både Grundløsning 1 og Grundløsning 2. Sekundære grundvandsmagasiner er typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsformål og omfatter alle andre grundvandsmagasiner end de primære. Det er ikke endeligt fastlagt om og hvor, der bliver behov for grundvandssænkning. Der findes metoder, der kan tørholde en afgravning med minimal påvirkning af omgivelserne herunder grundvandsressourcen. Der forventes ikke at ske nogen væsentlig påvirkning af det primære magasin ved de mulige grundvandssænkninger, da der kun er ét område, som berøres i Grundløsning 2, hvor der er mulig hydraulisk kontakt mellem de sekundære magasiner og det primære grundvandsmagasin. I det nævnte område, som ligger syd for Glumsø, vurderes den potentielle påvirkning af det primære magasin at være lille. Der vil dermed ikke være nogen negativ påvirkning i forhold til drikkevandsindvindingen i anlægsfasen. For både anlæg og drift af banen skal der udarbejdes en beredskabsplan, der skal anvendes ved spildhændelser og ulykker. I driftsfasen vurderes det, at benyttelse af Roundup til selektiv renholdelse af banelegemet udgør den største risiko for grundvandet og nærliggende vandindvindinger. Som nævnt er det primære grundvandsmagasin på strækningen generelt velbeskyttet, og det vurderes, at der ved normal jernbanedrift ikke er risiko for en påvirkning af grundvandet med pesticider. En yderligere beskyttelse af grundvandet vil kunne opnås ved at friholde særlige sårbare strækninger for sprøjtning med de driftsmæssige konsekvenser, dette måtte have i form af fysisk fjernelse af ukrudt eller hyppigere ballast rensning.

9 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Det vurderes, at den almindelige drift af jernbanen ikke har indflydelse på grundvandsforholdene eller grundvandsindvindingen, da påvirkninger fra diffuse oliespild samt renholdelse med pesticider vurderes at være begrænset.

10 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /19/ udgør fundamentet for beskyttelsen af miljøet herunder vandressourcerne. Loven tilsigter at forebygge og bekæmpe forurening af vand, jord, undergrund mv. Det er således konkret formuleret i lovens 19, at stoffer der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må nedgraves, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Ifølge lov om Planlægning /20/ 1 skal det sikres, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Det skal bl.a. sikres, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Det nuværende plangrundlag for vandressourcerne fra Ringsted til Orehoved er retningslinjerne i Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt /24/, nu landsplandirektiv. Når Statens Vandplan bliver vedtaget, skal retningslinjerne for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne i denne følges i stedet. Høringsudgaven til Statens Vandplan fremgår af /16/ og er anvendt i nærværende fagnotat i forhold til de forventede miljømål. Vandforsyningsloven /21/ har til formål at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning. Dette skal ske efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og af anvendelse af råstofforekomster Det fremgår af Jordforureningsloven /22/, at loven bl.a. har til formål at forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvandet. Loven tilsigter særligt at beskytte drikkevandsressourcer og forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Miljømålsloven /23/ fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og er implementeringen af EU s Vandrammedirektiv i Danmark. Det første mål er at sikre, at alle vandområder senest i 2015 har opnået god tilstand. Forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand skal forebygges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages forbedringer. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kvalitet. Miljømål for god tilstand skal fastsættes i Statens Vandplan. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår den bliver endeligt vedtaget, men der forefindes som nævnt en høringsudgave /16/. På baggrund af Statens Vandplan skal der udarbejdes kommunale handleplaner. Handleplanerne skal beskrive konkrete handlinger i hver kommune for at sikre, at vandplanens mål bliver opfyldt. Planlægningen af grundvandsressourcen vil fremadrettet blive reguleret efter bestemmelserne i Miljømålsloven og dermed indholdet i Statens Vandplan.

11 Grundvand og drikkevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Forholdene omkring landskab, geologi og jordbund er beskrevet og vurderet på grundlag af oplysninger indhentet fra kort over landskabselementer /1/, /2/, /3/, jordartskort, boringsdatabaser /4/, /5/ og rapporter, som beskriver området /6/, /7/, /8/. Endvidere er der i august 2010 udført geofysiske undersøgelser i områderne, hvor der evt. skal etableres nye overhalingsstationer i Grundløsning 1 /18/. Resultater fra disse undersøgelser indgår også i vurderingerne af de terrænnære jordbundsforhold. Forholdene omkring grundvand og drikkevand er beskrevet og vurderet på grundlag af oplysninger fra arealinfo, boringsdatabaser /4/ og /5/, rapporter /10/, /11/ og /12/ og høringsudgaven af statens vandplaner /16/. De geologiske forhold er beskrevet overordnet ud fra boringsdata op til 1000 m fra jernbanestrækningen og fra kortlægningsrapporter, som findes i området. De geologiske forhold er beskrevet i større detalje lokalt inden for 300 m på de lokaliteter, hvor de største anlægsarbejder forventes udført. Geologiske profiler langs den nuværende jernbanestrækning er optegnet med boringer med en buffer på 300 m og 1000 m fra jernbanestrækningen og anvendt som grundlag sammen med kort over landskabselementer og kortlægningsrapporter til optegning af en geologisk forståelsesmodel for strækningen fra Ringsted til Orehoved. Landskabet i forbindelse med nærværende projekt er primært beskrevet i /9/, men kort over landskabselementer er også anvendt til beskrivelsen af jordbundsforholdene og de geologiske forhold langs jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved. Grundvandsforholdene er beskrevet i forhold til: Drikkevandsinteresser (udpegningsgrundlaget og placering af almene vandforsyninger og indvindingsboringer). Hvor der forventes et behov for tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet. Tørholdelse omfatter bortledning eller bortpumpning af overfladevand, sekundært grundvand og primært grundvand. Overfladevand dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, terræn eller afgravede jordoverflader mm. Grundvandskemi (hvor er der risiko for en ændring af de nuværende grundvandskemiske forhold i de terrænnære sekundære grundvandsforekomster og de primære regionale grundvandsforekomster). Drikkevandsinteresser er beskrevet overordnet langs hele jernbanestrækningen og i detalje i forhold til sårbarhed de steder, hvor der evt. skal grundvandssænkes, og hvor arbejdsarealerne forventes placeret /26/. Drikkevandsboringer er kun medtaget specifikt i kortlægningen, hvis de ligger inden for en radius på 700 m til betydende anlægsarbejder med eventuelle behov for tørholdelse, eller hvor der forventes at være arbejdspladsarealer. Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på lokaliteter, hvor der skal grundvandssænkes pga. højtliggende grundvandspejl, eller hvor der skal foretages blødbundsudskiftninger i forbindelse med anlægsarbejderne. Der er således blevet fokuseret på disse områder, som er kortlagt ud fra viden om jordbundsforholdene, de underliggende geologiske forhold og eksisterende data og kortlægning, som beskriver, hvor det terrænnære vandspejl findes. Blødbundsaflejringer (tørv og gytje) og sand/grus i terræn i anlægsområderne er i fokus, da dette kan betyde, at der skal grundvandssænkes i overfladenære grundvandsmagasiner i forbindelse med anlægsarbejdet. De steder, hvor der evt. kan blive behov for at grundvandssænke, er de mulige konsekvenser i forhold til nærliggende recipienter (vandløb og søer), drikkevandsinteresser og grundvandskemi beskrevet. Konsekvenser i forhold til recipienter er beskrevet i

12 Grundvand og drikkevand Metode for undersøgelserne /27/. Arbejdsarealerne er desuden vurderet i forhold til spildhændelser og sårbarhed i forhold til drikkevandsressourcen. Vurderingen af forholdene i driftsfasen for geologi og grundvand tager udgangspunkt i grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor pesticider og spildhændelser.

13 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Geologi Landskabet langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved er overordnet et morænelandskab. Overordnet ændres karakteren af landskabet fra høje bakkepartier syd for Ringsted til den mere jævne moræneflade omkring Næstved med de karakteristiske tunnel- og ås-partier, til det flade landskab, der afslutter strækningen ned mod kysten ved Vordingborg. Kort 1 (se bilag) viser i grove træk, hvilke landskabselementer som findes langs jernbanestrækningen fra Ringsted til Storstrømsbroen. På kort 2 i bilag ses hvilke geologiske aflejringer, som findes ved jordoverfladen på land langs jernbanestrækningen. Kort 3 i bilag viser, hvor der er registreret vådområder og lavbundsarealer, samt hvor der er risiko for okkerudledning til recipienter. Disse tre kort tilsammen beskriver på et overordnet plan de overfladenære geologiske og hydrogeologiske forhold, som kan forventes langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved. På kortene er kommunegrænserne indtegnet. De geologiske processer, geologiske aflejringer og deres rumlige fordeling er et resultat af den geologiske udvikling. Beskrivelsen af de geologiske aflejringer er delt op i tre enheder: 1. Aflejringer fra før istiderne, de prækvartære aflejringer 2. Aflejringer fra istiderne, kvartære aflejringer 3. Aflejringer fra efter istiderne, postglaciale aflejringer På Figur 1 ses den konceptuelle geologiske model for strækningen fra Ringsted til og med Orehoved. Modellen viser de relevante lagforhold og er udarbejdet på baggrund af boredata fra Jupiterdatabasen /4/, kort over landskabselementer (Kort 1 i bilag) og rapporter fra området /6/, /7/ og /8/. Figur 1. Konceptuel geologisk model for strækningen fra Ringsted til Orehoved

