Grundvand og drikkevand. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Transkript

1 Grundvand og drikkevand -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 2 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Orehoved. Det er udarbejdet af rådgivningsfirmaet Rambøll Danmark A/S. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, projektleder

4 3 Grundvand og drikkevand Indledning Indhold Indledning 4 Ikke-teknisk resumé 6 Metode for undersøgelserne 10 Eksisterende forhold 12 Drikkevandsinteresser 20 Indsatsområder/indsatsplaner 22 Grundvandsmagasiner 23 Dæklag/sårbarhed 25 Vandindvinding 26 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 29 Grundvandssænkning 29 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer 31 Mellemdeponering af forurenet jord 32 Overvågning/monitering af grundvandsforhold i anlægsfasen 32 Forurening af grundvand 33 Mulige afværgeforanstaltninger 36 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 38 Grundvandssænkning 38 Forurening af grundvand 38 Mulige afværgeforanstaltninger 39 0-alternativet 40 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 41 Referencer 42 Bilag 44

5 4 Grundvand og drikkevand Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende grundvand og drikkevand i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 (GL1) Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 (GL2) Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1 (Alt. 1), Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 5 (Alt. 5), Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Tilvalg 1 (TV1), Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2 (TV2), 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted.

6 5 Grundvand og drikkevand Indledning Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende grund- og drikkevand beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerødvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved). På de vedlagte kort fremgår kilometreringen.

7 6 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat indeholder kortlægning af geologi, grundvandsforekomster, vandindvindingsinteresser og en vurdering af påvirkningerne på grundvand og drikkevand ved elektrificering og udbygning samt efterfølgende drift af banen mellem Ringsted og Orehoved. Landskabet langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved er overordnet et morænelandskab (dannet under istiderne). Generelt ændres karakteren af landskabet fra de høje bakkepartier syd for Ringsted til den mere jævne moræneflade omkring Næstved med karakteristiske tunnel- og ås-partier, til det flade landskab, der afslutter strækningen ned mod kysten ved Vordingborg. De geologiske aflejringer, som stammer fra perioden før istiderne (de prækvartære aflejringer), består langs jernbanestrækningen af Skrivekridt, Danien kalk, Lellinge grønsandskalk og Kertemindemergel. Lagene hælder i en nordlig retning, således at bjergarterne bliver yngre mod nord. Det er primært i disse aflejringer, at det primære grundvandsmagasin findes. Det primære grundvandsmagasin er det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding til drikkevandsforsyning. Over de prækvartære aflejringer findes aflejringer af ler og sand, som stammer fra istidsperioden (kvartærtiden) og perioden efter istiderne. På strækningen domineres aflejringerne overvejende af ler. Jernbanestrækningen er placeret i eller grænser op til områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) ved Ringsted, fra Sandby til nord for Glumsø, fra Glumsø til Herlufmagle, fra Ring til kommunegrænsen mod Vordingborg samt ved Ornebjerg og Kastrup. På de resterende dele af strækningen ligger i jernbanen i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Generelt er de primære grundvandsmagasiner velbeskyttet på jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved. I enkelte områder er grundvandsmagasinet mere sårbart og den samlede lertykkelse over det primære grundvandsmagasin under 10 m. Det drejer sig om områderne syd for Glumsø, syd for Gelsted, nord for Næstved og ved Mogenstrup Ås. Anlægsarbejderne i forbindelse med Grundløsning 1 vil ske i det sårbare område ved Mogenstrup Ås. I Grundløsning 2 vil der også ske anlægsarbejderne i det sårbare område ved Mogenstrup Ås samt i de mere sårbare områder syd for Glumsø og nord for Næstved. Der er registreret otte små almene vandværker og et enkelt andet vandindvindingsanlæg i umiddelbar nærhed af jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved. Anlægsarbejderne vil i Grundløsning 1 ske i nærheden af Åsø Vandværk, Sværdborg Vandværk, Klarskov Vandværk, Mågevejens Vandværk og Gl. Masnedøgård Vandværk. Der vil i Grundløsning 2 også forekomme anlægsarbejder i nærheden af ovennævnte vandværker samt ved Vandværket Holmager 52, Vandværket Skullerupvej 13, Ring Vandværk samt vandindvindingsanlægget tilhørende Herlufsholm Stadion. Overordnet set er det primære grundvandsmagasin velbeskyttet ved de nærliggende vandværker med undtagelse af Vandværket Holmager 52, som ligger syd for Glumsø. Her skal der ved anlægsarbejderne tages ekstra hensyn ved indretning af arbejdspladser i forhold til tankanlæg og potentielle spildhændelser. Der vil forekomme anlægsarbejderne inden for 300 m beskyttelseszonen til to vandindvindingsboringer i Grundløsning 1, men udenfor den sprøjtefri zone på 10 m. Det drejer sig om indvindingsboringer tilhørende Mågevejens Vandværk og Gl. Masnedøgård Vandværk begge på Masnedø. Anlægsarbejderne i Grundløsning 2 vil desuden foregå inden for 300 m beskyttelseszonen til yderligere fire indvindingsboringer. I yderligere et tilfælde tangerer området, hvor der skal gennemføres anlægsarbejder, en 300 m beskyttelseszone. Ingen af stederne skal der dog ske anlægsarbejder inden for den sprøjtefri zone på 10 m med

