Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn
Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Teefon: 3363 8000 Teefax: 3363 8099 E-mai: mijoe@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsgiversekretariat DI H.C. Andersens Bouevard 18 1787 København V Teefon: 3377 3377 Teefax: 3377 3370 E-mai: di@di.dk www.di.dk Henvendeser rettes ti partssekretariaterne. Materiaer fra Industriens Branchearbejdsmijøråd kan fås ved henvendese ti organisationer ne og kan downoades på www.ibar.dk eer de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmijø, Arbejdsmijøbutikken, tf. 3916 5230 www.arbejdsmijobutikken.dk. Bestiingsnummer: 102285 Layout og tryk: Rosendahs-Schutz Grafisk a/s / 125893 Nordisk Svanemærke Foto: Per Møberg Niesen og arkiv Opag: 1000 Apri 2012 ISBN 978-87-92141-65-1
Vejedning om høreværn Denne vejedning angiver det niveau og den gode praksis, som branchens parter ønsker ved vag og anvendese af høreværn. Arbejdstisynet har haft vejedningen ti gennemsyn og finder indhodet i overensstemmese med Arbejdsmijøoven. Arbejdstisynet har aene vurderet vejedningen, som den foreigger, og har ikke taget stiing ti, om den dækker samtige reevante emner inden for det pågædende område. Vejedningen er udarbejdet af Per Møberg Niesen, Akustik Aps. Vejedningen indehoder føgende afsnit: 1. Hvornår anvendes høreværn?... 4 2. Gædende reger... 5 3. Mærkning og godkendese af høreværn... 5 4. Kan man høre med høreværn?... 6 5. Biver yden forvrænget med høreværn?... 7 6. Hvor meget dæmper høreværn?... 7 7. Hvor meget ska høreværn dæmpe?... 8 8. Vag af høreværn... 9 8.1 Tjekiste ti vag af høreværn... 10 9. Ørekopper... 11 9.1 Passive ørekopper... 13 9.2 Ørekopper med eektronik... 14 9.3 Tjekiste ti ørekopper... 16 10. Ørepropper... 17 10.1 Skumørepropper/ekspanderende ørepropper... 18 10.2 Formstøbte propper... 18 10.3 Bøjehøreværn... 19 10.4 Individuet støbte ørepropper... 20 10.5 Eektroniske ørepropper... 20 10.6 Tjekiste ti ørepropper... 21 Henvisninger... 21 3
1. Hvornår anvendes høreværn? Høreværn er en nødøsning, der kan anvendes, indti man får reduceret støjbeastningen. Det fremgår af At-vejedning D.5.2 om høreværn: Hvis det i særige tifæde ikke er muigt at nedbringe støjbeastningen ti 85 db(a) og spidsværdien af impusstøj ti 137 db(c) ved tekniske og organisatoriske foranstatninger, må arbejdsgiveren kun ade arbejdet udføre, hvis medarbejderne bruger høreværn. Der ska være tae om enketstående og tidsafgrænsede tifæde, hvor det vi medføre het uforhodsmæssigt store vanskeigheder at overhode grænserne, eer hvor den nødvendige teknoogi ikke findes. Høreværn kan være besværige, varme og trykkende og kan give irritation og eksem i ørerne, men de kan være nødvendige for at undgå, at høresen tager skade og for at overhode ovgivningen. Foruden at sikre sin hørese er der også andre store gevinster ved at anvende høreværn i kraftig støj. Høreværn kan reducere stress, træthed og uopmærksomhed, og der er mindre risiko for at bive irritabe. Man hører tae og advarsessignaer bedre i kraftig støj, når man har høreværn på end uden høreværn. Det skydes, at øret er bedst ti at skene yde, når ydniveauet ikke er for kraftigt omkring 60-70 db. Dette gæder dog ikke, hvis man har nedsat hørese. Høreværn begrænser såedes risikoen for uykker, når man ophoder sig i kraftig støj. Når der ikke er kraftig støj, ska man derimod ikke anvende høreværn, da de kan forøge risikoen for uykker. Befinder man sig i kraftig støj, ska man anvende høreværn i a den tid man er udsat for støjen. 4