14 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold På Figur 1 ses, at de prækvartære aflejringer, som langs jernbanestrækningen består af Skrivekridt, Danien kalk, Lellinge grønsandskalk og Kertemindemergel, hælder i en nordlig retning, således at prækvartæroverfladens bjergarter bliver yngre mod nord. Prækvartæret overlejres af en kvartær lagpakke, der overvejende domineres af leraflejringer, men som også indeholder linser af sand og grus, og som øverst stedvist er overlejret af postglaciale aflejringer, både havaflejringer og ferskvandsaflejringer. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -10 m. På strækningen fra Ringsted (km 63) og til Glumsø (ca. km 75) består denne af Kerteminde mergel. Fra Glumsø til Herlufmagle (ca. km 81) af Lellinge grønsandskalk. Fra Herlufmagle til lige syd for Næstved (ca. km 94) af Danien kalk. På resten af strækningen til 123 km på Madsnedø af Skrivekridt. Terrænoverfladen varierer en del på strækningen fra Ringsted (km 63) til Ring (ca. km 104) - mellem kote 50 m og kote 10 m. Dette betyder, at tykkelsen af de kvartære og postglaciale aflejringer også varierer en del på denne strækning fra 5-10 m til 50-60 m, da koten for prækvartæroverfladen er nogenlunde konstant. På den resterende strækning ned til Orehoved er terrænoverfladens højde mere konstant faldende fra kote 10 til kote 0-5, og tykkelsen af de kvartære aflejringer ligger mellem 15 og 30 m. Jordarterne på strækningen kan inddeles i typer, som stammer fra istiderne (primært moræneler og smeltevandssand/grus) og jordtyper dannet efter istiderne (primært postglaciale ferskvands- og saltvandsaflejringer). De postglaciale aflejringer findes især i de topografisk lavtliggende områder. Aflejringerne består fortrinsvis af tørv, gytje og ler. Kort 3, som viser lavbundsområder, kan sammen med jordartskortet anvendes til erkendelse af, hvor der kan være blødbundsaflejringer som tørv og gytje, hvilket kan have en geoteknisk betydning i forhold til det planlagte anlægsarbejde, da jord, der klassificeres som K0 (blødbund), skal fjernes under nyanlæg såsom ved nye spor/overhalingsstationer. I de næste afsnit er geologien i større detaljer beskrevet for de områder, hvor de største anlægsarbejder skal ske ved GL1 og GL2. Underbilagene, Kort 1.1 til Kort 3.2 giver overblikket over anlægsarbejder på strækningen. På Figur 2 til Figur 6 er kun vist, hvor der er registreret sand/grus og tørv/gytje. Dvs. at der i de hvide områder er registreret ler- og siltaflejringer samt fyld. På alle de nævnte figurer er desuden vist, hvor der findes indvindingsboringer tilhørende almene vandforsyninger.

15 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5/71,3-75,8), (Næstved Kommune) Figur 2 viser de geologiske forhold på strækningen, hvor der etableres en overhalingsstation nordøst for Glumsø i GL1 (fra km 71,9 til km 73,3). Tilvalg 1 kan også ses på figuren. Det ses, at der ved km 74,3 og ved km 71,6-72 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer, at der ved Møllebækken (km 73,2) er blødbundsaflejringer, og at der fra km 73,2 til km 73,6 samt fra km 74 til km 74,8 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer. De geofysiske undersøgelser indikerer også blødbundsaflejringerne ved km 73,2 samt blødbundsaflejringer ved km 72,5 /18/. Ud fra den tilgængelige viden er det ikke muligt præcist at estimere, hvor tykke blødbundsaflejringerne er. Figur 2. GL1. Geologiske forhold på strækningen for planlagt overhalingsstation nordøst for Glumsø.

16 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Figur 3 viser de geologiske forhold, hvor der etableres nyt spor og overhalingsstation i GL2 (fra km 71,6 til km 73,2). I forhold til GL1 er det de samme geologiske forhold. Figur 3. GL2. Geologiske forhold på strækningen for planlagt overhalingsstation og nyt spor nordøst for Glumsø.

17 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3), (Næstved Kommune) I GL1 er der ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er de geologiske forhold ikke beskrevet i detaljer for denne. Figur 4 viser de geologiske forhold på strækningen omkring Østerskov, hvor der i GL2 sker en sideforlægning af sporene på 25 m i forhold til de nuværende spor (fra ca. km 76 til km 77,3). Det ses, at der fra km 76,5 til km 76,7 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer samt tørv/gytje, og at der fra km 76,9 til km 77,3 er sand/grus-aflejringer. Ud fra den tilgængelige viden er det ikke muligt præcist at estimere, hvor tykke blødbundsaflejringerne er. Figur 4. GL2. Geologiske forhold på strækningen for kurveudretning ved Østerskov. Oversigt over betydende sporudretning.

18 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8), (Næstved Kommune) I GL1 er der ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er de geologiske forhold ikke beskrevet i detaljer for denne. Figur 5 viser de geologiske forhold på strækningen omkring Ring, hvor der i GL2 foretages en sideforlægning på <25 m mod øst i forhold til de nuværende spor (fra km 103,7 til km 104,8). Det ses, at der fra km 104 til km 104,3 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer, og at der fra ca. km 104,5 til km 104,6 (ved Ellebæk) er konstateret tørv/gytje, dog kun vest for jernbanen, hvor der tidligere har været mose. Figur 5. GL2. Geologiske forhold på strækningen for kurveudretning ved Ring. Oversigt over betydende sporudretning.

19 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Dobbeltspor Vordingborg, overhalingsspor ved Vordingborg station og overhalingsstation/overhalingsspor Masnedø (km 118,8 til 123) (Vordingborg Kommune) Figur 6 viser de geologiske forhold gennem Vordingborg og over Masnedø samt placeringen af nye spor og overhalingsstation i GL1, GL2 samt Alternativ 11 og 12 inkl. tilvalg 1. Det ses, at der igennem Vordingborg (km 119-119,8), på den nordligste del af Masnedø (ved km 120,1) og på den sydlige del af Masnedø (km 121,6-121,8 og km 122,2-122,5) er registreret terrænnære sand/grus-aflejringer. Ved km 120,2 er der blødbundsaflejringer, hvilket stemmer overens med, at området er klassificeret som lavbundsområde (jf. kort 3). Figur 6. GL1, GL2 samt Alternativ 11 og 12 inkl. tilvalg 1 på Masnedø Figur 7 viser de geologiske forhold, hvor der etableres overhalingsstation ved Vordingborg station i Alternativ 21 og Alternativ 22. Det ses, at der igennem Vordingborg (km 118-118,2 og km 119-119,8) er registreret terrænnære sand/grus-aflejringer. Ved km 120,2 er der blødbundsaflejringer.

20 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Figur 7. GL1, GL2 samt Alternativ 21 og Alternativ 22 inkl. tilvalg 1 ved Vordingborg. Drikkevandsinteresser I henhold til regionplanen /24/ er der på kort 4 i bilag vist områder med drikkevandsinteresser sammen med eksisterende aktive vandindvindingsanlæg. Kortet viser, foruden selve udpegningen af de forskellige områder, også indvindingsoplande og indvindingsboringer tilhørende de almene vandforsyninger i området. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-områderne omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden. Der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet i OSD-områderne. Der må ikke placeres særligt grundvandstruende anlæg med mindre lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen, og da kun under særlige skærpede vilkår. Den nuværende arealanvendelse må ikke ændres, hvis ændringen kan medføre forringet grundvandskvalitet. I områder med drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource. Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i områder uden udpegede drikkevandsinteresser. Jernbanestrækningen er i Ringsted Kommune placeret i eller grænser op til OSDområde omkring Ringsted (km 63-66). Den resterende strækning i Ringsted Kommune ligger i OD-område. I Næstved Kommune er jernbanestrækningen placeret i eller grænser op til OSD-område fra Sandby til Glumsø (km 71,5-75), fra Glumsø til Herlufmagle (km 76-80,5) og fra Ring til kommunegrænsen mod Vordingborg (km 104-107,5). På de resterende delstrækninger i Næstved Kommune ligger jernbanen i ODområde og ved Næstved i et område uden udpegede drikkevandsinteresser (fra km 90 til km 93).

21 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold I Vordingborg Kommune ligger jernbanen i eller grænser op til OSD ved Ornebjerg og Kastrup (km 114,5-117). Jernbanen ligger i OD-område på resten af strækningen med undtagelse af strækningen omkring Vordingborg (km 118,5-120), som ligger i et område uden udpegede drikkevandsinteresser. Der er ingen ændringer ved GL1 og GL2 i forhold til den eksisterende banestrækning. Arealinddragelse ved overhalingsstationer, sporforlægninger samt veje og broer i forhold til drikkevandsinteresser Arealer ved GL1 og GL2 inklusive Tilvalg 1 samt Alternativ 11 og 12 og Alternativ 21 og 22 er placeret, hvor det er mest praktisk i forhold til anlægsarbejderne, hvorfor de flere steder er placeret i OSD-områder. Arealudlægningen er behandlet i detaljer i /26/ men fremgår oversigtligt af nedenstående tabel. Tabel 1 Oversigt over arealinddragelse ved overhalingsstationer, sporforlægninger samt veje og broer ift. drikkevandsinteresser Lokalitet Områdetype OSD OD Uden udpegning Ringsted Kommune Havrebjergvej (km 66,615) GL1/GL2 Ømarksvej (km 69,167) GL2 Næstved Kommune Tyvelsesvej (km 70,428) GL1/GL2 Overhalingsstation ved Møllebækken og sporforlægning (km 71,3 til 75,8) GL1/GL2/Tilvalg 1 GL2/Tilvalg 1 Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3) GL2 Ravnstrupvej N (km 78,42) GL1/GL2 GL1/GL2 Ravnstrupvej 5 (km 80,50) GL2 Kurveudretning ved Hedevej (km 80,6 til 81,3) GL2 Trælleløsevej (km 81,4) GL2 Vasebrovej (km 85,47) GL1/GL2 Kurveudretninger nord for Næstved (km 86,9 til 89,0) GL2 Rampen ved Næstved (km 91,03) GL1/GL2 Østre Ringvej (km 91,99) GL1/GL2 Præstøvej (km 92,83) GL1/GL2 GL1/GL2 Englebjergvej (km 94,31) GL1/GL2 Myrupvej (km 97,73) GL1/GL2 Ny Lov fordelingsstation på banens østlige side (km 99,7) GL1/GL2 Lov Landevej (km 100,22) GL1/GL2 Kurveudretning syd for Lov (km 100,9 til 101,1) GL2 Hammervej (km 102,13) GL1/GL2 Viaduktvej (km 103,48) GL1/GL2 GL1/GL2 Kurveudretning ved Ring (km 103,7-104,8) GL2 GL2 Vordingborg Kommune Lundbyvej (km 106,90) GL1/GL2 GL1/GL2 Ændringer Lundby St. (km 106,8 til 107,1) GL2 Hasbjergvej (km 109,17) GL1/GL2 Dalkærvej (km 111,22) GL1/GL2 Hovvejen (km 111,98) GL1/GL2 Sct. Clemensvej (km 115,09) GL1/GL2 Næstvedvej (km 118) Dobbeltspor Vordingborg over Masnedø med GL1/GL2/Alt. overhalingsspor enten i Vordingborg eller på 11/Alt. 12/Alt. Masnedø (km 118,8-122,4) 21/Alt. 22/ Tilvalg 1 GL1/GL2 GL1/GL2/Alt. 11/Alt. 12/Alt. 21/Alt. 22/ Tilvalg 1

