Oplæg til en strategi for Brug af frøkilder af træer og buske til Skov og landskabsmål I Danmark

Oplæg til en strategi for Brug af frøkilder af træer og buske til Skov og landskabsmål I Danmark - Bidrag til en bæredygtig anvendelse af De genetiske ressourcer Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Statsskovenes Planteavlsstation Marts 1997

Oplæg til en strategi for Brug af frøkilder af træer og buske til skov og landskabsformål i Danmark Tekst og redaktion: Lars Graudal Erik Kjær Agnete Thomsen Statsskovenes Planteavlsstation Skov og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Marts 1997 Tryk: Nofo print, Helsingør Trykt på 130 g. RePrint ISBN: 87-7279-059-8 Forside: Blomstrende bøg (foto: Bert Wiklund) Bagside: Nobilis kogler (foto: Bert Wiklund, for Statsskovenes Planteavlsstation) Fås i: Miljøbutikken, Information & Bøger Læderstræde 1, 1201 København K Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Statsskovenes Planteavlsstation Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk Pris: 115 kr (inkl. moms)

Forord I Danmark plantes hvert år mellem 50 og 100 millioner træer og buske i skovene, det åbne land og byerne. Endvidere forynges betydelige arealer ved naturligt frøfald. Skov- og Naturstyrelsen tager med dette oplæg initiativ til en diskussion af hvilke krav, der bør stilles til frøkilder af træer og buske, som anvendes til skov og landskabsformål i Danmark. I oplægget defineres faglige begreber, og relevante spørgsmål i forbindelse med valg af frøkilder af træer og buske indkredses. De vigtigste konklusioner og anbefalinger er resumeret i det indledende sammendrag. Kapitel 1 beskriver behovet og baggrunden for en strategi for brug af frøkilder. Der gives en introduktion til historiske og aktuelle forhold af betydning for anvendelsen af de genetiske ressourcer. Bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer defineres, og en række nationale strategier, som skal medvirke til en bæredygtig anvendelse, omtales. Kapitel 1 afsluttes med en oversigt over det aktuelle og det forventede fremtidige frø- og planteforbrug samt en vurdering af, hvad det indebærer vedrørende fremtidens frøkilder. Kapitel 2 omhandler de naturgivne forhold og den menneskelige påvirkning af de genetiske variationsmønstre. Kapitel 3 definerer og uddyber begreberne genetisk variation, forædling og fremavl. Kapitel 4 behandler driftsformål og de heraf afledte forædlingsmål. Der gives for udvalgte arter en oversigt over nuværende prioriterede forædlingsmål, forædlingsintensitet samt den fremavlsindsats, der i øjeblikket er knyttet til forædlingsprogrammet. I kapitel 5 diskuteres de tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af forædling. Kapitel 6 omhandler regulering af anvendelsen af de genetiske ressourcer. Afslutningsvis behandles i kapitel 7 det videre arbejde med formulering og implementering af en strategi. Der gives endvidere en oversigt over de involverede parter. Arbejdet blev påbegyndt i slutningen af 1994. En tidligere version af oplægget var i 1996 i høring hos en række faginstitutioner og interessegrupper, der alle er listet i bilag 2. Som et led i høringsprocessen blev oplægget tillige drøftet ved et møde den 21. august 1996 på Forskningscentret for Skov & Landskab. De mange institutioner og personer som er kommet med forslag og kommentarer bringes en stor tak for deres bidrag. Statsskovenes Planteavlsstation Humlebæk Skov- og Naturstyrelsen Marts 1997

Formålet med publikationen Publikationen er første trin i en proces, som skal munde ud i en national strategi for brug af frøkilder af træer og buske til skov og landskabsformål i Danmark. Denne anvendelsesstrategi skal angive rammerne for hvilke genetiske egenskaber og hvilken genetisk bredde, man sigter mod under hensyn til forskellige driftsformål og de langsigtede konsekvenser, som valget af plantemateriale indebærer. Strategien vil selvsagt også skulle være retningsgivende for forædlings- og fremavlsarbejdet, som løbende skal sikre, at der kan leveres velegnet plantemateriale i overensstemmelse med brugernes interesser. For en del arter - især buskarter - anvendes vegetativt opformeret plantemateriale. I publikationen tales for nemheds skyld generelt om brug af frøkilder. De givne overvejelser omfatter imidlertid også det vegetativt formerede materiale. Formålet med en strategi vil være at medvirke til, at det plantemateriale, der anvendes i skovene og landskabet, til enhver tid opfylder driftsformålene indenfor de rammer internationale aftaler og national lovgivning udstikker samt tager hensyn til den usikkerhed, der er på samfundets fremtidige behov. Strategien vil således udgøre et bidrag til en bæredygtig anvendelse af de genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark. Valg af frøkilde sker i sammenhæng med afklaringen af en række spørgsmål: Hvorfor skal der dyrkes træer eller buske (dyrkningsformålet), hvor skal der dyrkes (lokaliteten), hvad skal der dyrkes (art og frøkilde) og hvordan skal der dyrkes (driftsformen)? Artsvalgets og driftsformens afhængighed af dyrkningsformålet og lokaliteten er overordnet behandlet i andre sammenhænge i en række nationale strategier, især i Strategi for Bæredygtig Skovdrift (Miljøministeriet 1994), der udgør den overordnede ramme for det foreliggende arbejde. En diskussion af anvendelsen af genetiske ressourcer ligger i naturlig forlængelse af arbejdet med bevaring. Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 1994 Strategi for Bevaring af Genetiske Ressourcer hos Træer og Buske i Danmark, der specificerer bevaringstiltag, der kan opfattes som et "sikkerhedsnet" under anvendelsen af de genetiske ressourcer. Nærværende publikation belyser de faglige problemstillinger med den tilgængelige viden på nuværende tidspunkt. Publikationen kan derfor benyttes som baggrund for at spørge slutbrugerne af plantematerialet om planteforbrug, driftsformål og mere specifikke krav og ønsker til plantematerialet. Forædlingsmål og udformning af frøkilder kan derefter afstemmes hermed. Det videre arbejde forventes at omfatte følgende punkter (i) Udarbejdelse af materiale til brug for en spørgerunde blandt slutbrugerne, (ii) Spørgerunde hos slutbrugerne, (iii) Publicering af brugerundersøgelsen, (iv) Høring af udkast til strategi og (v) Udsendelse af strategi.

