Forretningsmodel Formål Skovskolens udbud af skolepraktik har til formål at uddanne skolepraktikelever, så de tilegner sig de samme faglige og personlige kompetencer, som elever i ordinær praktik. Det er desuden et vigtigt mål at bistå elever i skolepraktik bedst muligt i at gennemføre dele af i en ordinær uddannelsesaftale. Skolen ønsker at ruste eleverne bedst muligt til at varetage et fremtidigt job i branchen eller på arbejdsmarkedet i øvrigt. Elever, der har interesse og ressourcer, skal motiveres til at søge videreuddannelse og vælge praktikophold i udlandet. Værdier Skovskolen ønsker i størst muligt omfang at ligestille elever i skolepraktik og elever med uddannelsesaftale. Skolen bestræber sig derfor på at behandle elever i skolepraktik og elever med ordinær aftale ens, så eleverne oplever sig som ligeværdige. Derfor fordeles eleverne under skoleperioder på hold, der består af elever med og uden aftale. Begrundelsen er, at elever i skolepraktik i løbet af deres uddannelsesforløb typisk opnår en eller flere delaftaler eller restaftale. Derfor er der ikke grund til at adskille eleverne. Skolen tilrettelægger sin skolepraktiktik, så eleverne i praktikperioderne opnår en varieret oplæring i form af mangesidede, faglige og praktiske opgaver, der har en stigende sværhedsgrad. Produkterne skal i videst muligt omfang leveres til et marked, hvor en kunde efterspørger et produkt eller en service. Skolen ser det som en værdi, at elever i skolepraktik i praktikperioder oplæres i et miljø, der er adskilt fra selve skolen selv om læringsrummet i udemiljøet, fx skoven eller et naturområde kan være det samme arbejdssted. Skolen ser det også som en værdi, at skolepraktikinstruktørerne bevidst arbejder med, at skolepraktikelever, der er længere fremme i uddannelse, påtager sig opgaven med at lære og inspirere nye elever, der kommer i skolepraktik på lokaliteten. Strategi Skovskolen vil fortsætte sin strategi med opbygning af praktikcenteret, som skolen er i gang med. Strategien blev nærmere beskrevet i skolens ansøgning til skolepraktikprojektet i 2012, jf. nedenfor. Skovskolens udbud af til skov- og naturtekniker er landsdækkende og skolen er eneudbyder. Skolens elever søger praktikpladser i hele landet, fordi skov- og naturområder er fordelt over hele landet. Der er ligeledes forskellige muligheder i de forskellige dele af landet for at opnå mere specifikke arbejdsområder, der afhænger af skov, naturtyper og bymæssig bebyggelse. Arbejdsopgaver og praktikpladserne findes således fordelt over hele landet. Det er årsagen til, at Skovskolen har valgt at placere lokale praktikcentre fordelt i det meste af landet. Se nedenfor i afsnit om Infrastruktur og Organisationens opbygning. Det er hensigten at opbygge en organisation, der leverer en så praksisnær oplæring, som det er skolen muligt. Derfor er kontakt til lokale interessenter og virksomheder helt afgørende. 1
Infrastruktur Skovskolens hovedafdeling er placeret i Nødebo i Nordsjælland, idet skolen også har en afdeling i Eldrup på Djursland. Der er skolepraktikudbud på begge lokaliteter, der således dækker større dele af Sjælland, Midtog Nordjylland. For at opnå en bedre geografisk spredning udbydes der også skolepraktikmulighed i Lille Vildmose, på Bornholm og på Falster, fordi der her er større skov- og naturområder, samt virksomheder, der opdrætter vildt. Skolen har desuden etableret en afdeling i Lunderskov nordvest for Kolding, der dækker Fyn, Øst- og Sønderjylland. Organisations opbygning Skovskolen har valgt at have en uddannelsesleder, der har det overordnede ansvarlig for driften af skolens udbud af skolepraktik. Uddannelseslederen bistås af en administrativ medarbejder, der servicerer elever og instruktører på alle lokaliteter mht. optag, ydelse, indkaldelser, afsluttende prøver, befordring, kostafdeling mv. Til at varetage den daglige kontakt, instruktion og oplæring af skolepraktikeleverne har skolen indgået aftale med en række steder i form af satellitter, der har ansvar for skolepraktikeleverne oplæring og daglige varetagelse og udførelse af arbejdsopgaver. