DEN NY VERDEN 2008:1 Religion og/eller politik

DEN NY VERDEN 2008:1 Religion og/eller politik 1

Jørgen Staun Sayyid Qutb den militante islamismes intellektuelle fader Han er blevet kaldt den intellektuelle fader til den moderne islamistiske terrorisme. Hans bestseller Maalim fi-l-tariq (eng. Milestones) anses af førende vestlige terror-forskere som salafi jihad-bevægelsens manifest, og bogen kostede i sidste ende Qutb livet. Men hvad er han for én, den ægyptiske islamistiske intellektuelle Sayyid Qutb, der startede som poet og litteraturkritiker og endte med at blive hængt i et ægyptisk fængsel, 60 år gammel, anklaget for at være en af bagmændene til kupforsøget mod den ægyptiske præsident Nasser? Og hvorfor har netop denne selvlærte islamistiske ideolog fået så stor indflydelse? Mødet med Amerika Sayyid Qutb blev født i 1906 i Musha, en lille landsby nær Asyut i det nordlige Ægypten. Han blev opdraget som en tro muslim, og som tiårig havde han ifølge overleveringen på eget initiativ lært hele Koranen udenad. Men selvom hans familie var lærd, var den ramt af hårde tider, hvorfor unge Sayyid blev sendt til hovedstaden Kairo for at bo hos en onkel og læse til lærer på Dar al-ulum-seminariet. Under påvirkning fra Abbas Mahmoud al-aqqad, en de førende forfattere under den såkaldte Diwan-gruppe af ægyptiske litterære, fattede Qutb interesse for litteraturen og skaffede sig ganske langsomt et navn som ung, lovende forfatter af poesi, noveller, artikler og litterær kritik. Et ry, der senere sikrede ham job som inspektør for Ægyptens undervisningsministerium og siden et legat til at tage til Colorado State College i USA, hvor han skulle studere amerikanske undervisningsmetoder og amerikansk litteratur. Studieturen, der varede fra november 1948 til august 1950, var angiveligt af det ægyptiske styre tænkt som en måde at moderere Qutbs i stigende grad radikale synspunkter. I stedet synes opholdet i USA snarere at have fungeret som anstødsstenen til Qutbs anti-vestlige og anti-amerikanske holdninger. I alt fald intensiverede Qutb sin islamistiske aktivisme og sit islamistiske forfatterskab kort efter hjemkomsten fra USA. DEN NY VERDEN 2008:1 Sayyid Qutb 47

