DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Årsrapport 08 Dansk forsknings styrke og renommé Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer
OM DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Publikationen kan hentes på www.fi.dk eller rekvireres fra Danmarks Forskningspolitiske Råds sekretariat i Forskningsog Innovationsstyrelsen, dfr@fi.dk Udgivet af : Danmarks Forskningspolitiske Råd Marts 2009 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200 Fax.: 3544 6201 Design: Bysted A/S Tryk: Prinfo Holbæk Oplag: 1.200 ISSN: 1902-0147 ISSN til internet: 1902-0147 (online)
DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Årsrapport 08
1 Forord 4 Dansk forsknings styrke og renommé 6 1.1 Forskning inden for emner, der vedrører klimaforandringer 7 1.2 Rangordning af universiteter 8 1.3 Internationalisering af den danske forskerstab 10 1.4 Fokus på rekrutteringsfasen 12 1.5 Opfølgning på Danmarks Forskningspolitiske Råds anbefalinger om dansk sundhedsvidenskabelig forskning i årsrapport 2007 17 2 Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne 21 2.1 Ledelse og styring af universiteterne i historisk sammenhæng 22 2.2 Udfordringer for styringen og ledelse af universiteter i dag 24 2.3 Nye opgaver, udfordringer og former for udvikling af viden 26 2.4 Det internationale perspektiv 27 2.5 Forskningsledelse og forskningskvalitet sammenhæng af betydning 28 2.6 Universitetsreformen 2003 29 2.7 Oplevelser af effekten af universitetsformen 31 2.8 2003 universitetsreformens effekt på uiversiteternes evne og mulighed for at fremme god forskning 36
3 Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer 42 3.1 Hvorfor naturvidenskab? 44 3.2 Hvad omfatter naturvidenskab? 46 3.3 Naturvidenskabens særkende 47 3.4 Udgifter til dansk naturvidenskab hvor bruges pengene? 49 3.5 Hvem udfører naturvidenskab i Danmark? 53 3.6 Kandidatproduktion inden for naturvidenskab 55 3.7 Rekruttering til naturvidenskab 56 3.8 Karriereveje inden for dansk naturvidenskab 58 4 5 3.9 Output af dansk naturvidenskab 59 Summary of the 2008 Annual Report 64 Noter 67 Medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd 70 Danmarks Forskningspolitiske Råds publikationer m.m. 71
Forord I sin årlige rapport leverer Danmarks Forskningspolitiske Råd uafhængig og sagkyndig rådgivning om dansk forsknings generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssige relevans. Den røde tråd i Danmarks Forskningspolitiske Råds virke i det forgangne år har været et fortsat hensyn til dansk forsknings konkurrenceevne og kvalitet. Gennem et særligt fokus på forskningens rammebetingelser, finansiering og graden af internationalisering ønsker Rådet at give forskningspolitiske anbefalinger om initiativer, som kan forbedre forskningskvalitetens vilkår. Med udgangspunkt i disse hensyn afspejler den foreliggende årsrapport for 2008 Rådets mangesidede arbejde med en række af aktuelle forskningspolitiske problemstillinger og udfordringer på tværs af forskellige emner og områder. I årsrapportens indledende kapitel ønsker Rådet kort at berøre hovedpunkterne og de centrale anbefalinger for en række forskningspolitiske emner og udfordringer, som har været behandlet i løbet af 2008. Dernæst vil det aktuelle emne Governance styreformer og frihedsgrader ved danske universiteter blive behandlet. Udgangspunktet for Rådets behandling af emnet er de ændrede ledelsesforhold ved de danske universiteter, som blev introduceret med universitetsreformen i 2003, og hvorvidt der positivt er skabt rammer, der fremmer forskningens kvalitet. I årsrapporten afsluttende kapitel følger Rådet op på den tilgang, som blev introduceret i forbindelse med årsrapporten for 2007: nemlig at se et større videnskabeligt forskningsfelt i en generel forskningspolitisk sammenhæng. Emnet for 2008 er Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer, og Rådet ønsker her at give en vurdering af den naturvidenskabelige forsknings aktuelle vilkår, udfordringer og behov. Asbjørn Børsting, Formand 4 Årsrapport 08
2 1 Dansk forsknings styrke og renommé 5 Årsrapport 08
1 Dansk forsknings styrke og renommé For Danmarks Forskningspolitiske Råd er internationaliseringen af dansk forskning det centrale parameter, når kvaliteten af dansk forskning skal fremmes. Et særskilt fokus på dansk forsknings internationale ry og renommé er derfor et vigtigt led i at fremme forskningens internationale konkurrenceevne i en til stadighed mere globalt integreret videnøkonomi. Skal dansk forskning kunne konkurrere såvel som samarbejde i det globale vidensamfund skal danske forskningsmiljøer, og forskningsinstitutioner tilbyde sig som attraktive samarbejdspartnere med dynamiske og internationale undervisnings- og forskningsmiljøer, både når det gælder om at tiltrække de bedste talenter, international forskningsfinansiering og i øget omfang indgå i internationale forskningssamarbejder og netværk. Der findes mange gode forskningsmiljøer af høj international kvalitet i Danmark, og der tages mange initiativer for at fremme netop internationaliseringen af såvel undervisnings- som forskningsmiljøer. Men der findes også forskningsmiljøer, der ikke har denne type kvalitet. Der findes forskningsinstitutioner, der tilbyder dynamiske rammer om den bedste forskning og for de bedste forskere, men der udføres også forskning inden for institutionelle rammer, der ikke fungerer som en kvalitetskatalysator. Rådet vurderer, at en øget og fortsat internationalisering af dansk forskning på alle niveauer og inden for alle områder er den eneste gangbare vej for at sikre dansk forsknings fortsatte internationale konkurrenceevne. Når Rådet vurderer, at der er behov for øget internationalisering på alle niveauer og inden for alle områder, er det ikke holdningen, at det blot drejer sig om internationalisering i form af rekruttering til videnskabelige stillinger inden for alle fagområder. Rådet ser behov for, at øget internationalisering reflekteres i alle dele af institutionernes virke fra de rammebetingelser, der er givet for dansk forskning over det forskningsadministrative, -finansierende og -politiske niveau til opbygning og fastholdelse af det brand, som dansk forskning skal have internationalt for at fremstå attraktiv. I løbet af 2008 har Rådet med dette udgangspunkt taget en række specifikke emner op og fremlægger her essensen af Rådets arbejde på disse områder: Forskning inden for emner, der vedrører klimaforandringer International rangordning af universiteter Internationalisering igennem rekruttering Opfølgning på Rådets gennemgang af dansk sundhedsvidenskab i 2007 6 Årsrapport 08
