Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer

Relaterede dokumenter
Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

DesignMat Uge 4 Systemer af lineære differentialligninger I

Dosering af anæstesistoffer

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Fra spild til penge brug enzymer

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Uge 11 Lille Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Det ortogonale komplement

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Bestemmelse af stofdispersion

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen August 2016

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matematik A. Studentereksamen

Oplægget henvender sig primært til specielt interesserede 3g elever med matematik A og kemi A.

Matematik A-niveau Delprøve 1

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Koblede differentialligninger.

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA

Matematik A. Studentereksamen

Biologisk model: Epidemi

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Besvarelse af Eksamensopgaver Juni 2005 i Matematik H1

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXA-MATHIT

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2018

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode

Matematik A. Studentereksamen

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl stx113-mat/a

12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 3

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 7

Hjernens glukoseomsætning

Ekstremum for funktion af flere variable

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 23. maj 2017 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx171-MATn/A

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Lineære ligningssystemer

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAA

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

2. del. Reaktionskinetik

Eksamen maj 2018, Matematik 1, DTU

Matematik B. Studentereksamen

Matematisk modellering og numeriske metoder

1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene.

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Måling af turbulent strømning

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Matematiske modeller Forsøg 1

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a

Matematik A. Studentereksamen

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Reeksamen i Lineær Algebra. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet

Symmetriske matricer

Lineær algebra Kursusgang 6

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Eksamen maj 2019, Matematik 1, DTU

I det følgende beskrives, hvad der er foregået i modulerne. Undervisningsmaterialet/ beskrivelserne af de to case findes i bilagene

Første og anden hovedsætning kombineret

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

er en n n-matrix af funktioner

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

Transkript:

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor opholdstiden for alle fluidelementer er den samme. Modellen er god for reaktorer udformet som lange, tynde rør. Ideal opblanding, hvor reaktorindholdet er helt homogent, således at koncentrationen af de reagerende stoffer overalt er den samme. Modellen finder anvendelse for reaktioner, der udføres i en velomrørt beholder. Strømningsforløbet kan have betydelig indflydelse på den kemiske omsætning, og det er derfor væsentligt, at den korrekte model benyttes. Virkeligheden ligger altid et sted mellem de to ydertilfælde, og mere komplekse modeller må anvendes, når de ideale modeller er utilstrækkelige. Vi skal her se på en sådan real model, den såkaldte tank i serie model, se figur 1. v, c 0 c 1, V 1 c 2, V 2 c N, V N Figur 1: Tank i serie modellen I tank i serie modellen opfattes den reale reaktor som bestående af N seriekoblede, idealt omrørte tanke, hvor produktstrømmen fra tank i 1 er fødestrøm til tank i. De to ydertilfælde, N = 1 og N svarer til henholdsvis den idealt omrørte beholder og ideal stempelstrømning. I praksis bestemmes værdien af N ved sporstofforsøg. Et inert sporstof, f.eks. en stærk salt- eller farveopløsning, eller et radioaktivt materiale, tilsættes over et meget kort tidsrum fødestrømmen til reaktoren, hvorpå sporstofkoncentrationen måles som funktion af tiden i reaktorudgangen. Tanktallet N bestemmes så ved tilpasning af det eksperimentelle respons til det beregnede, som fremkommer ved løsning af de modelligninger, som beskriver systemet. 1 Modelopstilling I forbindelse med modelopstillingen anvender vi de nedenfor givne symboler og antagelser: Mat1 04/05 side 1