DEN NY VERDEN 2008:1 Jørgen Staun 48 For nok havde Qutb, der stammede fra en lille landsby på landet, været chokeret over frivoliteten blandt Kairos utilslørede kvinder. Qutbs familiære baggrund gav ham med hans egne ord ikke mulighed for at gifte sig med en kvinde af tilstrækkelig moralsk renhed og tilbageholdelse, og en af Kairos mange koketterende, udfordrende og æreløse kvinder ønskede han ingen forbindelser til, hvorfor han forblev ungkarl livet igennem (Ruthven 2002, 79). Men USAs kvindefrigørelse var han på ingen måde forberedt på. Han var i særlig grad chokeret over sammenblandingen af kommercialisme, underholdning, sex og religion. De lokale kirke-samfund konkurrerede i Qutbs øjne som almindelige virksomheder om kunderne med reklamer og danse-arrangementer, hvilket han tog kraftig afstand fra og kaldte en seksuel legeplads. Den opfattelse fik han efter at have deltaget i en danse-aften i Greeley, en lille by nær Denver, arrangeret af den lokale kirke. Arrangementet fandt sted efter kirkens almindelige gudstjeneste, og det, Qutb blev mest chokeret over, var det, han anså som den allestedsnærværende seksualitet i det kirkelige arrangement: Dansen intensiveredes... Rummet fyldtes med ben... Arme vikledes om arme, læber mødte læber, bryst mødte bryst, og atmosfæren var fuld af kærlighed. Selv pastoren deltog og dæmpede lyset for derved at skabe en romantisk, drømmende effekt, alt mens grammofonen spillede et populært bigband-nummer, Baby, It s Cold Outside (Ruthven 2002, 79-80). Da Qutb returnerede til Kairo i 1950, var han af den mening, at Vesten var dekadent, seksuelt fordærvet, tomt, materialistisk, overfladisk, hedensk og ignorant (Ruthven 2002). Det Muslimske Broderskab Kort tid efter hjemkomsten fra USA meldte Qutb sig under Det Muslimske Broderskabs faner og blev, som redaktør på broderskabets officielle avis, al-ikhwan al-muslimun, hurtigt en af bevægelsens væsentligste ideologer. Efter mordet på broderskabets grundlægger, Hassan al-banna, i 1949 var pladsen mere eller mindre blevet ledig, og efter et stykke tid overtog Qutb helt det ideologiske lederskab i bevægelsen (Verfassungsschutzbericht, Baden-Württemberg 2003, 46-47). Efter at militæret under ledelse af De Frie Officerer den 23. juli 1952 tilkæmpede sig regeringsmagten ved et kup og afskaffede monarkiet, forbød styret alle partier dog undgik Det Muslimske Broderskab i første omgang at blive forbudt, formentlig fordi styret forventede, at man kunne gøre brug af det indflydelsesrige broderskab til at sikre sin egen legitimitet i religiøse kredse. Pan-arabisterne og fløje inden for broderskabet havde således ideologiske fællestræk, eksempelvis drømmen om at befri den arabiske verden for indflydelse fra den europæiske imperialisme og knække zionismen og den nyetablerede israelske stat. Samtidig ønskede begge grupper at genetablere en moderne udgave af kalifatet. En del af broderskabet, herunder Sayyid Qutb, havde således op til kuppet haft hemmelige konsultationer med nogle af officererne, angiveligt heriblandt Gamal Abdel Nasser, som

menes at have besøgt Qutb personligt (Qutb 1953, 4). Efter kuppet blev Qutb endvidere udpeget som kulturel rådgiver for Revolutions Rådet og blev angiveligt tilbudt stillingen som kulturminister, hvilket han dog afslog. Men de ideologiske modsætninger mellem De Frie Officerer og broderskabet blev hurtigt tydelige. På kuppets toårsdag i 1954 blev et attentat mod en af de militære kupledere, Gamal Abdel Nasser, derfor brugt som anledning til at arrestere hele broderskabets ledelse, herunder Sayyid Qutb. Under sit fængselsophold, der varede indtil 1964, hvor han blev løsladt af helbredsmæssige grunde, blev Qutb yderligere radikaliseret. I de første år i fængslet blev Qutb angiveligt tortureret og tilbragte tiden i en celle med 40 medfanger, først og fremmest almindelige kriminelle, under yderst kummerlige forhold. Alligevel var det her, han færdiggjorde det mest kendte af sine værker, Fi Zilal al-quran (eng. In the Shade of the Koran) og Milestones. Efter i 1964 at være blevet løsladt blev Qutb atter fængslet og i 1965 anklaget for kupforsøg ved en militær domstol. Den militære anklager lagde under sagen netop bogen Milestones til grund for Qutbs angivelige medvirken til kupforsøg mod Nasser (Simonsen 2006, 140). I 1966 blev Qutb henrettet af det ægyptiske militærregime. Qutbs verdensbillede I den muslimske verden er Qutb bedst kendt som forfatteren til Maalim fi-l-tariq (Milestones) fra 1964 og Al-Adala al-ijtimaiyya fil-islam (eng. Social Justice in Islam) fra 1949 (Qutb 1953, 1990). Især Milestones, der blev publiceret i 1964, har givet Qutb ry som en radikal skribent, ikke mindst i Vesten. Således anses bogen af terrorforskeren Mark Sageman for at være den jihadistiske salafi-bevægelses manifest (Sageman 2004, 9). En vurdering, der støttes af religionshistorikeren Malise Ruthven, som kalder Qutb for den intellektuelle fader til den moderne islamistiske terrorisme (Ruthven 2002, 71). Men Qutbs omfattende teologiske arbejde, herunder frem for alt hans 15-binds Koran-kommentar In the Shade of the Quran fra 1954, indtager også en central placering i Qutbs forfatterskab, måske den mest centrale. Værket har da også haft stor indflydelse på fortolkningen af centrale islamiske begreber, såsom jahiliya (uvidenhed), jihad (stræben/kamp) og umma (den muslimske nation). Men måske er det Qutbs særlige formuleringsevne, der er vigtigst af alt, når man skal forklare hans store indflydelse. Qutb formåede som ingen anden at formidle sine ideologiske budskaber i smukke, drømmende og formfuldendte vendinger dybe teologiske fortolkninger i nærmest poetisk form. For mest af alt var det nemlig det, han var: En poetisk teolog-ideolog. Ligesom broderskabets grundlægger, Hassan al-banna, var Qutb overbevist om, at islam udgjorde en altomfattende verdensforståelse, der burde ligge til grund for hele samfundets udvikling. På et punkt var han dog uenig med al-banna, nemlig i forhold til spørgsmålet om, hvordan den DEN NY VERDEN 2008:1 Sayyid Qutb 49