1 1.1 Forskning inden for emner, der vedrører klimaforandringer De pågående ændringer i det globale klima er omdrejningspunkt for mange initiativer fra offentlige og private aktører, fra politisk hold og fra forskningsverdenen selv. Rådet har konstateret, at der inden for ganske kort tid er etableret et særskilt klimaministerium, at Danmark står som vært for det kommende internationale klimatopmøde COP15, at en klimatilpasningsstrategi er lanceret og en række af de danske forskningsinstitutioner enten selvstændigt eller i tværinstitutionelle sammenhænge har etableret særskilte initiativer på klimaområdet. I forhold til mange af de udfordringer, som vi i klimasammenhæng globalt står over for, er der bred enighed om, at vi er afhængige af forskning til at levere svar på spørgsmål og løsninger på problemer. Forskning i klimarelaterede emner er derfor relativt pludseligt kommet centralt på den (forsknings) politiske dagsorden. Da forskning i klimarelaterede emner er en forholdsvis ny forskningstilgang, der samlet set dækker over en række allerede eksisterende forskningsområder (der hidtil blot ikke har været betegnet klimaforskning ) såvel som en række nye forskningstilgange, har Rådet besluttet at se på, hvorvidt der er behov for særlig forskningspolitisk rådgivning på dette felt. Spørgsmålet er om der med de mange initiativer, der for tiden tages, og med de definitioner og afgrænsninger der identificerer det, der kaldes klimaforskning, er særlige områder, hvor der er forskningsmæssige behov, der i dag ikke belyses tilstrækkeligt? Rådet har søgt at identificere, hvorvidt der er hvide pletter på klimaforskningslandkortet med henblik på at yde særskilt forskningspolitisk rådgivning herom. Rådet har i den forbindelse konstateret, at de eksisterende kortlægninger, der findes af forskning i klimarelaterede emner, ikke er tidssvarende og dækkende. Rådet har derfor valgt at supplere eksisterende viden på området med samtaler med forskere, der beskæftiger sig med disse emner, og som repræsenterer forskellige faglige tilgange til emnet. På baggrund af Rådets arbejde med forskning i klimarelaterede emner, har Rådet ikke belæg for at pege på entydige hvide pletter i forskningslandskabet; altså områder, hvor der er identificerbare forskningsbehov, og hvor der p.t. ikke gennemføres forskning. Samtidig konstaterer Rådet, at der er taget initiativ til at gennemføre en udredning af hele forskningsområdet med tilknytning til klima. Rådet hilser det velkomment, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen i samarbejde med Koordinationsenheden for Forskning i Klimatilpasning nu gennemfører en gennemgribende kortlægning af dansk forskning i klimarelaterede emner. Kortlægningen er et vigtigt redskab til fremover at kunne foretage prioriteringer af forskningsindsatsen på området. Rådet har derfor valgt ikke at yde specifik forskningspolitisk rådgivning om forskning i klimarelateret forskning i relation til årsrapporten for 2008. 7 Årsrapport 08
1 I den foreløbige gennemgang af dansk forskning med fokus på klimaforandringerne, har Rådet dog konstateret, at forskningsfeltet bærer præg af at være et nyt forskningsfelt uden etablerede strukturer. Det er et forskningsområde, der p.t. undergår stor udvikling, og hvor der fra mange sider, såvel på forskningsinstitutionerne som fra politisk hold, er stor opmærksomhed, og hvor der igangsættes mange nye initiativer. Det bør sikres, at der er en holistisk og global tilgang til forskning i klimaforandringer. For det første er der med et forholdsvis nyt - og fortrinsvist problemorienteret frem for disciplinorienteret forskningsfelt, der samler såvel eksisterende forskningsområder som udvikler nye forskningstilgange - en generel fare for, at der gives midler til forskningsprojekter, hvor der ikke er en tilstrækkelig overordnet indsigt i alle de faktorer, der har betydning for den aktuelle problemstilling. For det andet er de pågående ændringer i klimaet netop af global karakter. Det betyder, at det er meget vigtigt, at dansk klimaforskning fungerer på et internationalt niveau, med et globalt fokus og i internationalt samarbejde.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At nye forskningsmidler og nye forskningsinitiativer målrettet forskning i klimarelaterede spørgsmål uddeles efter princippet om høj forskningskvalitet. Det bør sikres, at der ikke bliver gået på kompromis med kvalitetskrav til nye forskningsprojekter og satsninger, uanset hvilke aktører, der uddeler eller modtager midler. At fremtidige midler til forskning i klimarelaterede emner uddeles i miljøer med international gennemslagskraft og med krav om et globalt udsyn. 1.2 Rangordning af universiteter International rangordning eller ranking af universiteter er et fænomen, der får stadig stigende opmærksomhed og betydning for især universiteterne. Flere og flere aktører på det internationale uddannelses- og forskningsmarked offentliggør ranglister over verdens universiteter. Hidtil har ranglisterne i vid udstrækning været udarbejdet af selvstændige organisationer, universiteter og forlag, men en aktuel tendens er, at offentlige myndigheder såvel nationalt som internationalt i stigende omfang etablerer sig på ranking-markedet. Ranglister har i eksempelvis USA været et centralt redskab for kommende universitetsstuderende til at vælge uddannelsesinstitution, og en del amerikanske rankings er udarbejdet netop med henblik på dette formål. En række internationale ranglister har bredere målgrupper, der kan indeholde såvel regeringer og organisationer, samarbejdspartnere blandt andre universiteter og det private erhvervsliv, samfundet generelt, potentielle forskere og studerende. Overordnet anses ranglister for at kunne 8 Årsrapport 08