Sammendrag Formålet med en strategi for brug af frøkilder af træer og buske til skov- og landskabsformål - kort benævnt anvendelsesstrategi - vil være at sikre, at det plantemateriale der anvendes i skovene og landskabet til enhver tid opfylder samfundets flersidige behov. Udarbejdelse af en strategi kræver viden om den aktuelle brug af planter og deres oprindelse, og om brugernes krav og ønsker til plantematerialet i fremtiden. I nærværende oplæg gives en status over den eksisterende viden om de relevante faglige problemstillinger. Behov for yderligere viden med henblik på at få et tilfredsstillende grundlag for udarbejdelse af selve strategien identificeres. Behovet for en strategi ligger primært i et meget betydeligt planteforbrug samt de forskellige krav der stilles til plantematerialet til forskellige formål. For skovenes vedkommende er der et nogenlunde godt kendskab til hvilke arter og frøkilder der anvendes. I landskabet vides langt mindre om planteforbruget. Der er et akut behov for at få dette forbrug kortlagt, bl.a. med henblik på at vurdere i hvilket omfang de eksisterrende frøkilder vil kunne imødekomme alle brugernes ønsker. De genetiske ressourcer, som vi finder repræsenteret i danske træ- og buskbevoksninger i skovene og det åbne land, har en uensartet baggrund. En del bevoksninger kan med stor sandsynlighed føres tilbage til deres indvandring til lokaliteten. Det er ofte svært at afgøre om indvandringen er sket naturligt eller som følge af menneskeskabt spredning. Vækstvilkårene har ændret sig betydeligt siden mange af vore busk- og træarters indvandring til Danmark. Bevoksningernes genetiske sammensætning har undergået en dynamisk udvikling under indflydelse af de historiske og plantegeografiske forhold og gennem naturlig og menneskeskabt selektion. Deres nuværende genetiske sammensætning er et produkt af denne dynamiske udvikling, og således ikke blot et udtryk for tilpasning til de aktuelle naturgivne forhold. I et stærkt kulturpåvirket landskab som det danske vil det formentlig i særlig grad være den menneskelige påvirkning, som får betydning i fremtiden. En bedre forståelse af de evolutionære processer og deres betydning for de enkelte populationers tilpasningsevne er vigtig. Det vil give en bedre mulighed for at udnytte den genetiske variation i samspil med dyrkningen således, at dyrkningsformålene kan opfyldes bedst muligt. Formålet med den danske træ- og buskforædling er at forbedre den flersidige arealanvendelses mulighed for at opfylde samfundets behov i videst mulige omfang. Det betyder, at forædlingen i sin natur er dynamisk, da de naturgivne forhold og samfundets krav ændrer sig med tiden. Samfundets flersidige behov bruges i betydningen alle forskellige interesser spændende fra de meget langsigtede almene interesser til de mere kortsigtede, ofte privatøkonomiske interesser. Selve strategien vil blive mere konkret i beskrivelsen af de forskellige interesser. Forædling omfatter i bred forstand (i) lokalitetestilpasset valg af genetisk materiale ved tilplantning, (ii) identifikation af egnet plantemateriale (gennem afprøvning og kortlægning af genetisk variation) og (iii) fremavl (masseproduktion) af velegnet/forbedret genetisk materiale. Forædling udnytter den eksisterende genetiske variation på to måder, dels ved at vælge det bedst egnede materiale til en bestemt anvendelse på en bestemt lokalitet og dels ved en bevidst ændring af det genetiske materiale i en ønsket retning. Grundlaget for al forædling er således den eksisterende genetiske variation, der for en given art består af summen af dens gener, deres indbyrdes kobling og fordeling på forskellige bestande. Bevaring og forøgelse af genetisk variation er derfor blevet et væsentligt element i moderne skovtræforædling. Forædling omsættes til praksis via tilplantningen, og er derfor kun effektiv i et nært samspil med dyrk-

ningen. Forædlingsmålene for en given træart skal tage deres udgangspunkt i de krav, som det aktuelle tilplantningsprogram stiller. Forædlingen betjener sig af en række forskellige metoder. Kåring og tynding af frøavlsbevoksninger på basis af fremtoning kan siges at udgøre den mest extensive og for de fleste arter den mest almindelige form for forædling. Mere intensive traditionelle metoder i form af proveniens- og familieselektion, afprøvning i feltforsøg og masseproduktion i frøplantager er dominerende for de vigtigste skovtræarter. Vegetativ formering anvendes f.eks. til etablering af frøplantager og for visse arter også til masseproduktion af forædlet materiale. Moderne bioteknologiske metoder er ikke meget anvendt indenfor træforædling. Praktisk anvendelse af sådanne metoder kan i fremtiden blive af betydning, dog formentlig begrænset til relativt få meget anvendte arter. En ejendoms driftsformål kan i reglen konkretiseres på bevoksningsniveau, dvs. hvilke formål en given beplantning på en given lokalitet skal opfylde. En række træ- og buskarter benyttes til helt forskellige typer af beplantninger: i byer, ved beplantninger i forbindelse med faste anlæg i landskabet (veje mv.), ved etablering af læhegn i ager-landskabet, ved beplantning i forbindelse med biotop-pleje (vildtplanter mv.), i forbindelse med etablering af skovbryn og i skovene. Disse plantninger har forskellige formål, og der må derfor stilles forskellige krav til plantningerne og plantematerialet. Der kan være flere mål selvom træarten er den samme. Dette forhold har naturligvis betydning for formuleringen af forædlingsmål(ene) og ved valg af fremavlsteknik for en given træart. En anvendelsesstrategi skal afspejle disse forskelle i anvendelse ved f.eks. at specificere forskellige krav til genetisk bredde (bredest for selvforyngende bevoksninger, mere snævert for bevoksninger der skal forynges ved plantning). For arter med lang omdrift kan forædlingsmålene tænkes at blive mere stabilitetsorienterede end for arter med kort omdrift. Forædlingsprogrammerne tager deres udgangspunkt i brugernes behov. Et egentligt førstehåndskendskab hertil haves imidlertid kun i begrænset omfang. Der er et behov for kortlægge de forskellige plantebrugeres formål og ønsker. Forædlingsprogrammer skal endvidere tage hensyn til en uforudsigelig fremtid f.eks. risikoen for klimaændringer. Et vigtigt led i arbejdet med en anvendelsesstrategi for genetiske ressourcer hos træer og buske er således at få afklaret forædlingsmålene. Den færdige strategi skal kunne tjene som middel til en løbende justering af forædlingsprogrammerne. Det vigtigste resultat af vellykket forædling er udvikling af plantemateriale med større produktivitet, højere kvalitet og bedre modstandsdygtighed overfor sygdomme og ekstreme kårpåvirkninger. Et andet vigtigt resultat er bedre kendskab til genetiske forskelle mellem frøkilder og deraf muligheden for at vælge særlig velegnet materiale til givne lokalitetsforhold. Selvom forædling har til formål at nå visse veldefinerede mål, påvirker forædlingsaktiviteterne (selektion, krydsning og fremavl) imidlertid også plantematerialet på andre måder end blot ved at forbedre et antal eftertragtede egenskaber. Utilsigtede konsekvenser kan være reduktion af den genetiske variationsbredde, uønsket genspredning, tab af gener eller eventuel introduktion af uønskede egenskaber. Dualiteten mellem det tilsigtede og det utilsigtede i forædling indebærer, at der i valget af plantemateriale er indbygget en afvejning af gevinst mod risiko. Kraftig selektion giver høj gevinst i de egenskaber, som der selekteres for, men øger antagelig risikoen for utilsigtede konsekvenser. Det optimale diversitetsniveau vil derfor også afhænge af risikovillighed. Forskellige skovejere kan have forskellig risikovillighed, ligesom der kan være forskellige grader af risikovillighed knyttet til forskellige anvendelser på samme ejendom; og derfor er kravene til diversitet forskellige. Samfundets og de enkelte brugeres risikovillighed kan også være forskellige, og alene derfor kan der opstå forskelle mellem, hvad der er mest attraktivt fra en samfundsøkonomisk og en privatøkonomisk synsvinkel. Gevinsterne ved forædling er i