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for instruktørerne. Der er ansat to fuldtidsskolepraktikinstruktører i Nødebo, fra 2015 tre instruktører i Kolding og 1½ i Eldrup, idet den ene instruktør her også varetager undervisning. I Nødebo er der indgået aftale om to halvtidsinstruktører tilknyttet oplæringen af skolepraktikeleverne. På Bornholm, Falster og Lille Vildmose er beskæftiget deltidsmedarbejdere med oplæring og daglig kontakt med skolepraktikeleverne. Skolens faglærere medvirker dog i meget begrænset omfang - med oplæringen af skolepraktikeleverne i praktikperioderne. For at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde har skolen fra 2016 ansat en vejleder, hvis opgave det er at styrke eleverne i deres søgning og at opsøge virksomheder i hele landet. Skovskolen har nedsat et praktikcenterudvalg. Det er besluttet, at s faglige udvalg udgør såvel s lokale uddannelsesudvalg som praktikcenterudvalg. Samarbejdsaftaler Der er på nuværende tidspunkt indgået samarbejdsaftaler med Naturstyrelsen, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningen, Salten Langsø Skovadministration, Løvenholm fonden samt Aage V. Jensen fond. Disse virksomheder administrerer en meget stor del af det samlede skovareal i Danmark og dækker geografisk hele landet. Skovskolen har indgået aftalte om at bruge arealer hos samarbejdsparterne som praktiske øvelsesarealer. Den praktikske oplæring foregår sammen med Skovskolens fastansatte skolepraktikinstruktører, idet skolepraktikeleverne også møder virksomhedernes faste medarbejdere. Eleverne får dermed en god fornemmelse for branchens og virksomhedernes kultur, krav til kvalitet, tempo. m.m. via 2
sidemandsoplæring. Derved opnår skolepraktikelever den samme oplevelse som elever med en ordinær uddannelsesaftale. Skovskolen udbyder ikke grundforløbet. Derfor har skolen gennem flere år indgået i et tæt samarbejde med seks grundforløbsskoler om at levere de kompetencer til grundforløbseleverne, der er adgangsgivende for hovedforløbet til Skov- og naturtekniker. Der er tradition for, at grundforløbselever i starten af deres uddannelse inviteres til Skovskolen enten i Nødebo eller på skolens afdeling på Djursland, Eldrupgaard. Eleverne får her lejlighed til at se skolen, møde kommende undervisere og opleve skolemiljøet. Skolen giver en introduktion til og ideer til, hvor der kan søges om praktikpladser. Mod slutningen af grundforløbet inviteres Skovskolens praktikinstruktører til et informationsmøde på grundforløbsskolen med de kommende elever. Her er fokus på at afklare spørgsmål om hovedforløbet, tilbud og vilkår for skolepraktik (EMMA-kriterierne), geografisk placering af samme, regler om befordring og optagelse på kostafdeling samt information om mulige virksomheder, hvor der kan søges praktikpladser. Informationen danner grundlaget for skoleaftalen mellem eleven og Skovskolen. Skovskolen og dermed erhvervs Skov- & Naturtekniker, er en del af KU (Københavns Universitet). Københavns Universitet har ligeledes ansvaret for erhvervs Klinikassistenter. Det er aftalt, at de to erhvervsuddannelser vil bruge hinanden som sparringspartner i forbindelse med erfaringsudvekslinger/kurser for instruktører, m.v. Skovskolen er løbende i tæt dialog med Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug, Uddannelsesudvalget for Skovbrug. I den forbindelse trækkes navnlig på udvalgets netværk i forbindelse med samarbejdsaftaler med virksomheder, samt en kvalitetssikring af skolepraktikcenteret. Der holdes årligt tre møder, hvor Skovskolens udbud af skolepraktik indgår på udvalgets dagsorden. Aftaler