1 fungere som grundlag for at sammenligne kvaliteten af universiteter i forhold til omdømme, forskningskvalitet og uddannelse. Med den vigtighed, som universitetsranglister får i det globale vidensamfund, er det afgørende, at betydningen af dette fænomen ikke undervurderes. Samtidig er det væsentligt at anerkende, at der i denne type universal rankings indgår samlinger af forskellige typer indikatorer, hvilket i de konkrete systemer får universiteterne til at blive placeret forskelligt alt afhængigt, om man eksempelvis studerer Shanghai Academic Ranking of World Universities, eller man studerer World University Ranking fra Times Higher Education. Uagtet hvilken rangliste man vælger, er der dog et stort sammenfald af universiteter blandt de bedste 20 universiteter i verden. Der findes danske universiteter på listerne over de bedste 100 universiteter, og i sammenhæng med en række andre ikke anglo-saxiske universitetskulturer er der tale om gode placeringer.! Shanghai Academic Ranking of World Universities havde i 2008 Københavns Universitet som nummer 45 og Aarhus Universitet som nummer 93 og dermed blandt de 100 bedste universiteter i verden. World University Ranking fra Times Higher Education havde i 2008 Københavns Universitet som nummer 48 og Aarhus Universitet som nummer 81 og dermed blandt de 100 bedste universiteter i verden. 1 Det internationale fokus på universitetsrangordninger er blot ét af flere fænomener som peger på, at forskningsmiljøer og -institutioner er i direkte og stigende global konkurrence med hinanden. Hvor man for de enkelte målingsindikatorer med rette kan stille spørgsmål ved, hvad der er mere eller mindre velegnet til at identificere forskningskvalitet, så fremstår den samlede placering af et universitet på de store globale ranglister som et samlet brand af det pågældende universitet, og det har afsmittende betydning på den omkringliggende forskningsverden. Gode placeringer på de centrale ranglister er et brand, der for det pågældende universitet skaber øget synlighed nationalt som internationalt og fremmer institutionens attraktivitet for potentielle studerende og forskere og som samarbejdspartner. Konkurrencen om at få attraktive placeringer på ranglisterne er skarp og kan kun forventes at stige fremover i takt med, at en række nye forskningslande nu aktivt søger at fremme international deltagelse i forskningsverdenen i form af internationale publiceringer, øget finansiering til forskning m.v. Der er derfor i forskningsverdenen behov for, at der fra dansk side gøres en målrettet indsats for at få dansk repræsentation i den absolutte top eksempelvis i top 20 - på en anerkendt international ranglister over verdens bedste universiteter. 9 Årsrapport 08
1 En aktiv indsats for at fremme gode internationale placeringer kan på et mere teknokratisk niveau fremmes ved, at der ydes en ekstra indsats for at sikre, at eksempelvis alle publikationer i anerkendte videnskabelige tidsskrifter tilskrives universitetet og ikke et fakultet, afdeling eller andet. Men den type tiltag alene er ikke tilstrækkelige, og der bør arbejdes på, at der sker en prioritering af den fremragende forskning og en styrkelse af de institutioner, der er bedst til at fremme god forskning. Der skal være tale om prioriteringer, der fremmer det globale brand af dansk forskning.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At de rammebetingelser, der fra centralt hold gives til universiteterne, udvikles til at fremme forskning af den højeste internationale kvalitet, og at dansk forsknings brand, som værende i absolut verdensklasse plejes og fremmes. 1.3 Internationalisering af den danske forskerstab Den helt centrale og sandsynligvis mest effektive tilgang til at fremme internationaliseringen af dansk forskning sker imidlertid via international rekruttering, og når forskere fra danske institutioner tager ophold ved gode internationale forskningsinstitutioner. Mobilitet vurderes i sig selv som kvalitetsfremmende: For det første, fordi viden flytter med mennesker og anvendes i nye, innovative sammenhænge. For det andet er mennesker med en anderledes faglig såvel som kulturel baggrund med til at åbne danske forskningsmiljøer mod omverdenen og herigennem internationalisere de danske forskningsmiljøer og skabe nye netværk og kontakter. For det tredje øges konkurrencen i dansk forskning, når flere udlændinge er kvalificerede til en stilling. Det centrale ved mobilitet er således ikke, hvilket sprog de involverede forskere taler, hvilken nationalitet eller statsborgerskab de har. Det centrale er, at viden omsættes internationalt i forhold til de bedste og fagligt mest relevante steder. Danmarks Forskningspolitiske Råd havde i 2007 fokus på internationalisering af dansk forskning, i særdeleshed på den lave andel af udlændinge blandt de ph.d.-studerende i Danmark. Rådet fandt det påfaldende, at den gennemsnitlige andel af ph.d.-studerende med udenlandsk statsborgerskab kun var 5 % i 2005. Da emnet står så centralt for kvaliteten af dansk forskning, har Rådet i år ønsket at kvalificere analysen af internationalisering af dansk forskning igennem rekruttering ved en nøjere gennemgang af tilgængelige data for den danske forskerstab. Forskning og udviklings (FoU)-personale er i den danske forskningsstatistik siden 2002 opgjort i forhold til statsborgerskab. Opgørelserne foretages på det samlede FoU-personale, hvor der ikke differentieres mellem det videnskabelige personale (VIP) og det teknisk administrative personale (TAP), og derfor heller ikke på stillingskategorier. Der er til gengæld opgørelser på institutioner og hovedområder. De sektorer, der opgøres i forhold til er: universiteter, sektorforskningsinsti- 10 Årsrapport 08
1 tutioner, øvrige offentlige forskningsinstitutioner, private ikke-erhvervsdrivende institutioner, samt de pågældende sektorer samlet set. Den følgende opgørelse foretages på universiteter og alle sektorer samlet fra 2002 til og med 2006. Alle opgørelser gives i procentandelen af forskere med udenlandsk statsborgerskab i forhold til den samlede bestand inden for den pågældende kategori. Tabel 1 Udlændinge i dansk forskning opgjort som procentandel af den samlede bestand på henholdsvis universiteterne og samlet for alle forskningsinstitutioner 2 2002 2003 2004 2005 2006 Universiteter Naturvidenskab 13 14 12 12 15 Teknisk videnskab 14 12 15 20 23 Sundhedsvidenskab 5 4 5 4 6 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 14 16 3 5 8 Samfundsvidenskab 8 6 6 6 5 Humaniora 7 6 6 5 9 I alt 9 8 8 8 10 Alle sektorer Naturvidenskab 19 12 12 12 13 Teknisk videnskab 23 12 15 18 22 Sundhedsvidenskab 8 4 5 4 6 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 9 7 2 4 4 Samfundsvidenskab 14 8 6 6 5 Humaniora 13 6 6 5 8 I alt 8 8 7 7 9 11 Årsrapport 08