8 7 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé undtagelse af anlægsarbejderne ved Ring Vandværks ene indvindingsboring, som i dag ligger ca. 10 m fra de nuværende spor. Boringen vil efter anlægsarbejderne komme til at ligge længere væk, da sporet forskydes væk fra boringen, men den vil dog ligge indenfor 25 m fra sporet, og kan dermed blive omfattet af en eventuel ny sprøjtefri zone På 25 m. Der forventes ikke nedlagt vandforsyningsboringer som følge af projektet, hverken i Grundløsning 1 eller Grundløsning 2. Arealerne, som bliver berørt i forbindelse med anlægsarbejderne, er placeret, hvor det er mest praktisk i forhold til selve anlægsarbejdet. Det vil sige, at de flere steder er placeret i OSD-områder. I OSD-områder må der ikke placeres nye grundvandstruende aktiviteter og der skal tages forholdsregler, der sikrer mod forurening af grundvandet fx ved mellemoplag af jord og materialer, der kan give anledning til en påvirkning af grundvandet. I anlægsfasen vil der være behov for mellemoplag af lettere forurenet jord. Der udarbejdes jordhåndteringsplaner for håndtering af forurenet jord, der skal sikre, at grundvandet ikke påvirkes. Der vil blive indhentet tilladelser hos miljømyndighederne til mellemdeponering af forurenet jord. Under anlægsarbejdet kan der desuden være risiko for forurening med olie, brændstof og andre kemikalier, som anvendes i anlægsfasen. Desuden vil der blive etableret midlertidige arbejdspladser og skurbyer, hvor der vil blive oplagret brændstof og andre kemikalier. Under hele anlægsperioden skal det derfor sikres, at spild og lignende af brændstof og eventuelle kemikalier undgås. Det skal der tages hensyn til ved placering og indretning af arbejdspladser mv. og der stilles krav til entreprenøren om særlige foranstaltninger for at undgå spild. Der vil for en del af de beskrevne anlægsarbejder lokalt være behov for grundvandssænkning. Behovene er på det nuværende grundlag svære at konkretisere og kvantificere, idet de nødvendige geotekniske undersøgelser ikke er udført endnu. Det er muligt, at der skal grundvandssænkes i øvre, sekundære grundvandsmagasiner. Specielt i områder med terrænnære sandede aflejringer, som kan indeholde sekundært grundvand, og områder hvor der findes tørv/gytje, som skal bortgraves ved nyanlæggene. Dette kan være tilfældet bl.a. ved Møllebækken nordøst for Glumsø for både Grundløsning 1 og Grundløsning 2. Sekundære grundvandsmagasiner er typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsformål og omfatter alle andre grundvandsmagasiner end de primære. Det er ikke endeligt fastlagt om og hvor der bliver behov for grundvandssænkning. Der findes metoder, der kan tørholde en afgravning med minimal påvirkning af omgivelserne herunder grundvandsressourcen. Der forventes ikke at ske nogen væsentlig påvirkning af det primære magasin ved de mulige grundvandssænkninger, da der kun er ét område, som berøres i Grundløsning 2, hvor der er mulig hydraulisk kontakt mellem de sekundære magasiner og det primære grundvandsmagasin. I det nævnte område, som ligger syd for Glumsø, vurderes den potentielle påvirkning af det primære magasin at være lille. Der vil dermed ikke være nogen negativ påvirkning i forhold til drikkevandsindvindingen i anlægsfasen. For både anlæg og drift af banen skal der udarbejdes en beredskabsplan, der skal anvendes ved spildhændelser og ulykker. I driftsfasen vurderes det, at benyttelse af Roundup til selektiv renholdelse af banelegemet, udgør den største risiko for grundvandet og nærliggende vandindvindinger. Som nævnt er det primære grundvandsmagasin på strækningen generelt velbeskyttet og det vurderes, at der ved normal jernbanedrift ikke er risiko for en påvirkning af grundvandet med pesticider. En yderligere beskyttelse af grundvandet vil kunne opnås ved at friholde særlige sårbare strækninger for sprøjtning med de driftsmæssige konsekvenser dette måtte have i form af fysisk fjernelse af ukrudt eller hyppigere ballast rensning.

9 8 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Det vurderes, at den almindelige drift af jernbanen ikke har indflydelse på grundvandsforholdene eller grundvandsindvindingen, da påvirkninger fra diffuse oliespild samt renholdelse med pesticider vurderes at være begrænset.

10 9 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /19/ udgør fundamentet for beskyttelsen af miljøet herunder vandressourcerne. Loven tilsigter at forebygge og bekæmpe forurening af vand, jord, undergrund mv. Det er således konkret formuleret i lovens 19, at stoffer der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må nedgraves, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Ifølge lov om Planlægning /20/ 1 skal det sikres, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Det skal bl.a. sikres, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Det nuværende plangrundlag for vandressourcerne fra Ringsted til Orehoved er retningslinjerne i Regionplan for Storstrøms Amt /24/, nu landsplandirektiv. Når Statens Vandplan bliver vedtaget skal retningslinjerne for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne i denne følges i stedet. Høringsudgaven til Statens Vandplan fremgår af /16/ og er anvendt i nærværende fagnotat i forhold til de forventede miljømål. Vandforsyningsloven /21/ har til formål at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning. Dette skal ske efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og af anvendelse af råstofforekomster Det fremgår af Jordforureningsloven /22/, at loven bl.a. har til formål at forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvandet. Loven tilsigter særligt at beskytte drikkevandsressourcer og forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Miljømålsloven /23/ fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og er implementeringen af EU s Vandrammedirektiv i Danmark. Det første mål er at sikre, at alle vandområder senest i 2015 har opnået god tilstand. Forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand skal forebygges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages forbedringer. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kvalitet. Miljømål for god tilstand skal fastsættes i Statens Vandplan. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår den bliver endeligt vedtaget, men der forefindes som nævnt en høringsudgave /16/. På baggrund af Statens Vandplan skal der udarbejdes kommunale handleplaner. Handleplanerne skal beskrive konkrete handlinger i hver kommune for at sikre, at vandplanens mål bliver opfyldt. Planlægningen af grundvandsressourcen vil fremadrettet blive reguleret efter bestemmelserne i Miljømålsloven og dermed indholdet i Statens Vandplan.