2. Gædende reger Hvis støjbeastningen, dvs. ydniveauet måt over en arbejdsdag, er over 80 db(a), ska der tibydes høreværn. Risiko for høreskade optræder ved støjbeastninger over 75 db(a), og risikoen vokser med stigende niveau, først ganske idt, men efterhånden stadig mere. Hvis støjbeastningen er over 80 db(a), bør man for sin egen skyd anvende høreværn. Hvis støjbeastningen er over 85 db(a), ska høreværn anvendes samtidig med, at støjen ska forsøges dæmpet. Skit om høreværnspåbud Når støjbeastningen er over 80 db(a), ska arbejdsgiveren sørge for, at: medarbejderne får tibudt et egnet høreværn, der ikke giver unødige gener medarbejderne får instruktion i, hvordan de ska bruge høreværnet, og at de får opysninger om faren ved at ade være. Instruktionen ska omfatte, hvordan man tipasser, rengør og opbevarer høreværnet høreværnet biver vedigehodt Arbejdsgiveren ska anskaffe og betae høreværnet, og det tihører arbejdsgiveren. Høreværn er ti personigt brug og må som hovedrege ikke dees af fere personer. Ørepropper må adrig dees af fere personer. Når høreværnet ikke er i brug, bør man opbevare det, så det ikke biver udsat for støv eer snavs eer får en forkert form. Steder, hvor der er risiko for, at støjbeastningen overstiger 85 db(a), ska markeres med skite. Udformningen af skitet samt en mere dybtgående gennemgang af regerne på området findes i Arbejdstisynets vejedning D.5.2 om høreværn. 3. Mærkning og godkendese af høreværn Efter Arbejdstisynets reger ska everandøren evere en brugsanvisning på dansk sammen med høreværnet. Den ska b.a. opyse om beskyttende egenskaber, tipasning, brug, vedige hodese og opbevaring. I EU ska høreværn være CE-mærket og i reaiteten opfyde en række krav ti b.a. dæmpning og hodbarhed. Dæmpningen ska være måt på et autoriseret aboratorium. Værdierne for dæmpningen ska opyses sammen med det enkete høreværn, eventuet trykt på embaagen. Værdierne måes under ideaiserede forhod. Den dæmpning, som fabrikanterne opgiver, er i regen større, end hvad man opnår i hverdagen ved amindeig brug. 5
Der ska være tre forskeige opysninger om høreværnets dæmpning: Dæmpningen i de enkete frekvensbånd fra 125 ti 8000 Hz Dæmpningen ved høje frekvenser (H), ved meemfrekvenser (M) og ved ave frekvenser (L) Dæmpningen som en tinærmet gennemsnitsværdi over ae frekvenser, SNR (Singe Number Rating) Høreværn ti ydstyring Støjdæmpning i henhod ti EN 352/ISO 4869 Midde: Middeværdi i db - Sa: Standardafvigese i db - F: Forventet yddæmpning i db Frekvens i Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 SNR H M L Midde 12.6 15.7 23.9 27.8 23.3 25.8 29.0 31.0 Carity C1 Sa 4.5 3.3 2.7 2.8 2.9 2.0 3.0 2.6 25 24 22 20 F 8.1 12.4 21.2 25.0 20.4 23.8 26.0 28.4 Midde 12.9 15.3 22.1 24.6 24.5 29.5 29.3 33.5 Carity C1H Sa 4.0 3.0 3.0 2.3 2.6 2.9 2.7 3.2 26 26 23 19 F 8.9 12.3 19.1 22.3 21.9 26.6 26.6 30.3 Midde 12.8 14.9 24.2 27.7 25.2 28.6 29.3 28.7 Carity C1F Sa 4.0 3.8 3.8 2.6 2.1 2.9 3.4 4.2 26 25 24 19 F 8.8 11.1 20.4 25.1 23.1 25.7 25.9 24.5 Carity C2 Midde 16.9 20.7 29.5 32.2 31.0 32.1 35.8 31.1 Sa 4.4 3.1 3.2 2.3 2.7 2.0 3.5 3.8 30 30 29 25 F 12.4 17.6 26.3 29.9 28.3 30.0 32.3 27.3 Udvidet dæmpningsskema Passive hørekopper Frekvens Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 SNR H M L EXC Middeværdi 13.7 11.2 19.1 25.7 29.2 32.0 36.8 39.0 Standard afvigese 3.9 3.2 2.2 2.7 3.1 2.3 2.7 3.7 27 31 24 16 Forventet dæmpning 9.8 8.0 16.9 23.0 26.1 29.7 34.1 35.3 Optime II - H520F Frekvens (Hz) 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Middedæmpning (db) 14.5 20.3 32.6 39.1 35.1 34.7 39.8 Standardafvigese (db) 1.8 2.6 2.4 2.5 2.3 2.7 2.5 Forventet beskyttese (db) 12.7 17.7 30.2 36.6 32.8 32.0 37.3 SNR=31dB H=34dB, M=28dB, L=20dB Eksemper på dæmpningsdata fra 3 forskeige everandører 4. Kan man høre med høreværn? Når der er kraftig støj, høres tae og advarsesyde bedre med et godt høreværn end uden. Høreværnet dæmper yden ti et niveau, hvor øret fungerer bedst, så nuancerne i yden bedre kan skenes. Hvis der ikke er kraftig støj og man anvender et meget effektivt dæmpende høreværn, forringes muighederne for at høre. Popuært kan man sige, at man gør sig sev ti hørehandikappet. Det er vanskeigt at høre, hvad der siges, men måske vigtigst man kan ikke høre advarsesyde. Det kan medføre en avorig forringese af sikkerheden på arbejdspadsen. Derfor ska høreværn normat kun anvendes, når der er kraftig støj. Når der ikke er støj, ska de tages af. 6