1 Det ses, at naturvidenskab og teknisk videnskab er de områder, der samlet set over hele perioden har haft den største andel af udenlandske statsborgere. For den samlede forskerstand er andelen af udenlandske forskere faldet inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. På universiteterne særskilt har teknisk videnskab som det eneste område undergået en reel forøgelse af andelen af udenlandske statsborgere. Ellers har der i forhold til den opgjorte periode været tale om status quo eller fald i anden af forskere med udenlandsk statsborgerskab. 1.4 Fokus på rekrutteringsfasen Øget internationalisering af forskerstaben sker i rekruttering til de videnskabelige stillinger og igennem international rekruttering til forskeruddannelse. I en årrække er ansættelser til de ordinære videnskabelige stillinger ved universiteterne blevet fulgt og registreret, herunder omfanget af internationalt ansøgertryk til stillingerne. 3 I den seneste opgjorte periode fra 2004 til 2006 havde lidt over halvdelen (52 %) af alle professor-, lektor- og adjunktstillinger udenlandske ansøgere (med udenlandske ansøgere menes ansøger med ikke dansk statsborgerskab, uanset om ansøgere er bosiddende i Danmark eller ej), mens 43 % havde kvalificerede udenlandske ansøgere. Andelen af stillinger med udenlandske ansøgere er seks procentpoint højere end i den tidligere målte periode fra 2001 til 2003, og andelen af kvalificerede udenlandske ansøgere er ni procentpoint højere. Tabel 2 Andelen af professor-, lektor og adjunktstillinger, der blev besat i 2004 2006, hvor der var udenlandske ansøgere henholdsvis kvalificerede udenlandske ansøgere, procent, opdelt på hovedområder 4 Område Professor Lektor Adjunkt I alt Ans. Kva. Ans. Kva. Ans. Kva. Ans. Kva. Humaniora 47 33 40 26 41 33 41 30 Samfundsvidenskab 43 29 48 36 38 33 43 33 Naturvidenskab 65 44 74 65 76 70 73 64 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 70 48 34 53 41 30 55 45 Sundhedsvidenskab 47 37 42 34 44 40 45 37 Teknisk videnskab 60 43 69 60 60 49 64 53 I alt 51 37 56 46 49 42 52 42 12 Årsrapport 08
1 Det kan konstateres, at der er store forskelle hovedområderne imellem, hvor de tekniske videnskaber og naturvidenskaben har et generelt højt internationalt ansøgertryk på alle tre stillingskategorier. For områderne humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab var der til under halvdelen af stillingerne udenlandsk repræsentation i ansøgerfeltet. Dog er der flere udenlandske ansøgere til professorstillinger, end der er til lektor- og adjunktstillinger. Hvorvidt de udlændinge der søger, vurderes kvalificerede og efterfølgende får stillingen, kommer fra udlandet eller har været i Danmark før den pågældende ansættelse, ses af Tabel 3. Det fremgår, at der er forholdsvis få ansættelser, hvor den nyansatte kommer direkte fra en udenlandsk institution. Her har de tekniske videnskaber generelt en forholdsvis høj andel, hvorimod internationaliseringen i naturvidenskab i særlig grad sker på adjunktniveauet. Sundhedsvidenskab befinder sig også over gennemsnittet, hvorimod de øvrige tre fagområder generelt set er noget under gennemsnittet. Den forholdsvis lave andel af ansættelser direkte fra udlandet kan hænge sammen med en ansættelseskultur, hvor man igennem midlertidige ansættelser og andre typer ophold, har stiftet bekendtskab med den potentielle ansøger, hvorefter vedkommende kan søge en ordinær videnskabelig stilling. Uagtet, at man herigennem har et indtryk af vedkommende inden egentlig ansættelse, betyder det alligevel, at den åbne og internationale konkurrence om de videnskabelige stillinger i Danmark ikke hidtil er blevet fremmet tilstrækkeligt. Tabel 3 Andel af professor-, lektor-, og adjunktansættelser i 2004 2006, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i en stilling i udlandet. Efter stillingskategori og videnskabeligt område, procent 5 Område Professor Lektor Adjunkt I alt Humaniora 9,3 4,3 9,1 6,9 Samfundsvidenskab 5,3 8,9 7,5 7,5 Naturvidenskab 0 17,7 30,6 18,9 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 8,7 8,2 5,0 7,3 Sundhedsvidenskab 13,7 11,7 11,5 12,4 Teknisk videnskab 12,8 16,1 16,1 15,6 I alt 8,6 11,6 13,9 11,8 Hvad gør institutionerne for at fremme internationaliseringen igennem rekruttering? En måde man kan følge denne indsats på er, hvorvidt institutionerne slår deres stillinger op internationalt eller ej. Andelen af internationale opslag er størst ved besættelse af professor- og lektorstillinger, hvilket givet vis hænger sammen med, at der er krav til internationale opslag for professorater og lektorater. 6 Det er dog alligevel kun 73 % af professoraterne, der opslås internationalt og under 13 Årsrapport 08
1 halvdelen af lektoratstillingerne. Her er det igen de tekniske videnskaber og naturvidenskab, der har den højeste andel af internationale opslag. Tabel 4 Andelen af professor-, lektor-, og adjunktansættelser i 2004 2006, hvor stillingerne blev slået op internationalt. Opgjort på stillingskategori og hovedområde, procent 7 Område Professor Lektor Adjunkt I alt Humaniora 57 26 9 22 Samfundsvidenskab 60 36 20 36 Naturvidenskab 91 66 43 62 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 100 59 30 58 Sundhedsvidenskab 69 22 24 42 Teknisk videnskab 93 71 81 78 I alt 73 47 33 48 Besatte stillinger uden forudgående opslag Der er lovmæssigt givet mulighed for, at institutioner kan besætte stillinger uden forudgående opslag. 8 Den mulighed for at kalde til en ansættelse kan have nogle fordele, hvis man har mulighed for at ansætte en dygtig person og derved undgå en lang og bureaukratisk ansættelsesproces eller tab af stærke forskere, der forsøges rekrutteret til konkurrerende forskningsmiljøer nationalt så vel som internationalt. Af 1800 forskerstillinger, der blev besat i 2004 2006, blev 11 % besat uden opslag. Stillingsbesættelser uden opslag gjaldt for 11 % af professoransættelserne, 8 % af lektoransættelserne og 15 % af adjunktansættelserne. Inden for naturvidenskab blev 43 % og inden for teknisk videnskab 11 % af professoransættelserne gennemført uden opslag. Inden for øvrige hovedområder varierede andelen fra nul til seks procent. For de stillinger, der i perioden 2004 2006 blev besat uden forudgående opslag, er følgende særlige opgørelse foretaget på datamaterialet. 14 Årsrapport 08