11 10 Grundvand og drikkevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Forholdene omkring landskab, geologi og jordbund er beskrevet og vurderet på grundlag af oplysninger indhentet fra kort over landskabselementer /1/, /2/, /3/, jordartskort, boringsdatabaser /4/, /5/ og rapporter, som beskriver området /6/, /7/, /8/. Endvidere er der i august 2010 udført geofysiske undersøgelser i områderne, hvor der evt. skal etableres nye overhalingsstationer i Grundløsning 1 /18/. Resultater fra disse undersøgelser indgår også i vurderingerne af de terrænnære jordbundsforhold. Forholdene omkring grundvand og drikkevand er beskrevet og vurderet på grundlag af oplysninger fra arealinfo, boringsdatabaser /4/ og /5/, rapporter /10/, /11/ og /12/ og høringsudgaven til statens vandplaner /16/. De geologiske forhold er beskrevet overordnet ud fra boringsdata op til 1000 m fra jernbanestrækningen og fra kortlægningsrapporter, som findes i området. De geologiske forhold er beskrevet i større detalje lokalt inden for 300 m på de lokaliteter, hvor de største anlægsarbejder forventes udført. Geologiske profiler langs den nuværende jernbanestrækning er optegnet med boringer med en buffer på 300 m og 1000 m fra jernbanestrækningen og anvendt som grundlag sammen med kort over landskabselementer og kortlægningsrapporter til optegning af en geologisk forståelsesmodel for strækningen fra Ringsted til Orehoved. Landskabet i forbindelse med nærværende projekt er primært beskrevet i /9/, men kort over landskabselementer er også anvendt til beskrivelsen af jordbundsforholdene og de geologiske forhold langs jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved. Grundvandsforholdene er beskrevet i forhold til: Drikkevandsinteresser (udpegningsgrundlaget og placering af almene vandforsyninger og indvindingsboringer) Hvor der forventes et behov for tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet. Tørholdelse omfatter bortledning eller bortpumpning af overfladevand, sekundært grundvand og primært grundvand. Overfladevand dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, terræn eller afgravede jordoverflader mm. Grundvandskemi (hvor er der risiko for en ændring af de nuværende grundvandskemiske forhold i de terrænnære sekundære grundvandsforekomster og de primære regionale grundvandsforekomster) Drikkevandsinteresser er beskrevet overordnet langs hele jernbanestrækningen og i detalje i forhold til sårbarhed de steder, hvor der evt. skal grundvandssænkes og hvor arbejdsarealerne forventes placeret /26/. Drikkevandsboringer er kun medtaget specifikt i kortlægningen, hvis de ligger inden for en radius på 700 m til betydende anlægsarbejder med eventuelle behov for tørholdelse, eller hvor der forventes at være arbejdspladsarealer. Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på lokaliteter, hvor der skal grundvandssænkes pga. højtliggende grundvandspejl, eller hvor der skal foretages blødbundsudskiftninger i forbindelse med anlægsarbejderne. Der er således blevet fokuseret på disse områder, som er kortlagt ud fra viden om jordbundsforholdene, de underliggende geologiske forhold og eksisterende data og kortlægning, som beskriver hvor det terrænnære vandspejl findes. Blødbundsaflejringer (tørv og gytje) og sand/grus i terræn i anlægsområderne er i fokus, da dette kan betyde, der skal grundvandssænkes i overfladenære grundvandsmagasiner i forbindelse med anlægsarbejdet. De steder, hvor der evt. kan blive behov for at grundvandssænke, er de mulige konsekvenser i forhold til nærliggende recipienter (vandløb og søer), drikkevandsinteresser og grundvandskemi beskrevet. Konsekvenser i forhold til recipienter er beskrevet i

12 11 Grundvand og drikkevand Metode for undersøgelserne /27/. Arbejdsarealerne er desuden vurderet i forhold til spildhændelser og sårbarhed i forhold til drikkevandsressourcen. Vurderingen af forholdene i driftsfasen for geologi og grundvand tager udgangspunkt i grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor pesticider og spildhændelser.

13 12 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Geologi Landskabet langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved er overordnet et morænelandskab. Overordnet ændres karakteren af landskabet fra høje bakkepartier syd for Ringsted til den mere jævne moræneflade omkring Næstved med de karakteristiske tunnel- og ås-partier, til det flade landskab, der afslutter strækningen ned mod kysten ved Vordingborg. Kort 1 (se bilag) viser i grove træk, hvilke landskabselementer som findes langs jernbanestrækningen fra Ringsted til Storstrømsbroen. På kort 2 i bilag ses hvilke geologiske aflejringer, som findes ved jordoverfladen på land langs jernbanestrækningen. Kort 3 i bilag viser, hvor der er registreret vådområder og lavbundsarealer, samt hvor der er risiko for okkerudledning til recipienter. Disse tre kort tilsammen beskriver på et overordnet plan de overfladenære geologiske og hydrogeologiske forhold, som kan forventes langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved. På kortene er kommunegrænserne indtegnet. De geologiske processer, geologiske aflejringer og deres rumlige fordeling er et resultat af den geologiske udvikling. Beskrivelsen de geologiske aflejringer er delt op i tre enheder. 1. Aflejringer fra før istiderne, de prækvartære aflejringer 2. Aflejringer fra istiderne, kvartære aflejringer 3. Aflejringer fra efter istiderne, postglaciale aflejringer På Figur 1 ses den konceptuelle geologiske model for strækningen fra Ringsted til og med Orehoved. Modellen viser de relevante lagforhold og er udarbejdet på baggrund af boredata fra Jupiterdatabasen /4/, kort over landskabselementer (Kort 1 i bilag) og rapporter fra området /6/, /7/ og /8/. Figur 1. Konceptuel geologisk model for strækningen fra Ringsted til Orehoved