Det samlede reaktorvolumen er V (m 3 ) Den volumetriske strømningshastighed igennem reaktoren er konstant = v (m 3 /s) Ved starttidspunktet indeholder reaktoren ikke sporstof Modelbeskrivelsen antager reaktoren opdelt i N lige store tanke med volumen V/N, der alle er ideelt omrørt. Koncentrationen af sporstof i tank i (mol/m 3 ) kaldes c i (t). Til starttidspunktet t = 0 tilføres tank nr. 1 momentant M 0 mol sporstof. Koncentrationen i denne tank i starttidspunktet bliver hermed c 1 (0) = NM 0 /V. 1. Vis ved opstilling af en massebalance over hver tank, at koncentrationen af sporstof i systemet beskrives af nedenstående system af differentialligninger: V dc 1 = vc 1, c 1 (0) = NM 0 /V (1) N dt V dc i = v(c i 1 c i ), c i (0) = 0, i = 2,3,... N (2) N dt 2. Det er ofte bekvemt at indføre dimensionsløse variable, og vi vil her anvende en dimensionsløs tid, givet ved τ = tv/v og dimensionsløse koncentrationer y = cv /M 0. Vis, at ligningssystemet kan skrives på den dimensionsløse form: dy 1 dτ = Ny 1, y 1 (0) = N (3) dy i dτ = N(y i 1 y i ), y i (0) = 0, i = 2,3,... N (4) 3. Opstil ligningssystemet på vektor-matrix form og vis, at det bliver: y 1 N 0... 0 y 1 d dτ. = N N 0...................... N N med y 1 (0) = N, y i (0) = 0, i = 2,...N. Vis, at λ = N er den eneste egenværdi for matricen i (5), og angiv dens algebraiske og geometriske multiplicitet. Kan matricen diagonaliseres? 4. Løs ligningssystemerne (3),(4) med MAPLE og plot (τ) for N = 2, 5 og 10. Vink: Benyt MAPLE kommandoen. (5) 2 Modelløsning 5. Løs (3) og vis, at der gælder: Z τ y i (τ) = exp( Nτ) exp(ns)y i 1 (s)ds, i = 2,...N. (6) 0 Løs (6) for i=2 og i = 3. Vis derpå, at der gælder y i (τ) = Ni (i 1)! τi 1 exp( Nτ) (7) Mat1 04/05 side 2

Figur 2: Loop-reaktoren 6. Et check på løsningens korrekthed kan findes i, at betingelsen: Z 0 vc i (t)dt = M 0 (8) skal være opfyldt. Hvad udtrykker denne betingelse? Omformuler den til dimensionsløse variable og vis, at den er opfyldt af (7). 7. Find den værdi af τ, hvor (τ) (d.v.s. den dimensionsløse udgangskoncentration) antager sit maximum og udled et udtryk for maximumværdien. 8. Maximumværdien M N vil vokse med voksende N og fortæller derfor umiddelbart noget om opblandingen i reaktoren. Undersøg maximumværdiens variation med N, og vis, at M N Nπ/2 1 for N Vink: benyt Stirling s formel. 3 Loopreaktoren Loopreaktoren er en speciel udformning af en reaktor til batchprocesser, specielt til fermentering, hvor det reagerende materiale cirkuleres i et kredsløb, hvor der i dele af kredsløbet optages oxygen, i andre afgives gasser, og i andre igen køles eller opvarmes. En eksperimentel reaktor, bygget på Biocentrum, DTU, kan ses i figur 2. Blandingsforholdene er naturligvis lige så væsentlige for loopreaktoren, og ovenstående model kan anvendes med den simple modifikation, at udgangsstrømmen fra tank N er fødestrøm til tank 1. Herved fås: Mat1 04/05 side 3

Figur 3: Responskurve for U-loop reaktor og på dimensionsløs form: 9. Vis, at ligningen på vektor-matrix form bliver V dc 1 = v(c N c 1 ) (9) N dt dy 1 dτ = N( y 1 + ), y 1 (0) = N (10) y 1 N 0... N y 1 d dτ. = N N 0...................... N N (11) med y 1 (0) = N, y i (0) = 0, i = 2,... N. Plot y 1 (τ) og (τ) for N=10 og kommenter resultatet. 10. Beregn med MAPLE for forskellige værdier af N egenværdierne for koefficientmatricen i (11), og afbild egenværdierne i den komplekse plan. Kommenter resultatet. 11. Det smukke resultat af plottet med den meget regulære opførsel bør give anledning til overvejelser om egenværdierne kan bestemmes analytisk. Prøv! (vink: Opløs reduktionsdeterminanten efter 1. række.) 12. En eksperimentelt bestemt koncentrationsprofil for y 1 (t), målt på Biocentrum s reaktor, er afbildet i figur 3. Måledata findes i tabel 1 i bilaget på side 6. Prøv at bestemme et tanktal, N, der matcher det eksperimentelle respons. Mat1 04/05 side 4

