Plantenyt nr. 5 den 15. februar 2017 - Optimal etablering af roer og vårsæd. - Gødskning af vintersæd - Risiko for stokløbning Optimal etablering af roer og vårsæd Tilberedningen af såbedet bør ske når jorden er tjenlig. Vellykket etablering er afgørende for at opnå et højt udbytte. Vårsæd: Tilpas udsædsmængde efter TKV og såtid. Sukkerroer: Kalkulér aldrig med nedbør umiddelbart efter såning placer roefrøet i fugtig jord. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Et godt såbed til sukkerroer og vårsæd er afgørende for optimale vækstbetingelser og samtidig en forudsætning for høje udbytter. Ved tidlig såning er det vigtigt at tilpasse udsædsmængde i forhold til såtidspunkt og tusindkornsvægt. Såbed Tilberedningen af såbedet bør ske, når jorden er tjenlig. Bearbejdes jorden for tidligt, inden den er tilstrækkelig tør, komprimeres jorden. Det medfører iltfattige forhold i såbedet, der kan føre til dårlig rodvækst og manglende næringsstofoptagelse. Typiske symptomer på for tidlig jordbearbejdning ses i foråret som gule planter med forsinket vækst. Generelt bør såbedstilberedningen gennemføres med færrest mulige overkørsler. Anvend lavest muligt dæktryk. Hvis det er nødvendigt med flere harvninger, skal harvedybden gradvist øges fra første til sidste harvning. En forudsætning for ensartet sådybde og fremspiring er jævne marker. I et godt såbed kan såsæden placeres på en fast bund af fugtig jord og dækkes af en luftig og velstruktureret overjord. Sukkerroer Etablering af sukkerroer i for tør jord giver uens fremspiring, hvis der ikke kommer lidt nedbør umiddelbart efter såning. Jordfugtigheden skal kontrolleres løbende, og der bør ikke harves mere op, end såmaskinen kan følge med. Specielt i år med kraftig blæst fra øst kan jorden meget nemt tørre ud. Såtid Korn, ærter og bælgsæd (vårbyg, havre og vårhvede) spirer med fuld spireevne ved temperaturer lige over frysepunktet, og kimplanterne tåler nogen kulde.
mus og fugle, der spiser roefrøene, kan resultere i reduceret plantetal. Billede 1. Dårlig etableret vårbyg. Sukkerroer kan etableres, når jorden er tjenlig fra medio marts. Meget tidlig såning øger samtidig risiko for stokløbning, som vi så i mange marker i 2012 og 2015. Det er ikke alene den tidlige såning, men også de efterfølgende vejrforhold, der afgør, om der kommer stokløbere. I 2012 og 2015 blev der sået tidligt sammen med uheldige vejrforhold, som gav de mange stokløbere. Dyrkes flere sorter, bør sorter med høj tendens til stokløbning sås til sidst. Tidlig såning kan også give lavere plantetal, pga. større risiko for køligt vejr efter såning og under fremspring. Forhold som nattefrost, Vårraps, sennep og ræddike bør ikke etableres, før der er en vis varme i jorden, dvs. typisk efter 1. april. Der er stærkt begrænsede muligheder for anvendelse af ukrudtsmidler i vårraps. Det er derfor meget vigtigt at så i et varmt og veltilberedt såbed, som sikrer en hurtig fremspiring, der medvirker til en god konkurrence over for ukrudt. Majs bør ikke etableres før jordtemperaturen er omkring 8-10 C. Sådybde Generelt har store frø som regel kraftige spirer og kan klare en større tildækning end mindre frø. Optimale sådybder for vårafgrøder fremgår af tabel 1. Forsøg med sådybder viser, at frø sået 2 cm for højt eller dybt kan medfører en reduktion i udbyttet. Til sammenligning, er det mere end vi ville få ud af en mertilførsel af kvælstof på 30 kg N/ha. Tabel 1. Sådybde og plantetal i vårafgrøder afhængigt af såtidspunkt. Sådybde Plantetal og/eller udsædsmængde marts Primo april Medio april Afgrøde cm 1) Pl./m 2 Pl./m 2 Pl./m 2 Vårbyg 3-4 250 275 325 Havre 3-4 275 300 350 Sukkerroer 2-2,5 80.000-90.000 80.000 90.000 80.000 90.000 Vårhvede 3-4 375 400 450 Ærter 6-8 55 60 65 Vårraps 2-3 - 110 130 Sennep/ræddike 2-3 - 2) 1) Øverlig såning ved tidlig etablering, og dybere placering ved sen såning, for at sikrer fugttilgængelighed. 2) Udsædsmængden er i sennep ca. 5 kg/ha primo april, når der sås på 12 cm rækkeafstand. I ræddike er udsædsmængden ca. 6,5 kg/ha. Sukkerroer Optimal plantebestand i sukkerroer er ca. 80.000 100.000 planter pr. ha jævnt fordelt. Ensartet og jævn fremspiring 2