1 Tabel 5 Professor-, lektor-, og adjunktansættelser uden opslag i 2004-2006 opgjort efter om den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i en stilling i Danmark eller i udlandet 9 Seneste ansættelsessted Danmark Udlandet I alt Antal % Antal % Antal % Professor 39 97,5 1 2,5 40 100 Lektor 57 89,1 7 10,9 64 100 Adjunkt 76 78,4 21 21,6 97 100 I alt 172 85,6 29 14,4 201 100 På trods af at datamaterialet er meget begrænset viser tallene dog en klar tendens. Praksis med at kalde forskere til videnskabelige stillinger anvendes i begrænset omfang til at få internationale kapaciteter hertil. Der synes at tegne sig et billede, hvor muligheden for at ansætte uden forudgående åbent opslag i højere grad er et redskab til fastholdelse af medarbejdere. Tabel 6 Andel af udlændinge indskrevet på ph.d.-uddannelsen fordelt på indskrivningsår og fagområde, 2003 2005, procent 10 Område 2003 2004 2005 Naturvidenskab 5 4 6 Teknisk videnskab 13 15 13 Sundhedsvidenskab 4 2 2 Jordbrugsog veterinærvidenskab 4 9 5 Samfundsvidenskab 3 1 1 Humaniora 3 2 2 Samlede antal indskrevede 1260 1295 1403 Heraf udlændinge 71 73 68 Andel udlændinge af indskrevne i procent 6 6 5 For andelen af udenlandske indskrevne ph.d.-studerende i Danmark ses, at der er væsentlige forskelle mellem hovedområderne, hvor de tekniske videnskaber har haft et i sammenligning med de øvrige områder højt niveau af internationale ph.d.-studerende. For ingen af hovedområderne 15 Årsrapport 08
1 kan der konstateres en forøgelse i andelen af udenlandske ph.d.-studerende. Tværtimod er den samlede andel af udenlandske ph.d.-studernede i Danmark faldet med ét procentpoint i perioden 2003 2005 til en gennemsnitlig andel på 5 %. Af det samlede datamateriale om internationalisering af forskerstaben ses, at der er store variationer mellem hovedområderne. Det fremgår endvidere, at særligt ph.d.-området har lave andele af udenlandske forskere. Den lave andel af udlændinge i ph.d.-bestanden er bemærkelsesværdig taget i betragtning, at der rapporteres om vanskeligheder med at finde tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere. Data viser endvidere, at andelen af stillinger der offentliggøres internationalt stiger, jo højere man kommer op i stillingshierarkiet. Tilsvarende ses, at det er netop disse niveauer; professor og lektorniveauet, hvor langt den største andel af forskerne, der umiddelbart før den pågældende ansættelse, havde en ansættelse i Danmark. Der kommer relativt flere til adjunktstillinger direkte fra udlandet. Meget tyder altså på, at man ved en målrettet indsats kan øge internationaliseringen ved at satse på de tidligere trin på karrierenstigen, herunder adjunkt- og ph.d.- niveau. Øget internationalisering i tildelingen af ph.d.-stipendier vil skabe mere konkurrence og dermed højne niveauet. Det er nødvendigt at have et godt råstof at oplære dygtige forskere på. Hvis vi er i en situation, hvor middelmådige ansøgere kan opnå ph.d.-stipendier dannes der et utilsigtet grundlag for fremtidige forskningskvalitetsproblemer. Der er ingen tvivl om, at der ikke blot er fordele forbundet med internationale opslag. Internationale ansøgere kræver tid, og international rekruttering kræver en særlig indsats. Udenlandske forskere møder samtidig en række praktiske problemer, hvor de skal ydes vejledning og støtte, herunder kontakt med danske myndigheder, flytning, bolig m.v. Der er imidlertid også en række forhold af mere social karakter, hvor ansættelsesstedet er særlig forpligtet til at tage hånd om udenlandske ansøgere og deres familier. Det erkendes, at det kræver en ekstra indsats. Til gengæld kan det være tilsvarende givende i forhold til netop at styrke den internationale tilgang til de danske forskningsinstitutioner. Mange forskningsinstitutioner har professionaliseret vejledning og støtte til udenlandske forskere såvel som studerende, så det ikke er ansvaret for den enkelte forsker, der fik idéen til at rekruttere internationalt. Men det er Rådets vurdering, at den proaktive indsats til at fremme internationaliseringen igennem en professionalisering af hjælpefunktionerne og den interkulturelle forståelse for de udfordringer udenlandske forskere og studerende ofte møder i Danmark bør forbedres. 16 Årsrapport 08
1! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At ph.d.-stipendier udbydes internationalt, og at best practices udvikles om, hvordan institutioner på internationalt niveau kan identificere gode ansøgere. At andelen af forskere, der har haft deres umiddelbart sidste ansættelse i udlandet er større på de lavere niveauer, end blandt professorer. Derfor bør derstilles krav til, at alle VIP-stillinger offentliggøres internationalt. Forskningsinstitutionerne skal professionalisere støtte- og vejlederfunktionerne til udenlandske forskere langt mere og bedre. Der bør gøres en særlig indsats for at fremme kulturel forståelse blandt de personer, der bistår de udenlandske forskere og studerende med at finde sig til rette i det danske samfund. 1.5 Opfølgning på Danmarks Forskningspolitiske Råds anbefalinger om dansk sundhedsvidenskabelig forskning i årsrapport 2007 I årsrapporten for 2007 gennemgik Danmarks Forskningspolitiske Råd dansk sundhedsvidenskabelig forskning og fremsatte en række konkrete anbefalinger for området. Der har efterfølgende været fokus på flere af de forhold, som Rådet behandlede, og derfor finder Rådet det centralt at følge op på de emner, der blev drøftet i forbindelse med årsrapport 2007.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefalede i 2007 1. Der bør med regelmæssigt interval udarbejdes og udgives et validt og informativt datagrundlag for det sundhedsvidenskabelige område. Det er en forudsætning for rationelle beslutninger på området. 2. Der bør udarbejdes en national strategi for dansk sundhedsvidenskabelig forskning inklusiv forskning i forebyggelse, der indeholder en samlet plan med konkrete handlinger og ansvarsplacering. 3. Det bør sikres, at den kliniske patientnære forskning, der har relation til både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Videnskabsministeriet forankres organisatorisk og ansvarsmæssigt klart. 4. Karriereveje i den kliniske forskning bør styrkes blandt andet med flere delestillinger mellem forskning og klinik på hospitalerne med universitetsforankring. 5. Der bør udarbejdes en analyse af, hvilken betydning de mange finansieringskilder af dansk sundhedsvidenskabelig forskning har for prioritering af forskningsindsatsen, uddannelse af sundhedsvidenskabelige forskere såvel som kvaliteten af dansk sundhedsvidenskabelig forskning. 17 Årsrapport 08