DEN NY VERDEN 2008:1 Jørgen Staun 50 rette lære skulle udbredes. I modsætning til al-banna ønskede Qutb således, at en elite, en avantgarde (al-tali a), skulle lede masserne på vejen mod den islamiske stat, hvorved Qutb brød med den de små skridts strategi, som al-banna var fortaler for formentlig under inspiration fra leninismen, som i 1940ernes-1950ernes Ægypten var ganske udbredt. Qutb ønskede, at en islamisk avantgarde gennem væbnet kamp skulle søge at sikre kontrollen med statsmagten og derigennem islamisere det ægyptiske samfund. Den væbnede kamp mod et muslimsk lands styre hævdes ellers i den islamiske tradition at brede fitna, det kaos og den strid, som fulgte af de to borgerkrige, der delte de islamiske samfund i et halvt århundrede efter profeten Muhammeds død og førte til opdelingen i shia- og sunni-islam. Men Qutb bryder med traditionen ud fra en tese om, at fitna er bedre end jahiliya, den angivelige uvidenhed, den arabiske halvø var kendetegnet af, før profeten Muhammeds lære blev udbredt. Her trak Qutb på Mohammed ibn Abd al-wahhabs (1703-1791) udlægning af fatwaer fra Taqi al-din Ahmad ibn Taymiya (1263-1328). Taymiya levede i en af de uroligste perioder i islams historie, mongolernes erobring af de muslimske lande, der kort forinden havde konverteret til islam. Og han anså det som legitimt at føre hellig krig mod mongolerne, på trods af at de også var muslimer, eftersom mongolerne, ifølge Taymiya, fortsat levede efter Genghis Khans Yasa-lov, hvorfor de ikke var at betragte som sande muslimer, men i stedet var at regne som frafaldne, der ifølge shariaen skulle straffes med døden (Sageman 2004, 8-9). Hvor jahiliya, der er et begreb fra den klassiske islamiske tradition, traditionelt benyttes til at betegne en historisk periode, brugte Qutb formentlig inspireret af en anden af den moderne islamismes fædre, Sayyid Abu Ala Maududi begrebet til at karakterisere de moderne muslimske stater, hvor indflydelsen fra de vestlige imperiale magter og ikke-islamiske love var gældende. Samtidig brød Qutb med den traditionelle islams bud om, at det er forbudt for muslimer at dømme, om andre muslimer er sande muslimer eller ej hvis en mand hævder, han er muslim, så er han det. Kun Gud har ret til at dømme, ikke mennesket. Qutb fastholdt endvidere tawhid-begrebets centrale placering igen under indflydelse af Maududis udlægning af Taymiya og hævdede, at suveræniteten tilhører Gud og kun Gud, hvorfor mennesket er forpligtet til at indrette samfundet på en sådan vis, at det følger Guds anvisninger, som de fremstår i den guddommelige åbenbaring, Koranen, og ikke leve efter menneskeskabte love (Wiktorowicz 2005, 78; Bæk Simonsen 2006, 141). Således kombinerede Qutb Madudis moderne fortolkning af jahiliya-begrebet og Ibn Taymiyas forståelse af Guds enhed, der kræver, at man udelukkende følger Guds love. Ydermere fremførte Qutb, at alle, der ikke følger shariaen strikt, er en del af det moderne jahiliya og dermed reelt frafaldne muslimer. Men hvor Maududi på linje med al- Banna argumenterede for, at man benyttede sig af de små skridts strategi og arbejdede inden for systemet, dannede politiske partier og oprettede sociale bevægelser, advokerede Qutb i In the Shade of the Quran fra 1953