22 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Arealinddragelse ved dæmningsudvidelser i forhold til drikkevandsinteresser Arealer ved dæmningsudvidelserne for GL2 er placeret, hvor det er mest praktisk i forhold til anlægsarbejderne, hvorfor de flere steder er placeret i OSD-områder. Arealudlægningen ved dæmningsudvidelserne er behandlet i detaljer i /26/, men fremgår oversigtligt af nedenstående Tabel 2. Ved dæmningsudvidelser vil arealudlægningerne bestå af en langsgående arbejdsvej uden for det areal, hvor dæmningsudvidelsen skal foretages. Der graves trapper ind i eksisterende skråning fra bunden. Ved udgravninger etableres arbejdsveje langs dæmningsfoden. Disse arealer ligger både i OD- og i OSD-områder. Tabel 2 Oversigt over anlægsarbejder ved dæmningsudvidelser ift. drikkevandsinteresser Lokalitet Områdetype OSD OD Uden udpegning Ringsted Kommune Km 67,1-68,8 GL2 Km 69,7 69,8 GL2 Næstved Kommune Km 70,6-71,0 GL2 Km 77,2-77,8 GL2 Km 78,6-81,3 GL2 GL2 Km 82,7-85,4 GL2 Km 86,5-86,6 GL2 Km 95,0-96,4 GL2 Km 97,5-97,6 GL2 Km 99,8-99,9 GL2 Km 101,2-101,9 GL2 Km 102,6-102,8 GL2 Km 104,9-105,1 GL2 Vordingborg Kommune Km 104,9-105,1 Km 107,7-107,9 Km 108,4-109,8 Km 110,6-110,7 Km 112,3-113,5 Km 114,1-114,3 Km 115,6-116,0 GL2 GL2 GL2 GL2 GL2 GL2 GL2 Indsatsområder/indsatsplaner Ifølge 13 i vandforsyningsloven /21/ skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert indsatsområde, der er fastlagt i regionplanen. Indsatsplaner er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats for at opnå denne beskyttelse. Jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved løber gennem de 3 kommuner Ringsted, Næstved og Vordingborg og ligger i eller meget tæt på følgende indsatsområder, jf. kort 5.: "Ringsted" i Ringsted Kommune "Glumsø" og "Fladså" i Næstved Kommune "Lundby" og "Vordingborg" i Vordingborg Kommune Kortlægningen af indsatsområderne "Ringsted", "Glumsø", "Fladså" og "Lundby" er i gang med at blive udarbejdet, mens den er afsluttet for "Vordingborg", hvor der også foreligger en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

23 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold De overordnede rammer for beskyttelse af grundvandet i de tre kommuner står angivet i kommuneplanerne /13/, /14/ og /15/. I kommuneplanerne er de overordnede rammer for kommunens udvikling fastlagt. Det vil være nødvendigt at forholde sig til disse samt de eksisterende og kommende indsatsplaner i forbindelse med anlæg og drift af banen. I kommuneplanen for Ringsted Kommune står angivet, at hovedprincippet for kommunens administration i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er, at den overordnede planlagte arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at hvor der er tvivl om en ændring vil true grundvandet, kommer tvivlen grundvandet til gode. Byrådet vil endvidere beskytte godt grundvand i samarbejde med borgere, erhverv og andre myndigheder og sikre, at vandindvindingen er i balance med grundvandsdannelsen. I planen er også angivet retningslinjer for deponering af jord, hvor deponeringsanlæg og specialdeponier ikke kan placeres i OSD-områder, da de må forventes, at kunne have en negativ virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering eventuelt opnås tilladelse til specialdeponier for materialer, der ikke er problematiske for vandmiljøet. I områder med drikkevandsinteresser (OD) vurderes i den konkrete sagsbehandling, om en ændret arealanvendelse giver en særlig risiko for forurening af grundvand, der indvindes til vandforsyning. Deponeringsanlæg, fyldpladser og specialdeponier kan kun placeres her, såfremt en nærmere vurdering sandsynliggør, at deponeringen ikke kan true nuværende eller fremtidig indvinding til vandforsyning. Der kan ved anlægsarbejder i både OSD-områder og i OD-områder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde o.lign., anvendes jord og restprodukter, hvis indhold af grundvandstruende forureningskomponenter er meget lavt. Administrationsprincipperne i kommuneplanen for både Næstved og Vordingborg Kommuner følger stort set principperne for Ringsted Kommune. Indsatsplanen for Vordingborg har til formål at sikre, at der også fremover er tilstrækkeligt med rent drikkevand til rådighed for indbyggerne i Vordingborg Indsatsområde. Området er generelt velbeskyttet, men det er vurderet, at der en risiko for forurening med pesticider via sprøjtning langs veje og jernbaner. Vordingborg Kommune har siden 21-8-1996 haft stop for brug af pesticider på kommunens arealer. Der er ikke beskrevet særlige indsatser i forhold til anlægsarbejder. Grundvandsmagasiner Ved grundvandsmagasiner forstås et afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand. Det primære grundvandsmagasin er det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding til drikkevandsforsyning. Sekundære grundvandsmagasiner er typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsformål, og omfatter alle andre grundvandsmagasiner end de primære. Det primære grundvandsmagasin langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved findes i de prækvartære kalk- og mergelaflejringer, jf. geologiafsnittet og Figur 1. I visse områder ved Ringsted (km 65) og vest for Ringsted findes det primære magasin også i kvartære nedre sand/grus-lag eller sand/grus, som ligger umiddelbart aflejret på kalkoverfladen. Generelt er det primære grundvandsmagasin spændt/artesisk på hele strækningen med få undtagelser f.eks. omkring Mogenstrup Ås (km 98), hvor forholdene lokalt kan være frie, da der findes sand fra kalken og op til terræn, jf. Figur 1. Et spændt grundvandsmagasin betegner et magasin, hvor vandet står under tryk. Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning (hvis magasinet er artesisk ligger vandspejlets trykniveau over terræn). Over det vandførende lag

24 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold, er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner, hvilket er en betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk. På kort 5 ses grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin. Det ses at grundvandspotentialet i området mellem Ringsted og Næstved ligger mellem kote 15-25. Mellem Næstved og Vordingborg falder grundvandspotentialet fra nordøst mod sydvest, til kote 0. Strømningsretningen er vinkelret på iso-kurverne i potentialebilledet. Dette indebærer, at toppe og højdedrag i potentialebilledet repræsenterer vandskel. Grundvandets strømningsretning i det primære magasin langs jernbanen er generelt fra øst mod vest. Mellem Ringsted og Glumsø er den overordnede retning ikke så udtalt, da der er flere lokale grundvandskel. Mellem km 108 og km 123 er der langt mellem iso-kurverne og potentialet mere ensartet, dog er retningen stadig mod vest og sydvest. I det følgende er forholdene for grundvandet i sekundære grundvandsmagasiner/aflejringer omtalt på de delstrækninger, hvor der skal foretages anlægsarbejder. De sekundære grundvandsforekomster vil sandsynligvis være de eneste, som vil blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejderne i GL1 og GL2. Ud fra det geotekniske materiale stillet til rådighed af Banedanmark /17/ er data om terrænnært vandspejl søgt undersøgt. Tillige er nylige feltundersøgelser inddraget i forhold til, om områderne syner våde/fugtige. Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5/71,3-75,8), (Næstved Kommune) På strækningen nordvest for Glumsø findes der ikke geotekniske rapporter fra de områder, hvor der ses sand/grus-aflejringer i terræn. De nærmeste data stammer fra en rapport ved km 72,7, som ligger i et morænelersområde, hvor vandspejlet varierer mellem 0 og 4 m u. t. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er området ved Møllebækken vådt, hvorimod resten af strækningen er tør. Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3), (Næstved Kommune) På strækningen gennem Østerskov ved Glumsø mellem km 76,2 og 77,4 findes rapporter fra området ved stationering km 76,15-76,35, ved km 76,26 og ved km 77,052. Ifølge jordartskortet er der moræneler mellem km 76,2 og 76,5. Rapporten fra km 76,26 viser, i modsætning til jordartskortet, at de terrænnære aflejringer er sand/grus-aflejringer underlejret af sandet ler. I rapporten fra km 76,15-76,35 er det også sandaflejringer i terræn og ikke ler. Det terrænnære grundvandsspejl ligger mellem 1 og 2,5 m u. t. i rapporten ved km 76,26, men er ikke angivet i rapporten ved km 76,15-76,35. I rapport fra km 77,052 er det nævnt, at der på stedet kan være tørve/gytjeaflejringer underlejret af sand. Det terrænnære grundvandsspejl omkring km 77,052 varierer mellem 1 og 6 m u. t. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er området ved Østerskov (km 76,6) vådt, og ellers er der tørt på strækningen. Kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8), (Næstved Kommune) I forhold til strækningen km 103,8-104,6 findes ingen rapporter. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er der er der tørt på strækningen, hvor GL2 er planlagt. Dobbeltspor Vordingborg, overhalingsspor ved Vordingborg station og overhalingsstation/overhalingsspor Masnedø (km 118,8 til 123) (Vordingborg Kommune) På strækningen fra Vordingborg til Masnedø findes rapporter fra området med sand i terræn (km 119-120). Her varierer vandspejlet mellem 1-8 m u.t. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er der tørt på strækningen, hvor anlægsarbejderne på den nordlige del af Masnedø er planlagt. Kontakt mellem magasiner Det forventes, at mere nøjagtig viden omkring vandspejlet i de terrænnære aflejringer vil blive indhentet i forbindelse med forundersøgelser til detailprojekteringen, hvor behovet for tørholdelse ved anlægsarbejderne også vil blive afklaret. Det primære grundvandsmagasin vil kun kunne blive påvirket i områder, hvor der er direkte hydraulisk kontakt mellem magasinerne, eller hvor de vandstandsende lag mellem det