reglen lette at dokumentere. De utilsigtede konsekvenser er ofte langt vanskeligere at bedømme. Som i andre miljøspørgsmål er forsigtighedsprincippet aktuelt. En passende (optimal) anvendelse af genetiske ressourcer medvirker til øget værdiskabelse i samfundet nu og i fremtiden. Regulering med henblik på at fremme bæredygtigt optimal anvendelse af de genetiske ressourcer er derfor ønskelig både nationalt og internationalt. Regulering kan finde sted dels ved at forpligtige sig i forhold til internationale konventioner, aftaler, resolutioner el.lign. og dels gennem håndhævelse af lovfæstede regler, støtte til fremme af hensigtsmæssige anvendelsesformer og gennem rådgivning og information. De internationale forpligtigelser, som alle er af nyere dato, tager hovedsageligt udgangspunkt i at sikre den biologiske mangfoldighed og udnytte skovressourcerne på en bæredygtig måde. Gældende reguleringsmekanismer i Danmark tager udgangspunkt i at sikre brugeren af frø og planter et veldokumenteret materiale, der opfylder visse kvalitetskrav. De gældende regler er gennemgående baseret på et grundlag af ældre dato og vedrører primært rene produktions- og sundhedsforhold. Der er således et behov for at justere reguleringsmekanismerne med henblik på at bringe dem i bedre overensstemmelse med såvel de nyere internationale forpligtigelser, som en mere flersidig anvendelse. Det kan indebære flere formålsbestemte kåringer og eventuelt lokalitetsbestemte kåringer gennem en opdeling af Danmark i mere end en proveniensregion/anvendelseszone. Administration af lovgivning, offentlige tilskudsordninger og offentlig rådgivningsvirksomhed vil udgøre rammerne for strategien. Samtidig er det klart, at de administrative rammer løbende ændres og bl.a. vil kunne ændres under indtryk af såvel den status, som er gjort i forbindelse med nærværende arbejde, samt den nye viden der opstår i forbindelse med den videre proces. Strategiens kerne vil bestå af anbefalinger vedrørende udvikling af, forsyning med og anvendelse af velegnet frø- og plantemateriale. Anbefalingerne vil være vejledende for de involverede parter, der omfatter forskningsinstitutioner, frøavlere og -handlere, planteproducenter og -brugere, rådgivende og regulerende myndigheder samt i sidste led brugerene af de ydelser og produkter, der fremkommer som et resultat af planteanvendelsen. En oversigt over de involverede parter er givet i figur 7.1 Træer og buske tjener mange funktioner i landskabet, bl.a. læ, produktion og æstetik (foto: Bert Wiklund)

Kapitel 1 Behovet og baggrunden for en anvendelsesstrategi 1.1 Behovet for en anvendelsesstrategi Behovet for en strategi for brug af frøkilder af træer og buske til skov og landskabsformål, der i det følgende kort benævnes anvendelsesstrategien, ligger primært i et meget betydeligt planteforbrug samt nye og mere specifikke krav til plantematerialet til forskellige formål. Det danske skovbrug er i høj grad baseret på kunstige kulturer, og valg af frøkilde indgår i enhver beslutning om kultivering. Behovet for strategien aktualiseres mere specifikt af en række forhold: - Det betydelige aktuelle og det fremtidige omfang af tilplantningen med træer og buske i Danmark (jf. afsnit 1.4 og 1.6). - Øget anvendelse af buskarter i skovbryn og i det åbne land (jf. afsnit 1.4 og 1.6). - Nye formål med skovene, og dermed muligvis også nye krav til de frøkilder som benyttes (jf. afsnit 1.4 og 1.5 samt kapitel 4). - Forventede klimaforandringer og effekter af luftforurening (jf. afsnit 1.4 og kapitel 2). - Tiltagende domesticering: Forbedrede muligheder for at opnå genetisk forædlet materiale, men også behov for afklaring af en række forhold i forbindelse med domesticeringsprocessen (jf. kapitel 3 og 5). - En øget interesse for en kvalitativ vurdering af de genetiske ressourcer og de hidtidige erfaringer med deres anvendelse (jf. kapitel 4 og 5). - Gældende regulering af handel med formeringsmateriale af træer og buske tager kun i begrænset omfang hensyn til de nye udviklingstendenser indenfor skov- og landskabsplantning (jf. kapitel 6) 1.2 Hvad er en anvendelsesstrategi? Det er plantematerialets genetiske egenskaber der i samspil med de omgivende kår og dyrkningsforanstaltninger afgør planternes udvikling og livsforløb. For en bevoksnings liv er det således afgørende, at dens genetiske egenskaber er afstemt med miljøet. Valget af plantemateriale er den vigtigste og mest vidtrækkende beslutning i en bevoksnings levetid. Først og fremmest er det vigtigt, at arten passer til lokaliteten og formålet med plantningen. Når arten er valgt, er det vigtigt at vælge det rette plantemateriale indenfor arten. De fleste af vore træ- og buskarter har store naturlige udbredelsesområder, der omfatter vidt forskellige udviklingshistorier og vækstbetingelser, som har resulteret i varierende genetiske egenskaber. En strategi for anvendelsen af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark skal angive rammerne for hvilke genetiske egenskaber og hvilken genetisk bredde, man sigter mod under hensyn til forskellige driftsformål og de langsigtede konsekvenser, som valget af plantemateriale indebærer. Det er målet med nærværende oplæg at medvirke til, at de faglige problemstillinger er belyst med den tilgængelige viden på nuværende tidspunkt. Den endelige strategi skal tillige

opfange de forskellige slutbrugeres driftsformål samt variationen heri for de enkelte arter. Med henblik på at få den nødvendige viden hertil er planlagt en brugerundersøgelse (se bilag 1). I Sverige er lavet et lignende arbejde i 1994/95: Strategi för framtida skogsträdsförädling och framställing af förädlat skogsodlingsmaterial i Sverige (Skogforsk 1995). Dette arbejde omfatter ikke som planlagt i Danmark en brugerundersøgelse, hvilket formentlig skyldes at den svenske - iøvrigt meget grundige - udredning alene omfatter det svenske skovbrug, hvor planteanvendelsen og plantebehovet er relativt velkendt. Nedenfor stilles der en række spørgsmål, der fremkommer i forbindelse med overvejelser ved fastlæggelsen af en generel politik for anvendelsen af genetiske ressourcer: Frøkilder, forædling og fremavl - For hvilke arter skal man benytte økonomiske ressourcer til forædling og hvor intensiv skal den være? I hvilket omfang er kårede bevoksninger tilstrækkeligt og for hvilke arter kan kåring eller udvalg af bevoksninger eventuelt helt undværes? - Hvilke egenskaber er vigtige (kvantitet, kvalitet, stabilitet, diversitet mm.)? Hvordan skal forskellige selektions-kriterier vægtes mod hinanden? - Skal man sigte mod frøkilder, som kan anvendes med succes overalt i landet - eller er det bedre med specielle frøkilder til forskellige lokaliteter/formål? - Hvilke krav skal man stille til diversitet i frøkilder til forskellige formål? - Hvordan skal diversitet fordeles: Skal alle bevoksninger have meget variation, eller er det acceptabelt, at en given mængde diversitet sikres ved at anvende forskellige frøkilder til forskellige bevoksninger? - Lokale og/eller udenlandske provenienser for hjemmehørende arter? - Skal der anvendes provenienshybrider? - Er klonskovbrug attraktivt? Naturbevaring og biologisk diversitet - Hvilken påvirkning/manipulation af eksisterende flora kan accepteres? - Hvilket samspil er der mellem anvendelsen og bevaringen af de genetiske ressourcer? Hvordan skal overvejelserne i en strategi udmøntes i praksis? - Hvordan sikres tilgængeligheden af de genetiske ressourcer? - Hvilken grad af styring skal anvendes for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse: Hvad er det mest hensigtsmæssige forhold mellem lovgivning, tilskud, frivillige ordninger og information? - Hvilken betydning får det i relation til national og international lovgivning? Internationale relationer - Hvad er betydningen og omfanget af gældende internationale forpligtelser? - Bør beslutninger være nationale eller internationale for at have størst effekt? Svarene på disse spørgsmål må forventes at blive forskellige for forskellige arter og forskellige anvendelser. Svarene vil ligeledes variere med forskellige brugere og med tiden. 1.3 Afgrænsning Relation til artsvalg Strategien for anvendelse af genetiske ressourcer vedrører valget af frøkilder indenfor arter men omhandler ikke artsvalget. For alle arter findes der flere forskellige frøkilder, og strategien skal forholde sig til valget mellem disse.