med det lokale erhvervsliv Skovskolen har gradvis udbygget samarbejdet indenfor det sidste år. Det er således lykkedes at indgå aftaler med flere af de tidligere omtalte virksomheder, jf. afsnittet om Samarbejdsaftaler, om at bruge delaftaler i forbindelse med virksomhedernes spidsbelastningsperioder og således, at der kan være ansat flere i sådanne perioder, end virksomheden normalt er godkendt til. Det kan fx være i pyntegrønt- og juletræstidsrummet. Skolen har sammen med Det Faglige Udvalg været i kontakt med Skoventreprenørforeningen. Foreningens medlemsvirksomheder er typisk specialiseret enkeltmandsvirksomheder, der sjældent tør binde sig for en uddannelsesaftale af længere varighed. Her vil delaftaler eller kortaftaler klart passe bedre ind. Det er et område i branchen, som skolepraktikcentret fremover vil have fokus på. For at sikre at praktikmålene på specialet Biotop- og Vildtplejer nås, er der indgået aftale med et par store private godser, der driver jagtvæsen. Skovskolen har dog endnu ikke benyttet sig af aftalen, da eleverne på dette speciale lykkes med at få restaftaler i løbet af trin 1. Forretningsplan 3
Tidsplan Uddannelsen til skov- og naturtekniker udbydes med skolepraktik. Skovskolen er eneste udbyder af og har derfor udbudt skolepraktik gennem de senere år. Derfor er den beskrevne infrastruktur og organisatoriske set up sat i værk. I opbygningsfasen er det faglige udvalg og dermed det lokale uddannelsesudvalg orienteret og inddraget. Der er derfor allerede etableret fungerende enheder geografisk spredt over landet. Opgaven er fremover at tilpasse de geografiske enheder til antallet af elever i skolepraktik og overveje evt. nye lokaliteter. Se her afsnit om samarbejdsaftaler. Lokaleforhold og geografisk beliggenhed, værksteder, maskiner samt nødvendigt tilbehør For at imødekomme en bred geografisk dækning og samtidig være tæt på virksomheder der kunne være interesseret i at indgå uddannelsesaftaler har Skovskolens praktikcenter valgt at fordele tilbuddet om skolepraktik på syv satellitter: Satellitter/Sted r Værksted Internet pcér Nødebo: Naturstyrelsens til 30 elever tidligere maskincenter Farum: Naturstyrelsens værkstedshal Falster: Skørringe Gods Bornholm: Naturstyrelsen tidligere stakitfabrik Lunderskov: Maskinhal Eldrupgaard: Skovskolen/Løvenholm fonden Lille Vildmose: Vildmosecenter til 12 elever til 16 elever til 10 elever til 40 elever og maskinhal til 50 elever til 6 elever Maskiner og Undervisning tilbehør Kun småmaskiner Trin 1 Elever, der ønsker at specialisere sig indenfor de store skovbrugs specialmaskiner, henvises til satellitterne i Nødebo, Eldrupgård eller Lunderskov. Det sker på trin 2. Bruges til praktik på trin 1, samt for de elever, der ønsker yderligere specialisering indenfor naturpleje. Undervisningsplan 4
Det er Skovskolens synspunkt, at elever i skolepraktik skal ligestilles med elever i ordinære aftaler. Derfor vil begge grupper blive indkaldt til og fordelt på holdene på skoleperioderne uanset aftalekarakter. Reformen i 2014 af erhvervsuddannelser betyder dog, at elevgruppen skal opdeles efter nye kriterier og med en større variation i uddannelsestid og niveau, afhængig af alder og forudsætninger. Skolepraktikelevernes oplæring i praktikmål er skolepraktikafdelingens opgave og ansvar og dermed de geografisk adskilte skolepraktikinstruktørernes ansvar. Udgangspunkt er praktikmålene for først trin 1 og dernæst trin 2. Skolen har som led i projektet om skolepraktik i 2012 udviklet værktøjer til at dokumenterer elevernes tilegnelse af mål, baseret på de arbejdsopgaver og funktioner, som de deltager i. Derfor har skolen beskrevet de typiske arbejdsopgaver i branchen - fordelt over året med praktikmålene i. Herved kan eleverne i en 14-dags eller månedsopgørelse opgøre og dokumenterer deres arbejdsopgaver og tidsforbrug til