14 13 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold På Figur 1 ses, at de prækvartære aflejringer, som langs jernbanestrækningen består af Skrivekridt, Danien kalk, Lellinge grønsandskalk og Kertemindemergel, hælder i en nordlig retning, således at prækvartæroverfladens bjergarter bliver yngre mod nord. Prækvartæret overlejres af en kvartær lagpakke, der overvejende domineres af leraflejringer, men som også indeholder linser af sand og grus, og som øverst stedvist er overlejret af postglaciale aflejringer, både havaflejringer og ferskvandsaflejringer. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -10 m. På strækningen fra Ringsted (km 63) og til Glumsø (ca. km 75) består denne af Kerteminde mergel. Fra Glumsø til Herlufmagle (ca. km 81) af Lellinge grønsandskalk. Fra Herlufmagle til lige syd for Næstved (ca. km 94) af Danien kalk. På resten af strækningen til 123 km på Madsnedø af Skrivekridt. Terrænoverfladen varierer en del på strækningen fra Ringsted (km 63) til Ring (ca. km 104) - mellem kote 50 m og kote 10 m. Dette betyder at tykkelsen af de kvartære og postglaciale aflejringer også varierer en del på denne strækning fra 5-10 m til m, da koten for prækvartæroverfladen er nogenlunde konstant. På den resterende strækning ned til Orehoved er terrænoverfladens højde mere konstant faldende fra kote 10 til kote 0-5 og tykkelsen af de kvartære aflejringer mellem 15 og 30 m. Jordarterne på strækningen kan inddeles i typer, som stammer fra istiderne (primært moræneler og smeltevandssand/grus) og jordtyper dannet efter istiderne (primært postglaciale ferskvands- og saltvandsaflejringer). De postglaciale aflejringer findes især i de topografisk lavtliggende områder. Aflejringerne består fortrinsvis af tørv, gytje og ler. Kort 3, som viser lavbundsområder, kan sammen med jordartskortet anvendes til erkendelse af, hvor der kan være blødbundsaflejringer som tørv og gytje, hvilket kan have en geoteknisk betydning i forhold til det planlagte anlægsarbejde, da jord, der klassificeres som K0 (blødbund), skal fjernes under nyanlæg såsom ved nye spor/overhalingsstationer. I de næste afsnit er geologien i større detaljer beskrevet for de områder, hvor de største anlægsarbejder skal ske ved GL1 og GL2. Underbilagene, Kort 1.1 til Kort 3.2 giver overblikket over anlægsarbejder på strækningen. På Figur 2 til Figur 8 er kun vist, hvor der er registreret sand/grus og tørv/gytje. Dvs. at der i de hvide områder er registreret ler- og siltaflejringer samt fyld. På alle de nævnte figurer er desuden vist, hvor der findes indvindingsboringer tilhørende almene vandforsyninger.

15 14 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5/71,3-78,8), (Næstved Kommune) Figur 2 viser de geologiske forhold på strækningen, hvor der etableres en overhalingsstation nordøst for Glumsø i GL1 (fra km 71,6 til km 74,2). Tilvalg 1 kan også ses på figuren. Det ses, at der ved km 74,3 og ved km 71,6-72 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer, at der ved Møllebækken (km 73,2) er blødbundsaflejringer, og at der fra km 73,2 til km 73,6 samt fra km 74 til km 74,8 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer. De geofysiske undersøgelser indikerer også blødbundsaflejringerne ved km 73,2 samt blødbundsaflejringer ved km 72,5 /18/. Ud fra den tilgængelige viden er det ikke muligt præcist at estimere, hvor tykke blødbundsaflejringerne er. Figur 2. GL1. Geologiske forhold på strækningen for planlagt overhalingsstation nordøst for Glumsø.

16 15 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Figur 3 viser de geologiske forhold, hvor der etableres nyt spor og overhalingsstation i GL2 (fra km 71,3 til km 75,8). I forhold til GL1 er det de samme geologiske forhold. Figur 3. GL2. Geologiske forhold for på strækningen for planlagt overhalingsstation og nyt spor nordøst for Glumsø.

17 16 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3), (Næstved Kommune) I GL1 er der ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er de geologiske forhold ikke beskrevet i detaljer for denne. Figur 4 viser de geologiske forhold på strækningen omkring Østerskov, hvor der i GL2 sker en sideforlægning af sporene på 25 m i forhold til de nuværende spor (fra km ca. 76 til km 77,3). Det ses, at der fra km 76,5 til km 76,7 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer samt tørv/gytje, og at der fra km 76,9 til km 77,3 er sand/grus-aflejringer. Ud fra den tilgængelige viden er det ikke muligt præcist at estimere, hvor tykke blødbundsaflejringerne er. Figur 4. GL2. Geologiske forhold for på strækningen for kurveudretning ved Østerskov. Oversigt over betydende sporudretning.

18 17 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8), (Næstved Kommune) I GL1 er der ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er de geologiske forhold ikke beskrevet i detaljer for denne. Figur 5 viser de geologiske forhold på strækningen omkring Ring, hvor der i GL2 foretages en sideforlægning på <25 m mod øst i forhold til de nuværende spor (fra km 103,7 til km 104,8). Det ses, at der fra km 104 til km 104,3 er registreret/kortlagt terrænnære sand/grus-aflejringer, og at der fra ca. km 104,5 til km 104,6 er konstateret tørv/gytje (Ellebæk), dog kun vest for jernbanen, hvor der tidligere har været mose. Figur 5. GL2. Geologiske forhold for på strækningen for kurveudretning ved Ring, Oversigt over betydende sporudretning.

19 18 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Overhalingsstation ved Svinninge (km 109,5 til 111,2), (Vordingborg Kommune) Figur 6 viser de geologiske forhold på strækningen mellem Lundby og Vordingborg (fra km 109,6 til 111,2 km), hvor der placeres en overhalingsstation ved Svinninge i GL1 kombineret med Alternativ 5. Tilvalg 1 kan også ses på figuren. Det ses, at der ved km 109,6-109,8 og ved km 111,2 er registreret terrænnære sand/grus-aflejringer. Strækningen lige syd for Sværdborg mellem km ligger ved eksisterende vådområde (jf. kort 3). I de geofysiske undersøgelser, som er foretaget på strækningen, ses ligeledes indikationer for både terrænnære sand/grus-aflejringer og blødbundsaflejringer /18/. Figur 6. GL 1 kombineret med Alternativ 5. Geologiske forhold på strækningen for planlagt overhalingsstation ved Svinninge mellem Lundby og Vordingborg.