25 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold terrænnære/sekundære grundvand og det primære grundvandsmagasin er meget tynde. De steder, hvor der evt. skal grundvandsænkes, er der ikke stor sandsynlighed for hydraulisk kontakt mellem det sekundære grundvand og det primære grundvandsmagasin. Den eneste undtagelse er på strækningen ved Glumsø, hvor anlægsarbejderne i GL2 i forbindelse med kurveudretningen ved Østerskov (km 76-77,3) og underføring af vej ved Holmager (km 77,052) sker på steder, hvor der kan være kontakt mellem magasinerne. Grundvandskemi Ifølge beskrivelserne af den kemiske tilstand for det terrænnære grundvand og de dybere og regionale grundvandsforekomster i høringen til Statens Vandplaner/16/, er den kemiske tilstand i de terrænnære grundvandsforekomster næsten alle steder på strækningen god. I enkelte områder er den dog betegnet som ringe f.eks. lige sydøst for Næstved (km 93). Den kemiske tilstand i de regionale og de dybe grundvandsforekomster er i hele området betegnet som god, hvilket bl.a. er vurderet ud fra indholdet af nitrat, klorid og miljøfremmede stoffer i grundvandet. Hvis tilstanden er god betyder det generelt, at der ikke vil være noget problem i forhold til drikkevandskriteriet /34/ ved normal vandbehandling på vandværkerne. Der er i dette notat foretaget en konkret vurdering af den nuværende kvalitet af det primære grundvand ved de lokaliteter, hvor de største anlægsarbejder forventes udført. Miljømål Miljømålene for grundvandet omfatter både den kvantitative og den kemiske tilstand og forventes i den fremtidige vandplan bl.a. for de kvantitative mål at indebære, at grundvandstanden og grundvandsforekomsterne skal ligge tilstrækkeligt højt, således at den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke overstiger den langsigtede grundvandsdannelse. De kemiske mål omfatter bl.a., at der ikke må være en saltvandspåvirkning, samt at der ikke må ske en betydende skade på terrestriske naturtyper, der afhænger direkte af grundvandsforekomsten. Målene er som tidligere nævnt ikke endeligt fastlagt. Dæklag/sårbarhed Tykkelsen og arten af dæklaget over et grundvandsmagasin er afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for nedsivning af miljøfremmede stoffer. På Kort 6 i bilag er vist den samlede tykkelse af ler over kalkmagasinet. På kortet er der ikke vist dæklagstykkelse på strækningen km 65,5 til 69,5. Dette skyldes, at data ikke har været tilgængelige på denne strækning. Dæklagstykkelse på denne strækning er om nødvendigt vurderet ud fra nærliggende boringer. Generelt er det primære grundvandsmagasin velbeskyttet på hele jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved, jf. Figur 1 og Kort 6. På strækningen mellem Ringsted og Glumsø er dæklaget generelt mellem 30 og 60 m tykt. Syd for Glumså og til Masnedø er dæklagstykkelsen generelt mellem 15 og 25 m, dog er der syd for Glumsø (km 77), syd for Gelsted (km 85), nord for Næstved (km 86,5 til 88,5) og ved Mogenstrup Ås (mellem km 96,5 og 98,5) områder, hvor dæklaget er mindre end 10 m. Sårbarhed i forhold til arealinddragelse ved overhalingsstationer, sporforlægninger samt veje og broer Der er i GL2 udlagt midlertidige arbejdsarealer og permanente arealer på strækningen beliggende syd for Glumsø (km 76 til 77,3) ved kurveudretningen ved Østerskov. Dette område er mere sårbart i forhold til grundvandet, da dæklaget kun er mellem 0 og 10 m. Der er ved kurveudretningerne nord for Næstved (km 86,9 til 89,0) i GL2 udlagt midlertidige arbejdsarealer og permanente arealer. Dette område er som nævnt mere sårbart i forhold til grundvandet, da dæklaget nord for Næstved, mellem km 86,5 og 88,5 kun er mellem 0 og 10 m.

26 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Der er udlagt midlertidige arbejdsarealer og permanente arealer ved Myrupvej (km 97,725) i både GL1 og GL2. Dette område er mere sårbart i forhold til grundvandet, da dæklaget ved Mogenstrup Ås mellem km 96,5 og 98,5 kun er mellem 0 og 10 m. Der er ikke andre af de udlagte arealer på strækningen fra Ringsted til Orehoved, som ligger i sårbare områder. Sårbarhed i forhold til arealudlægninger og anlægsarbejder ved dæmningsudvidelser Nogle af dæmningsudvidelserne foretages i områder, som er mere sårbare i forhold til grundvandsressourcen. Det drejer sig om dæmningsudvidelsen ved km 77,2 sydøst for Glumsø, ved km 85-85,4 vest for Fensmark, ved km 86,4-88,78 i Næstved og ved km 97,44-97,7 tæt ved Mogenstrup Ås. Vandindvinding På Kort 4 med drikkevandsinteresser ses placeringen af aktive vandindvindingsanlæg, indvindingsoplande tilhørende de almene vandforsyninger i området samt indvindingsboringer primært tilhørende vandværker. Indvindingsoplandene, som er vist på kortet, stammer fra regionplanen, og de aktuelle indvindingsoplande i dag kan afvige fra disse. Indvindingsområderne kan anvendes i forhold til risikovurderinger af store spildhændelser i sårbare områder, da områderne indikerer, hvorfra indvindingsboringerne henter sit vand nede i magasinet (hvorfra man indvinder drikkevandet). De almene vandforsyninger er på kortet angivet ved virksomhedstyperne V01, V02 og V03, hvor V01 er offentlige fælles vandforsyningsanlæg, V02 er private fælles vandforsyningsanlæg og V03 er mindre husholdningsanlæg, som forsyner 3-9 husstande. I de næste afsnit gives en nærmere gennemgang af placering af drikkevandsboringer på de delstrækninger, hvor der sker anlægsarbejder i forbindelse med GL1 og GL2. Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5/71,3-75,8), (Næstved Kommune) Den nærmeste drikkevandsboring i forhold overhalingsstationen ved Møllebækken tilhører Åsø Vandværk og ligger sydvest for det område, hvor overhalingsstationen etableres i GL1. Boringen (DGUnr. 216.405) ligger ca. 700 m fra den sydligste del af overhalingssporet. Åsø Vandværk er et privat alment vandværk med en mindre indvindingstilladelse på 10.000 m 3 /år. Vandværket har kun en indvindingsboring, som indvinder fra et sandmagasin, der ligger 30 m u.t. overlejet af 30 m moræneler og dermed er velbeskyttet. Analyser fra boringen indikerer, at vandkvaliteten er god. Boringen er indmålt ved landmåler og forventes at ligge præcist, som koordinaterne indikerer, jf. Figur 2. Det er samme forhold for Tilvalg 1. Ved GL2 er der i forhold til GL1 en meget stor sideflytning af spor mod nordvest, nord for Glumsø, jf. Figur 3. Dette betyder, at Åsø Vandværks indvindingsboring (DGU nr. 216.405) kun ligger ca. 70 m fra de nye spor. Dvs. anlægsarbejdet og de nye spor ligger indenfor 300 m beskyttelseszonen for boringen, men ikke inden for den sprøjtefri zone på 25 m. Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3), (Næstved Kommune) I GL1 sker ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er drikkevandsinteresserne ikke beskrevet for denne. I GL2 sker der en kurveudretning ved Østerskov, som angivet på Figur 4. De nærmeste indvindingsboringer tilhører Vandværket Holmager 52 (DGUnr. 216.616) og Vandværket Skullerupvej 13 (DGUnr 216.548). Boring 216.616 ligger ca. 90 m fra den sydligste del af kurveudretningen ved km 77,3 og boring 216.548 ca. 300 m fra den sydligste del af kurveudretningen også ved km 77,3. Dvs. anlægsarbejdet og de nye spor ligger indenfor 300 m eller meget tæt på beskyttelseszonen for boringerne, men ikke inden for den sprøjtefri zone på 25 m. Begge vandværker er små vandværker og har kun en boring hver, der forsyner 3-9 husstande. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet, som ligger ca. 21-24 m u. t. Kalkmagasinet (det primære magasin) er ved boring

27 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold 216.616 overlejret af 6 m moræneler og 15 m sand, mens det ved boring 216.548 er overlejret af ler hele vejen op til terræn. Det primære magasin er dermed mere sårbart ved boring 216.616, da dæklaget kun er 6 m. Grundvandskvaliteten i boringerne kendes ikke, men drikkevandskvaliteten fra begge vandværker er generelt god. Begge boringer forventes at ligge på de koordinater, som findes i Jupiter-databasen /4/. Kurveudretninger nord for Næstved (km 86,9 til 89,0), (Næstved Kommune) I GL1 sker ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er drikkevandsinteresserne ikke beskrevet for denne. Herlufsholm Stadion (ca. km 88,7) har en boring til vandindvinding med vandingsformål. Anlægget har en mindre indvindingstilladelse på 1.000 m 3 /år. Anlægget ligger ca. 0-5 m fra et midlertidigt udlagt arbejdsareal i forbindelse med kurveudretningen nord for Næstved i GL2 og ca. 10-15 m fra de nye spor. Boringens ID er ikke nærmere angivet. Der er ikke udpeget beskyttelseszoner for boringer kun med vandingsformål. Kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8), (Næstved Kommune) I GL1 sker ikke nogle anlægsarbejder på denne lokalitet, og derfor er drikkevandsinteresserne ikke beskrevet for denne. I GL2 sker der en kurveudretning ved Ring, som angivet på Figur 5. De nærmeste indvindingsboringer tilhører Ring Vandværk, som har to aktive boringer (DGUnr. 222.405 og 221.366). Boring DGUnr. 222.405 ligger ca. 10 m fra den nuværende jernbane og boring DGUnr. 221.366 ca. 120 m fra. På strækningen sidetrækkes sporene bort fra indvindingsboringerne, således at boringerne i dag ligger tættere på sporene, end de vil gøre ved GL2, men både anlægsarbejdet og de nye spor vil stadig ligge indenfor 300 m beskyttelseszonen for boringerne. Den nordlige del af de nye spor vil ligge inden for den sprøjtefri zone på 25 m til boring DGUnr. 222.405. Ring Vandværk er et mindre vandværk, som har en indvindingstilladelse på 18.000 m 3 /år. Vandværket indvinder fra skrivekridtsmagasin, som ligger ca. 22 m u. t. og er overlejet af moræneler. Magasinet er velbeskyttet i dette område, og analyser fra boringerne indikerer, at grundvandskvaliteten er generelt er god. Boringen er indmålt ved landmåler og forventes at ligge præcist, som koordinaterne indikerer i Jupiterdatabasen /4/ jf. Figur 5. Dobbeltspor Vordingborg, overhalingsspor ved Vordingborg station og overhalingsstation/overhalingsspor Masnedø (km 118,8 til 123) (Vordingborg Kommune) De nærmeste drikkevandsboringer til de mulige anlægsarbejder ved GL1 tilhører Mågevejens Vandværk, som har én aktiv indvindingsboring (DGUnr. 232.176) og Gl. Masnedøgård Vandværk, som også har én aktiv indvindingsboring (DGUnr. 232.361). Mågevejens Vandværk er et lille privat alment vandværk med en indvindingstilladelse på 3.000 m 3 /år. Vandværket indvinder fra skrivekridtet, som ligger ca. 32 m u.t. overlejret af ler. Analyser fra boringen indikerer, at grundvandskvaliteten generelt er god. Masnedøgård Vandværk er også lille og forsyner 3-9 husstande. Vandværket indvinder fra skrivekridtet, som ligger ca. 27 m u. t. overlejret af ler. Grundvandskvaliteten i boringen kendes ikke, men drikkevandskvaliteten fra vandværket er generelt god. Det primære grundvandsmagasin er begge steder velbeskyttet. Boring DGUnr. 232.176 ligger ca. 70 m og boring DGUnr. 232.361 ca. 160 m fra de mulige anlægsarbejder. Anlægsarbejdet og de nye spor ligger således indenfor 300 m beskyttelseszonen for boringerne. Boringerne forventes at ligge på de koordinater, som findes i Jupiter-databasen /4/. For GL2, Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21, Alternativ 22 og Tilvalg 1 er det de samme forhold.

