Usynlighed. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed mm

Usynlighed DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed mm 1

DEN NY VERDEN 2007:2 Kolofon Faglige redaktører af dette nummer: Simon Turner og Henrik Vigh Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Omslagsfoto: Polfoto Layout: Allan Lind Jørgensen Tryk: Handy-Print A/S, Skive DIIS Dansk Institut for Internationale Studier Strandgade 56 1401 København K Tlf. 3269 8642 Fax 3269 8600 E-mail publications@diis.dk ISSN 0029 6775 ISBN 978-87-7605-221-8 Salg: Den Ny Verden udkommer med 4 numre i hver årgang. Abonnement koster 245 kr Enkeltnumre koster 85 kr www.diis.dk/dnvsalg Adresseændringer skal meddeles til publications@diis.dk www.diis.dk > publikationer 2

Indhold 7 15 27 Henrik Vigh og Simon Turner Usynlighed Helene Risør Mellem hyperrationalitet og usynlighed: Den kriminelle i Santiago, Chile Kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse er et allestedsnærværende emne i Chile. Men kriminalitetens synlighed er karakteriseret ved det paradoks, at den kriminelle frygtes grundet sin usynlighed i gadebilledet. Artiklen belyser, hvordan den usynlige kriminelle erfares i sit fravær, hvor hans tilstedeværelse tager form af erfaringen af og udtryk for usikkerhed. Samtidig argumenteres det, at udtryk for usikkerhed omkring kriminalitet og vold relaterer til bredere samfundsmæssige processer og indeholder en kritik af den socioøkonomiske usikkerhed, mange chilenere erfarer i hverdagen. Mats Utas Freetown - Berättelser från den osynliga staden Sierra Leone er trods store naturrigdomme et af verdens fattigste lande. I 90erne rasede en brutal borgerkrig. Mange af soldaterne var unge, også meget unge mænd og kvinder. Trods store bistandsindsatser efter krigen, er der få tegn på social og økonomisk udvikling. Det er specielt tydeligt blandt unge i hovedstaden Freetown. Artiklen vender vrangen ud på forholdet synlig/usynlig ved at kaste normalitetens og moralitetens lys på normalt usynlige (overlevelses)aktiviteter som modsætning til statens normalt synlige aktiviteter, som derved fremstår som heterogene aktiviteter af systematisk udplyndring og paradoksalt nok - umoral. DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 3

DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 4 37 49 59 73 Rasmus Kjærgaard Rasmussen Usynlige årsager Konspirationsfortællinger som globalt fænomen Konspirationsteorier er om noget fortællinger om det usynlige. Deres mål er at synliggøre det tilsyneladende usynlige og afsløre det dunkle. Fra Kennedy-mordet til terrorangrebene 11. september ses verdens ufattelige eller rystende begivenheder som usynlige sammensværgelser, fremmanet og produceret af skjulte aktører. Men hvad er konspirationsteorier, og hvilken social, politisk og kulturel praksis er fænomenet udtryk for? Artiklen belyser hvordan konspirationsteorier på globalt plan i disse år både fungerer som en moddiskurs og som grundfortællinger om magt og ondskab. Sine Molbæk-Steensig Internet macht frei? Hvorfor Holocaustbenægtelse og andre sammensværgelsesteorier trives på internettet Holocaustbenægtelse er ikke noget nyt fænomen og har næsten ligeså mange år på bagen som forbrydelserne selv, men takket være internettet er benægtelse efterhånden blevet alment kendt. Nettet har givet benægtere helt nye vilkår og i en ikke tidligere set målestok gjort det muligt for dem at sprede deres teorier om et magtfuldt jødisk netværk, der opererer i det skjulte. Men internettets allerstørste force for Holocaustbenægtere og andre sammensværgelsesteoretikere ligger i, at de her kan danne fællesskaber på trods af den udgrænsning, de oplever inden for deres normale rammer. Sine Plambech Usynlige og synlige. Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Den herskende opfattelse af kvindehandel usynliggør centrale dilemmaer og problemstillinger og overser, hvordan relationen mellem europæisk immigrationskontrol og trafficking udløser helt konkrete problemer. Med udgangspunkt i thailandske kvinders migration til Europa, analyseres eksisterende forståelser af prostitutionsrelateret migration og trafficking og de underliggende usynlige forhold, der gør sig gældende for kvindelige migranter. Artiklen påpeger, at kvindernes rolle som synlige traffickingofre udvisker de strukturelle vilkår, der former kvindernes migration, samtidig med at kvindernes egen handlen i migrationsprocessen undervurderes. Hans Lucht Ud af den globale verdens skygger Mange unge i Vestafrika her en gruppe unge mænd fra Ghana kæmper for at blive en del af den globale verden, der har vendt dem