1 6. Der bør ske en prioritering af dansk sundhedsvidenskabelig forskning, således at de bedste forskningsmiljøer i Danmark understøttes. 7. Der bør ske en prioritering af dansk sundhedsvidenskabelige forskning, således at der udvikles kompetente forskningsmiljøer, hvor behovet vurderes i forhold til forebyggelse, sundhedsvæsen og befolkningens sundhedstilstand. 8. Koordination, samordning og implementering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater skal sikres hurtigere og i højere omfang. 9. Regionernes og kommunernes nye ansvar for forskning og udvikling bør understøttes ved, at nye forskningsaktiviteter kobles til miljøer, der besidder et højt niveau af forskningskompetence, det vil sige universiteter og universitetshospitaler. Det gælder særligt forebyggelsesforskning, hvor kommuner, der ikke har forskningskompetencer inden for forebyggelse, skal knytte den fremtidige forskning til universiteter eller universitetshospitaler. Ad 1. Det er besluttet at genoptage den særlige sundhedsvidenskabelige forskningsstatistik. Dette hilses velkomment. Ad 2, 3 og 8. Der er i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, der består af ledelsesrepræsentanter fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter og de fem regioner, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen lavet en udredning: Dansk Sundhedsforskning - Status og perspektiver med en større kortlægning og sammenfatning udgivet i juni 2008. Arbejdet ligger i forlængelse af kapitlet i Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2007, og lægger op til fortsat arbejde på området. Der har været opfølgning på ministerieniveau mellem de to ovennævnte ministerier. Rådet anbefaler, at der arbejdes videre med de problemstillinger, som der blev givet anbefalinger til i årsrapport 2007. Ad 8. Anbefalingen om at koordinere, samordne og implementere sundhedsvidenskabelige resultater er fulgt op i de meget succesfulde kræftpakker med velbeskrevne forskningsbaserede patientforløb for hver af de større kræftsygdomme. Anbefalingerne har været udformet af Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og de faglige miljøer. Denne praksis anbefales udbredt til alle sygdomsområder, således at forskningsresultater umiddelbart implementeres for dermed at føre til bedre patientbehandling. Dette bør foregå via tæt forankring af den kliniske forskning i både universitetshospitaler og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. 18 Årsrapport 08
1 Ad 9. KL oplyser, at de ikke anbefaler, at kommunerne selv udfører forskning. Samarbejde sker oftest med universiteternes relevante institutter, og i ringere omfang med universitetshospitaler. Kommunerne deltager gerne i mere forskning, hvor kommunen og dens beboere er objekt for forskningen. Man arbejder også på øgede midler til forebyggelsesforskning. Der resterer et udestående vedrørende den anbefalede analyse af betydningen af de mange finansieringskilder i dansk sundhedsvidenskabelig forskning. Hvad betyder det for området, at eksterne midler i højere grad i Danmark end i noget andet land i Europa, finansierer den sundhedsvidenskabelige forskning, der foregår i offentligt regi på området? Der resterer et udestående vedrørende prioritering af de bedste forskningsmiljøer i Danmark. Lov om regioner har medført, at de samme midler skal spredes tyndt ud grundet den nye lov med forskningsforpligtigelsen for alle fem regioner. Da dette har skullet ske uden nye penge, medfører det et værditab. Der er ikke taget højde for dette i finansloven for 2009, trods Rådets anbefalinger, og trods anbefalinger fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning og Sundhedsstyrelsen. Der resterer et udestående vedrørende karriereveje på det sundhedsvidenskabelige område, hvor Rådets anbefaling om blandt andet flere delestillinger og mulighed for øget integration af forskning i det daglige kliniske arbejde ikke er blevet fulgt op i tilstrækkeligt omfang. 19 Årsrapport 08
1 Dansk forsknings styrke og renommé 2 Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne 20 Årsrapport 08
2 Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne Danmarks Forskningspolitiske Råd har besluttet at analysere styringsformer, ledelse og frihedsgrader ved de danske universiteter med henblik på at give forskningspolitiske anbefalinger, der er møntet på at fremme universitetsforskningens kvalitet. Rådet har tidligere beskæftiget sig med styringsformer og ledelse ved danske universiteter og i dansk forskning. Når emnet tages op nu, sker det i lyset af ændringer fra universitetsloven fra 2003. Loven har fungeret i en årrække, og erfaringer med de nye rammebetingelser er nu til stede. Universiteterne har endvidere været og er underlagt en række andre forandringsprocesser, herunder fusionsprocessen, en justering af universitetsloven fra 2007 og en ny generation af udviklingskontrakter m.v. Bevillingsstrukturerne var også før 2003 centrale for styringen af universitetsforskningen, men betydningen af bevillingsstrukturer for universiteternes forskning får en mere fremtrædende rolle i tilknytning til 2003-reformen, da bevillingsstruktur og ledelsesopgaver nu i højere grad påvirker hinanden. Over tid er udbuddet af forskningsmidler i åben konkurrence, herunder strategiske forskningsmidler øget. Denne type midlers betydning for forskningshorisonter er væsentlige. Kortfristede midler giver en kortere forskningshorisont, end langsigtede midler gør. Samspillet mellem et væsentligt niveau af konkurrenceudsatte midler og ledelsesreformen, har forstærket den samlede oplevelse af sammenhængen mellem bevillingsstruk-turer og forskningens autonomi. I løbet af 2009 bliver en evaluering af universitetsområdet, herunder universitetsfusionerne gennemført, og videnskabsministeren har udpeget et internationalt panel til at forestå denne evaluering. Evalueringen har fokus på fem hovedtemaer; universitetssammenlægningerne, medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfriheden og universiteternes frihedsgrader. Det fokus, som Danmarks Forskningspolitiske Råd har valgt, retter sig mod ledelsesreformen, der kom med universitetsloven fra 2003. Udgangspunktet for Rådets behandling af emnet er, hvorvidt de ændrede ledelsesforhold positivt skaber rammer, der fremmer forskningskvaliteten.