20 19 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Figur 7 viser de geologiske forhold på strækningen mellem Lundby og Vordingborg (fra km 109,6 til 111,2), hvor der i GL2kombineret med Alternativ 5 anlægges en overhalingsstation ved Svinninge. Tilvalg 1 kan også ses på figuren. I forhold til GL1 er det de samme geologiske forhold. Figur 7. GL2 kombineret med Alternativ 5. Geologiske forhold på strækningen for planlagt overhalingsstation ved Svinninge mellem Lundby og Vordingborg.

21 20 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Dobbeltspor Vordingborg og Overhalingsstation/overhalingsspor Masnedø (km 118,8 til 123) (Vordingborg Kommune) Figur 8 viser de geologiske forhold gennem Vordingborg og over Masnedø samt placeringen af nye spor og overhalingsstation i GL1, GL2, Alternativ 1 og Tilvalg 1. Det ses, at der igennem Vordingborg (km ,8), på den nordligste del af Masnedø (ved km 120,1) og på den sydlige del af Masnedø (km 121,6-121,8 og km 122,2-122,5) er registreret terrænnære sand/grus-aflejringer. Ved km 120,2 er der blødbundsaflejringer, hvilket stemmer overens med at området er klassificeret som lavbundsområde (jf. kort 3). Figur 8. GL1 og GL2 og Alternativ 1 og Tilvalg 1 på Masnedø Drikkevandsinteresser I henhold til regionplanen /24/ er der på kort 4 i bilag vist områder med drikkevandsinteresser sammen med eksisterende aktive vandindvindingsanlæg. Kortet viser, foruden selve udpegningen af de forskellige områder, også indvindingsoplande og indvindingsboringer tilhørende de almene vandforsyninger i området. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-områderne omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden. Der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet i OSD-områderne. Der må ikke placeres særligt grundvandstruende anlæg med mindre lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen, og da kun under særlige skærpede vilkår. Den nuværende arealanvendelse må ikke ændres, hvis ændringen kan medføre forringet grundvandskvalitet. I områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource.

22 21 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Jernbanestrækningen er i Ringsted Kommune placeret i eller grænser op til OSDområde omkring Ringsted (km 63-66). Den resterende strækning i Ringsted Kommune ligger i OD-område. I Næstved Kommune er jernbanestrækningen placeret i eller grænser op til OSD-område fra Sandby til Glumsø (km 71,5-75), fra Glumsø til Herlufmagle (km 76-80,5) og fra Ring til kommunegrænsen mod Vordingborg (km ,5). På de resterende delstrækninger i Næstved Kommune ligger jernbanen i ODområde og ved Næstved i OBD-område (fra km 90 til km 93). I Vordingborg Kommune ligger jernbanen i eller grænser op til OSD ved Ornebjerg og Kastrup (km 114,5-117). Jernbanen ligger i OD-område på resten af strækningen med undtagelse af strækningen omkring Vordingborg (km 118,5-120), som ligger i OBDområde. Der er ingen ændringer ved GL1 og GL2 i forhold til den eksisterende banestrækning. Arealindragelse ved overhalingsstationer, sporforlægninger samt veje og broer i forhold til drikkevandsinteresser Arealer ved GL1 og GL2 inklusive Tilvalg 1 og Alternativ 1 samt 5 er placeret, hvor det er mest praktisk i forhold til anlægsarbejderne, hvorfor de flere steder er placeret i OSD-områder. Arealudlægningen er behandlet i detaljer i /26/ men fremgår oversigtligt af nedenstående tabel. Tabel 1 Oversigt over arealinddragelse ved overhalingsstationer, sporforlægninger samt veje og broer ift. drikkevandsinteresser Lokalitet Områdetype OSD OD OBD Ringsted Kommune Havrebjergvej (km 66,615) GL1/GL2 Ømarksvej (km 69,167) GL2 Vest for jernbanen ved Rundinghuse GL1/Tilvalg 1 Næstved Kommune Tyvelsesvej (km 70,428) GL1/GL2 Overhalingstation ved Møllebækken og sporforlægning GL1/GL2/Tilvalg 1 GL1/GL2/Tilvalg 1 Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3) GL2 Ravnstrupvej N (km 78,421) Ravnstrupvej 5 (km 80,503) GL2 Trælleløsevej (km 81,4) GL2 Vasebrovej (km 85,473) GL1/GL2 Kurveudretninger nord for Næstved (km 86,9 til 89,0) GL2 Rampen ved Næstved (km 91,025) GL1/GL2 Østre Ringvej (km 91,992) GL1/GL2 Præstøvej (km 92,832) GL1/GL2 GL1/GL2 Englebjergvej (km 94,314) GL1/GL2 Grevensvængevej (km 95,333) GL1/GL2 Myrupvej (km 97,725) GL1/GL2 Ny Lov fordelingsstation på banens østlige side (km 99,7) GL1/GL2 Lov Landevej (km 100,220) GL1/GL2 Hammervej (km 102,128) GL1/GL2 Viaduktvej (km 103,478) GL1/GL2 GL1/GL2 Kurveudretning ved Ring (km 103,7-104,8) GL2 GL2 Vordingborg Kommune Lundbyvej (km 106,901) GL1/GL2 GL1/GL2 Hasbjergvej (km 109,169) GL1/GL2 Overhalingsstation ved Svinninge (km 109,5-111,2) GL1/GL2 Dalkærvej (km 111,216) GL1/GL2 Sct. Clemensvej (km 115,091) GL1/GL2