28 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Anlægsarbejde ved Hasbjervej (km 109,17) og Dalkærvej (km 111,22) Ved GL1 skal der udføres anlægsarbejde ved Sværdborg Vandværk (Hasbjergvej), og ved Klarskov Vandværk (Dalkærvej). Sværdborg Vandværk er et mindre vandværk med en indvindingstilladelse på 30.000 m 3 /år. Vandværket har to aktive indvindingsboringer (DGUnr. 226.341 og 226.687) og indvinder fra skrivekridtet, som ligger ca. 20 m u. t. overlejret af 0-9 m sand og 12-22 m moræneler. Magasinet er rimeligt velbeskyttet i dette område. Klarskov Vandværk er også et mindre vandværk med en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 /år. Vandværket har to aktive indvindingsboringer (DGUnr. 226.75 og 226.374) og indvinder fra skrivekridtet, som ligger ca. 22 m u. t. overlejret af 7-20 m moræneler og 0-10 m sand. Magasinet er også her rimeligt velbeskyttet. Analyserne fra boringerne fra begge vandværker indikerer, at grundvandskvaliteten generelt er god. Boring DGUnr. 226.341 ligger ca. 200 m fra anlægsarbejdet ved Hasbjergvej ved km 109.169. Anlægsarbejdet skal derfor foregå inden for 300 m beskyttelseszone for boringen. Boringerne DGUnr. 226.75 og 226.374 ligger ca. 300 meter fra anlægsarbejdet ved Dalkærvej, og anlægsarbejdet skal således foregå lige på kanten af 300 m beskyttelseszone omkring boringerne. Boringerne forventes at ligge på de koordinater, der findes i Jupiter-databasen /4/. For GL2 er det de samme forhold.

29 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundvandssænkning I dette afsnit vurderes påvirkningerne fra eventuelle grundvandssænkninger, som skønnes nødvendige for, at anlægsarbejdet kan udføres ved Grundløsning 1 og Grundløsning 2 med tilhørende alternativer og tilvalg. Der vil for en del af de beskrevne anlægsarbejder lokalt være behov for grundvandssænkning. Konkretiseringen af behovene er på det nuværende grundlag svært at kvantificere nøjere, idet de nødvendige geotekniske undersøgelser pt. ikke er udført. Grundvandssænkningsaktiviteterne vil omfatte følgende typer anlægsarbejder: 1. Generel afgravning (GA): Tørholdelse for traditionel afgravning hvor spor forlægges i niveau med terræn. Afgravningsniveauet under terræn forventes maksimalt at være 1,4 m. 2. Generel afgravning for overhalingsstation: Tørholdelse for lokal afgravning ved overhalingsstationer. Afgravningsniveauet under terræn forventes maksimalt at være 1,4 m. 3. Lokal udgravning for bro. Tørholdelse for lokal udgravning ved brofundamenter, hvor ombygninger planlægges. 4. Generel udskiftning. Tørholdelse for udskiftning af underliggende blødbund, hvor nye spor lægges. Afgravningsniveauet kendes ikke, da det kommer an på mægtigheden af blødbundsaflejringerne. Inden for grundvandssænkning skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse i forbindelse med udgravninger ved anlægsarbejder: Simpel tørholdelse Dræning Grundvandssænkning "Simpel tørholdelse" bruges, når vandtilstrømningen er mindre og opnås ved, at bunden af udgravningen gives et passende fald, så vandet kan løbe til en pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede vand kan opsamles og bortpumpes. "Dræning" (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedgravning af en drænledning under udgravningens bund. "Grundvandssænkning" kan være midlertidig ved anlægsarbejder og udføres ved større vandtilstrømning, hvor de ovennævnte metoder ikke er tilstrækkelige til tørholdelse af udgravningen, f.eks. ved et sugespidsanlæg, som består af en pumpestation, hvortil sugespidserne er tilkoblet via en hovedledning. Der er forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand. Alt efter forholdene de steder, hvor der er behov for at foretage grundvandssænkning, kan det oppumpede grundvand nedsives fra en lavning eller et gravet bassin, afledes til dræn eller afledes direkte til et vandløb. Afhængigt af metodevalg kan der være behov for at stille krav til vandkvaliteten f.eks. for indholdet af ilt og jern, inden det udledes. Grundløsning 1 For alle de udpegede lokaliteter i dette afsnit kan der være et behov for tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejderne. Der vil kun være kontakt til sekundære grundvandsmagasiner, jf. Tabel 3Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Det vurderes ikke,

30 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen at der vil være behov for reinfiltration (tilbagepumpning af det oppumpede vand) til de sekundære grundvandsmagasiner ved nogle af de nævnte lokaliteter. For alle indgreb i de sekundære grundvandsmagasiner forventes disse at være begrænsede og antages pt. for at være uden betydelige konsekvenser for grundvandsressourcen. Udførelsesmæssigt kan de være alt fra simple til komplicerede, men de er generelt vurderet at være af kortere varighed og med oppumpning af begrænsede vandmængder. Forholdene skal vurderes nærmere på baggrund af de planlagte geotekniske undersøgelser. Tabel 3: Lokaliteter, hvor der evt. skal grundvandssænkes i forbindelse med GL1. Det er ikke muligt at estimere dybden af påvirkningen. Stationering (km) Lokalitet Type af aktivitet Ca. areal (m 2 ) Kontakt til grundvandsmagasin Km 71,8 til 72,1 1 300*10 Sekundært Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5) Km 73,2 til 73,25 2 50*10 Sekundært Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5) Km 120,1 til 120,3 Dobbeltspor Vordingborg, overhalingsspor ved Vordingborg station og overhalingsstation/overhalingsspor Masnedø (km 118,8 til 123) 2 200*10 Sekundært Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21, Alternativ 22 og Tilvalg 1 Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21, Alternativ 22 og Tilvalg 1 giver kun marginale ændringer i forhold til Grundløsning 1 og er derfor ikke medtaget i tabellerne. Grundløsning 2 I lighed med i GL1 vil der for alle de udpegede lokaliteter i dette afsnit, jf. Tabel 4 kun være kontakt til sekundære grundvandsmagasiner bortset fra i forbindelse med kurveudretningen ved Østerskov (km 76-77,3) og underføringen ved Holmager (km 77,052). Her vil der muligvis være kontakt til det primære grundvandsmagasin. I forhold til indgreb i de sekundære grundvandsmagasiner forventes disse at være som ved GL1. Det terrænnære vandspejl ved kurveudretningen ved Østerskov kendes ikke. Derfor er det ikke muligt at estimere størrelsen af eventuel påvirkning af den primære grundvandsressource. Det vurderes dog, på grund af de forventede begrænsede afgravningsmængder, at en grundvandssænkning kan fortages uden betydelig påvirkning af det lille almene vandværk Holmager 52. Vandværket indvinder fra kalkmagasiner, som ligger ca. 21 m u.t. og afgravningsniveauet forventes maximalt at være 1,4 m u.t., hvilket vil sige, at der ikke skal grundvandssænkes så dybt.

31 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tabel 4: Lokaliteter, hvor der evt. skal grundvandssænkes i forbindelse med GL2. Det er ikke muligt at estimere dybden af påvirkningen. Stationering (km) Lokalitet Km 71,8 til 72,1 Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,3-75,8) Km 73,2 til 73,25 Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,3-75,8) Km 74,5 til 77,7 Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,3-75,8) Km 75,276 Sandbyvej UF vej Km 76,5 til 76,65 Kurveudretning ved Østerskov (km 76-77,3) Km 76,9 til 77,3 Kurveudretning ved Østerskov (km 76-77,3) Km 77,052 Holmager UF vej Km 103,84 Ring Bygade UF vej Km 104 til 104,2 Kurveudretning ved Ring (103,7-104,8) Type af Ca. areal Kontakt til grundvandsmagasin aktivitet (m 2 ) 1 300*10 Sekundært 2 50*10 Sekundært 1 200*10 Sekundært 3 2*(8*3) Sekundært 4 150*10 Sekundært 1 400*10 Primært 3 2*(8*3) Primært 3 2*(8*3) Sekundært 1 200*10 Sekundært Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21 og Alternativ 22 giver ingen ændringer i forhold til GL1. Tilvalg 1 Tilvalg 1 giver kun marginale ændringer i forhold til Grundløsning 2, og er derfor ikke medtaget i tabellen. Nedlæggelse af vandforsyningsboringer I dette afsnit vurderes om projektet i GL1 og GL2 med tilhørende alternativer og tilvalg giver anledning til, at der skal nedlægges nogle vandforsyningsboringer, og der angives hvilke forholdsregler, der evt. skal tages i anlægsfasen, så det ikke bliver nødvendigt at sløjfe nogle boringer. Grundløsning 1 Boringer til drikkevandsindvinding er lokaliseret via boringsdatabasen Jupiter. Der ligger ikke nogle boringer til indvinding af grundvand til drikkevandsformål i direkte konflikt med arealudlægningerne og anlægsarbejderne. Ved broarbejdet ved Hasbjergvej ligger en enkelt drikkevandsboring (DGUnr. 226.341) til Sværdborg Vandværk ca. 200 m fra anlægsarbejdet og således inden for 300 m beskyttelseszonen. Det forventes ikke, at anlægsarbejdet med etablering af vejbroen vil påvirke boringen eller vandkvaliteten, da afstanden fra anlægsarbejdet til boringen er 200 m. Ved anlægsarbejdet ved Dalkærvej ligger drikkevandsboringerne DGUnr. 226.75 og DGUnr. 226.374 tilhørende Klarskov Vandværk ca. 300 m fra anlægsarbejdet og således lige på grænsen for 300 m beskyttelseszonen. Der skal kun udføres mindre anlægsarbejde med at nedlægge overføringen på Dalkærvej, og det forventes derfor ikke, at anlægsarbejdet vil påvirke boringerne eller vandkvaliteten. Anlæg af ny overføring mellem Ålekistevej og Hovvejen slutter ca. 300 m syd for boringerne, og det forventes derfor heller ikke, at arbejdet her vil påvirke boringerne eller vandkvaliteten.