ryggen. De kommer fra en landsby, hvor fiskeriet er gået radikalt tilbage, blandt andet på grund af EUs fiskeri. Som udvej tager de unge fiskere chancen som kaptajner på menneskesmuglernes både mellem Libyen og Italien med livet som indsats. Men, som mange må sande, er det at klare overfarten til Europa og at leve som daglejer i Napoli ikke det samme som at komme til at tælle i Verdens øjne. Tværtimod byder det hårde liv som papirløs og de facto-fredløs blot på nye strabadser. 83 93 Peter Hansen Bag tonede ruder Returmigration blandt somalilændere Somaliere udstilles ofte som den mest problematiske indvandrergruppe. De oplever at blive udhængt og synliggjort som mærkelige og uforenelige med danske værdier og det danske samfund. Samtidig oplever de fleste somaliere en vis grad af individuel usynlighed. Returmigration til Somaliland kan være en strategi, hvorigennem somaliske mænd søger synlighed og genkendelighed som individer med unikke personlige historier og slægtskabsforhold. Men i et slægtskabsbaseret samfund som det somaliske, hvor folk er afhængige af hinanden, er det en helt nødvendig strategi for returmigranter at søge at begrænse det sociale netværk. Så kunsten ved vende tilbage til hjemlandet er at kunne balancere mellem synlighed og usynlighed. Oleg Koefoed Ulovlige liv Det usynlige som illegalitetens begivenhed Hvad vil det sige at leve i usynlighed? Gennem en diskussion af det fi losofi ske og idéhistoriske grundlag for synligheden som betingelse for det moderne liv kan vi også nærme os en forståelse for, hvad det vil sige at leve i usynlighed. I artiklen gennemgås betydningen både af synligheden og af den usynlighed, der gennem en tredobbelt manøvre gør livet selv ulovligt og umuligt. Tilbage er kun at overveje, om der er en virtuel vej ud af den blindgyde, lige som der kan være det for det lovlige, men fastlåste liv. DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 5

DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 6

Henrik Vigh og Simon Turner Usynlighed There is nothing that man fears more than the touch of the unknown. He wants to see what is reaching towards him, and to be able to classify it ( ) In the dark, the fear of the unexpected touch can amount to panic Indledning (Canetti 2000: 15) Der findes to typer usynlighed; det vi ikke ved eksisterer, og det vi formoder eksisterer, men som vi ikke kan se. I et samfundsvidenskabeligt perspektiv er det første ikke synderligt interessant, da dets usynlighed skyldes, at det ligger uden for vores bevidsthed. Det andet er derimod yderst interessant, fordi det er et aspekt ved vores liv, som vi bruger utrolig meget tid på at tænke over, og fordi det kan have nogle meget direkte og synlige konsekvenser. Det usynlige er i dette perspektiv det, vi formoder spiller ind på vore liv, men som vi ikke kan se. Umiddelbart har konspirationer, illegale migranter og mafiøse netværk ikke meget med hinanden at gøre. Det der forbinder dem er, at de alle er relateret til samfundsmæssig usynlighed. De er defineret af og omhandler det at være usynlig; at være bagom facaden, uden for samfundets blik og derfor uden for dets rækkevidde. Men de er også alle defineret af at være omgærdet med lige dele usikkerhed og interesse; frygt og fascination. Såvel vor individuelle som den sociale opmærksomhed på det usynlige på det, vi mener eksisterer, men som vi ikke kan danne os et overblik over virker ganske enkelt uendelig. I fi lm, på internettet, gennem sladder og vandrehistorier forsøger folk at afdække det usynlige for derved at få styr på det synlige. I forhold til det konkrete menneske og dets handling er vores hverdag fyldt med eksempler på usynlige aktører. Sort arbejde er et godt eksempel på skjult aktivitet, og illegale indvandrere eksisterer og har en hverdag i vores samfund, men er strukturelt usynlige. Illegale indvandrere har DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 7

DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner 8 ikke nogen fast position, men lever snarere i hvad der er blevet kaldt parallelsamfund eller i samfundets skyggeside. Men der er også forestillingen om den usynlige aktør, der skjuler sig bag en synlig facade folk, der har flere identiteter og skjuler deres sande intentioner. Mest hyppigt manifesterer dette sig i, at den, vi tror vi har en relation til, faktisk er dem altså flertal snarere end ental. Relationer af denne slags betegnes oftest som forhold, hvor der er en bagmand eller grå eminence, altså hvor vores forhold ses som værende påvirket af en usynlig back stage-aktør, som direkte påvirker forholdet. Men denne usynlige aktør kan også være gruppedefineret, og i et samfundsmæssigt perspektiv ser vi dette eksemplificeret i forestillinger om usynlige grupper iblandt os - oftest kaldt 5. kolonne - som udøver samfundsnedbrydende virksomhed, uden at vi er i stand til klart at definere, hvem de er. Det sociale drama I et samfundsvidenskabeligt perspektiv er usynlighed altså interessant, fordi det er en sfære ved det sociale, som folk bruger utrolig megen tid på og engagerer sig særdeles grundigt i. Folks usynlige eller skjulte lyster og laster er ganske enkelt en menneskelig kerneinteresse. Det er en af de primære loci for sladder og en grundpille i litteraturen, musikken og fi lmen, hvor handlinger ofte tager udgangspunkt i det, der portrætteres som den observerbare virkelighed, for derefter langsomt at synliggøre et underliggende motiv og en underliggende intentionalitet bag folks handlinger. Usynlighed er således en af hjørnestenene i drama. Og da sociale relationer altid er mangfoldige da den enkelte handling indeholder et overskud af forbindelser og konsekvenser og er præget af myriader af påvirkninger, hvor nogle er skjulte og nogle er i det åbne søger vores intellekt at klargøre og klassificere de bevægelser, som vi formoder spiller ind i den givne situation. Hvor vi ofte kan acceptere hændelser, hvis fremkomst vi har kunnet følge eller forudsige, så sætter det uventede the unexpected touch, som Canetti kalder det i det indledende citat gang i folks samtaler og fortolkningsprocesser. Det ansporer os, så at sige, til at afsøge det usynliges påvirkning på den sociale proces. At der bruges så meget tid og energi på at fundere over det usynlige, skyldes dermed ikke blot nysgerrighed, men er direkte relateret til det usynliges formodede indflydelse på det magtmæssige og politiske forhold og drama. Og præcis begrebet drama synes at være en ganske god metafor til at beskrive vores forståelse af det usynlige. Såvel E. Goffman (1959) som V. Turner (1994) hhv. berømmet sociolog og antropolog brugte i sin tid teatermetaforer for at beskrive det sociale liv eller det sociale drama, som de betegner det. Som sådan talte Goffman om, at livet udspiller sig både front stage og back stage, altså i et synligt offentligt rum, hvor handlinger