23 22 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Lokalitet Næstvedvej (km 118) Dobbeltspor Vordingborg (km 118,8-122,4) Områdetype OSD OD OBD GL1/GL2 GL1/GL2 Arealinddragelse ved dæmningsudvidelser i forhold til drikkevandsinteresser Arealer ved dæmningsudvidelserne for GL2 er placeret, hvor det er mest praktisk i forhold til anlægsarbejderne, hvorfor de flere steder er placeret i OSD-områder. Arealudlægningen ved dæmningsudvidelserne er behandlet i detaljer i /26/ men fremgår oversigtligt af nedenstående Tabel 2. Ved dæmningsudvidelser vil arealudlægningerne bestå af en langsgående arbejdsvej uden for det areal hvor dæmningsudvidelsen skal foretages. Der graves trapper ind i eksisterende skråning fra bunden. Ved udgravninger etableres arbejdsveje langs dæmningsfoden. Disse arealer ligger både i OD- og i OSD-områder. Tabel 2 Oversigt over arealinddragelse ved dænningsudvidelser ift. drikkevandsinteresser Lokalitet Ringsted Kommune Km 67,2-68,2 Områdetype OSD OD OBD GL2 Næstved Kommune Km 70,6-71 GL2 Km 77,2-81 GL2 GL2 Km 82,6-85,4 GL2 Km 86,4-88,6 GL2 Km 94,8-98,4 GL2 Km 98,8-100 GL2 Km 100,6 GL2 Km 101,2-102,8 GL2 GL2 Km 103,7-106,2 GL2 GL2 Vordingborg Kommune Km 103,7-106,2 GL2 GL2 Km ,6 GL2 GL2 Km 109,2-111,2 GL2 Km 111,8-113,6 GL2 Km ,9 GL2 GL2 Km 115,5-116,4 GL2 Indsatsområder/indsatsplaner Ifølge 13 i vandforsyningsloven /21/ skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert indsatsområde, der er fastlagt i regionplanen. Indsatsplaner er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats for at opnå denne beskyttelse. Jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved løber gennem de 3 kommuner Ringsted, Næstved og Vordingborg og ligger i eller meget tæt på følgende indsatsområder, jf. kort 5.: "Ringsted" i Ringsted Kommune "Glumsø" og "Fladså" i Næstved Kommune "Lundby" og "Vordingborg" i Vordingborg Kommune Kortlægningen af indsatsområderne "Ringsted", "Glumsø", "Fladså" og "Lundby" er i gang med at blive udarbejdet, mens den er afsluttet for "Vordingborg", hvor der også foreligger en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

24 23 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold De overordnede rammer for beskyttelse af grundvandet i de tre kommuner står angivet i kommuneplanerne /13/, /14/ og /15/. I kommuneplanerne er de overordnede rammer for kommunens udvikling fastlagt. Det vil være nødvendigt at forholde sig til disse samt de eksisterende og kommende indsatsplaner i forbindelse med anlæg og drift af banen. I kommuneplanen for Ringsted Kommune står angivet, at hovedprincippet for kommunens administration i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er, at den overordnede planlagte arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at hvor der er tvivl om en ændring vil true grundvandet, kommer tvivlen grundvandet til gode. Byrådet vil endvidere beskytte godt grundvand i samarbejde med borgere, erhverv og andre myndigheder og sikre, at vandindvindingen er i balance med grundvandsdannelsen. I planen er også angivet retningslinjer for deponering af jord, hvor deponeringsanlæg og specialdeponier ikke kan placeres i OSD-områder, da de må forventes, at kunne have en negativ virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering eventuelt opnås tilladelse til specialdeponier for materialer, der ikke er problematiske for vandmiljøet. I områder med drikkevandsinteresser (OD) vurderes i den konkrete sagsbehandling, om en ændret arealanvendelse giver en særlig risiko for forurening af grundvand, der indvindes til vandforsyning. Deponeringsanlæg, fyldpladser og specialdeponier kan kun placeres her, såfremt en nærmere vurdering sandsynliggør, at deponeringen ikke kan true nuværende eller fremtidig indvinding til vandforsyning. Der kan ved anlægsarbejder i både OSD-områder og i OD-områder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde o.lign., anvendes jord og restprodukter, hvis indhold af grundvandstruende forureningskomponenter er meget lavt. Administrationsprincipperne i kommuneplanen for både Næstved og Vordingborg Kommuner følger stort set principperne for Ringsted Kommune. Indsatsplanen for Vordingborg har til formål at sikre, at der også fremover er tilstrækkeligt med rent drikkevand til rådighed for indbyggerne i Vordingborg Indsatsområde. Området er generelt velbeskyttet, men det er vurderet, at der en risiko for forurening med pesticider via sprøjtning langs veje og jernbaner. Vordingborg Kommune har siden haft stop for brug af pesticider på kommunens arealer. Der er ikke beskrevet nogle særlige indsatser i forhold til anlægsarbejder. Grundvandsmagasiner Ved grundvandsmagasiner forstås et afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand. Det primære grundvandsmagasin er det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding til drikkevandsforsyning og vandindvinding. Sekundære grundvandsmagasiner er typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsformål og omfatter alle andre grundvandsmagasiner end de primære. Det primære grundvandsmagasin langs jernbanen fra Ringsted til Orehoved findes i de prækvartære kalk- og mergelaflejringer, jf. geologiafsnittet og Figur 1. I visse områder ved Ringsted (km 65) og vest for Ringsted findes det primære magasin også i kvartære nedre sand/grus-lag eller sand/grus som ligger umiddelbart aflejret på kalkoverfladen. Generelt er det primære grundvandsmagasin spændt/artesisk på hele strækningen med få undtagelser f.eks. omkring Mogenstrup Ås (km 98), hvor forholdene lokalt kan være frie, da der findes sand fra kalken og op til terræn, jf. Figur 1. Et spændt grundvandsmagasin betegner et magasin, hvor vandet står under tryk. Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning (hvis magasinet er artesisk ligger vandspejlets trykniveau over terræn). Over det vandførende lag