Man kan også anvende høreværn, som eektronisk forstærker yden på indersiden, når der ikke er støj. De er speciet veegnede, når støjen er meget varierende, og når det er uforudsigeigt, hvornår der kommer kraftig støj se afsnit 9.2 og 10.5. Man ska være ekstra opmærksom på farer, når der ikke er kraftig støj og man har høreværn på 5. Biver yden forvrænget med høreværn? Der er stor forske på høreværns dæmpning. Både hvor meget de dæmper og hvordan de gør det. Normat er det meget nemmere at dæmpe de yse (højfrekvente) toner end de mørke (avfrekvente) toner med et høreværn. Når de høje frekvenser dæmpes mere end de dybe, biver ydbiedet forvrænget. Det kan være igegydigt i noge situationer, men hvis man ska høre tae eer advarsesyde, er det bedst, at man væger et høreværn, der har ensartet dæmpning af de forskeige frekvenser. Som det fremgår af afsnit 3, ska høreværnets dæmpning opgives af everandøren ved de høje frekvenser (H), ved meemfrekvenser (M) og ved ave frekvenser (L). Disse tre ta ska derfor ikke variere for meget, hvis man ska kunne høre yde nogenunde normat igennem høreværnet. Noge høreværn er designet, så de giver ie forvrængning. 6. Hvor meget dæmper høreværn? Der er meget stor forske på, hvor effektive høreværn er. Værdierne, der opgives af fabrikanten, fortæer hvor meget høreværnet kan dæmpe i en ideaiseret måesituation i et aboratorium, men det centrae er, hvor meget de under norma dagig anvendese reducerer støjbeastningen, dvs. gennemsnittet over en 8 timers arbejdsdag. 7
I praksis har man ikke atid høreværn på, når der er støj, og ofte er høreværnene sidt eer de sidder ikke het korrekt. Derfor ska man i hverdagen ikke regne med at opnå en dæmpning af støjbeastningen, som svarer ti høreværnenes dæmpningsværdier. Ved korrekt og konsekvent brug kan man som en tommefinger rege regne med, at man højst kan reducere støjbeastningen med op ti 10-20 db med ørepropper 20-30 db med ørekopper Hvis høreværnet ikke er vedigehodt som nyt og ikke biver anvendt korrekt hee tiden, ska man højst regne med at støjbeastningen reduceres med 10 db. Fra person ti person er der meget større forske på dæmpningen med ørepropper end der er med ørekopper. Fetmåinger har vist eksemper på, at ørepropper for enkete personer kun har haft en dæmpning på få db. Figuren viser, hvordan en ørekops virkning reduceres, hvis høreværnet ikke anvendes i hee den tid, man ophoder sig i støjen. Man opnår fx kun en effektiv dæmpning på 12-13 db (grøn kurve), hvis man bruger høreværnet i 95 pct. af den tid, man ophoder sig i støjen. Tager man høreværnet af i kort tid mens man befinder sig i kraftig støj, reduceres den samede beskyttese væsentigt. Derfor kan sev korte perioder uden høreværn i kraftig støj medføre risiko for høre skade. 7. Hvor meget ska høreværn dæmpe? Normat ska høreværn dæmpe så meget, at ydniveauet under høreværnet biver reduceret ti 65-75 db(a). Det ska dæmpe tistrækkeigt, men ikke for meget. Hvis høreværnet dæmper for meget kan der opstå probemer med at forstå tae, så man fristes ti at tage høreværnet af. Ofte er der enkete situationer med meget kraftig støj, som giver et væsentigt bidrag ti støjbeastningen, fx når der sås på meta. Det er derfor ikke tistrækkeigt 8