løsning af opgaverne. Det er en metode, der benyttes i branchen. Opgørelsen giver et velegnet grundlag for instruktørerne til samtaler med skolepraktikeleverne om deres uddannelsesforløb, målopfyldelse og praktikpladsøgning. Eleverne kan også herved samle elementer til deres CV, som de kan anvende ved deres søgning af praktikplads. Plan for praktikpladsopsøgning og formidling Det praktikpladsopsøgende arbejde i skolepraktikcentret foregår på flere niveauer. På de enkelte satellitter foregår en tæt dialog mellem instruktørerne og de lokale virksomheder om mulige arbejdsopgaver. Det giver instruktørerne det overblik, der skal til for at sammensætte opgaverne, så det dækker praktikmålene i for den enkelte elev. Samarbejde giver desuden instruktørerne en ide om, hvad der rør sig i lokalområdet, altså fingeren på pulsen. Derfor bliver instruktørerne en spydspids for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det er tydeligt, at man ude i de forskellige skovbrugsvirksomheder er usikker på de forskellige former for uddannelsesaftaler, tilskudsmuligheder, løn under uddannelse, refusion, m.v.. Der er derfor her en stor opgave for uddannelseslederen af centret med at være i kontakt med nuværende og potentielle praktikværter. Skolen har fra 2016 styrket det praktikopsøgende arbejde ved at ansætte en ny vejleder og praktikpladskonsulent. Skolen har gode erfaringer med at deltage på skovbrugssektorens forskellige årsmøder, hvor informationen gives. Det er samtidigt uddannelseslederes opgave at søge og skaffe praktikpladser i udlandet. Skolen har etableret aftaler med skovbrugsvirksomheder i de nordiske lande, Tyskland, Østrig, England og Skotland. En ikke uvæsentlig indsats gøres sideløbende på grundforløbsskolerne. Her opnår eleverne mulighed for at komme på et virksomhedsophold af 1 uges varighed. Der skabe her den første kontakt mellem elev og virksomhed. Er der udsigt til en uddannelsesaftale, kontaktes Skovskolen for at give yderligere information. Skolen har i samarbejde med Det Faglige Udvalg søgt og fået midler via AER til praktikpladsopsøgende arbejde i indeværende år. Arbejdet har resulteret i 16 nye pladser samt 12 tidligere godkendte pladser. Det er planen, at der søges tilskud igen i 2014. I 2015 opnåede skolen at få godkendt 42 nye praktikvirksomheder og at få gengodkendt 8 virksomheder. 5
Lokale målgrupper Skovskolens udbud af er landsdækkende. Derfor er der ikke tale om én lokal målgruppe, men om mange. De brancherettede foreninger er således typisk landsdækkende. De seks grundforløbsskoler, der udbyder s grundforløb, er derfor indgangen til med en lokal forankring. Derfor har Skovskolen et tæt samarbejde med disse skoler og giver her information og vejledning. Skolepraktikinstruktørerne på skolens lokale praktikcentersteder er som nævnt de personer, der har den direkte kontakt til virksomheder og praktikværter lokalt. Skovskolen deltager desuden i faglige miljøer i branchen, fx ved årsmøder og lignende. I 2015 har skolen afholdt en temadag om s fremtid for hele branchen. Her blev det udtrykt, at der er brug for veluddannede skov- og naturteknikere også fremover. Samme synspunkt ses i det faglige udvalgs udviklingsredegørelse i 2014 Økonomistyring, herunder budget- og regnskabsmodel. Skolepraktikcenterets økonomistyring vil følge de samme regler og principper, som Skovskolen følger, og som er en del af Københavns Universitets (KU) øvrige økonomi. KU er underlagt Rigsrevisionens kontrol. Skolepraktikcenterets økonomi vil blive håndteret som et selvstændigt projektnummer, hvor tilskud, løn og øvrig drift konteres. Derved kan økonomien i skolepraktikken følges løbende. Der vil blive budgetteret efter KU s retningslinjer i et særligt budgetværktøj, som er udviklet til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er det institut, Skovskolen er en del