for væbnet kamp for derigennem at kunne etablere en sand islamisk stat. (Wiktorowicz 2005, 79) I den traditionelle forståelse opdeles jihad i fem forskellige former: sjælens og hjertets jihad, tungens jihad, pennens jihad, håndens jihad samt sværdets jihad. De rangerer fra en indre kamp, hvor den enkelte stræber efter at blive en bedre muslim ved at fremme det gode i ens hjerte, over en kamp med skrevne eller talte ord til decideret væbnet kamp i Allahs navn (Irani 2006, 18). Heroverfor fremførte Qutb, at jihad forstået som væbnet kamp skulle opprioriteres. Ved således at omforme Ibn Taymiyas begreb om enhver muslims pligt til at føre jihad (forstået som væbnet, hellig krig) og genbruge og omforme elementer fra al-wahhab, al-banna og Maududi etablerede Qutb en islamistisk ideologi, der ikke blot retfærdiggjorde væbnet opstand mod de muslimske landes herskere, men nærmest udlagde det som enhver muslims pligt, i fald regenten ikke lovgav via en strikt fortolkning af shariaen. Udbredelsen af Qutbs tanker Netop ideen om, at væbnet kamp var et legitimt middel i kampen mod de apostasiske muslimske landes regeringer, vandt genklang i militante kredse. Eksempelvis overtog Mohammed al-faraj ideen i sin pamflet The Neglected Duty. Al-Faraj var medlem af den ægyptiske organisation Islamisk Jihad, som angiveligt stod bag mordet på den ægyptiske præsident Anwar Sadat, og skrev bogen som en slags internt positionspapir som forsvar for hans udlægning af gruppens ideologi (Kepel 2004, 157). Faraj hævdede, at jihad, forstået som væbnet kamp, var en negligeret pligt blandt muslimerne og argumenterede for, at den burde rangere som islams anden søjle, lige efter troen på Gud selv. Derudover gentog han Qutbs argument om, at de muslimske landes regenter, som tillod ikke-islamiske love, var at regne som frafaldne, hvorfor de skulle fjernes fra magten, om nødvendigt med vold. Ifølge blandt andet den amerikanske forsker Quintan Wiktorowicz har Qutb også haft stor indflydelse på Ayman al-zawahiri, al-qaedas nummer to. Zawahiri meldte sig som 14-årig ind i Det Muslimske Broderskab (1965), hvor han blev en del af Sayyid Qutbs følge, og hvor han studerede hans værker (Lawrence 2005, 58, note 1). Således kalder Zawahiri i sin Knights under the Prophet s Banner Qutb for de fundamentalistiske bevægelsers mest prominente teoretiker (Zawahiri citeret fra Wiktorowicz 2005, 80). Eller som Zawahiri udtrykker det: Sayyid Qutbs kald om loyalitet over for Guds enhed og anerkendelsen af Guds ene autoritet og suverænitet var den gnist, der antændte den islamiske revolution mod islams fjender hjemme og ude (Zawahiri citeret fra Wiktorowicz 2005, 80). DEN NY VERDEN 2008:1 Sayyid Qutb Efter at Nasser-regeringen i begyndelsen af 1960erne slog hårdt ned på broderskabet og andre ægyptiske islamister, forlod en række af de 51