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At man på de enkelte universiteter tager initiativer til at gennemføre processer, hvor der skal ske en forventningsafstemning til såvel faglig som organisatorisk ledelse af institutionen. Der skal udvikles kodeks for god universitetsledelse, der i dialog inddrager det forskningsudførende lag. Det kan blandt andet ske igennem etablering af institutråd, hvor de videnskabelige medarbejderes indflydelse, medejerskab og medansvar sikres. At de opgaver og den sammensætning, som Akademisk Råd i dag er tillagt, genovervejes med henblik på at sikre en styrkelse af den faglige profil og ved at tillægge Akademisk Råd nogle af de faglige ledelsesopgaver ved universiteterne, herunder at Akademisk Råd får indstillingsret i forbindelse med ansættelse af professorer. 21 Årsrapport 08
21! Et øget fokus på processen med identifikation af de rette personer til såvel fagligt- som institutionelt ledende poster, herunder mere åben og international søgning og afprøvning af kandidater. For at sikre at det er attraktivt at varetage ledende poster på universiteter, bør det tilstræbes, at ledere kan fortsætte som aktive forskere, og der skal afsættes forskningstid til dem. At rammerne for lønninger til videnskabeligt personale gøres mere fleksible, således at man er i stand til at kunne differentiere lønninger og hermed tiltrække de rigtig gode internationale kapaciteter. At forskningsfriheden sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier. At det i sammensætningen af universiteternes bestyrelser stilles som krav, at der er international repræsentation med forskningsfaglig kompetence på højt internationalt niveau. At bestyrelsernes selvsupplering ophører. Der bør udvikles en anden og mere hensigtsmæssig model for at identificere nye eksterne bestyrelsesmedlemmer. At der gennemføres en analyse af den samlede mængde af styringsmekanismer, som danner rammebetingelser for universiteterne med henblik på at sikre, at der ikke er unødige og overlappende styringsmekanismer. Styringsmekanismer skal tilrettes således, at de ikke for universiteterne og det forskningsudførende lag opfattes som modstridende, og således at internationaliseringen, herunder internationalt samarbejde og konkurrence og det at fremme forskning af den bedste kvalitet, er sigtelinjen. Analysen skal tillige indeholde anbefalinger, der tilsigter, at der kun er identificerbare nødvendige eksterne styringsmekanismer, og at universiteterne gives det videst mulige niveau af autonomi. 2.1 Ledelse og styring af universiteterne i historisk sammenhæng Allerede med de tidligste europæiske universiteter blev der etableret en tradition for en række særlige akademiske privilegier og frihedsgrader. Udgangspunktet var her et selvstændigt akademisk samfund med egen jurisdiktion, hvor medlemmer af det akademiske samfund var fritaget fra det almindelige borgerlige restsystem og underlagt universiteters egen domstol, hvor rektor var dommer. Ledelse og styring af universitetet skete igennem valgt ledelse rektor - og faglig styring via professorer i konsistorium. 11 Den universitære udvikling har i store træk været initieret fra eksterne aktører (konge og samfund) og med inspiration fra udlandet. 22 Årsrapport 08
21 På de indre linjer har ledelsesdiskussionen drejet sig om repræsentation og retfærdighed. Konsistorium bestod oprindeligt af dekaner og rektor. Men som fakulteterne voksede i størrelse og antal, kom flere professorer og dekaner til, og således blev konsistorium udvidet over tid. Resultatet har over årene ført til flere medlemmer af konsistorium og en repræsentation af professorer igennem andre, da ikke alle professorer har haft plads i konsistorium. Konsekvensen har været, at det blev vanskeligt at få organet til at fungere optimalt i forhold til at kunne træffe beslutninger for universitetet og håndtere forandringsprocesser. Traditionen for universitetsdemokrati og repræsentation har haft fordele, men spørgsmålet er, om konsistorium som det øverste ledende organ på universitetet havde overlevet sig selv, og var kommet til at fremstå som mere konserverende end medvirkende til at udvikle og fremtidssikre universitetet. I nyere tid er de større universitetsændringer kommet i anden halvdel af 1900- tallet. Fra midten af sidste århundrede skete der væsentlige ændringer af universiteternes rammebetingelser, idet antallet af studenter voksede såvel hurtigt som kraftigt. Der opstod som følge heraf akutte behov for flere undervisere. Samtidig skete der en ændring i universiteternes primære opgaver, der hidtil havde været koncentreret omkring undervisning af studerende. Pligten til at udføre forskning blev slået lovmæssigt fast. I slutningen af 1950 erne indførte man fast ansættelse af yngre undervisere, hvilket medførte en voldsom ændring i ansættelsesmønstret med ansættelse af langt flere og også yngre forskere. Den faglige styring, hvor kun professorer havde ansvaret for forskning og undervisning, blev dog ikke ændret før Styrelsesloven i 1970. Styrelsesloven 1970 Med Styrelsesloven af 1970 kom væsentlige ændringer i ledelse og styring af universiteterne. Ønsket om ændringer skal ses i lyset af den markante forøgelse i antallet af studerende og en langt større og differentieret undervisningsstab. Desuden var tidens ånd i forhold til demokratiske rettigheder en central del af Styrelsesloven. Den akademiske styrelsesstruktur blev opbygget som en kollegial beslutningspyramide: Den nære uddannelses- og forskningsenhed var instituttet, herover var fakultetet (opdelt i mindre fagråd), oven over fakultetet var konsistorium, med et mere snævert universitetsråd, og rektoratet som øverste ledende niveau. Der blev indført et repræsentativt medlemskab i beslutningsorganerne og professorernes selvskrevne placering som ledere af institutter ophørte. Med Styrelsesloven blev konsistorium, fakultetsråd og institutråd konstitueret af valgte repræsentanter for den samlede lærerstab og med 1/3 studenter i både fagråd og konsistorium, og der blev etableret studienævn i de enkelte faggrupper med ligelig repræsentation for lærere og studerende. I 1973 blev Styrelsesloven justeret, således at teknisk administrativt personale (TAP) repræsenteres i styrelsesorganerne. Før Styrelsesloven var der demokratisk valgt ledelse til ledende poster på universitetet, men alene blandt professorerne. Med Styrelsesloven blev ét problem i forhold til den demokratisk valgte ledelse løst ; den gav plads til andre aktører end professorerne, og dermed mulighed for repræsentation af alle interesser, fag og niveauer. Styrelsesloven moderniserede ledelsen, såle- 23 Årsrapport 08