og motiver bliver stillet til skue, samt i et usynligt, afsondret og tilsløret rum gemt for offentlighedens blik, hvor de underliggende forhandlinger og beslutninger udspilles. Årsagen til, at teatermetaforen fi k en sådan gennemslagskraft, skal ses i den nærmest parodierede belysning af, at der altid er mangfoldige krav og forhandlinger i gang i det sociale spil. Dens popularitet er altså direkte relateret til den måde, den karikerer et virkeligt fænomen på, nemlig at vore handlinger såvel før som efter at de træffes skal forholdes til et mangefold af indflydelser og konsekvenser og at vi på alle tidspunkter kun kan forholde os til en del af dem. Ideen er gængs i socialvidenskaben, hvor man ofte møder beskrivelser af, hvordan folks liv bliver besluttet bag om ryggen på dem, manipuleret af magtfulde aktører og institutioner. Men snarere end at dele verden op i de manipulerede og de manipulerende er disse simplificerede tilganges attraktion, at de anskueliggør den enkelte begivenheds overflod. Gennem historier, rygter og konspirationsteorier om de usynlige kræfter bag kulisserne forsøger man i en kompleks, moderne verden at forstå det, der foregår på scenen. Det, der kan virke vilkårligt, får en mening og giver os et praj om, hvem de egentlige dukkeførere er. Usynlighed, usikkerhed, uvished Når vi ser på det sociale liv og ser det sociale udfolde sig omkring os, synes det altså, som om der er kræfter uden for vores synsvidde, der har en enten direkte eller mulig indflydelse på vores liv og velbefindende. De bebor situationen og øjeblikket med os, men af en eller anden årsag kan vi ikke se dem. Og de spiller ind i vores sociale verdener og relationer på en lige så konkret måde som det, vi faktisk mener at kunne se. Men vores viden om dem er begrænset af deres obskuritet. Den usynlige aktør figurerer med andre ord som en konstant indflydelse i vores forestillede verdener. Det være sig både i negativ og positiv forstand om end mest i negativ forstand, eksemplificeret ved okkultisme, hekseri og trolddom men som en konstant, der påvirker folks forståelser og motiver. De negative okkulte magter forbindes oftest med mørke og nat; det vil sige med situationer, hvor vi mere eller mindre mister vores synsevne og bliver ud af stand til at følge og påvirke de kræfter, der manipulerer os. Natten og mørket er usynlighedens domæne, da det er under mørkets dække, at de kræfter vi formoder eksisterer, men som vi ikke kan se, søger at påvirke vores liv og samfund i negativ retning. Vi taler om sort arbejde og om mørkemænd og er bekymrede over samfundets skyggesider, præcis fordi det er der, det socialt usynlige har dets virke. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed Tanken om det usynlige tanken om, at der findes noget/nogen derude, som vi ikke kan se, men som påvirker vores liv er altså angstfremkal- 9

DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner 10 dende. Det usynlige skaber en fornemmelse af usikkerhed, og det er dette forhold mellem usynlighed, usikkerhed og vold, der er det centrale tema i de to første bidrag i dette nummer af Den Ny Verden. Begrebet usikkerhed knytter sig både til usikkerhed og fare i form af risikoen for at blive udsat for vold og overgreb, og til den mere eksistentielle usikkerhed, der knytter sig til uvished. Men pointen er, at de to er tæt sammenknyttet i hverdagen i både Chile og Sierra Leone, som Risør og Utas viser i deres artikler. Risikoen for at blive slået ned på gaden i Chile eller arresteret af en korrupt politimand i Sierra Leone er med til at skabe denne uvished. Man kan ikke forudsige volden, man ved ikke, hvor den kommer fra, eller hvornår den slår til næste gang, og man kender ikke dens ansigt. Den er med andre ord usynlig, som Risørs billeder så smukt illustrerer. De chilenske gymnasieelever, som hun havde udstyret med engangskameraer og bedt om at tage billeder af fare/usikkerhed, kunne ikke finde et billede af usikkerheden. De tog i stedet billeder af steder, som kunne være usikre, af blomster, der symboliserede volden, osv. Volden er ikke direkte til stede i billeder, men er der som en allestedsnærværende mulighed. Og det er det, der skaber den generelle, eksistentielle/ontologiske usikkerhed og uvished. Mens Risørs vinkel er den lavere middelklasse, som frygter den usynlige usikkerhed; tager Utas fat i en gruppe mænd, der om nogen inkarnerer denne usikkerhed. Disse eks-kombattanter lever i Freetowns usynlige by, marginaliserede af staten og samfundet, hvor de indgår i den uformelle økonomi. Deres sociale netværk er ugenkendelige og derved usynlige for andre, og deres retssystem er i modstrid med loven og politiet. Utas følger disse unge mænd, synliggør dem og viser, at de faktisk har sociale netværk, moralske normer og ideer om ret og uret ofte mere end den korrupte og voldelige stat. På grund af deres usynlighed antager det omgivende samfund dog, at de ikke blot er farlige og uforudsigelige individer, der følger deres dyriske instinkter uden social kontrol, men at de udgør en større og potentiel, samfundsmæssig trussel. De tidligere militsfolk, der nu befolker byen som arbejdsløse, marginaliserede unge mænd fremstår som tegn på landet langvarige borgerkrig. Som sådan bliver de, via deres fortid, konstante påmindelser om muligheden for krig, der ligger som en sovende trussel umiddelbart under Freetowns tynde overflade af samfundsmæssig orden. Usynlige sammensværgelser Mens det usynlige kan være skræmmende på grund af dets tilsyneladende vilkårlighed - som eksemplerne ovenfor viste kan det også være skræmmende, når det er meget organiseret og planlagt. Sammensværgelsesteorier handler netop om meget udspekulerede planer, der bliver lagt i hemmelighed og usynlighed. Angsten for det usynlige og det uforudsigelige skaber behov for at skabe orden og forudsigelighed, hvilket sker gennem