32 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen På Masnedø er der enkelte drikkevandsboringer, som ligger tæt på anlægsarbejdet. Det drejer sig om boring DGUnr. 232.176, der ligger ca. 70 m fra og boring DGUnr. 232.361, som ligger ca. 160 m fra de mulige anlægsarbejder. Der skal således foregå anlægsarbejder inden for 300 m beskyttelseszonen. Det forventes ikke, at anlægsarbejdet med sporarbejdet eller ramning af mastefundamenter til køreledninger vil påvirke boringen eller vandkvaliteten. Med en afstand på 70 meter vil vibrationspåvirkninger være væsentligt under et niveau, hvor der kan opstå vibrationsskader, og der vil ikke i forbindelse med anlægsarbejdet opstå vibrationer, som vil kunne skade boringerne. Det forventes derfor ikke, at det bliver nødvendigt at sløjfe disse boringer. Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21, Alternativ 22 og Tilvalg 1 giver kun marginale ændringer i forhold til GL1 og er dermed ikke medtaget særskilt. Grundløsning 2 I forhold til GL1 er der tre steder mere, hvor der kan være konflikter i forhold til vandforsyningsboringer. Det er ved overhalingsstationen ved Møllebækken (km 71,3-75,8), ved kurveudretninger nord for Næstved (km 86,9 til 89,0) samt ved kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8). Det er de samme forhold på Masnedø som ved GL1. Ved sideforlægningen af sporet i forbindelse med overhalingsstationen ved Møllebækken nord for Glumsø vil Åsø Vandværks indvindingsboring (DGUnr. 216.405) ligge ca. 70 m fra de nye spor og ca. 10 m fra de permanent udlagte arealer. Dvs. anlægsarbejdet og de nye spor ligger inden for 300 m beskyttelseszonen for boringen og de permanent udlagte arealer inden for den sprøjtefri zone på 25 m fra indvindingsboringen. Det vurderes ikke nødvendigt at sløjfe indvindingsboringen i anlægsfasen, da arealet vurderes at kunne fastlægges i detalje under hensyntagen til boringens beliggenhed, hvorved beskyttelseszonen kan opretholdes. Anlægsarbejdet vil ikke give anledning til vibrationer, som kan skade boringen. Med en afstand på 70 meter vil vibrationspåvirkninger være væsentligt under et niveau, hvor der kan opstå vibrationsskader, og der vil ikke i forbindelse med anlægsarbejdet opstå vibrationer, som vil kunne skade boringen. I forbindelse med anlægsarbejdet foretages der en afgravning af de øverste 10 m på strækningen ud for Åsø Vandværks indvindingsboring. Området omkring Åsø Vandværks indvindingsboring er godt beskyttet mod nedsivende forurening af et 30 m lerdække ved selve boringen og tykkere lerlag i området omkring boringen, jf. Kort 6. Selv om der afgraves op til 10 m ved anlæg af jernbanen, vil der fortsat være et lerdække på minimum 20 meter over det primære grundvandsmagasin, der dermed fortsat vil være godt beskyttet mod nedsivende forurening. Ved kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8) ligger Ring Vandværks to aktive boringer (DGUnr. 222.405 og 221.366) henholdsvis ca. 10 m og 120 m fra den nuværende jernbane. Anlægsarbejderne og de nye spor vil ligge længere væk end den nuværende jernbane, og det vurderes derfor ikke nødvendigt at sløjfe nogle af boringerne. Anlægsarbejdet udføres på den østlige side af det nuværende jernbanespor, og det vurderes, at arbejdet ikke vil give anledning til vibrationer, som kan skade boringen. Der kører allerede i dag tog i en afstand af 10 m fra drikkevandsboringen, og der har tidligere kørt godstog på strækningen. Vibrationerne vurderes at være væsentligt under et niveau, hvor den kan opstå vibrationsskader, og der vil ikke i forbindelse med anlægsarbejdet opstå vibrationer, som vil kunne skade boringen. Ved et af de midlertidigt udlagte arbejdsarealer for kurveudretningerne nord for Næstved ligger vandforsyningsanlægget ved Herlufsholm Stadion (ca. km 88,7). Boringen vurderes at ligge ca. 0-5 m fra det udlagte arbejdsareal og ca. 10-15 m fra banen. Det vurderes ikke nødvendigt at sløjfe boringen, da arealet vurderes at kunne fastlægges i detalje under hensyntagen til boringens beliggenhed. Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21, Alternativ 22 og Tilvalg 1 giver kun marginale ændringer i forhold til GL2 og er dermed ikke medtaget særskilt. Der forventes ikke nedlagt vandforsyningsboringer som følge af projektet hverken i Grundløsning 1 eller Grundløsning 2. Der vil forekomme anlægsarbejder inden for 300 m beskyttelseszonen til to vandindvindingsboringer i Grundløsning 1. Anlægsarbejder-

33 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ne i Grundløsning 2 vil desuden foregå inden for 300 m beskyttelseszonen til yderligere fire indvindingsboringer. Ved Ring Vandværks ene indvindingsboring, som i dag ligger ca. 10 m fra de nuværende spor, skal der foretages anlægsarbejder. Boringen vil efter anlægsarbejderne komme til at ligge længere væk fra sporet, da det forskydes væk fra boringen, og boringen forventes således ikke sløjfet. Mellemdeponering af forurenet jord Ved mellemdeponering af forurenet jord skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af forurenet vand til grundvandet jf. miljøbeskyttelsesloven /19/ 19. I paragraffen er det angivet, at stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må nedgraves, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Det fremgår ligeledes af Jordforureningsloven /22/, som særligt tilsigter at beskytte drikkevandsressourcer og forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Der er ikke på nuværende tidspunkt udlagt arealer til mellemdeponering af forurenet jord. I anlægsfasen vil der være behov for mellemdeponering af lettere forurenet jord fra områdeklassificererede arealer, forureningskortlagte arealer og banearealer, hvor man har kendskab til egentlige og mulige forureninger. Der udarbejdes jordhåndteringsplaner for håndtering af forurenet jord, der skal sikre, at grundvandet ikke påvirkes. Der vil blive indhentet tilladelser hos miljømyndighederne til mellemdeponering af forurenet jord. Se i øvrigt fagnotat om Jord og jordforureninger samt ressourceforbrug og affald /29/. Overvågning/monitering af grundvandsforhold i anlægsfasen Da det ikke forventes, at der sker nogle væsentlige påvirkninger af grundvandsforholdene, vurderes det ikke nødvendigt, at foretage nogen overvågning/monitering af grundvandsforholdene under anlægsfasen. Såfremt detailprojekteringen og de geotekniske undersøgelserne danner grundlag for en ny vurdering, kan der iværksættes overvågning. Påvirkning og overvågning af recipienter, som kan påvirkes at grundvandsforhold vurderes i /27/. Der vurderes ikke at findes følsomme recipienter, som vil kunne påvirkes i de områder hvor der evt. skal grundvandssænkes i sekundære grundvandsmagasiner/aflejringer. Forurening af grundvand I dette afsnit vurderes, om der ved anlægsarbejderne kan være risiko i forhold til forurening af grundvandet ved GL1 og GL2 med tilhørende alternativer og tilvalg, og der angives hvilke forholdsregler, der evt. skal tages i anlægsfasen. Forurening af grundvand i anlægsfasen kan stamme fra forskellige kilder: 1. Forurening via større eller mindre spildhændelser på og ved arbejdspladser. Under anlægsarbejdet er der risiko for større eller mindre spildhændelser. De typiske forureningsstoffer vil være dieselolie fra tankanlæg og smøremidler, som anvendes. Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer som angivet i fagnotatet Arealbehov /26/. Generelt anlægges arbejdspladser og materialepladser på landbrugsarealer. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det skal der tages hensyn til ved placering og indretning af arbejdspladser mv., og der stilles krav til entreprenøren om særlige foranstaltninger for at undgå spild. 2. Mobilisering af jordforureninger ved fjernelse af belægninger/ændringer i nedsivningsforhold. Ved fjernelse af belægninger ved forurenede lokaliteter ændres nedsivningsforholdene og eventuelle mobile forureningsparametre i jorden, kan blive

34 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen mobiliseret. Ved forurenede lokaliteter, i de områder hvor der er en påvirkning af det øvre grundvandsmagasin, kan der evt. forekomme en øget nedsivning af forureningskomponenter eller ændrede nedbrydningsforhold af forureningskomponenter i de øvre geologiske aflejringer grundet ændringer i jordens vandindhold. 3. Jord- og grundvandsforureninger, som ligger indenfor påvirkningsradier af grundvandssænkninger. Grundvandssænkninger kan påvirke strømningsretningerne og kan medføre øget mobilitet af eventuelle grundvandsforureninger. 4. Mellemdeponering af forurenet jord. Nedsivning af regnvand via forurenet jord til grundvandet udgør en risiko i forbindelse med mellemdeponering af forurenet jord. Der udarbejdes i samarbejde med miljømyndighederne jordhåndteringsplaner for håndtering af forurenet jord, der skal sikre, at grundvandet ikke påvirkes, og der indhentes tilladelse til mellemdeponering af forurenet jord hos miljømyndighederne. Det forventes, at det forurenede jord, der skal håndteres, primært vil være i form af lettere forurenet overjord hidrørende fra diffus forurening med immobile oliestoffer, PAH er og tungmetaller. Generelt for alle løsninger Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke samt tankning sker uden risiko for spild til jorden. Endvidere skal Ringsted, Næstved og Vordingborg Kommuners regler herfor følges, jf. retningslinjerne angivet i kommuneplanerne (se afsnit om indsatsområder/indsatsplaner) og i øvrigt Miljøbeskyttelsesloven 19, der fastslår at stoffer, som kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må oplægges på jorden eller afledes til undergrunden uden tilladelse. Generelt er indvindingsoplandene for de almene vanværker ikke anvendt i vurderingerne, da oplandene, som er vist på kort 4 i bilag er fra de større vandforsyninger, som ikke påvirkes ved anlægsarbejderne. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbaner viser, at den største kilde til kraftig olieforurening i jorden, stammer fra mobile entreprenørtanke og tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. I Olietankbekendtgørelsens 7 /35/ står angivet, at tanke skal være typegodkendte og jf. 7, stk. 5 er der særlige krav til typegodkendelse af entreprenørtanke. Endvidere er entreprenørtanke undtaget fra 27's bestemmelser om minimumsafstand til fx vandforsyningsanlæg og beskyttelsesområder for grundvandsindvinding. Ved etablering af nye spor, stationer med videre langs med den eksisterende bane, skal der tilføres jord nogle steder og bortgraves jord andre steder. Er dæklaget af moræneler af lille mægtighed, hvor der foretages afgravninger, er der øget risiko for, at der kan ske en forurening af de underliggende grundvandsmagasiner i tilfælde af oliespild. Nogle af anlægsarbejerne er dæmningsudvidelser. Disse arbejder forventes ikke at kunne udgøre en risiko i forhold til grundvandet, da det primært er gravearbejde, hvor der ikke vil ske oplagring af brændstof. Håndtering af forurenet grundvand Som nævnt i afsnittet om grundvandssænkning er der forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand, alt efter forholdene de steder, hvor der evt. er behov for at foretage dræning/grundvandssænkning. Hvis vandet er forurenet gælder dog skærpede krav til udledning. Hvis grundvand oppumpes/drænes fra arealer, som er kortlagt som forurenede lokaliteter, jf. /32/, kan det evt. risikere at indeholde miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler eller BTEXN i koncentrationer, som gør, at det skal renses, inden det infiltreres til grundvandet/udledes til recipient. Det oppumpede/afdrænede vand skal moniteres for, om det udledte/infiltrerede vand opfylder kravene givet af myndighederne. Vandanalyserne skal foretages af akkrediterede laboratorier. Alt efter hvilke vilkår myndighederne stiller som krav til vandkvalite-