Artsvalget bestemmes af formålet med plantningen og de økologiske forhold på tilplantningslokaliteten (se figur 1.1) Figur 1.1 Træarternes krav til jordbundens indhold af vand og næring (Holmsgaard 1981)Figur 1.1 Træarternes krav til jordbundens indhold af vand og næring (Holmsgaard 1981)Figur 1.1 Træarternes krav til jordbundens indhold af vand og næring (Holmsgaard 1981) De økologiske forhold betinger et valg mellem et begrænset antal mulige alternativer. Indenfor disse rammer afhænger artsvalget i reglen af den enkelte skovejendoms driftsformål (jf. kapitel 4). Den afgørende faktor ved valg mellem mulige alternativer har traditionelt været det forventede økonomiske afkast og de likviditetsmæssige krav forbundet med etableringen. Den økonomiske vurdering er ofte foretaget på baggrund af ufuldstændig viden (f.eks valg af rødgran (Picea abies) på heden uden kendskab til kommende sundhedsproblemer og deraf følgende forkortet omdrift). Skov- og Naturstyrelsen er i færd med at gennemføre en lokalitetskortlægning, som skal bidrage til at afklare de økologisk betingende valgmuligheder mellem forskellige arter på de forskellige tilplantningslokaliteter i Danmark. Sideløbende er der iværksat et arbejde med udformning af en træartspolitik for statens skove, som skal begrunde og dokumentere træartsvalget på disse arealer. Træartspolitikken planlægges fastlagt udfra en gennemgang og afvejning af følgende faktorer: dyrkningsmæssige betingelser, økonomi, skovens flersidige funktioner og skovdyrkningssystemer. Relation til aktuelle proveniensanbefalinger I dansk skovbrug er der er en lang tradition for så vidt muligt at anvende de provenienser, som man løbende har anset for at være de bedste. Det hænger især sammen med den udbredte brug af indførte arter, hvor man ikke har haft muligheden for at benytte lokalt materiale. For vores tre vigtigste løvtræarter, stilkeg (Quercus robur), vintereg (Quercus petraea) og bøg (Fagus sylvatica), har man også afprøvet og benyttet udenlandske frøkilder i et betydeligt omfang. Især for egearterne har udenlandske frøkilder vundet stor udbredelse, dels fordi de på mange lokaliteter opfylder formålet (produktion af værdifuldt ved) bedre end de danske, dels fordi forsyningen med dansk materiale er begrænset på grund af lille og ujævn frugtsætning. Under udsatte forhold er de udenlandske egeprovenienser imidlertid sandsynligvis mindre klimastabile. På basis af feltforsøg er der løbende givet proveniensanbefalinger i Danmark (f.eks. opsummeret af Larsen, 1983 og 1997). I 1996 er udgivet et skov-info hæfte, hvor aktuelle anbefalinger er sammenstillet (Skov-info nr. 14). Hæftet giver ikke kun brede proveniensanbefalinger men også anbefaling af mere specifikke frøkilder (kårede bevoksninger, frøplantager m.v.). Anbefalingerne er baseret på alle tilgængelige oplysninger, der især stammer fra proveniensforsøg af forskellig alder og beskaffenhed. Anbefalingerne sigter på produktet (ved/pyntegrønt) og tilpassetheden, dvs. hvor godt en proveniens forventes at klare sig under bestemte kår (se i øvrigt afsnit 2.4.).

Sammenlignet med traditionelle proveniensanbefalinger og valg af frøkilde mere generelt, vil strategien for brug af frøkilder tillige inddrage tilpasningsevnen (jf. afsnit 2.4), dvs. den forventede langtidige udvikling (herunder f.eks. mulighed for selvforyngelse) med udgangspunkt i den genetiske sammensætning af frøkilden. Relation til dyrkning Dyrkningsmæssige aspekter er af væsentlig betydning ved udarbejdelsen af en strategi for bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark. Valg af dyrkningsform er i reglen begrænset af driftsformål, træartsvalg og de økologiske forhold på dyrkningslokaliteten. Både træartsvalg og dyrkningsform er i reglen bestemt før der vælges frøkilde. Dyrkningssystemet vil således normalt være en del af den givne ramme indenfor hvilken valget af frøkilde skal finde sted. Der eksisterer et tæt samspil mellem dyrkning og genetiske ressourcer. Dyrkningsformen kan påvirke de genetiske ressourcer. Nye produkter i genetisk henseende kan imidlertid også give anledning til nye skovdyrkningsmæssige muligheder. I Danmark er det i praksis hidtil kun set på artsniveau, hvor det især er de indførte arter der har bidraget til udviklingen af plantagebruget. Anvendelse af forædlet materiale vil tillige i et vist omfang påvirke den lokale genpulje (jf. afsnit 5.3). Dyrkningens effekt på den biologiske mangfoldighed i bred forstand er behandlet i afsnit 2.2. 1.4 Betydende forhold for bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer Skovenes historie Danmark er fra naturens hånd et skovklædt land. Mod slutningen af 1700 tallet var der imidlertid kun få procent af skovene tilbage. Årsagen til skovens tilbagegang var menneskelig udnyttelse i form af svedjebrug, græsning, hugst af gærdsel og af træ til brænde og konstruktionstræ (Fritzbøger 1992). Udnyttelsen af skovene ændrede tidligere tiders sammenhængende skovarealer til spredte grupper af træer med et ændret mikroklima og ofte dårlige betingelser for foryngelse. Mange arealer, som idag bærer skov, har været helt uden skovdække, og andre har passeret "flaskehalse" med ganske få træer. Skovøkosystemer, arter og genetisk variation er gået tabt. Omkring år 1800 lettedes presset på skovene, bl.a. på grund af indførelsen af stenkul (Kjærgård 1991, 1994). Samtidig gennemførtes en række forordninger, heriblandt fredskovsforordningen af 1805, og ordnet skovdrift blev introduceret. Disse forhold bevirkede, at udviklingen vendte. Statslige og private tilplantninger har siden medført, at det bevoksede skovareal er steget fra omkring 2-3 % ved begyndelsen af 1800 tallet til omkring 10 % i dag (Danmarks Statistik 1994a). Udviklingen i skovarealet fra midten af 1600 tallet til i dag samt den forventede fremtidige udvikling er vist i figur 1.2. Skoven i Danmark er i dag næsten udelukkende kulturskov, som i betydeligt omfang består af indførte nåletræarter. Urskoven er væk, og naturskov (selvgroet skov af oprindeligt hjemmehørende træer og buske) udgør mindre end 10% af skovarealet, dvs. under 1 % af landets areal (Miljøministeriet 1992).