4 Sterilisering Vi skal endelig analysere det forhold, der indledningsvis omtaltes, at afvigelse fra ideel stemplestrømning kan have betragtelig indflydelse på omsætningen ved en kemisk reaktion. Dette gælde specielt processer, hvor farlige stoffer skal uskadeliggøres ved omdannelse til uskadelige produkter. Et eksempel herpå er sterilisering, hvor biologisk materiale destrueres ved opvarmning. Her er kravet ofte, at udgangsproduktets indhold af bakterier skal være reduceret med en faktor 10 12 i forhold til fødestrømmens. Vi betragter her steriliseringen som en irreversibel 1.ordens reaktion med hastighedskonstant k. Den stofmængde, der omsættes pr. tids- og volumenenhed er således kc. For en ideal rørreaktor med stempelstrømning (under stationære forhold, d.v.s. konstant indgangskoncentration) kan det vises, at c ud = exp( Vk c ind v ) (12) 13. Opstil en stationær massebalance for en enkelt idealt opblandet tank med volumen V og volumetrisk fødestrøm v og vis, at der for denne gælder: c ud v = c ind V k + v 14. Udled derpå et udtryk for forholdet mellem udgangskoncentration og indgangskoncentration for tank i serie modellen med N tanke. Antag, at reaktorvoluminet er valgt således at det ønskede forhold 10 12 netop opnås for en reaktor med stempelstrømning, og undersøg hvordan afvigelser herfra (f.eks. N=1000, N=100 og N=10) påvirker resultatet. Hvor meget større skal reaktorvoluminet være hvis N=10, i forhold til hvad der kræves ved stempelstrømning, hvis forholdet 10 12 ønskes opretholdt? 5 Andre forhold Af andre forhold, der kan undersøges i opgaven, kan nævnes: 15. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at modellere loopreaktoren med lige store tanke. Diskuter alternativer og de matematiske konsekvenser heraf. 16. Afvigelser fra ideal strømning kan også modelleres på alternativ måde som en diffusionslignende proces. Find oplysninger om emnet og diskuter aspekter af den matematiske behandling. Mat1 04/05 side 5

6 Bilag: Koncentrationsprofil for U-loop reaktor Data findes i tekstfilen: uloopdata.txt. t(s) y t(s) y t(s) y t(s) y 0.48 6.52 22.57 0.81 44.67 0.83 66.76 1.11 1.47 0.34 23.56 0.71 45.66 0.79 67.75 1.14 2.46 0.23 24.56 0.51 46.65 0.92 68.74 1.08 3.45 0.20 25.55 0.38 47.64 1.08 69.73 1.09 4.44 0.02 26.54 0.38 48.63 1.10 70.72 1.08 5.43 0.07 27.53 0.43 49.62 1.14 71.71 1.12 6.42 0.06 28.52 0.51 50.61 1.14 72.70 1.08 7.41 0.11 29.51 0.78 51.60 1.25 73.69 1.02 8.41 0.04 30.50 0.97 52.59 1.25 74.68 1.00 9.40 0.02 31.49 1.38 53.58 1.25 75.67 1.03 10.39 0.04 32.48 1.51 54.57 1.12 76.66 1.01 11.38 0.12 33.47 1.51 55.56 1.09 77.65 0.98 12.37 0.03 34.46 1.43 56.55 1.08 78.64 0.97 13.36 0.29 35.45 1.44 57.54 1.04 79.63 1.00 14.35 1.37 36.44 1.39 58.53 0.93 80.62 1.04 15.34 2.72 37.43 1.20 59.52 0.90 81.68 1.09 16.33 2.95 38.42 1.02 60.51 0.93 82.91 1.08 17.32 2.44 39.41 0.97 61.79 0.98 83.90 1.02 18.31 1.69 40.59 1.02 62.80 0.96 84.89 1.04 19.30 1.54 41.70 0.77 63.79 1.01 85.88 1.12 20.38 1.21 42.69 0.78 64.78 1.01 86.87 1.11 21.58 0.86 43.68 0.77 65.77 1.04 87.86 1.02 Tabel 1: Responsdata for loopreaktor Mat1 04/05 side 6