ARBEJDET MED DE NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING LISE JANNING, LEDER UNGEAFDELINGEN SVENDBORG KOMMUNE
INFORMATION OM SVENDBORG KOMMUNE Svendborg er Sydfyns perle Det er Fyns 2. største kommune, kun overgået af Odense Der bor 58.000 borgere i Svendborg Kommunalt i Svendborg Kommune er der blandt andet fokus på rehabilitering
BESKRIVELSE AF UNGEAFDELINGEN Ungeafdelingen er Svendborg kommunes ambulante misbrugsbehandlingstilbud til unge i alderen 14-25 år Udover behandling i Svendborg driver Ungeafdelingen 2 satellitter på henholdsvis Langeland og Ærø Personalegruppen i Ungeafdelingen er tværfagligt sammensat, udover leder er der 8 ansatte Ungeafdelingen har i gennemsnit 65 unge indskrevet i behandling Ungeafdelingen i Svendborg er sammen med 8 andre kommunale misbrugsbehandlingstilbud en del af metodeprojektet
BESKRIVELSE AF PROCESSEN Arbejdet med de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Medarbejderne fik udleveret tre dokumenter til forberedelse 1. Et eksemplar af de nationale retningslinjer til gennemlæsning 2. Et arbejdspapir, hvor hvert afsnit fra de nationale retningslinjer selvstændigt var overført 3. Et skema til brug for vurdering af nuværende praksis, handling i dag og forslag til fremtidig handling Det blev afsat 2 x 3 timers workshops til at arbejde med de nationale retningslinjer.
1. ANVISNINGER FOR BEHANDLINGSPLANEN 2.6.1: Inden for 14 dage efter, at en borger har anmodet om behandling, bør der være udarbejdet en behandlingsplan i et tæt samarbejde med borgeren. 2.6.2: Behandlingsplanen bør baseres på borgerens behov, mål og ønsker om forandring, samt på borgerens psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og sociale problemer. 2.6.3: Behandlingsplanen bør udformes i samarbejde mellem misbrugsbehandleren og borgeren og på basis af frivillighed og gensidig forståelse. 2.6.4: Hvis borgeren får udarbejdet en handleplan efter Servicelovens 141, skal relevante dele af denne handleplan udleveres til behandlingstilbuddet og inddrages i den socialfaglige behandlingsplan. 2.6.5: Behandlingsplanen bør sikre, at den indsats, der til enhver tid ydes til borgeren, er veldokumenteret og indeholder beskrivelser af borgerens ressourcer og funktionsnedsættelser og de strategier, som modsvarer borgerens behandlingsbehov. 2.6.6: Borgeren bør tilbydes, at vedkommendes nærmeste netværk bliver inddraget i udarbejdelsen af behandlingsplanen. 2.6.7: Behandlingsplanen bør revurderes, hvis borgeren anmoder om dette. 2.6.8: Behandlingsplanen bør indeholde beskrivelser af eventuelle andre aktørers opgave- og ansvarsfordeling, myndighed og tidspunkt for opfølgning. 2.6.9: For at sikre at behandlingen modsvarer borgerens behov, bør behandlingsplanen løbende vurderes og justeres efter behov. Justeringer bør så vidt muligt foretages i samarbejde med borgeren. 2.6.10: Ved udarbejdelse af behandlingsplanen bør det noteres i behandlingsplanen, hvilken medarbejder der har ansvar for at kontakte borgeren for at følge op, efter at borgeren har afsluttet sin behandling, samt hvordan borgeren kontaktes.
2. SKEMA TIL UDFYLDELSE
UDFYLDELSE AF SKEMAER Den videre proces blev at hver enkelt medarbejder fik udleveret et eksemplar af skema 2 og blev bedt om at udfylde det i forhold til vurderingen 0=ingen praksis til 10=fuldstændigt opfyldt i nuværende praksis. Hver enkelt medarbejder blev også bedt om at udfylde beskrivelse af nuværende praksis, handling i dag og forslag til fremtidig handling. Der blev aftalt at udfyldelsen af skemaet skulle være en umiddelbar vurdering, uden krav til formulering eller andet. Processen fortsatte således til alle afsnit var udfyldt
3. ANVISNING OM BEHANDLINGSPLAN 2.6 Anvisning om behandlingsplan 2.6.1 10 2.6.2 8 2.6.3 3 2.6.4 2 2.6.5 8 2.6.6 2 2.6.7 9 2.6.8 2 2.6.9 6 2.6.10 2 Der bliver altid udarbejdet en behandlingsplan inden for 14 dage Vi forsøger at tage udgangspunkt i borgerens behov, mål og ønsker. Vi kan udvikle på at borgerens ønske om forandring bliver mere aktivt omsat til handling Behandlingsplanen i forhold til ambulant behandling udarbejdes på en behandlingskonference uden deltagelse af borgeren. Et forslag til fremtidig handling kunne være at borgeren deltager ved udarbejdelse af behandlingsplan Vi får ikke altid tilsendt en 141 handleplan. Et udviklingspunkt er at få et tættere samarbejde med kommunal myndighed Der udarbejdes et visitationsreferat som beskriver borgerens funktionsnedsættelser. Et forslag til fremtidig handling er at få et øget fokus på borgerens ressourcer I handling i dag bliver borgerens netværk ikke inddraget i forhold udarbejdelse af behandlingsplan. Forsalg til fremtidig handling er en opmærksom på at få inddraget borgerens netværk i udarbejdelse af behandlingsplan. Dette kan eksempelvis ske ved at borgerens netværk inviteres med til udarbejdelse af behandlingsplan Der sker løbende justeringer af borgerens behandlingsplan Dette er ikke en del af nuværende behandlingsplan. Forslag til fremtidig handling vil være et tættere samarbejde med eksempelvis kommunal myndighed Dette sker via Follow-up i Asi. Forslag til fremtidig handling er at brugen af Follow Up skematiseres Det notereres hvem der er behandler for borgeren og deri ligger også at denne følger op. Forslag til fremtidig handling at det ved behandlingens indledning aftales hvem og hvorledes der følges op efter endt behandling
GENNEMGANG AF SKEMAER I AFDELINGEN De udfyldte skemaer blev derefter gennemgået i plenum, hvor den enkelte medarbejder med udgangspunkt i det skema de selv havde udfyldt, fortalte om deres vurdering af nuværende praksis, handling i dag og forslag til fremtidig handling. Nogle steder gav udfyldelsen anledning til diskussion, men på de fleste områder var enighed om den vurdering den enkelte medarbejder havde foretaget. Der blev tilføjet flere ideer til fremtidig handling.
HVAD MEDFØRTE ARBEJDET MED RETNINGSLINJERNE? At der blandt medarbejderne var et meget højt energiniveau og entusiasme i arbejdet, fordi medarbejderne fandt arbejdet med de nationale retningslinjer relevant og spændende. Det bidrog til en følelse af fællesskab i medarbejdergruppen Arbejdet blev et servicetjek af vores kerneydelser. Der blev en øget opmærksomhed på områder der skal udvikles på Det gav et godt overblik Det blev lettere at lave en prioritering og plan for det videre arbejde Det kan sammenholdes med vores kvalitetsstandarder Kvalitetssikringsredskab Idékatalog til fremtidig handling