21 des at alle grupper inden for universitet fik interesser repræsenteret i ledelsen og styringen af universitetet. Med Styrelsesloven af 1970 opstod der imidlertid nye og andre ledelsesmæssige udfordringer, som efterfølgende har været store udfordringer for universiteterne såvel som det omkringliggende samfund at håndtere. For det første blev den egentlige faglige ledelse af universitetet på alle niveauer ændret. Fjernelsen af professorvældet betød reelt, at den højeste faglige ekspertise ikke længere automatisk også tegnede den institutionelle ledelse. Man kan stille spørgsmålet om hvorvidt den faglige ledelse gik fra en formel til en uformel ledelse. Den formelle ledelse med de valgte institutledere var ikke nødvendigvis sammenfaldende med den egentlige faglige ledelse af forskningsmiljøerne. For det andet medførte eller forstærkede Styrelsesloven tendensen med, at ledelsen af universiteterne blev udført i grupperinger med meget forskellige interesser; eksempelvis TAP-gruppering og for en række studenterorganisationer af forskellig politisk observans. Denne tendens fremmede manglende overblik og visioner for universitets udvikling og retning. Siden Styrelsesloven blev der gennemført en række justeringer af gældende universitetslove. Omfanget af studenterrepræsentation blev begrænset, der blev taget initiativ til at forenkle styrelsesformen, de kollegiale organer blev færre og mindre og enkeltsager taget ud af blandt andet konsistorium til fordel for at skulle varetage overordnede strategier m.v. Udviklingskontrakter som styringskoncept blev introduceret i 1999. 2.2 Udfordringer for styringen og ledelse af universiteter i dag Godt 25 år efter Styrelsesloven stod universiteterne i en situation, hvor der var kritik såvel universitetsinternt som fra det øvrige samfund. Der blev sat spørgsmålstegn ved universiteternes evne og formåen til at udvikle sig i henhold til en række nye udfordringer såvel som være garant for at fremme den samlede kvalitet af forskningen. Der var kritik af en ledelsesstruktur, der hverken fagligt eller organisatorisk imødekom den række af udfordringer, der lå i forventningerne til universitetes ledelse. Udviklingen i det øvrige samfund, og overgangen til vidensamfundet har medført, at den hidtidige ledelseform ikke formåede at imødekomme udfordringer på især fire områder: 1. Legitimitet i ledelsen Med professorvældets ophør, har der ikke længere været et naturligt sammenfald mellem den faglige forskningsledelse og den institutionelle ledelse. Den valgte institutleder var i sjældne tilfælde den mest anerkendte forsker. Ofte var institutlederen én blandt de fastansatte, hvortil der ikke fra det øvrige videnskabelige personale var givet en faglig legitimitet til at stå fagligt i spidsen for det pågældende institut, herunder give faglig sparring til det øvrige videnskabelige personale. Den faglige forskningsledelse har været varetaget uformelt og uden for det formelle ledelseshierarki. Men heller ikke mere traditionelle ledelsesopgaver har der været legitimitet til 24 Årsrapport 08
2 at gennemføre, og den valgte ledelse har i mange tilfælde ikke haft indsigt i ledelse og organisation. Ledelse var derfor i vid udstræning baseret på netop at repræsentere. Den valgte ledelse blev på mange måder synonym med fraværet af ledelse eller reaktiv ledelse. Der var ikke knyttet faglig prestige til universitære ledelsesposter i særdeleshed på institutlederniveau, der netop afløste den professorstyring, der fandtes før 1970. Der har selvfølgelig været fagligt dygtige insitutledere, der har haft en faglig legitimitet blandt de øvrige forskere, som har tilladt en faglig ledelse. Men mange steder var der fravær af såvel den faglige legitimitet som egentlig institutionel ledelse, der kunne bane vej for ændringer. Sat på spidsen kan man sige, at legitimiteten i den formelle ledelse har ligget i ikke at udøve ledelse. Udfordringen var således at øge såvel den faglige kvalitet og universiteternes anseelse i det øvrige samfund som organisatorisk dynamiske og progressive enheder. 2. Mere differentieret finansiering af forskningen Over de seneste 30 år er der sket en ændring og stor vækst i finansieringen til dansk forskning. Finansieringen er samtidig blevet langt mere differentieret en tendens, der ikke blot ses i Danmark, men er et velkendt internationalt fænomen blandt de forskningsførende lande. Med en øget interesse for forskning fra en række eksterne aktører, er der opstået en konkurrencestreng til finansiering af forskningen, og den øvrige finansiering af universiteternes forskning er forøget markant, herunder finansiering fra det private erhvervsliv, fra private fonde og fra offentlige og private udenlandske aktører. Udfordringen har i forhold til den enkelte forsker, som for institutionerne som hele, ligget i et behov for at kunne agere mere strategisk i forsøget på at maksimere forskningsfinansieringen, såvel som at tilegne sig de mest prestigefulde forskningsmidler. Udfordringen er tillige, at fokus over tid er rykket fra en bevillingsstruktur, hvor basismidlerne har været den centrale bevillingskilde, til et langt mere differentieret bevillingsmønster. Heraf følger, at forskningsfokus over tid har flyt- tet sig fra alene at være den langsigtede tidshorisont til også at bære præg af en flerhed af tidshorisonter. 3. Ledelsesimplikationer af ændrede bevillingsstrukturer Over en længere årrække er finansieringsformerne for forskning ændret. Konsekvenserne heraf har været, at forskernes perspektiver for deres forskning, herunder tidshorisonten af deres indsats er skubbet. Det har fået betydning for den måde, hvorpå der kan udøves forskningsledelse. 25 Årsrapport 08