af. Taxametertilskuddet budgetteres på baggrund af de gældende takster i takstkataloget. Budgettet tager udgangspunkt i skolens kendskab til forløbet for de elever, der allerede er i skolepraktik samt det forventede antal elever, som skolen har fået oplyst fra de 6 grundforløbsskoler. Budgetgrundlaget dannes på grundlag af den enkelte skolepraktikelevs forløb og opdateres løbende i forhold til den enkelte elev, f.eks. i forbindelse med indgåelse af delaftaler. Lønomkostninger budgetteres på personniveau. Øvrige driftsomkostninger budgetteres ud fra erfaring og nøgletal på artskonti. Desuden budgetteres der med diverse tilskud fra AER til bl.a. personlige værnemidler, samt modsvarende udgifter til indkøb. Der gennemføres systematisk budgetopfølgning hvert kvartal. Aktiviteter indberettes via EASY af Skovskolens uddannelsesadministration. De konkrete Indberetninger og udbetaling af tilskud kontrolleres løbende af Skovskolens økonomiansvarlige og revideres hvert kvartal af KU s revisionsfirma pwc, PricewaterhouseCoopers. Københavns Universitet har besluttet at overgå til regnskabssystemet Navision Stat i 2014. 6
Kvalitetssystem Skovskolen lægger vægt på at måle sin indsats på skolepraktikområder på tre dimensioner: Andel skolepraktikeleverne med afbrud uden omvalg. Andel elever, der opnår en uddannelsesaftale, opgjort på skoleperioder. Andel elever, der tilkendegiver, at de har forventning om enten beskæftigelse eller videreuddannelse efter, at deres uddannelse er afsluttet. Det bemærkes, at afbrud uden omvalg er meget lavt i (4,2 pct.), og at der ikke ses i forskel på elever i skolepraktik og elever med aftale. Der var i 2009 en stor stigning til - fra 68 elever til de godt 100 elever, der de sidste tre år er blevet optaget i. I 2015 var antallet 135 elever. Andelen af elever med uddannelsesaftale er stigende i løbet af elevens uddannelse. På 1. skoleperiode har ca. 1/3 af eleverne opnået en aftale. På 2. skoleperiode har det været mellem 55 og 74 pct. af elever, der har aftale, på 3. skoleperiode har tallet svinget mellem 58 og 70 pct. i de sidste tre år. På 4. og sidste skoleperiode var det i april i 2013 godt 90 pct. af elever, der havde aftale. Tallet var 68 pct. i december 2012. De nævnte oplysninger fremgår af skolens handlingsplan for øget gennemførelse. Skolens årlige handlingsplan for øget gennemførelse findes på skolens hjemmeside, hvor de opdatere data fremgår. Skolen gennemfører undervejs i desuden tilfredshedsmålinger på skoleopholdene, dels i form af spørgeskemaer, dels i form af systematisk samtale med de enkelte hold. Opgørelserne er tilgængelige på skolens hjemmeside. I november 2015 blev der gennemført den første obligatoriske trivselsundersøgelse blandt elever, der var på skole i november 2015. Undersøgelse findes på hjemmesiden. Skolepraktikinstruktører afholder jævnlige og systematiske samtaler med skolepraktikeleverne om deres udbytte, forløb og praktikpladssøgning, lige som der planlægges en særskilt tilfredshedsmåling blandt eleverne i skolepraktik. I den nævnte trivselsmåling indgik de elever, der var på skoleophold i november. Det ses, at 85 pct. af skolepraktikeleverne giver en positiv vurdering, og at eleverne i skolepraktik desuden finder, at de er godt forberedt på deres skoleophold og er meget tilfredse med praktikperioderne. Det gælder o. 90 pct. af skolepraktikeleverne, der deltog i undersøgelsen. Skolen efterlyser som led i sin kvalitetssystematik at der er et velegnet program, som giver en overskuelig oversigt over en gruppe af skolepraktikelevers uddannelsesforløb. Det skal ikke alene være opgjort på den enkelte, men for et udvalg af elever, således at det forenkler overblikket over elevernes skoleophold, delaftaler/restaftaler og virksomhedsforlagt undervisning. Faciliteten må meget gerne etableres i Elevplan. SKOVSKOLEN DEN 3 marts 2016. 7