bot at måe en typisk gennemsnitssituation, men man ska måe og kende omfanget af de mest støjbeastende situationer, hvori høreværnet ska beskytte, når man ska vurdere behovet for dæmpning. Er ydniveauet, der ska dæmpes, reativt avt - meem 80 og 85 db - bør man prioritere komforten. De feste standardhøreværn vi normat dæmpe tistrækkeigt. Ved kraftige ydniveauer meem 85 og 110 db væges enten et effektivt dæmpende høreværn, så man er på den sikre side, eer også vurderes behovet præcist ved hjæp af ydmåinger. Den såkadte HML-metode kan anvendes ti at vurdere, hvor meget dæmpning der er behov for i en konkret arbejdssituation. En nærmere beskrivese af metoden kan findes på hjemmesiden fra Brancheforeningen for Personigt Arbejdsmijø BPA (http://www.bpa-dk.dk/defaut.asp?pageid=111). Ved ydniveauer over 110 db ska man sikre sig med et meget effektivt dæmpende høreværn. I noge situationer kan det være nødvendigt at anvende ørepropper og ørekopper samtidig. Hvis den støj, som høreværnet ska beskytte imod, indehoder meget avfrekvent yd, ska man anvende et høreværn, der har en stor avfrekvent dæmpning, dvs. har et stort L-ta. Leverandøren ska opgive dæmpningen i sagsmateriaet. Disse data kan anvendes ti at sammenigne og væge høreværn. 8. Vag af høreværn Høreværn kan være ørekopper eer ørepropper. Ørepropper sidder i øregangen og ørekopper dækker hee det ydre øre. Noge everandører bruger betegnesen høreværn om ørekopper. Der er fordee og uemper ved begge typer. Udvag af høreværn Mennesker er forskeige, og igesom ikke ae passer samme sko, vi der være forske på, hvordan man opever et høreværn. Derfor er det vigtigt at der er fere typer høreværn ti rådighed, så den enkete medarbejder kan væge det høreværn der passer bedst. Det ska dæmpe tistrækkeigt og være så komfortabet som muigt, så det biver brugt, når der er høreskadende støj, og det ska et kunne tages af, når der ikke er støj. 9
8.1 Tjekiste ti vag af høreværn Spørgsmå ved vag af type af høreværn: STØJEN DER SKAL DÆMPES Lydniveauet - Hvor kraftig er støjen, der ska dæmpes? Under 85 db: Prioriter komforten Over 85 db: Vær omhyggeig med at sikre tistrækkeig dæmpning Over 110 db: Overvej om der både ska anvendes ørekopper og ørepropper Forekommer der speciet støjende situationer? Høreværn ska væges ud fra den kraftigste støj Er eventuee perioder eer situationer med kraftig støj forudsigeige? Man ska atid have høreværn på i kraftig støj. Eektroniske høreværn kan være en muighed, hvis støjen ikke kan forudsiges Er det kun i begrænsede perioder, at der ska anvendes høreværn? Hvis der ikke er konstant støj, ska man nemt kunne tage sit høreværn af og på ARBEJDSSITUATIONEN Ska høreværnet anvendes med specie bekædning eer sikkerhedsudstyr? Hovedtøj, åndedrætsværn, hjem, beskyttesesbrier, visir mm. stier speciee krav ti vag af høreværn Ska det anvendes i snavset mijø? Undgå høreværn som kan medbringe snavs ti øret. Rengøringsvenighed ska prioriteres Ska høreværnet anvendes af fere? Kun ørekopper kan anvendes af fere BEHOV FOR KOMMUNIKATION OG RADIO Ska man kunne tae sammen med høreværnet på? Væg høreværn med ie forvrængning. Eektroniske høreværn med begrænser kan være en muighed Ska høreværnet have integreret radio og/eer eektronisk kommunikation? Både ørepropper og ørekopper kan opfyde mange forskeige former for eektronisk kommunikationsbehov 10