35 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ten af det udledte vand, vil vandet eventuelt skulle behandles inden udledning til kloak eller recipient. Hvis oppumpet grundvand evt. skal reinfiltreres tilbage i grundvandsmagasinet, skal det opfylde kvalitetskriteriet for drikkevand /34/. Grundløsning 1 I afsnittet om drikkevandsinteresser er angivet om permanente og midlertidigt udlagte arealer ligger i OD- eller OSD-områder eller i områder uden udpegede drikkevandsinteresser. Der skal tages særlige hensyn på de arealer, som ligger i OSD-områder. I Ringsted Kommune skal der ikke foregå anlægsarbejder i OSD-områder. I Næstved Kommuner vil anlægsarbejderne i forbindelse med overhalingsstationen ved Møllebækken (km 71,8-73,5) og ved Ravnstrupvej N (km 78,421, sporbærende bro) ske i OSD-områder. Der ligger ikke nogle grundvandstruende forurenende lokaliteter i nærheden af disse, som vil kunne påvirkes at eventuelle grundvandssænkninger. I Vordingborg Kommune vil anlægsarbejderne ved Lundbyvej (km 106,901, sporbærende bro) og Sct. Clemensvej (km 115,091, sporbærende bro) ske i OSD-områder. Der ligger ikke nogle grundvandstruende forurenende lokaliteter i nærheden af disse, som vil kunne påvirkes af eventuelle grundvandssænkninger. Der er ikke nogle af lokaliteterne i OSD-områderne, som er sårbare i forhold til grundvandsforurening fra mindre spildhændelser, da det primære grundvandsmagasin er velbeskyttet. Der skal dog ifølge kommuneplanerne både for Næstved og Vordingborg Kommuner tages hensyn til, at den overordnede planlagte arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Generelt skal der tages ekstra hensyn i forhold til spildhændelse og forebyggelse af disse i OSD-områder. Der findes et enkelt areal i OD-område, som er sårbart i forhold til spildhændelser. Det drejer sig om området ved Myrupvej (km 97,725), da dæklaget mellem km 96,5 og 98,5 kun er mellem 0 og 10 m. Der ligger ikke nogle grundvandstruende forurenende lokaliteter i nærheden af disse arealer, som vil kunne påvirkes at eventuelle grundvandssænkninger. Der skal ifølge kommuneplanerne for både Næstved og Vordingborg Kommune i områder med drikkevandsinteresser (OD) vurderes i den konkrete sagsbehandling, om en ændret arealanvendelse giver en særlig risiko for forurening af grundvand, der indvindes til vandforsyning. Deponeringsanlæg, fyldpladser og specialdeponier kan kun placeres her, såfremt en nærmere vurdering sandsynliggør, at deponeringen ikke kan true nuværende eller fremtidig indvinding til vandforsyning. Der skal tages ekstra hensyn i forhold til spildhændelse og forebyggelse af disse ved denne lokalitet. I OD-området på Masnedø findes mulige grundvandstruende forurenede lokaliteter. Det drejer sig om lokaliteterne nævnt i Tabel 5, og som kan ses på Figur 8. Tabel 5: V1 og V2 kortlagte ejendomme langs banen på Masnedø Kortlægningsnr. /Navn Kortlægningsniveau Afstand til Spor Forureningstype Stoffer 397-07004 Vordingborg Marine Center Tjære, olie, benzin, tungmetaller, opløsningsmidler 397-08030 Madsnedøværket (SEAS) V1 15 Transformerstation, bådværft, slaggeudlægning, fyldplads. Forurening omkring olietank V1/V2 30 Oprydning af olieforurening i 2004, to mindre restforureninger efterladt. Elværk, olietanke Olie, klorerede opløsningsmidler

36 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen At et areal er V1-kortlagt vil sige, at arealet potentielt kan være forurenet som følge af de aktiviteter, der har været. På V2-kortlagte ejendomme er der dokumenteret forurening på arealet, i de fleste tilfælde på baggrund af udførte undersøgelser. Figur 8. V1/V2 kortlagte ejendomme på Masnedø Ved grundvandssænkninger/dræninger i sekundære aflejringer på disse arealer kan der være risiko for, at det oppumpede grundvand er forurenet, og der skal tages hensyn til dette ved udledning/bortledning af grundvandet. Der kan ligeledes i forbindelse med anlægsarbejderne ske ændringer i nedsivningsforholdene grundet andre belægningsforhold, så eventuelle forureninger kan blive mobiliseret i lettere grad. Der findes ikke større sekundære magasiner på Masnedø, da aflejringerne mest består af ler over det primære grundvandsmagasin. Det primære grundvandsmagasin er velbeskyttet på Masnedø og vil ikke være sårbart over for spildhændelser. Tilvalg 1, Alternativ 11, Alternativ 12, Alternativ 21 og Alternativ 22 giver kun marginale ændringer i forhold til GL1 og er dermed ikke medtaget særskilt. Grundløsning 2 I Ringsted Kommune sker der, som i GL1, ingen anlægsarbejder i OSD-område. I Næstved Kommune vil der foruden områderne nævnt under GL1, også ske anlægsarbejder i OSD-område ved kurveudretningen ved Østerskov (km 76 til 77,3). Der er heller ikke her nogle grundvandstruende forurenende lokaliteter i nærheden af disse, som vil kunne påvirkes at eventuelle grundvandssænkninger. Denne lokalitet er sårbar overfor spildhændelser, da dæklaget kun er mellem 0-10 m. Der skal tages ekstra hensyn i forhold til spildhændelser og forebyggelse af disse ved denne lokalitet, som også ligger tæt på vandværket Holmager 52. Der vil foregå dæmningsudvidelser i enkelte sårbare områder ved km 77,2 sydøst for Glumsø, ved km 85-85,4 vest for Fensmark, ved km 86,4-88,78 i Næstved og ved km 97,44-97,7 tæt ved Mogenstrup Ås. Der skal tages ekstra hensyn i forhold til spildhændelser og forebyggelse af disse ved disse lokaliteter, da dæklaget ved disse lokaliteter kun er mellem 0-10 m. I Vordingborg Kommune er der ingen ændringer i forhold til ved GL1.

37 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der skal ske anlægsarbejder på et enkelt areal i OD-område, som er sårbart i forhold til spildhændelser. Det drejer sig om arealet ved kurveudretningerne nord for Næstved (km 86,9 til 89,0) Dette område er sårbart i forhold til spildhændelser, da dæklaget mellem km 86,5 og 88,5 (mellem Gangesbro og sportspladsen vest for banen) kun er mellem 0 og 10 m. Der skal tages ekstra hensyn i forhold til spildhændelser og iværksættes tiltag til forebyggelse af sådanne hændelser ved denne lokalitet. Der ligger ikke nogle grundvandstruende forurenende lokaliteter i nærheden af disse arealer, som vil kunne påvirkes at eventuelle grundvandssænkninger. Mulige afværgeforanstaltninger Forurening af grundvandsressourcen med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved: at der, så vidt det er muligt, etableres midlertidige arbejdspladser og skurbyer i de områder, som er mindst sårbare at der de steder, hvor der etableres midlertidige arbejdspladser og skurbyer i sårbare områder i forhold til det primære grundvandsmagasin, tages ekstra forebyggelseshensyn i forhold til spildhændelser. at etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede. at der så vidt muligt undgås at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke. at sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Udarbejdelse af beredskabsplaner, jordhåndteringsplaner og miljøledelsessystemer.