Figur 1.2. Udviklingen i skovarealet i Danmark siden 1600 (% af landareal). Den fuldt optrukne del af kurven er baseret på tælling. Tal før 1800 er skøn og tal efter 1990 er det politiske sigte. Kilde: Danmarks Statistik 1994b. Udvidelse af skovarealet og flersidig drift Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af 80-100 år. Skovene har traditionelt primært været opfattet som vedproducenter og skovbrug har især drejet sig om vedproduktion. Denne opfattelse har igennem en længere årrække med stigende hast været under forandring såvel internationalt som i Danmark (jf. f.eks. Strategi for bæredytig skovdrift, se afsnit 1.5). Skove beriger dyre- og plantelivet, skaber mere plads til friluftslivet, er med til at sikre grundvandet og regulere nedbørens afstrømning, skaber læ, bidrager til at reducere luftforureningen og leverer råmateriale til træ- og papirindustrien. Der er således mange gode grunde til at etablere mere skov i Danmark. Noget tilsvarende gør sig gældende i internationalt perspektiv (FAO 1993). Det specifikke planteforbrug som er forbundet med etablering af mere skov er behandlet i afsnit 1.6. By- og landskabsplantninger Udviklingen i det åbne land har indenfor de sidste par århundreder især været præget af intensiveret landbrugsdrift samt brug af store arealer til byudvikling og trafikanlæg. I en periode har det givetvis medført en tilbagegang for træer og buske i det åbne land; antallet af småbiotoper heriblandt levende hegn er blevet væsentlig reduceret. Denne udvikling synes i nogen grad at være vendt (Danmarks Statistik 1994b). En række forskellige initiativer vil formentlig bidrage yderligere hertil (Miljø- og Energiministeriet 1995a og 1995b). Vort kendskab til det aktuelle forbrug af træ- og buskplanter er imidlertid ringe (se afsnit 1.6). Vedproduktionen og det internationale perspektiv Danmarks forbrug af træ overstiger væsentligt produktionen i de danske skove. Det har endnu ikke resulteret i forsyningsproblemer, og der er næppe heller grund til at frygte, at det skulle ske i den umiddelbare fremtid. Trods den aktuelle stagnation på træmarkedet og den aktuelle vedmasseophobning i store dele af Europa må man imidlertid forvente et stærkt stigende forbrug af træ på internationalt plan i fremtiden, hvilket også vil smitte af på det danske marked. Udviklingen i jordens befolkningstal, træforbrug og skovareal er vist i figur 1.3. Fremtidens voksende efterspørgsel efter træ kan kun imødekommes ved en produktions-stigning. Anvendelse af genetisk forbedret plantemateriale kan bidrage hertil, jf. kapitel 5. Samtidig tjener skovene en række andre funktioner (jf. ovenfor), der ofte - ikke mindst i udviklingsøkonomier - er væsentligere end træproduktionen (jf. f.eks. Udenrigsministeriet og Miljøministeriet 1992). Skovenes sundhedstilstand Indenfor de seneste par årtier har man konstateret udbredte sundhedsproblemer i skovene, både i Danmark og andre steder. I begyndelsen ramte skaderne i Danmark især de ikke oprindeligt hjemmehørende nåletræarter. Det var derfor nærliggende at forklare skaderne som et resultat af

dårlig tilpasning på artsniveau. Siden har sundhedsproblemerne imidlertid bredt sig til mange andre arter. Forklaringen på sundhedsproblemerne er derfor ikke blot, at vi dyrker nogle andre arter end dem, vi havde for 200 år siden. Problemerne er af langt mere sammensat karakter (Larsen et al. 1993, Larsen 1995, Skov- og Naturstyrelsen 1994a, Ciesla & Donaubauer 1994). De aktuelle sundheds- og stabilitetsproblemer har øget vigtigheden af at vælge plantemateriale med stor tilpasningsevne. En hensigtsmæssig anvendelse af de genetiske ressourcer hos vore træer og buske er nødvendig for at medvirke til løsning af problemerne (Ledig 1991). Klimaforandringer og luftforurening Den stigende emission af kuldioxid til atmosfæren, som primært er forårsaget af det stigende energiforbrug, kan medføre væsentlige klimaforandringer i løbet af relativt kort tid (Miljøministeriet 1992b). Omfanget og den globale fordeling af sådanne forandringer er usikker (IPCC 1992, 1995). Luftforurening med svovl- og kvælstofforbindelser medfører et betydeligt generelt nedfald af disse forbindelser (jf. f.eks. Danmarks Statistik 1994, Miljø- og Energiministeriet 1994, Christensen et al. 1993). Hvis vækstvilkårene i Danmark ændres væsentligt vil det stille nye krav til skovdyrkningen (jf. f.eks. Larsen 1990a og 1992) og til valg af plantemateriale generelt (jf. iøvrigt afsnit 2.2 og 4.2). Figur 1.3. Udviklingen i jordensbefolkningstal, træforbrug og skovareal (baseret på World Resources Institute, 1986 og FAO, 1991). 1.5 Nationale strategier med relation til bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer Definition af bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer Verdens Kommissionen for Miljø og Udvikling (Brundtland-kommissionen) definerer bæredygtig udvikling som "en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Skoverklæringen fra FNs konference for miljø og udvikling (UNCED) i 1992 stiller krav om bæredygtighed i forvaltningen af skovressourcerne for at imødekomme nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov. Bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer er derfor en anvendelse af ressourcerne på en måde, der opfylder driftsmålene (se kap. 4) uden at bringe de økologiske balancer og dermed de fremtidige produktionsmuligheder og andre potentialer i fare. En bæredygtig udvikling indbefatter således både anvendelse og sikring af ressourcerne. Arbejdet med sikring af de genetiske ressourcer er allerede iværksat og flere nationale strategier er udarbejdet. Nærværende oplæg bygger videre på og supplerer de formulerede strategier, i særdeleshed Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark (jf. nedenfor). Biologisk mangfoldighed i Danmark - status og strategi På FNs konference om miljø og udvikling (UNCED) i Brasilien i 1992 underskrev Danmark konventionen om biologisk mangfoldighed, hvori der stilles krav om en national strategi til

beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. I 1995 udsendte Miljøog Energiministeriet Biologisk mangfoldighed i Danmark - Status og strategi, der for hvert overordnet emne er opbygget af en statusdel, en oversigt over den hidtidige beskyttelsesindsats efterfulgt af en fremadrettet del, der beskriver indsatsområderne. Blandt de overordnede emner er behandlingen af det åbne land, skoven, arter og især genetisk mangfoldighed relevant i denne sammenhæng. Indsatsen for genetisk mangfoldighed omfatter 12 områder, herunder bl.a. at overveje behovet for en særlig handlingsplan for fredninger til in situ bevaring af genetisk mangfoldighed hos vilde planter og dyr, samt at udmønte målsætningerne i Miljø- og Energiministeriets strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske (Skov- og Naturstyrelsen 1994c) om udpegning og etablering af genbevaringsbestande. Andre indsatsområder omhandler udbygning af viden om genetiske ressourcer, styrkelse af forskning og undervisning samt styrkelse af det nordiske og internationale samarbejde på området. Strategi for bæredygtig skovdrift I forbindelse med FNs konference om miljø og udvikling (UNCED) tiltrådte Danmark i 1992 Skoverklæringen, som er en ikke-juridisk bindende aftale om forvaltning, bevaring og bæredygtig drift af skov. I 1993 underskrev Danmark sammen med en række europæiske lande ved Helsinki Konferencen en resolution, der forpligter landene til at fremme en bæredygtig skovdrift gerne før år 2000 (se også kap. 6). I Danmark udmøntede de to internationale aftaler sig i Strategi for bæredygtig skovdrift udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet 1994). Strategien opstiller 18 kriterier, som danner udgangspunkt for specifikke nationale målsætninger, virkemidler og fremtidig indsats. Kriterierne falder indenfor følgende fem hovedgrupper: benyttelse af skove, beskyttelse af skove, udvikling af skovsektoren, institutionelle forhold og internationalt samarbejde. Blandt de 18 kriterier er der særlig to, der er relevante i forbindelse med anvendelse af genetiske ressourcer. Kriterie nr. 2 om vedvarende udnyttelse af skovens flersidige produkter, som er afledt af skovlovens formål ( 1 stk 2), omtaler bl.a. en kontinuerlig frø- og planteforsyning af velegnet genetisk materiale som et virkemiddel i forbindelse med opfyldelsen af kriteriet. Kriterie nr. 8 om beskyttelse af biologisk mangfoldighed nævner naturskovsstrategien, naturbeskyttelsesloven, skovloven og strategien for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske som virkemidler til opfyldelse af kriteriet. Den fremtidige indsats vedrørende beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i skove skal bl.a. ske ved, at løvskov med danske træarter i statsskovene så vidt muligt opretholdes gennem naturlig foryngelse (jf. også naturskovsstrategien) og ved, at strategien for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske følges op. Desuden vil strukturudviklingsloven også fremover kunne give tilskud til privat skovrejsning, hvor der anvendes planter fra egen frø- og planteproduktion, hvorved brugen af lokale provenienser støttes. De 18 kriterier for bæredygtigt skovbrug skal hver især være opfyldt, for at skovdriften er bæredygtig på nationalt plan. Generelt vurderes det, at Danmark opfylder kriterierne og må siges at være inde i en bæredygtig udvikling mht. skovdriften. Projekt Bæredygtig Skov Nepentes Consult har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet Projekt Bæredygtig Skov. Projektet indeholder bl.a. nogle generelle retningslinier for bæredygtig drift af de danske skove, hvoraf flere vedrører den genetiske oprindelse af det fremtidige plantemateriale. Generelt peges på øget anvendelse af lokale - helst selvforyngende - frøkilder samt øget fokus på tilpasning fremfor produktion (Nepentes Consult 1996). Retningslinierne er kommenteret i en tilhørende temarapport (Boon et al. 1996) af tre uafhængige faggrupper for henholdsvis økologi, økonomi og sociologi. Anvendelse af forædlet og/eller eksotisk materiale diskuteres også mere

udførligt i temarapportens afsnit om økologi, men der drages ikke nogen entydig konklusion vedrørende dette spørgsmål. Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper (naturskovsstrategien) Skov- og Naturstyrelsen fremlagde i 1992 en strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper, kort naturskovsstrategien, som bl.a. vil beskytte samtlige naturskove i statsskovbruget (Miljøministeriet 1992). Et af naturskovsstrategiens formål er at sikre danske træer og buskes genetiske variation. I de skove, hvor dette er hovedformålet, skal man "stile mod at foryngelse så vidt muligt sker ved det naturlige frøfald". Naturskovsstrategien vil via bevaring af økosystemer bidrage til at bevare genetiske ressourcer af oprindeligt hjemmehørende arter. Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark Som en del af Danmarks tiltag med henblik på at bevare den biologiske mangfoldighed har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen 1994 b og c). Strategien for bevaring af de genetiske ressourcer afstikker de konkrete retningslinier for udpegning og drift af bevaringsbestande på artsniveau og knytter tillige den nationale indsats sammen med Danmarks rolle i det internationale samarbejde om genressourcebevaring. Strategien omfatter 75 træ- og buskarter, som anvendes eller har potentiel anvendelse i skovene og landskabet. Strategien giver dels et overblik over bevaringsbehovet og dels en målrettet plan for sikring af de genetiske ressourcer. Udpegningen og etableringen af arealer er påbegyndt, og strategien følges op indenfor de næste 10 år med fortsat etablering af et netværk af bevaringsbestande af træer og buske. Strategien skal især ses i sammenhæng med naturskovsstrategien. Naturbeskyttelsesrådets strategier for dansk naturbevarelse Naturbeskyttelsesrådet publicerede i 1994 de strategier for bevarelse af danske naturtyper, der var blevet udarbejdet af det tidligere Naturfredningsråd inden Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992 (Naturfredningsrådet 1994). Strategien vedrørende skovene konstaterer indledningsvis, at der er et stærkt behov for at forholde sig til hvilke krav, man vil stille til fremtidens danske skove. Naturbeskyttelsesrådets opgave er at yde faglig rådgivning til miljø- og energiministeren. Strategierne har således været inddraget som baggrund for flere af de nationale strategier indenfor naturbevaring beskrevet ovenfor, idet de har været tilgængelige som notater, inden de blev publiceret. Iøvrigt udtrykker de alene Naturbeskyttelsesrådets holdning. Blandt fem hovedpunkter i Naturbeskyttelsesrådets skovstrategi er to særligt relevante i denne sammenhæng, for det første bevaring af biologisk diversitet herunder sikring af genetisk materiale af hjemmehørende skovtæarter i de danske skove, og for det andet sikring af at Danmark i størst muligt omfang bliver selvforsynende med træ. Det andet hovedpunkts mål er at nedbringe hugsten af træ i verdens naturskove ved selv at etablere kulturskove. Naturbeskyttelsesrådet lægger særlig vægt på hjemmehørende arter, arts- og aldersvariation, sikring og anvendelse af autentisk materiale, minimeret anvendelse af klonede planter i dansk skovbrug samt forbud mod anvendelse af gensplejset materiale i dansk skovbrug. Naturbeskyttelsesrådets vægt på autencitet og rådets modstand mod kloning og brug af gensplejset materiale begrundes i hensynet til bevaring af den biologiske mangfoldighed. Brug af eksotiske provenienser, kloning og genteknologi behøver imidlertid ikke være i strid hermed. Anvendelse af gensplejset materiale er da heller ikke forbudt, men kræver godkendelse (se afsnit