9. Ørekopper Et sæt ørekopper ska være nemt at indstie og ska kunne fasthode indstiingen af hovedbøjens størrese og tryk. Speciet er vippeed og justeringen af hovedbøjen sårbar. Ae der ska anvende ørekopper ska have instruktion i, hvordan de ska justeres og vedigehodes. Ørekoppernes tryk omkring ørerne er afgørende for at opnå stor dæmpning, men hvis de trykker for kraftigt, reduceres komforten. Ørekopperne ska derfor være udformet og tipasset, så de sutter tæt med mindst muigt tryk. Hvis man fx anvender brier med kraftige briestænger, kan der opstå utætheder ved siden af disse, og det reducerer dæmpningen. Høreværnets vægt har stor betydning for komforten, sev om noget kan kompenseres med en god pasform og en godt udformet hovedbøje. Hvis høreværn ska anvendes sammen med svejseskærm, visir eer speciee hovedbekædninger, kan man anvende ørekopper med nakkebøjer eer hagebøjer. Man kan også købe hjem med fastmonterede ørekopper. Høreværn med nakkebøje Hjem med høreværn Arbejder man i meget skiftende støjniveauer, ska man ofte tage høreværnene af og på. Derfor ska det være et at opbevare dem, når man ikke har dem på. I mange situationer vi det være hensigtsmæssigt at anvende sammenkappeige ørekopper, der et kan bæres i bætet. Enten i en derti indrettet bætetaske eer bot i en karabinhage. Eektroniske høreværn med begrænser kan også være en god øsning i områder med meget skiftende støjniveauer. 11
Bætetaske ti sammenkappeigt høreværn Høreværn i karabinhage Tætningsringen kades også vusten eer ørepuden. Den ska være bød og føge hovedets individuee form. Noge tætningsringe er opbygget med ge og ti noge typer ørekopper kan der købes tætningsringe med ge som tibehør. De opeves af noge som behageige og giver bedre dæmpning af de ave frekvenser. Ti mange ørekopper kan man købe nye tætningsringe og dæmpende indæg. Hvis ørekopperne anvendes meget, skiftes tætningsringe og indæg 1 2 gange om året. Tætningsringe og indæg ti hørekopper kan rengøres/udskiftes Ved dagig brug kan man ikke undgå snavs og urenheder på sine ørekopper. De ska derfor rengøres og vedigehodes omhyggeigt. Rengøringsvenigheden biver dermed også en faktor, man ska have med i overvejeserne, når der ska anskaffes ørekopper. Hos everandøren indhentes opysninger om, hvike rengøringsmider der kan anvendes. Anvendes ørekopperne i meget snavsede eer varme mijøer eer af fere personer, kan man købe engangsbekædning ti at sætte på tætningsringene, såkadte hygiejnesæt eer komfortservietter. 12
Komfortservietter ti ørekopper 9.1 Passive ørekopper De amindeige traditionee høreværn er passivt dæmpende ørekopper, der virker ved hjæp af ydisoation. En tæt kop med ydabsorption indvendigt isoerer øret fra yden udefra. Meem kop og hoved etaberes ydisoationen ved hjæp af en bød tætningsring/vust, der presses mod hovedet. Passive ørekopper dæmper de høje frekvenser effektivt, men jo mindre og ettere de biver jo mindre dæmpning har de ved de ave frekvenser, og derved ændres ydbiedet. Noge ørekopper er speciet udviket, så de dæmper høje og ave frekvenser stort set ige meget. De kan kendes på, at der er mindre forske imeem H-, M- og L-værdierne end på normae ørekopper. Eksemper på høreværn med ie forvrængning Man kan købe passive ørekopper, som er speciet designet ti at dæmpe avfrekvent yd. De er reativt store, men effektive og anbefaes ti ophod i avfrekvent støj. 13
9.2 Ørekopper med eektronik Eektronik og batterier kan gøre disse ørekopper tungere end traditionee passive ørekopper og dermed mindre komfortabe. Ørekopper ska af hensyn ti komforten være så ette som muig og sikre tistrækkeig dæmpning. Ørekopper med eektronik kan opdees i 3 hovedgrupper: eektroniske ørekopper ørekopper med radio/kommunikationsudstyr aktive ørekopper Eektroniske ørekopper Med eektroniske ørekopper kan man høre ubesværet uden at tage høreværnet af. De har en eer fere mikrofoner siddende udvendig og eektronik og små højtaere siddende indvendig. Lyden udvendig gengives indvendigt. Hvis ydniveauet biver stort, begrænses styrken ti et uskadeigt niveau på indersiden. Eektronikken forøger ikke dæmpningen af høreværnet. Hvis niveauet er meget kraftigt, ska man derfor være opmærksom på, om den passive dæmpning af høreværnet er tistrækkeig. Typen bev tidigere mest anvendt ti jagt, men anvendes mere og mere inden for industrien. De sikrer god