25 24 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold, er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner, hvilket er en betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk. På kort 5 ses grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin. Det ses at grundvandspotentialet i området mellem Ringsted og Næstved ligger mellem kote Mellem Næstved og Vordingborg falder grundvandspotentialet fra nordøst mod sydvest, til kote 0. Strømningsretningen er vinkelret på iso-kurverne i potentialebilledet. Dette indebærer, at toppe og højdedrag i potentialebilledet repræsenterer vandskel. Grundvandets strømningsretning i det primære magasin langs jernbanen er generelt fra øst mod vest. Mellem Ringsted og Glumsø er den overordnede retning ikke så udtalt, da der er flere lokale grundvandskel. Mellem km 108 og km 123 er der langt mellem iso-kurverne og potentialet mere ensartet, dog er retningen stadig mod vest og sydvest. I det følgende er forholdene for grundvandet i sekundære grundvandsmagasiner/aflejringer omtalt på de delstrækninger, hvor der skal foretages anlægsarbejder. De sekundære grundvandsforekomster vil sandsynligvis være de eneste, som vil blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejderne i GL1 og GL2. Ud fra det geotekniske materiale stillet til rådighed af Banedanmark /17/ er data om terrænnært vandspejl søgt undersøgt. Tillige er nylige feltundersøgelser inddraget i forhold til om områderne syner våde/fugtige. Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5/71,3-78,8), (Næstved Kommune) På strækningen nordvest for Glumsø findes der ikke geotekniske rapporter fra de områder, hvor der ses sand/grus-aflejringer i terræn. De nærmeste data stammer fra en rapport ved km 72,7, som ligger i et morænelersområde, hvor vandspejlet varierer mellem 0 og 4 m u. t. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er området ved Møllebækken vådt, hvorimod resten af strækningen er tør. Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3), (Næstved Kommune) På strækningen gennem Østerskov ved Glumsø mellem km 76,2 og 77,4 findes rapporter fra området ved stationering km 76,15-76,35, ved km 76,26 og ved km 77,052. Ifølge jordartskortet er der moræneler mellem km 76,2 og 76,5. Rapporten fra km 76,26 viser, i modsætning til jordartskortet, at de terrænnære aflejringer er sand/grus-aflejringer underlejret af sandet ler. I rapporten fra km 76,15-76,35 er det også sandaflejringer i terræn og ikke ler. Det terrænnære grundvandsspejl ligger mellem 1 og 2,5 m u. t. i rapporten ved km 76,26, men er ikke angivet i rapporten ved km 76,15-76,35. I rapport fra km 77,052 er det nævnt, at der på stedet kan være tørve/gytjeaflejringer underlejret af sand. Det terrænnære grundvandsspejl omkring km 77,052 varierer mellem 1 og 6 m u. t. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er området ved Østerskov (km 76,6) vådt og ellers er der tørt på strækningen. Kurveudretning ved Ring (km 103,7 til 104,8), (Næstved Kommune) I forhold til strækningen km 103,8-104,6 findes ingen rapporter. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er der er der tørt på strækningen, hvor GL2 er planlagt. Overhalingsstation ved Svinninge (km 109,5 til 111,2), (Vordingborg Kommune) På strækningen mellem Lundby og Vordingborg findes rapporter fra områder med sand i terræn, ved km 109 og km 111,2. Vandspejlet i området omkring km 109 varierer mellem 2-7 m u.t. og i området ved km 111,2 mellem 2 og 8 m u.t. Mellem km 109 til 110, hvor der er registreret vådområde, er forholdene også ved feltinspektioner i april/maj 2010 konstateret at være våde i terræn. Dobbeltspor Vordingborg og Overhalingsstation/overhalingsspor Masnedø (km 118,8 til 123) (Vordingborg Kommune) På strækningen fra Vordingborg til Masnedø findes rapporter fra området med sand i terræn (km ). Her varierer vandspejlet mellem 1-8 m u.t. Ud fra feltinspektioner i april/maj 2010 er der er der tørt på strækningen, hvor anlægsarbejderne på den nordlige del af Masnedø er planlagt.

26 25 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Kontakt mellem magasiner Det forventes, at mere nøjagtig viden omkring vandspejlet i de terrænnære aflejringer vil blive indhentet i forbindelse med forundersøgelser til detailprojekteringen, hvor behovet for tørholdelse ved anlægsarbejderne også vil blive afklaret. Det primære grundvandsmagasin vil kun kunne blive påvirket i områder, hvor der er direkte hydraulisk kontakt mellem magasinerne eller hvor de vandstandsende lag mellem det terrænnære/sekundære grundvand og det primære grundvandsmagasin er meget tynde. De steder, hvor der evt. skal grundvandsænkes, er der ikke stor sandsynlighed for hydraulisk kontakt mellem det sekundære grundvand og det primære grundvandsmagasin. Den eneste undtagelse er på strækningen ved Glumsø, hvor anlægsarbejderne i GL2 i forbindelse med kurveudretningen ved Østerskov (km 76-77,3) og underføring af vej ved Holmager (km 77,052) sker på steder, hvor der kan være kontakt mellem magasinerne. Grundvandskemi Ifølge beskrivelserne af den kemiske tilstand for det terrænnære grundvand og de dybere og regionale grundvandsforekomster i høringen til Statens Vandplaner/16/, er den kemiske tilstand i de terrænnære grundvandsforekomster næsten alle steder på strækningen god. I enkelte områder er den dog betegnet som ringe f.eks. lige sydøst for Næstved (km 93). Den kemiske tilstand i de regionale og de dybe grundvandsforekomster er i hele området betegnet som god, hvilket bl.a. er vurderet ud fra indholdet af nitrat, klorid og miljøfremmede stoffer i grundvandet. Hvis tilstanden er god betyder det generelt, at der ikke vil være noget problem i forhold til drikkevandskriteriet /34/ ved normal vandbehandling på vandværkerne. Der er i dette notat foretaget en konkret vurdering af den nuværende kvalitet af det primære grundvand ved de lokaliteter, hvor de største anlægsarbejder forventes udført. Miljømål Miljømålene for grundvandet omfatter både den kvantitative og den kemiske tilstand og forventes i den fremtidige vandplan bl.a. for de kvantitative mål at indebære, at grundvandstanden og grundvandsforekomsterne skal ligge tilstrækkeligt højt, således at den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke overstiger den langsigtede grundvandsdannelse. De kemiske mål omfatter bl.a., at der ikke må være en saltvandspåvirkning, samt at der ikke må ske en betydende skade på terrestriske naturtyper, der afhænger direkte af grundvandsforekomsten. Målene er som tidligere nævnt ikke endeligt fastlagt. Dæklag/sårbarhed Tykkelsen og arten af dæklaget over et grundvandsmagasin er afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for nedsivning af miljøfremmede stoffer. På Kort 6 i bilag er vist den samlede tykkelse af ler over kalkmagasinet. På kortet er der ikke vist dæklagstykkelse på strækningen km 65,5 til 69,5. Dette skyldes, at data ikke har været tilgængelige på denne strækning. Dæklagstykkelse på denne strækning er om nødvendigt vurderet ud fra nærliggende boringer. Generelt er det primære grundvandsmagasin velbeskyttet på hele jernbanestrækningen fra Ringsted til Orehoved, jf. Figur 1 og Kort 6. På strækningen mellem Ringsted og Glumsø er dæklaget generelt mellem 30 og 60 m tykt. Syd for Glumså og til Masnedø er dæklagstykkelsen generelt mellem 15 og 25 m, dog er der syd for Glumsø (km 77), syd for Gelsted (km 85), nord for Næstved (km 86,5 til 88,5) og ved Mogenstrup Ås (mellem km 96,5 og 98,5) områder, hvor dæklaget er mindre end 10 m. Sårbarhed i forhold til arealinddragelse ved overhalingsstationer, sporforlægninger samt veje og broer Der er i GL2 udlagt midlertidige arbejdsarealer og permanente arealer på strækningen beliggende syd for Glumsø (km 76 til 77,3) ved kurveudretningen ved Østerskov. Dette område er mere sårbart i forhold til grundvandet, da dæklaget kun er mellem 0 og 10 m.