6.3) Disse emner er iøvrigt beskrevet nærmere i kapitel 3 (se specielt afsnit 3.2, jf. også afsnit 2.2). Spørgsmålet om autencitet har også en etisk dimension, som er behandlet i afsnit 5.3. 1.6 Forsyning med frø og planter i dag og i fremtiden Blandt målsætningerne i strategien for bæredygtig skovdrift er, at forsyningen med velegnet frøog plantemateriale bør sikres med henblik på en vedvarende udnyttelse af skovenes flersidige produkter. For skovenes vedkommende er der et nogenlunde godt kendskab til hvilke arter og frøkilder der anvendes. Omfanget af læ- og vildtplantninger er ligeledes nogenlunde godt kendt. I det åbne land iøvrigt vides meget lidt om planteforbruget. Der er et akut behov for at få dette forbrug kortlagt, bl.a. med henblik på at vurdere i hvilket omfang de eksisterrende frøkilder vil kunne imødekomme alle brugernes ønsker. I det følgende gives en status over forbruget i det omfang, det er kendt. Aktuelt planteforbrug Da der ikke foretages systematisk indberetning af hvor mange træer og buske der årligt plantes i skovene og det åbne land, er det ikke muligt at give et eksakt tal for planteforbruget. For de arter der er omfattet af herkomstlovgivningen (jf. afsnit 6.2) kan der fremskaffes opgørelser via herkomstkontrolsystemet. Oplysningerne findes imidlertid ikke på edb, og sammenstillinger er derfor så arbejdskrævende, at de ikke er foretaget (Søgaard Hansen pers. medd.). En anden mulighed for at opgøre plantetallet via skovplanteskolernes sammenslutning (Skovplanteringen) har været forsøgt men uden resultat, da for mange usikkerhedsfaktorer spiller ind. Tilgangen af frø og planter for de vigtigste arter omfattet af herkomstkontrollen for perioderne 1960-1980, 1980-85, 1985-1990 og 1990-1995 er gennemgået af Madsen (1986 og 1991) og Madsen & Søgård (1996a og b), men denne viden kan ikke direkte omsættes til planter (jf. nedenfor). Et groft skøn over plantetallet indenfor de forskellige anvendelsesgrupper er givet i tabel 1.1. Baggrunden for skønnet er anført i tabellen. Bedre skøn for det aktuelle planteforbrug forventes opnået gennem den brugeranlyse, som er planlagt i forbindelse med nærværende arbejde. Den procentvise artsfordeling kan også kun skønnes. Figur 1.4 viser et skøn over fordeling til grupper af buske og træarter, baseret på oplysninger fra statsskovbruget og Hedeselskabet for sæsonen 1994/95. Anvendelse Skovbrug (vedproduktion + "flersidigt skovbrug") Skønnet antal planter pr. år Baggrund for skøn 20-30 millioner Sammenvejet af flere usikre indgangsvinker (frøforbrug, planteforbrug i statsskovvæsenet) Pyntegrønt og juletræer 20-25 millioner Pyntegrøntsektionens skøn Skovbryn, læhegn, vildtplantning Parker, anlæg, alléer, haver? stort? 4-5 millioner Heraf vildtplanter m. tilskud ca. 1½ mill., læhegn 2½ mill.

Tabel 1.1 Føreløbigt skøn over det årlige planteforbrug indenfor forskellige anvendelsesgrupper. En planlagt spørgeskemaundersøgelse forventes at give bedre skøn (se bilag 1). Figur 1.4 Skøn over planteforbruget fordelt til grupper af træer og buske baseret på oplysninger fra statsskovbruget og Hedeselskabet i 1994/95. Aktuelt frøforbrug Tilgangen af frø og planter til det danske marked er som nævnt ovenfor gennemgået af Madsen (1986 og 1991) og Madsen & Søgård (1996a og b). Opgørelserne dækker den hjemlige danske frøhøst og importen af frø og planter for de væsentligste arter omfattet af herkomstkontrollen (jf. tabel 6.1 og 6.2). Tilgangen i perioden 1960-1995 er vist i tabel 1.2. Løvtræer Acer pseudoplatanus 1960-1980 1980-1985 1985-1990 1990-1995 Selvf orsynin g (%) Brutt o- tilgan g (kg/år) Selvf orsynin g (%) Nettotilgan g (kg/år) Selvf orsynin g (%) Nettotilgan g (kg/år) Selvf orsynin g (%) Nettotilgan g (kg/år) Mulig t antal plant er (mill/ år) - - - - 43 726 66 900 2,70 Alnus glutinosa - - - - 98 57 91 110 3,85 Fagus sylvatica 14 5532 8 6448 26 14057 34 18077 21,70 Fraxinus excelcior - - - - 39 917 43 1237 4,33 Quercus petraea 0 2620 2 13666 3 18950 1 39329 7,87 Quercus robur 15 11257 40 33397 27 87802 31 94446 11,33 Quercus rubra - - - - 0 5761 1 7465 1,12 Ialt 52,90 Nåletræer Abies alba 54 902 4 595 11 394 10 288 1,15 Abies grandis 0 84 0 202 0 198 0 26 0,21 Abies 6 2171 1 6544 5 6749 3 28328 84,98 nordmanniana

Abies procera 90 436 92 1626 99 4271 100 1643 6,57 Larix decidua - - - - 6 3 40 2 0,04 Larix x eurolepis - - - - 97 31 83 46 1,10 Larix leptolepis - - - - 68 36 52 81 2,43 Picea abies 50 401 22 447 39 668 85 1242 74,52 Picea omorika - - - - 40 22 100 20 0,84 Picea sitchensis 75 92 36 149 69 214 77 101 8,08 Pinus contorta - - - - 37 3 100 7 0,42 Pinus nigra - - - - 22 76 61 94 1,88 Pinus sylvestris - - - - 78 61 73 103 4,64 Psudotsuga menziesii - - - - 15 92 50 106 2,01 Ialt 188,8 7 Tabel 1.2 Tilgang af skovfrø til det danske marked 1960-1995, gennemsnit per år i fire perioder (efter Madsen, 1986 og 1991 samt Madsen & Søgaard, 1996a og b). Selvforsyningsprocenten udgør den danske frøhøsts andel af bruttotilgangen, dvs. dansk høst plus import. Nettotilgangen er dansk høst plus import minus export. For perioden 1960-1980 er bruttotilgangen alene baseret på frøhøst og import af frø. De tre efterfølgende perioder inkluderer dansk producerede stiklinger og opgravede skovplanter samt importerede planter omregnet til frøækvivalenter. For yderligere detaljer henvises til Madsen, 1986 og 1991 samt Madsen & Søgaard, 1996a og b. Muligt antal planter er en teoretisk størrelse (se teksten). Der er ingen oplysninger om tilgangen af buskfrø, da buskarterne ikke er omfattet af herkomstkontrollen. Omregning fra tilgang af frø til solgte planter er forbundet med mange usikkerhedsfaktorer, der varierer fra art til art. En del af det tilgåede frø bliver aldrig brugt fordi det ikke bevarer spireevnen længe nok. Det gælder f.eks. bøg (Fagus sylvatica), eg (Quercus spp.) og Nordmanssgran (Abies nordmanniana). Andet bliver kasseret eller kan ikke sælges, fordi det ikke har de ønskede egenskaber (ingen efterspørgsel). Det gælder f.eks. nogle frøkilder af rødgran (Picea abies). F.eks. lå andelen af høstet frøplantage-frø for rødgran (Picea abies) på over 65 % i 1993/94 (knap 1100 kg), men andelen af solgt frøplantage-frø fra Statsskovenes Planteavlsstation ligger væsentligt lavere - nogle år helt ned til et par procent (F. Knudsen, pers. medd.). Det skyldes først og fremmest, at de tidligt anlagte frøplantager indeholder materiale, der ikke er selekteret for juletræs-egenskaber. Det er uvist hvor stor en andel rødgran (Picea abies), der i dag benyttes til egentlige forstlige formål, og hvor meget der benyttes til juletræskulturer. Dertil kommer usikkerheden fra planteskolerne, hvor plantepartier ofte kasseres. Muligt antal planter opført i tabel 1.2 er således en teoretisk størrelse (jf. også tabel 1.1). Anvendte frøkilder For arter som er omfattet af herkomstlovgivningen er frøplantager og bevoksninger som er kåret til forstlige formål listet i en kåringsfortegnelse (Plantedirektoratet 1995). Oversigter over kårede og udvalgte frøkilder af træer og buske til landskabsformål publiceres af Statens