DEN NY VERDEN 2008:1 Jørgen Staun fremtrædende islamister landet, og heraf havde en del af dem kurs mod Saudi-Arabien. Heriblandt eksempelvis Sayyid Qutbs bror Muhammed, der i sin Jahiliya in the 20 th Century fra 1964 gentog broderens argumenter. Muhammed Qutb blev efter landeflugten tildelt en stilling som underviser på Kong Abdulazizu-universitetet i Jeddah, hvor en af hans disciple var ingen ringere end Osama bin Laden (Wright 2006, 79). Osama bin Laden har eksempelvis i en af sine video-taler opfordret sit følgeskab til at læse Muhammed Qutbs Concepts That Should Be Corrected (Lawrence 2005, 229). Saudierne tolererede, hvis ikke støttede, udbredelsen af Sayyid Qutbs tanker, ikke mindst på grund af antipati over for Nasser-regeringen og fordi Qutbs tanker passede med saudiernes overordnede udenrigspolitiske mål, influeret som de var af den saudiske stats-religion, wahabismen. Qutb anses desuden som den åndelige leder for en anden udbrydergruppe fra Det Muslimske Broderskab, Takfir wa l hijra Islamisk Jihad var den første da broderskabet lagde våbnene på hylden og indtog en mere pragmatisk kurs over for det ægyptiske regime fra 1980erne og frem (Roy 1993, 139). Desuden trækker grupper som det palæstinensiske Islamisk Jihad, oprettet i Jordan i 1990, også på Qutbs værker. Qutb har desuden inspireret Taleban-styret i Afghanistan. Jørgen Staun er projektforsker ved DIIS 52

Litteratur Berman, Paul. 2003. The philosopher of Islamic terror. The New York Times, March 23. Irani, Nadeem. 2006. Indføring i islamiske begreber og krigsførelse. DIIS Working Paper no. 20, København: Dansk Institut for Internationale Studier. Kepel, Roy. 2004. The war for Muslim minds. Islam and the West. Cambridge: The Belknap Press of Harvard University Press. Lawrence, Bruce, ed. 2005. Messages to the world. The statements of Osama bin Laden, London: Verso. Qutb, Sayyid. 1953. Social justice in Islam. New York: Islamic Publications International. Qutb, Sayyid. 1990. Milestones. United States of America: America Trust Publications. Roy, Olivier. 1993. Skatmat. Politisk islam et alternativ for de muslimske samfund? København: Eirene. Roy, Olivier. 2004. Den globaliserende islam. København: Forlaget Vandkunsten. Ruthven, Malise. 2002. A fury for God. The Islamist attack on America. London: Granta Books. Sageman, Mark. 2004. Understanding terror networks. Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Simonsen, Jørgen Bæk. 2006. Hvad er islam? København: Akademisk Forlag. Verfassungsschutzbericht, Baden-Württemberg. 2003. Wiktorowicz, Quinton. 2005. A genealogy of radical Islam. Studies in Conflict and Terrorism nr. 28: 75-97. Wright, Lawrence. 2006. Looming tower: al-qaeda and the road to 9/11. London: Penguin Books. DEN NY VERDEN 2008:1 Sayyid Qutb 53

DEN NY VERDEN 2008:1 Jørgen Staun 54