Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Relaterede dokumenter
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

En styrket pædagogisk læreplan

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Natur og naturfænomener i dagtilbud

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om den styrkede pædagogiske læreplan

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for Herlev kommune

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Gør tanke til handling VIA University College. Højvangen D september

Pædagogisk Læreplan. Teori del

LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

De kommende års læreplansmål

Forord. og fritidstilbud.

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Mit første møde. og det videre venskab med matematik

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

BØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Den pædagogiske læreplan

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården

Transkript:

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik

NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen til dagtilbudsloven fremgår følgende som beskrivelse af indholdet i temaet naturen og naturfænomener : Dagtilbuddene skal bidrage til at styrke børns viden om, erfaring med og forståelse for naturen og naturfænomener. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. At arbejde med naturfænomener handler om at skabe muligheder for, at børnene kan arbejde med tidlige matematikområder og natursammenhænge og om, at børnene gør sig erfaringer med sammenhænge i deres omverden. Børns naturlige nysgerrighed og undren kan være grundlaget for at eksperimentere og undersøge og få erfaringer med mængder, tal og kategorier mv. Ved at udfordre barnet, der hvor det er i forhold til naturfænomener, skabes mulighed for, at børnene kan forstå, systematisere og få begreber for deres omverden. F.eks. begrebspar som stor-lille eller let-tung og begreber som tal, mængder, mønstre, rækkefølger, tyngdekraft og relativitet, f.eks. tid.

Arbejdet med natur og naturfænomener i danske dagtilbud: EVA: Natur og naturfænomener i dagtilbud *stærke rødder og nye skud* (2015)

Master for en styrket pædagogisk læreplan Det gode børneliv: Dannelse Leg Børnefællesskaber Læring Læringsmiljøer

Master for en styrket pædagogisk læreplan Pædagogisk grundlag og ramme for det videre arbejde med læreplanstemaer og få brede pædagogiske læringsmål Udgivet af Ministeriet for Børn, Undervisnins & Ligestilling, juni 2016 Læringsmål Evaluering og fastsættelse af nye mål Pædagogiske aktiviteter m.v. Dokumentation

MASTER FOR EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN *det dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt for børnenes måde at begribe og handle i en digitaliseret og global verden *mange børn leger spontant og af sig selv, men nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med og for, at legen udvikler sig positivt for alle børn *i dagtilbuddenes hverdag skal der skabes plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner m.v. *når de voksne i dagtilbud målrettet arbejder med børnenes læring inden for fx bæredygtighed, digitalisering, naturfænomener, kultur eller lignende, skal den pædagogiske tilgang være baseret på en legende og eksperimenterende tilgang, for at læringens indhold og form giver mening for børnene *pædagogisk didaktiske overvejelser handler i den sammenhæng om viden om børnegruppen og børnenes perspektiver, klare intentioner og retning for arbejdet med læringsmiljøer og børns læring

STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2017 Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn NATUR, UDELIV & SCIENCE *Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling *Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed Udkast til tværgående pædagogiske læringsmål Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse og udvikling, så alle børn oplever, at de er betydningsfulde og kan udfolde deres forskelligheder. Læringsmiljøet understøtter alle børns læring og trivsel, så alle børn er nysgerrige og undersøgende sammen med andre i forhold til mangfoldige fænomener.

En styrket pædagogisk læreplan i Danmark 2017 Natur, udeliv og science Naturen er også et eksperimentarium, hvor børn gør de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder ved at foretage eksperimenter, udforske sammenhænge og anvende digitale redskaber En udelivstilgang som tager udgangspunkt i at børnene møder mange forskellige steder udenfor med plads til store bevægelser, oplevelser og med kroppen i spil. ( risky play ) Sciencedimensionen åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturens kredsløb, naturfænomener samt naturens lovmæssigheder og dermed også lys, magnetisme, elektricitet og luftstrømme Bæredygtighed og matematisk opmærksomhed National naturvidenskabsstrategi En strategigruppe skal udarbejde et oplæg til en national naturvidenskabsstrategi, der kan styrke den naturvidenskabelige almendannelse og øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge fra dagtilbud til de videregående uddannelser

Fokus på matematisk opmærksomhed Sciencetilgangen vægter undersøgelser, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. Med et fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse, fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematiske opmærksomhed En sciencetilgang betyder at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under, osv. Det pædagogiske personale tilrettelægger desuden læringsmiljøet, så det giver børn mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form som tidlige indgange til det matematiske sprog.