38 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundvandssænkning Der forventes ikke behov for grundvandssænkning i driftsfasen ved hverken Grundløsning 1 og 2 samt alternativer og tilvalg. Der vil dermed ikke være nogen påvirkninger af grundvandsstanden i driftsfasen. Der er i projektet en del forlægninger af banelegemet i planet, men kun mindre ændringer i højden. Dette betyder, at når blødbundsudskiftninger og nye fundamenter for broer mm. er udført, vil det fremtidige banelegeme ligge i niveau med det gamle. Herved vil der ikke blive ændret betydeligt på dræn og drænniveauer, og dermed sker der ingen ændringer i grundvandsdannelse og overfladeafstrømning. Forurening af grundvand Blandt de forureninger, som potentielt er knyttet til jernbanedrift, og som derfor kan påvirke vandkvalitet i recipienter og grundvand i driftsfasen, vurderes forurening ved anvendelse af glyphosat (Roundup Bio) at være den mest kritiske /31/. Generelt anvendes der ikke pesticider til renholdelse af banelegemer, men der anvendes Roundup Bio i selve sporkasserne. Banedanmark har dispensation til at anvende Roundup Bio til sprøjtning af sporkassen på hovedparten af de danske jernbanestrækninger (ca. 12 km må ikke sprøjtes). Der sprøjtes ikke på dæmninger etc. Derudover må man også sprøjte udenfor banelegemet for Bjørneklo. Roundup indeholder aktivstoffet glyphosat. Glyphosat nedbrydes i jorden, men ved de rette hydrogeologiske forhold er der en lille risiko for nedsivning til grundvandsmagasinet. Kvalitetskriteriet for pesticider i drikkevandet er på 0,1 μg/l for enkeltstoffer. Specielt i nærheden af indvindingsboringer og i kildepladszoner kan der ved brug af store mængder af pesticider være risiko for forurening af drikkevandet. Ved almindeligt brug af pesticider vurderes risikoen for væsentlig grundvandsforurening dog at være meget lille. Generelt er de primære grundvandsmagasiner velbeskyttet på hele jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved, jf. Figur 1 og Kort 6. I enkelte områder er grundvandsmagasinet mere sårbart og dæklaget under 10 m. Det drejer sig om områderne syd for Glumsø (km 77), syd for Gelsted (km 85), nord for Næstved (km 86,5 til 88,5) og ved Mogenstrup Ås (mellem km 96,5 og 98,5). I de områder ligger der ikke nogen store vandforsyninger, som kan trues. Det nordlige spor ligger inden for den 25 meter sprøjtefrie beskyttelseszone ved Ring Vandværks indvindingsboring (DGU nr. 222.405). Dette forhold inddrages ved driften af banen, således, at der ikke sprøjtes på strækningen beliggende inden for den sprøjtefrie zone. Det vurderes ikke, at olie, PAH'er, næringsstoffer, metaller eller andre miljøfremmede stoffer vil forekomme i mængder, som giver anledning til mærkbare påvirkninger i forbindelse med den ordinære trafik. De øvrige forureninger, som kan forekomme i driftsfasen kan være fra olie, PAH'er og tungmetaller bl.a. i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder af banen /31/. Der kan være forskellige kilder til olieforureninger. Disse omfatter spild ved/fra: Togmateriel (passager, gods og vedligeholdelsesmateriel) Faste tekniske jernbaneinstallationer Additiver ved ukrudtsbekæmpelse Spildet kan være af diffus karakter (dryp), men kan også ske ved uheld med større spild.

39 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Umiddelbart vurderes det, at den almindelige drift af jernbanen ikke har indflydelse på grundvandsforholdende eller grundvandsindvindingen, da påvirkningen fra det diffuse oliespild samt renholdelse med pesticider, vil være begrænset. Flere nye undersøgelser /30/, /31/, /32/ og /33/ underbygger denne vurdering. Større spild (togulykker med kemisk affald og lign), som sker inden for 300 m beskyttelseszoner/indvindingsoplande og dermed tæt på indvindingsboringerne i geologisk sårbare områder i forhold til det primære grundvandsmagasin, vil kunne udgøre en alvorlig trussel for drikkevandet. Der er enkelte områder, hvor der er ringe beskyttelse, som tidligere nævnt i afsnittet. Mulige afværgeforanstaltninger Større uheld og spildhændelser registreres af Banedanmark og rapporteres til miljømyndighederne. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for hele banestrækningen, som skal følges ved større spildhændelser og ulykker, så spredning af en evt. forurening til jord og grundvand begrænses mest muligt. Beredskabsplanen skal foreligge, inden banen tages i drift. I den forbindelse skal der være særlig opmærksomhed på strækninger, der passerer gennem 300 m beskyttelseszoner, 25 meter sprøjtefrie zoner og områder, der er sårbare overfor nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet samt områder med sårbar natur. Derudover bør indgå aspekter vedrørende menneskers sikkerhed.

40 Grundvand og drikkevand 0-alternativet 0-alternativet 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden andre investeringer i banenettet end dem, som allerede er besluttet. 0-alternativet tjener som sammenligningsgrundlag for grundløsningerne 1 og 2. Trafiksituationen i 2025 Selvom ingen af grundløsningerne bliver gennemført, vil trafiksituationen for jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge i fremtiden se anderledes ud. Det skyldes, at der allerede er vedtaget visse forbedringer i form af en ny bane mellem København og Ringsted samt etablering af et nyt signalsystem (ERTMS). 0-Alternativet beskriver trafikbetjeningen i 2025 uden gennemførelse af Grundløsning 1 eller Grundløsning 2. 0-Alternativet tjener som et sammenligningsalternativ. Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er som i dag 160 km/t mellem Ringsted og Vordingborg og 120 km/t mellem Vordingborg og Rødby Færge. Rødby Færge bevares som station. Banestrækningen mellem Vordingborg og Rødby Færge vil fortsat være enkeltsporet, og den samlede strækning mellem Ringsted og Rødby Færge vil som hidtil ikke være elektrificeret. Mellem Nykøbing F og København vil der være 2-3 forbindelser i timen i hver køreretning. Mellem Næstved og København vil der yderligere i dagtimerne være 2 forbindelser (i ydertimerne dog kun 1 forbindelse) i timen i hver køreretning via ny bane (Køge Nord) samt 1 forbindelse i myldretiden i aktuel retning via Roskilde. I 0-Alternativet vil der ikke køre godstog på strækningen. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om udskiftning af hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system (ERTMS), svarende til de fælles europæiske specifikationer. På strækningen mellem Ringsted og Rødby Færge vil systemet fra 2018 gøre det muligt at køre flere tog, fordi afstanden mellem togene kan blive kortere end i dag. Der vil ikke være yderligere grundvandstruende aktiviteter omkring banen i 0- alternativet.

41 Grundvand og drikkevand Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Det er vigtigt at påpege at grundlaget for en præcis vurdering af behovet for grundvandssænkning ikke er til stede på det nuværende projektstade. Disse forhold afklares ved de geotekniske undersøgelser i detailprojekteringen. Det har herudover ikke været muligt at afklare mægtighederne af blødbundsaflejringer og de terrænnære grundvandsforhold de steder, hvor de største anlægsarbejder forventes udført.

42 Grundvand og drikkevand Referencer Referencer /1/ Michael Berg Rasmussen: Geomorfologisk kort over Sjælland, Lolland-Falster og Møn samt omgivende øer. Skov- og Naturstyrelsen 1999. /2/ Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Per Smed 1981. /3/ DJF geodata. Den Danske Jordklassificering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Jordbrugsforskning. http:www.djfgeodata.dk /4/ Jupiter-databasen. GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiter-databasen, som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grundog drikkevand. Databasen er offentligt tilgængelig: www.geus.dk/jupiter /5/ DSB. Geogisdatabase 2006. /6/ Vestsjællands Amt & Storstrøms Amt. Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk tolkningsmodel. Milepæl 6: Hovedrapport. Rambøll, marts 2003. /7/ Vestsjællands Amt. Ringsted kortlægningsområde, Fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Rambøll, juli 2005. /8/ Storstrøms Amt. Geologisk model for Sydsjælland. Hovedrapport. Rambøll, marts 2007. /9/ Trafikstyrelsen. Landskabsanalyse. Femern Bælt danske jernbaneanlæg. Udkast den 30.06.2010. /10/ Miljøcenter Nykøbing. Synkronpejling. Suså og Ringsted kortlægningsområder. Rambøll, april 2010. /11/ Storstrøms Amtskommune. Kort over transmissivitetsintervaller, grundvandspotentialkurver og grundvandet afstrømningsområder. I. Kryger A/S, April 1976. /12/ Vestsjællands Amt. Indsatsområde Tude Å. Fase 2: Detailkortlægning. Opstilling af konceptionel model. Rambøll, juli 2002. /13/ 2: Hovedstruktur for landområdet. Kommuneplan 2009-2020. Ringsted Kommune. /14/ Kommuneplan 2009-21. Næstved Kommune. Bind 1. Hovedstruktur. /15/ Plan 21. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021. Bind 1 Hovedstruktur og retningslinjer. /16/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Forslag til Vandplan. Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. Høring, oktober 2010.

43 Grundvand og drikkevand Referencer /17/ Geoteknisk dokument database langs strækningen Ringkøbing Rødby. Scannede rapporter og andre relevante dokumenter fra BaneDanmarks geotekniske arkiv. /18/ Geofysisk Kortlægning. Teknisk rapport. Glumsø, Station 71,6 til 74,2 km, Klarskov, Station 109,4 til 111,2 km. Rambøll august 2010. /19/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr. 879 af 26/06/2010. /20/ Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr. 1027 af 20/10/2008. /21/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning. LBK nr. 635 af 07/06/2010. /22/ Bekendtgørelse af lov om forurenet jord. LBK nr. 1427 af 04/12/2009. /23/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesormåder (Miljømålsloven). LBK nr. 932 af 24/09/2009. /24/ Regionplan 2005-2017. Storstrøms Amt. December 2005. /25/ Fagnotat "Anlægsbeskrivelse. Femern Bælt danske jernbaneanlæg". Fagnotat og tegninger. /26/ Fagnotat "Arealbehov. Femern Bælt danske jernbaneanlæg". /27/ Fagnotat "Overfladevand. Femern Bælt danske jernbaneanlæg." /28/ Storstrøms Amt. Teknik og Miljøforvaltningen. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vordingborg. December 2005. /29/ Fagnotat "Jord og jordforurening samt ressourceforbrug og affald. Femern Bælt danske jernbaneanlæg." /30/ KH-RG Banedanmark Sårbarhed. Sårbarhed Kh-Rg Sammenfattende notat. Notat. Alectia, juni 2010. /31/ KH-RG Banedanmark Sårbarhed. Forureninger forbundet med jernbanetrafik. Notat. Alectia, juni 2010. /32/ KH-RG Banedanmark Sårbarhed. Om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling og erfaringer. Bilagsnotat. Alectia, juni 2010. /33/ Banedanmark. Opstillingsspor Aalborg. Pesticidanalyser. Teknisk notat. Grontmij Carl Bro, januar 2009. /34/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. BEK nr. 1449 af 11/12/2007. /35/ Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. BEK nr. 724 af 1/7/2008.

44 Grundvand og drikkevand Bilag Bilag Kort 1 Landskabselementer Kort 2 Jordartskort/overfladekartering Kort 3 Lavbunds- og vådområder Kort 4 Drikkevandsinteresser Kort 5 Grundvandspotentiale Kort 6 Samlet tykkelse af ler over kalkmagasinet Kort 1.1 Større anlægselementer for GL1, Ringsted Kommune Kort 1.2 Større anlægselementer for GL1, Næstved Kommune Kort 1.3 Større anlægselementer for GL1, Vordingborg Kommune Kort 2.1 Større anlægselementer for GL2, Ringsted Kommune Kort 2.2 Større anlægselementer for GL2, Næstved Kommune Kort 2.3 Større anlægselementer for GL2, Vordingborg Kommune