kommunikation, når man færdes i varierende ydniveauer, samtidig med at de normat sikrer mod høreskadende støj. En ny avanceret variant af disse ørekopper indehoder et signabehandingssystem, som ti en vis grad er i stand ti at skene den menneskeige tae fra konstant baggrundsyd. De er speciet veegnede ti arbejde i konstant høj baggrundsstøj, hvor der samtidig er behov for at kunne tae sammen. Ørekopper med radio/kommunikationsudstyr Såve passive som eektroniske ørekopper, der bev beskrevet i foregående afsnit, kan kombineres med forskeige former for radio- og kommunikationsudstyr. Man ska være opmærksom på ikke at forvekse høreværn med indbygget radio, med høreteefoner der typisk bruges ti at høre musik eer teefon fra fx musikafspiere. Høreværn ska være godkendte og have dæmpningsdata som beskrevet i afsnit 3. Høreværn har normat en begrænserfunktion, så ydniveauet ikke kan skrues så meget op, at det i sig sev kan medføre risiko for høreskade. Dette er ikke et krav ti høreteefoner ti musikafspiere. 14
Radio og musik i høreværn kan mindske muigheden for at høre tae/råben eer advarsessignaer. I visse situationer kan det også være forstyrrende, men mange opever, at det er behageigt at høre radio eer musik under arbejdet. På den måde kan radio og musik i høreværnet gøre det mere attraktivt at anvende høreværn. Headset består af ørekopper med påmonteret mikrofon, så man kan kommunikere. Der findes en stor variation af headset ti forskeige formå, fx ti teefon, studiebrug og ti pioter. Mange af disse har ringe dæmpning og er ikke godkendt som høreværn. Noge er CE-mærkede som dokumentation for, at de eektromagnetiske krav er opfydt, men uden at de er godkendt som høreværn. Aktive ørekopper ANR (Active Noise Reduction) er en metode ti at dæmpe de ave frekvenser. Traditionee passive ørekopper virker mest effektivt ved de idt højere frekvenser. Ved at kombinere disse 2 dæmpningsprincipper kan man såedes få dæmpet hee frekvensspektret. Aktive ørekopper er betydeig mere kostbare end traditionee ørekopper. De er primært udviket ti anvendese i fy. Aktive ørekopper kræver strøm for at fungere. Noge har batterier, der ska udskiftes, andre er med genopadeige batterier. Man ska være opmærksom på, at aktive ørekopper ofte har ringere dæmpning end amindeige passive ørekopper, hvis de anvendes uden strøm. 15
9.3 Tjekiste ti ørekopper Det vigtigste spørgsmå ved køb af ørekopper er, om de dæmper tistrækkeigt og dermed sikrer mod høreskade. Andre spørgsmå ved vag af type af ørekopper: ØREKOPPER Hvad vejer ørekopperne? Så ette ørekopper som muigt Hvordan er hovedbøjens pasform? Hovedbøjen bør være postret og udformet, så den generer mindst muigt Er der god justeringsmuighed af hovedbøjen? Bøjen ska være nem at justere og den ska kunne fasthode justeringen Sutter tætningsringene tæt ved ørerne? Tætningsringene ska sutte tæt ti hovedet, også når de biver sidte Er ørekopperne tistrækkeig store? Noge typer af ørekopper har så små kopper, at de er vanskeige at anvende for personer med store ører Er de nemme at opbevare og transportere? Høreværn ska være ettigængeigt når der er støj og derfor nemt kunne transporteres ubesværet. Et sammenkappeigt høreværn, der kan hænge i bætet, er ofte en praktisk øsning Udsættes høreværnet for hård behanding? Væg et robust konstrueret sæt ørekopper Kan der fås reservedee? Speciet ti dyre høreværn med eektronik bør der være muighed for at købe øse reservedee Ska det anvendes af fere? Hygiejnesæt/komfortservietter anvendes når samme høreværn bruges af fere Er det rengøringsvenigt? Ørekopper ska rengøres med jævne meemrum Høreværn med batterier: Hvor ænge hoder batterierne? Med udskifteige batterier overvejes driftsudgifter og mijøbeastning Med genopadeige batterier overvejes besværet med og praktiske muigheder for opadning 16