opnås ved, at roefrøet placeres i fugtig jord og i ens dybde. Roefrøet skal ved tidlig såning og ideelle forhold dækkes af ca. 2 cm jord. Under tørre forhold kan det være nødvendigt at så roerne dybere. Generelt skal roefrø ikke placeres for dybt, hvilket ofte sker, hvor såbedet er harvet for dybt. Roefrø skal placeres på fast bund således, at optagelse af vand sikrer en ensartet fremspiring af både roer og ukrudt. Vårbyg sås i en jævn og ensartet sådybde på 3-4 cm. Det skal sikres, at alle kerner kommer ned i jorden og bliver dækket. Etableres frøene ikke i tilstrækkelig dybde eller på overfladen af jorden, er der risiko for udtørring og manglende spiring. Bygplanter, der er sået for dybt, vil på kimbladsstadiet fremstå som blege planter i forhold til planter sået i optimal dybde. Ærter bør sås i 6-8 cm dybde for at sikre tilstrækkelig med fugtighed til spiring af de store frø. For øverlig såning øger også risikoen for at fugle, især duer, trækker kimplanterne op for at æde frøene. For dyb såning vil kunne resultere i svage kimplanter, hvor planterne efterfølgende vil mangle energi, idet frøets næring er brugt op, og bladmassen endnu er for ringe til at opsamle energi til vækst. Udsædsmængde I tabel 7 er angivet optimalt plantetal i vårsæd afhængigt af såtidspunkt. Udsædsmængder i forhold til TKV og fremspiringsprocent fremgår af tabel 2. I vårbyg er der i 2007-2008 gennemført forsøg med udsædskvalitet, som viser, at såning af kerner under 2,2 mm resulterer i et udbyttetab på 2-3 hkg pr. ha i forhold til udsåning af kerner over 2,2 mm. Ærter kan have en meget varierende tusindkornvægt, vær derfor specielt opmærksom på beregning af udsædsmængden. Udlæg af græsfrø: Ved udlæg af hvidkløver/engrapgræs, strandsvingel eller plænetyper af rødsvingel bør plantetallet i dæksæden reduceres med 20-25 % i forhold til angivelserne i tabel 1. Den bedste effekt på udlægget opnås, hvis der sås på dobbelt rækkeafstand og endnu bedre, hvis frøgræsset kan placeres midt mellem kornrækkerne. Sås der på dobbelt rækkeafstand reduceres udsædsmængderne yderligere med 5-10 %. Tabel 2. Udsædsmænder i kg/ha i fhorhold til TKV, plantetal og spiringsprocent i vårsæd. TKV Plantetal Spiringspct. 36 38 40 42 44 46 48 50 52 250 75 120 127 133 140 147 153 160 167 173 85 106 112 118 124 129 135 141 147 153 90 100 106 111 117 122 128 133 139 144 275 75 132 139 147 154 161 169 176 183 191 85 116 123 129 136 142 149 155 162 168 90 110 116 122 128 134 141 147 153 159 300 75 144 152 160 168 176 184 192 200 208 85 127 134 141 148 155 162 169 176 184 90 120 127 133 140 147 153 160 167 173 350 75 168 177 187 196 205 215 224 233 243 85 148 156 165 173 181 189 198 206 214 90 140 148 156 163 171 179 187 194 202 3
TKV = tusindkornsvægten (= vægten af 1000 frø i gram), som angivet på sækken. Markspiring afhænger selvfølgelig af såsædens spireevne men i høj grad også af såbeddets kvalitet. Har man det helt perfekte såbed anvendes såsædens spireevne ukorrigeret (se sækken), er såbeddet middel- godt, fratrækkes 5 %. Er man nødt til at stille sig tilfreds med et dårligere såbed fratrækkes 10-15 %. Har man ingen oplysninger om såsædens spireevne, kan man for sund udsæd regne med en spireevne på 90-95 %. Er egen udsæd ikke velrenset forøges udsædsmængde med 10-15 %. Den nøjagtige udsædsmængde, afhængig af tusindkornsvægten (TKV), kan beregnes ud fra formlen: Normalt er markspiringsprocenten omkring 85 pct., der er mindre end laboratorieprocenten, som er den, der er angivet på såsædssækkene. Eksempel på beregning, vårbyg: Plantetal ved sådato sidst i marts: 250 pl./m 2 (aflæses i tabel 2). TKV = 52, Markspiring = 85 pct. 52 * 250 / 85 = 153 kg/ha udsædsmængde. Husk, at ved bestilling af N-min prøver efter 1. marts opkræves 300 kr. ekstra per ordre. 4