27 26 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Der er ved kurveudretningerne nord for Næstved (km 86,9 til 89,0) i GL2 udlagt midlertidige arbejdsarealer og permanente arealer. Dette område er som nævnt mere sårbart i forhold til grundvandet, da dæklaget nord for Næstved, mellem km 86,5 og 88,5 kun er mellem 0 og 10 m. Der er udlagt midlertidige arbejdsarealer og permanente arealer ved Myrupvej (km 97,725) i både GL1 og GL2. Dette område er mere sårbart i forhold til grundvandet, da dæklaget ved Mogenstrup Ås mellem km 96,5 og 98,5 kun er mellem 0 og 10 m. Der er ikke andre af de udlagte arealer på strækningen fra Ringsted til Orehoved, som ligger i sårbare områder. Sårbarhed i forhold til arealudlægninger ved dæmningsudvidelser Nogle af dæmningsudvidelserne foretages i områder, som er mere sårbare i forhold til grundvandsressourcen. Det drejer sig om dæmningsudvidelsen ved km 77,2 sydøst for Glumsø, ved km 85-85,4 vest for Fensmark, ved km 86,4-88,6 i Næstved og ved km 96,5-98,4 tæt ved Mogenstrup Ås. Vandindvinding På Kort 4 med drikkevandsinteresser ses placeringen af aktive vandindvindingsanlæg, indvindingsoplande tilhørende de almene vandforsyninger i området samt indvindingsboringer primært tilhørende vandværker. Indvindingsoplandene, som er vist på kortet, stammer fra regionplanen og de aktuelle indvindingsoplande i dag kan afvige fra disse. Indvindingsområderne kan anvendes i forhold til risikovurderinger af store spildhændelser i sårbare områder, da områderne indikerer hvorfra indvindingsboringerne henter sit vand nede i magasinet (hvorfra man indvinder drikkevandet). De almene vandforsyninger er på kortet angivet ved virksomhedstyperne V01, V02 og V03, hvor V01 er offentlige fælles vandforsyningsanlæg, V02 er private fælles vandforsyningsanlæg og V03 er mindre husholdningsanlæg, som forsyner 3-9 husstande. I de næste afsnit gives en nærmere gennemgang af placering af drikkevandsboringer på de delstrækninger, hvor der sker anlægsarbejder i forbindelse med GL1 og GL2. Overhalingsstation ved Møllebækken (km 71,8-73,5/71,3-78,8), (Næstved Kommune) Den nærmeste drikkevandsboring i forhold overhalingsstationen ved Møllebækken tilhører Åsø Vandværk og ligger sydvest for det område, hvor overhalingsstationen etableres i GL1. Boringen (DGUnr ) ligger ca. 700 m fra den sydligste del af overhalingssporet. Åsø Vandværk er et privat alment vandværk med en mindre indvindingstilladelse på m 3 /år. Vandværket har kun en indvindingsboring, som indvinder fra et sandmagasin, der ligger 30 m u.t. overlejet af 30 m moræneler og dermed er velbeskyttet. Analyser fra boringen indikerer, at vandkvaliteten er god. Boringen er indmålt ved landmåler og forventes at ligge præcist, som koordinaterne indikerer, jf. Figur 2. Det er samme forhold for Tilvalg 1. Ved GL2 er der i forhold til GL1 en meget stor sideflytning af spor mod nordvest, nord for Glumsø, jf. Figur 3. Dette betyder at Åsø Vandværks indvindingsboring (DGU nr ) nu kun ligger ca. 70 m fra de nye spor. Dvs. anlægsarbejdet og de nye spor ligger indenfor 300 m beskyttelseszonen for boringen, men ikke inden for den sprøjtefri zone på 10 m (ej heller såfremt denne udvides til 25 m). Kurveudretning ved Østerskov (km 76 til 77,3), (Næstved Kommune) I GL1 sker ikke noget anlægsarbejde på denne lokalitet, og derfor er drikkevandsinteresserne ikke beskrevet for denne. I GL2 sker der en kurveudretning ved Østerskov, som angivet på Figur 4. De nærmeste indvindingsboringer tilhører Vandværket Holmager 52 (DGUnr ) og Vandværket Skullerupvej 13 (DGUnr ). Boring ligger ca. 90 m fra den sydligste del af kurveudretningen ved km 77,3 og boring ca 300 m fra den sydligste del af kurveudretningen også ved km 77,3. Dvs. anlægsarbejdet og de nye spor