10. Ørepropper Der findes et stort anta forskeige typer ørepropper, som anbringes i øregangen. Ørepropper er mere besværige at tage af og på end et normat sæt ørekopper, og derfor biver de ofte siddende i, sev om der ikke er støj. Høreevnen biver reduceret, hvis man bærer ørepropper, når der ikke er støj. Ørepropper er derfor ikke egnede i skiftende støjniveauer, hvor der i de stie perioder er behov for ubesværet kommunikation, eer behov for at registrere advarsesyde. Ørepropper kan nemt sættes forkert i øregangen, så de giver fask tryghed. Det er derfor vigtigt, at ae der ska anvende ørepropper får en grundig instruktion i, hvordan de ska bruges og vedigehodes. Ørepropper anvendes derfor normat ikke i områder, hvor der er stor risiko for at få snavs på fingrene. De kan dog anvendes af gæster og ign., der undtagesesvis kommer i det støjende område. For at ørepropper ska virke efter hensigten, er det vigtigt, at de paceres rigtigt efter everandørens instruktioner. Forskeen på dæmpningen fra person ti person er meget større for ørepropper end for ørekopper. Hvis ørepropperne ikke sidder het korrekt og sutter het tæt, risikerer man, at de ikke dæmper som forventet, og de dermed giver en fask tryghed. Proppen ska sidde inde i øregangen og sutte tæt for at virke efter hensigten Ofte er probemet at de ikke biver sat angt nok ind i øregangen. En norsk undersøgese har vist, at der i gennemsnit er 5 db dårigere dæmpning med ørepropper hos personer, der ikke har fået instruktion, end hos personer, der har fået instruktion i, hvordan proppen ska paceres i øregangen. Noge opever, at det er ubehageigt at have ørepropper i. Det skydes des, at de trykker mod indersiden af øregangen, des at øregangen ukkes. Det medfører b.a. at de ave frekvenser fremhæves, ens egen stemme yder anderedes end normat og tyggeyde biver kraftigere. Det kades okkusion. 17
10.1 Skumørepropper/ekspanderende ørepropper De ekspanderende ørepropper kan fås i mange forskeige former og størreser. Det er normat engangspropper. Man ska være meget omhyggeig med at pacere dem inde i øret, hvor de ska presse på øregangen for at sutte tæt og give størst muig dæmpning. Øreproppen trykkes sammen - nures eer rues - så den kan paceres inde i øregangen, hvor den ekspanderer og tipasses øregangens facon. For at få den tistrækkeig angt ind i øret ska man tage godt fat foroven i øret og trække det opad/bagud, mens proppen sættes i. Mens den ekspanderer, ska den hodes på pads inde i øregangen. Isætning af ekspanderende øreprop Man ska være speciet omhyggeig med at have rene hænder, når man ska sætte ekspanderende propper i, så der ikke kommer snavs i øregangen. 10.2 Formstøbte propper Formstøbte ørepropper er forsynet med feksibe fanger, formet så de passer ti øregangen. Der hersker idt forvirring om betegnesen på disse propper, da den varierer fra everandør ti everandør. På engesk kades de "pre-mouded". Individuet støbte ørepropper, som gennemgås i næste afsnit, kades også ofte for formstøbte ørepropper. 18
Formstøbte propper kan fås i forskeige størreser og med ie og stort greb. Stort greb gør det nemmere at isætte dem, mens det ie greb gør dem mindre synige. De fås også med snor, så der er mindre risiko for at man taber dem. Formstøbte propper kan genbruges. Det er vigtigt, at de rengøres grundigt for ikke at få probemer i øregangene. De udskiftes, hvis de skrumper, biver hårde, smudrer eer revner, eer hvis formen ændrer sig permanent. Formstøbte ørepropper forvrænger yden mindre end skumpropper. En specie type af disse høreværn indehoder et akustisk fiter, som giver en mere ensartet dæmpning af frekvenserne. De er meget veegnede ti at dæmpe musik. Det er en biig øsning, når man ska kommunikere med ie forvrængning i støj, eer hvis man ska kunne høre advarsesyde. I dagig tae kades disse propper ofte for juetræer eer HI-FI-ørepropper 10.3 Bøjehøreværn Bøjehøreværn findes i mange variationer, men er i princippet 2 ørepropper monteret på en bøje. Noge modeer sidder bot på kanten af øregangene, de har ringe dæmpning og anvendes derfor kun ejighedsvis og når ydniveauet ikke er for kraftigt. Andre sættes ind i øregangen. Noge af disse kan være vanskeige at anbringe korrekt. Det er afgørende, at de sidder præcist som foreskrevet af everandøren, for at opnå størst muig dæmpning. 