Gødskning af vintersæd. Tjek dine marker for manganmangel straks ved vækststart. Over 3-deling af N ved høje N-niveauer. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Overvintring Indtil videre er der ikke problemer med vintersædsmarkerne, og de står generelt fint efter god etablering i efteråret 2016. Det er også først nu væksten rigtigt begynder, så udvintring og manganmangel med mere kan vurderes. Mangan På lette jorde/humusjord, eller hvor barfrost har løsnet hvedens rodnet, er det aktuelt at sprøjte mangan ud lige fra vækststart. Mangan optages udelukkende ved bladoptagelse, og den vigtigste tildeling er den første! Brug f.eks. 1 2 kg Mn-sulfat tilsat spredeklæbemiddel eller 1 l Nitraman. Behandlingen gentages efter 2 3 uger på arealer, hvor du har erfaring for manganproblemer. På almindelig lerjord bør mangan ikke blive et problem der er tilstrækkelig med plantegængelig mangan i jorden. N-strategi Vi har i 2017 mere N-gødning til rådighed; i vintersæden ændrer det dog ikke meget på selve strategien. Hvis vi ser på såvel vores egne som andres forsøg er den optimale N-mængde 30-40 pct. (svarende til 60-80 kg N/ha) af det totale niveau i medio marts og så resten ad 1 2 gange fra medio april, når hvedens strækningsvækst begynder - særligt vinterbyg må ikke gødes for sent. Skal der proteingødske, tildeleles det sidste N (30-50 kg N) senest ultimo maj. Hvor du går op på høje niveauer (+ ca. 215 kg N/ha) eller vil proteingødske, skal du overveje 3-deling; det vil give mere harmonisk vækst, og du kan bedre ramme optimalt N-niveau husk blot sidste års tørke i maj! 3-deling kan også løse kapacitetsproblemer, hvis du skal ud med store mængder flydende gødning. For meget kvælstof for tidligt giver godt nok flotte grønne marker, men negativt påvirker det tilbøjeligheden til lejesæd, og samtidigt går der mere N til halmproduktion og mindre til kerneproduktion. Fornuftig N-strategi hjælper også til en nemmere kontrol af svampeangreb. Når kvælstoffet bliver delt hjælper det med at nedsætte svampeangrebene. Det giver mindre gejl vækst og mere opret bladvækst, hvilket sammenlagt giver dårligere vækstbetingelser for svampe. Gødningstype I en lang række forsøg har fast NS gødning vist sig som den bedste gødning i hvede. Flydende gødning, som indeholder amidkvælstof uden tilsætning af Agrotain eller en anden ureaseinhibitor, kan tabe 5-10 pct af N. Med Agrotain er der samme virkning som fast gødning. Er der tilsat Agrotain eller lignende inhibitor, skal man være opmærksom på, at virkningen aftager med tiden, og der kan ikke forventes en effekt efter 2-3 ugers opbevaring på lager. Ureaseinhibitorer tilsættes derfor først i forbindelse med udbringning. Svovl Vintersædens svovlbehov er på 10 % af kvælstofbehovet. Svovl opfører sig som kvælstof i jorden, dvs. på let jord er det meste vasket ud mens lerjordene har en vis pulje i jorden. Tildelingsbehovet er generelt lavere i 5
vores region end i resten af Danmark og vores praktiske og forsøgsmæssige erfaring er, at vintersæd bør tilføres ca. 10 kg S pr ha og absolut mindst 5 kg S pr hektar i handelsgødning. Svovlen skal tilføres inden strækningsfasen, dvs. normalt før 20. april. Husdyrgødning tillægges ingen svovlværdi. Fosfor (P) og Kalium (K) Tilførslen af P og K kan sikres med husdyrgødning, handelsgødning og organisk gødning. En P-K gødning med et lavt N indhold kan ofte være et fornuftigt alternativ til en ren P-K gødning. Hvede bortfører fra 25 og helt op til 35 kg P i kerne, i halmen er der yderligere 3 5 kg P pr. ha. Hveden bortfører desuden 40-50 kg Kalium pr ha i kernen og mindst det samme i halmen, hvor den fjernes, dvs. man kan let komme op på ca. 100 kg K/ha bortført! Vi ser sjældent jordbundsanalyser med meget lave kaliumtal og tilførslen sikres nemt med kaliumchlorid eller halmaske. Trods ovenstående er det endog meget sjældent, at vi ser merudbytter for forårstildeling af P og K i vintersæd. Betragt gødskningen primært som vedligeholdelse af arealets næringsstofbalance. Hvis markens fosfortal er under 2,0 er der dog en lille risiko for udbyttetab, hvis der ikke tilføres 10-15 kg fosfor pr hektar i handelsgødning eller husdyrgødning. 6