Eksperter i kor: Drop dansk og matematik i vuggestuen 01-02-2017 Professor Jan Kampmann, der forsker i barndom ungdom og familieliv på Roskilde Universitet, kritiserer hele børnesynet bag undersøgelsen.»forsøget er udtryk for en meget snæver forståelse af børn og sprog. (...) I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad der optager det enkelte barn og børnegruppen, handler det om at træne dem i at lære ord,«siger han. Selv om børn i vuggestuer kan lære flere ord og begreber, hvis pædagoger arbejder struktureret med det, er der mange grunde til at lade være. Børnene glemmer det, de har lært igen, og der er risiko for, at de bliver dårligere til netop dansk og matematik, når de kommer i skole, lyder nogle af advarslerne fra førende eksperter.

national naturvidenskabsstrategi En strategigruppe skal udarbejde et oplæg til en national naturvidenskabsstrategi, der kan styrke den naturvidenskabelige almendannelse og øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge. I fremtiden vil der komme flere job, der kræver kompetencer inden for de tekniske, digitale og naturvidenskabelige områder. Derfor er der behov for, at unge vælger uddannelser inden for de fag, og det skal en ny, national strategi på området være med til at sikre. Den nationale naturvidenskabsstrategi skal skabe en fælles national ramme, der giver en tydelig retning for indsatser og projekter med fokus på naturfag og naturvidenskab. Strategien skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse hos børn og unge og ikke mindst tage højde for den teknologiske udvikling, der præger både vores samfund og hverdag. Der er behov for en bedre sammenhæng på det naturfaglige område lige fra dagtilbud til de videregående uddannelser. Undervisningen skal være mere motiverende og have en tydelig relation til det omgivende samfund. Det kan for eksempel ske gennem et tæt samarbejde med virksomheder, hvor elever kan prøve kræfter med aktuelle problemstillinger og udvikling af løsninger og dermed skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Strategien skal give en retning for den udvikling, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Danmark har en relativ lav andel af befolkningen, der tager en uddannelse inden for det teknologiske, matematiske og naturvidenskabelige område. Danmark ligger på en 19. plads i OECD mht. andelen af nyuddannede kandidater med STEM-kompetencer, jf. figur 1. Desuden er der en lav andel af kvinder med en uddannelse inden for STEM-fagene, og andelen unge kvinder i STEM-fag er stort set ikke steget i perioden 2003-2012. 1 Figur 1. Nyuddannede kandidater med naturvidenskabelige, teknologiske og matematiske kompetencer, 2013 40% 35% 30% 25% EU-15 20% 15% 10% 5% 0% Anm.: Angiver andelen af nyuddannede kandidater i 2013 udvalgt på baggrund af den såkaldte STEM-definition (science, technology, engineering and mathematics). EU-15 inkluderer de EU-15 lande, som fremgår af figuren.kilde: OECD Graduates by Field, 2013.

To spørgsmål: *hvad ser du som den vigtigste udfordring, når naturvidenskab skal bidrage til alle børn og unges almene dannelse? *hvad ser du som den vigtigste udfordring i forhold til at få flere unge til at vælge teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser og erhverv?

5 SCIENCE-PÆDAGOGISKE PRINCIPPER: *en science praksis tager afsæt i et børneperspektiv og børns undren (børns spørgsmål!) *og giver plads til at børn kan være aktive deltagere og udfolde deres eksperimenter med andre børn og voksne *science læring opstår gennem social interaktion, og her indtager pædagogen en aktiv rolle *hvor pædagogen aktivt anvender sin science kompetence. *børn lærer i hverdagslivet gennem spontant opståede aktiviteter, men også med plads til på forhånd planlagte aktiviteter (NB: forlænsplanlægning & baglænsplanlægning)

Undersøgende læring inquiry based learning Undrer og spørger Reflekterer og konkluderer Samler data og undersøger Samtaler og vurderer

Om betydningen af en tidlig indsats At en tidlig indsats, der inddrager børns matematiske opmærksomhed, kan bidrage til at udvikle børns interesse og fastholde deres glæde ved læring igennem uddannelsessystemet. At en tidlig indsats der inddrager børns matematiske opmærksomhed, kan bidrage til at børn bliver bedre til at navigere i de omgivelserne/miljøer de færdes i. Jo bedre en matematisk kompetence, jo større omverdensbevisthed Science Daily, Nov., 19, 2007: 36.000 førskolebørn: * The study found that the mastery of early math concepts on school entry was the very strongest predictor of future academic success. *"Mastery of early math skills predicts not only future math achievement, it also predicts future reading achievement,"

Roskilde kommune