19
10.4 Individuet støbte ørepropper Disse propper støbes normat i siikone efter et aftryk af brugerens øregange, så de tipasses præcist. De er derfor behageigere at have på end ekspanderende propper. Støbningen foretages af everandøren. Der kan være risiko for, at støbningen udføres såedes, at øreproppen ikke er het tæt. Tætheden kan kontroeres ved en simpe akustisk test. Noge everandører foretager denne test rutinemæssigt på ae ørepropper. Hvis ørepropperne ikke er støbt, så de er het tætte, kan de have meget ringe dæmpning og give fask tryghed. Individuet støbte ørepropper, der anvendes i kraftig støj, ska derfor være akustisk kontroeret for tæthed. I noge individuet støbte ørepropper kan man indsætte forskeige fitre med forskeig dæmpning, at efter brugerens behov. Man kan også købe dem med et fiter, som dæmper ae frekvenser ige meget. De kades ofte for musiker-høreværn. Hvis man normat ophoder sig i konstant støj, fx aboratorier, testrum eer kontrorum, er disse ørepropper veegnede. Noge individuet støbte ørepropper sæges også med et såkadt uineært fiter, der dæmper de kraftige yde mere end svage yde. Denne funktion træder først i kraft ved ydniveauer over 110 db. 10.5 Eektroniske ørepropper Der findes forskeige typer med indbygget eektronik. Noge har indbygget højtaer, så de virker som hovedteefoner ti fx at høre musik. Andre har en støjbegrænsende funktion, så svage yde ikke dæmpes og de kraftige yde begrænses. De anvendes meget ti jagt. Noge typer individuet støbte ørepropper har indbygget mikrofon ti kommunikationsudstyr. De vi normat ikke finde anvendese inden for metaindustrien og behandes derfor ikke nærmere i denne vejedning. 20
10.6 Tjekiste ti ørepropper Det vigtigste spørgsmå ved køb af ørepropper er, om de dæmper tistrækkeigt og dermed sikrer mod høreskade. Andre spørgsmå ved vag af type af ørepropper: ØREPROPPER Sutter de tæt? Der er større risiko for utæthed med ørepropper end med ørekopper. Ae individuet støbte propper testes akustisk for tæthed Er de forsynet med greb? Greb gør isætningen ettere - ie eer intet greb gør dem mindre synige Er de forsynet med snor? Snor reducerer risiko for at tabe dem Er de rengøringsvenige? Ørepropper ska rengøres omhyggeigt for at undgå, at de bringer snavs ind i ørerne Er de godt opbevaret, når de ikke anvendes? Ørepropper ska kunne opbevares i beskyttende ettigængeigt etui eer æske. Henvisninger: Bekendtgørese om beskyttese mod udsættese for støj i forbindese med arbejdet Bekendtgørese om brug af personige værnemider At-vejedning D.5.2 om brug af høreværn At-vejedning D.6.1 om støj og DS/EN 352-1:2003 : Høreværn Generee krav De 1: Høreværn af koptypen DS/EN 352-2:2003: Høreværn Generee krav De 2: Ørepropper DS/EN 458:2004: Høreværn Anbefaing for udvægese, brug, pasning og vedigehodese 21
22
23
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tf.: 3363 8000 - E-mai: mijoe@co-industri.dk www.co-industri.dk DI H. C. Andersens Bouevard 18, 1787 København V. Tf.: 3377 3377 - E-mai: di@di.dk www.di.dk Lederne Vermandsgade 65, 2300 København S. Tf.: 3283 3283 - E-mai: h@ederne.dk www.ederne.dk Industriens Branchearbejdsmijøråd Postboks 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk 24