Risiko for stokløbning De fleste sorter har en lav eller moderat risiko for stokløbning. Ud over sortsegenskaber kan såtiden have indflydelse på stokløbning Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Undersøgelser har vist, at i 10 ud af 12 år ville der have været en risiko for stokløbing ved såning før 8. marts. Sås tidligt, skal der være sikkerhed for et godt såbed, og der sås sorter, som ikke har anlæg for stokløbning. Planteavlskontoret har de senere år arbejdet med vejrdata, som et redskab til at vurdere risikoen for stokløbning. Ved at se på historiske data, har det været muligt, at sige noget om de risici, der kan være for stokløbning. Det kan ikke overraske, at marts er den måned, som kan bidrage mest til den samlede tærskelværdi. Men i gennemsnit betyder april næsten lige så meget og juni og juli har næsten ingen betydning. I gennemsnit bidrager hele marts med 44 procent af den samlede tærskelværdi, april med 43, maj med 25, juni med 9 og juli med kun 2 procent. Der er selvklart årsvariationer, og de år det var værst, kunne april bidrage med over halvdelen af den samlede tærskelværdi, og maj med op til 40 procent. Den første halvdel af marts repræsenterer i 20-30 procent af den samlede risiko for stokløbning. I figur 1 er vist, hvor stor en andel af den samlede risiko der i gennemsnit opnås ved at så på forskellige tidspunkter. I figuren indikerer 100 den tærskelværdi, som angiver begyndende stokløbning i sorter med anlæg. Den grå søjle viser risikotallet for den sådato, som var fremhærskende det enkelte år. Som det fremgår, og ganske forventet, falder risikoen for stokløbere, desto senere man sår. I nogle år betyder sådatoen forholdsvis meget, som i 2012, hvorimod datoen ikke betyder så meget i andre år som i f.eks. 2006. I forhold til de såtider, der reelt var fremherskende de enkelte år, skiller 2004, 2012 og 2015 sig ud, som år med stor risiko for stokløbning. Det er også i de år, vi i praksis har set en forholdsvis massiv stokløbning. I årene 2011 og 2013 var der en lille risiko for stokløbning. Som det også kan ses, medfører en såtid d. 8. marts, at risikotærsklen ville blive nået i 10 (83 procent) af de 12 år som er med i undersøgelsen. Med en sådato d. 15. marts nås tærsklen i 7 år (58 procent), og hvis der var sået d. 22. marts ville man i 5 af årene (42 procent) have nået tærsklen. Ved at så før d. 15. marts vil man i over halvdelen af årene opleve en risiko for stokløbning, og ved tidligere sådatoer, en endnu større risiko. Særligt i sorter med anlæg. 7
Sådato Figur 1. Risikoen for stokløbning i sukkerroer beregnet på baggrund af vejrdata i perioden 2004 til 2015. Risikoen er indekseret, således at 100 svarer til en tærskel for begyndende stokløbning i sorter med anlæg for stokløbning. Jo højere indeks, jo større risiko. Indeks er beregnet for forskellige sådatoer samt den sådato som var fremherskende det enkelte år (grå søjler). Valg af såtid er et kompromis mellem mange faktorer. Sås sent koster det udbytte, og sås tidligt giver det en risiko for stokløbning og bortfrysning, hvis der kommer frost efter fremspiring. Sortskommissionen har i de senere år sorteret kraftigt i udvalget af sorter, så der nu kun er sorter tilgængelige, som har en forholdsvis lav risiko for stokløbning. Der vil i 2017 næppe være sorter med anlæg for stokløbere som svarer til det niveau skrækscenariet gav os i 2015. Men hvis foråret i 2017 viser sig at give mulighed for såning før d. 15. marts, skal man være helt sikker på, at der kan laves et godt såbed, og det vil være hensigtsmæssigt at så de sorter, som anbefales til tidlig såning. Opdateringskurser til sprøjtecertifikat Var du på opfølgningskursus i 2012/2013, skal du have fornyet dit bevis inden den 1. juli 2017. Du kan kun få et certifikat til indkøb af plantebeskyttelsesmidler med et gyldigt bevis. Vi afholder kurser: den 23. februar kl. 8:30-16:00 på Sofiehøj den 2. marts kl. 8:30-16:00 hos DLS Tilmelding på www.efteruddannelse.dk så snart kursusnummeret er oprettet. 8