Planteavlsforsøg (Brander et al. 1993, Brander & Lund 1994). En samlet oversigt over kårede hhv. udvalgte frøkilder er vist i tabel 1.3. Med henblik på en sumarisk beskrivelse af frøkildeanvendelsen for arter omfattet af herkomstlovgivningen henvises til Madsen (1986 og 1991) og Madsen & Søgaard (1996a og b), der også giver en vurdering af proveniensvalget for de vigtigste arter. En vurdering af de enkelte frøkilders egnethed til specifikke anvendelser findes for skovtræernes vedkommende bl.a. hos Larsen (1983 og 1997) og i Skov-info nr. 14 (jf. afsnit 1.3) og for andre træer og buske f.eks. hos Brander et al. 1993 og Brander & Lund 1994. Proveniensanbefalinger og frøkildebeskrivelser er tillige udgivet af f.eks. Hedeselskabet (1992) og Statsskovenes Planteavlsstation (1976-96). Detaljerede oplysninger om den genetiske sammensætning af frøkilderne findes i det væsentlige kun for frøplantagerne (jf. Plantedirektoratet 1995 og Statskovenes Planteavlsstation 1976-96) og de stærkt selekterede dafo-frøkilder (jf. afsnit 3.2) af træer og buske til landskabsformål (Brander & Lund 1994). Kåring af bevoksninger til forstlige formål sker på basis af rent forstlige kvalitetskriterier, og der stilles tillige krav om en vis isolering ("genetisk renhed") samt en vis populationsstørrelse med henblik på at sikre bestøvning og undgå indavl (jf. afsnit 6.2). Sammenlignes antallet af frøkilder for skovtræarterne i tabel 1.3 med tilgangen af frø i tabel 1.2 ser det umiddelbart ud som om antallet af frøkilder for flere arter er for lille, såfremt frøbehovet helst skal dækkes af hjemlige frøkilder. Ser man bort fra nogle af Abies arterne og vintereg (Quercus petraea), er problemet imidlertid nok ikke for få frøkilder, men snarere at bevoksningernes kapacitet ikke udnyttes, samt at der for flere arter f.eks. eg (Quercus spp.) og bøg (Fagus sylvatica) ofte er adskillige år mellem frøsætning og at frøene mister deres spiringsevne ved lagring. For træer og buske til landskabsformål mangler som allerede nævnt statistik vedrørende høst og import, så her kan sammenligning ikke foretages. Når man vurderer de nuværende frøkilders tilstrækkelighed er artsniveauet imidlertid ofte for unuanceret. Det gælder for mange arter bl.a. eg, bøg, sitka (Picea sitchensis), skovfyr (Pinus sylvestris) og nordmannsgran (Abies nordmaniana). F.eks. planter statsskovbruget cirka 1.5 millioner egeplanter per år. Omtrent halvdelen benyttes i de gamle skovegne (Østjylland og øerne), medens resten fordeler sig med 20 % i klitten og 30 % på heden (Statsskovenes Planteavlsstation 1997). Mange af de kårede egebevoksninger er velegnede på de beskyttede lokaliteter, hvorimod langt færre (om nogen) kan anbefales til de udsatte forhold på heden. I realiteten må man derfor anbefale sydnorske provenienser af vintereg til disse områder. For den femtedel af plantningerne som etableres i klitten er problemet særlig udtalt. Vintereg klarere sig dårligt i klitten, fordi den regenererer dårligere end stilkeg (Quercus robur). Der findes imidlertid ingen kåringer af stilkeg i det vestligste Danmark, og det er derfor svært overhovedet at finde godkendt foryngelsesmateriale af eg, som kan anbefales i klitten. Antal eksisterende frø kilder (1993) Antal eksisterende frø kilder (1993) Løvtræer: Nåletræer (fortsat): Art Skovbru Landska Art Skovbru g b g Acer campestre 13 Pinus contorta 2 Acer platanoides 4 Pinus mugo 3 Acer pseudoplatanus 11 5 Pinus nigra 7 Alnus glutinosa 10 Pinus sylvestris 10 Betula pendula 2 Pseudotsuga menziesii 24 Betula pubescens 3 Thuja plicata 5 Carpinus betulus 1 5 Tsuga heterophylla 6 Fagus sylvatica 36 7 Ialt, nåletræer 247 3 Landska b

Antal eksisterende frø kilder (1993) Antal eksisterende frø kilder (1993) Løvtræer: Nåletræer (fortsat): Art Skovbru Landska Art Skovbru Landska g b g b Acer campestre 13 Pinus contorta 2 Fraxinus excelcior 9 Antal eksisterende frø kilder (1993) Prunus avium 1 9 Buske: Quercus petraea 2 10 Art Skovbru g Landska b Quercus robur 87 18 Cornus sanguinea 1 Quercus rubra 6 Corylus avellana 4 Tilia cordata 2 2 Crataegus laevigata 5 Ulmus glabra 2 Crataegus monogyna 12 Ulmus laevis 1 Euonymus europaeus 1 Ialt løvtræer 165 81 Hippophae rhamnoides 3 Antal eksisterende Juniperus communis 3 frø kilder (1993) Nåletræer: Lonicera periclymenum 2 Art Skovbru Landska Lonicera xylosteum 1 g b Abies alba 4 Malus sylvestris 1 Abies grandis 3 Prunus padus 5 Abies nordmanniana 6 Prunus spinosa 7 Abies procera 54 Pyrus communis 1 Chamaecyparis lawsoniana 7 Rhamnus cathartica 2 Larix decidua 4 Rosa canina 4 Larix x eurolepis 6 Rosa dumalis 1 Larix leptolepis 21 Rosa rubiginosa 2 Picea abies 37 Syringa vulgaris 1 Picea omorika 7 Viburnum opulus 3 Picea sitchensis 44 Ialt, buske 0 59 TOTAL 412 143 Tabel 1.3 Antal kårede og/eller udvalgte frøkilder til skov og landskabsformål (Kilder: Plantedirektoratet 1995 og Brander et al. 1993). Andelen af forædlet frø afhænger af træarten. Som eksempel er i tabel 1.4 vist andelen af forædlet plantemateriale for arter omfattet af herkomstkontrollen ved at give en oversigt over kg frø høstet i 1993/94 fordelt på kårede bevoksninger og frøplantager. Det ses at kårede bevoksninger dominerer for langt de fleste arter. Tallene er sammenstillet ud fra publikationen: Herkomstkontrollen i tal 01.07.93-30.06.94 (Plantedirektoratet 1994). Der findes ikke tilsvarende oplysninger for andre arter, herunder alle buskarterne. Træart Høst i kårede danske Høst i frøplantager bevoksninger (kg) % (kg) % Løvtræer Acer pseudoplatanus 688,9 100 0 0 Alnus glutinosa 113,6 100 0 0