rygter, vandrehistorier og ikke mindst sammensværgelsesteorier, som det vises i Rasmussens og Molbæk-Steensigs bidrag. Kort efter angrebet på Twin Towers den 11. september 2001 kunne man på internettet finde et utal af teorier om jødiske, britiske og amerikanske sammensværgelser. Ofte bygger sådanne sammensværgelsesteorier på såkaldte beviser, hvor man søger at aflæse og afkode de usynlige og hemmelige netværk gennem små, synlige markører og tegn, som det usynlige i glimt gør sig synligt i. Det kan for eksempel være bogstavkombinationer i flynummeret, der henviser til bestemte vers i Koranen eller Toraen. På den måde forsøger almindelige mennesker at forstå ubegribelige hændelser, der har rystet deres livsverden som 9/11 gjorde det. De forsøger at finde en mening og tilskriver den en gruppe mennesker med hemmelige planer. Mens der netop i det tilfælde måske nok har været en gruppe mennesker, der har konspireret, er der også en masse eksempler på sammensværgelsesteorier i tilfælde, hvor dette absolut ikke er tilfældet. Således findes en række rygter og vandrehistorier blandt afroamerikanere om forskellige store selskaber, der er styret af Ku Klux Klan, og som har til formål at forhindre sorte amerikanere i at komme frem i verden. Ifølge disse sammensværgelsesteorier ejes Kentucky Fried Chicken af Klanen. I en vandrehistorie også kendt på engelsk som FOAF (Friend Of A Friend)-historier, fordi de altid fortælles som sande historier i andet led hedder det sig, at en mand finder et ben i sin kylling, får en dyrlæge til at undersøge benet, og finder ud af, at det er fra en rotte. I en mere sofistikeret udgave hedder det sig, at KFC tilsætter kemikalier, der steriliserer sorte mænd. Disse historier har ikke kun stor underholdningsværdi. De fortæller også noget om, hvordan folk fortolker en hastigt globaliserende verden, hvor det kan være svært at forstå, hvorfor eksempelvis afroamerikanere generelt klarer sig så dårligt i USA. Der må være hemmelige planer på spil, planer som foregår i det skjulte. Ulige magtforhold og økonomisk udbytning er meget uklare størrelser, der griber stærkt ind i folks liv uden at de har en chance for at se dem. Så er det nemmere at forestille sig usynlige aktører, der er konkrete medlemmer af loger og klubber, og som manipulerer vore liv i det skjulte. Sammensværgelsesteorier forsøger at kaste lys over det, der er usynligt. Deres fornemste opgave er at gå bag om kulisserne og trække hemmeligheder og løgne frem i lyset. Det handler dels om at skabe sikkerhed og fi nde en forklaring på det uforklarlige, men det handler også om at forstå og afdække magtens og ondskabens væsen. Derfor handler rygter og sammensværgelsesteorier også oftest om de rige og de magtfulde, hvis magt antages at hvile på hemmeligheder og løgne (Turner 2005). DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 11

DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner 12 Rasmussen viser, hvorledes sammensværgelsesteorier ikke er et levn, men et moderne fænomen, og at det er i vækst på grund af globaliseringen. Molbæk-Steensig tager også udgangspunkt i globaliseringen og viser, hvorledes internettet er særligt egnet til sammensværgelsesteorier. Holocaustbenægtere benytter sig af internettet til at sprede deres ideer og til at skabe et fælles tilhørsforhold. Dette tilhørsforhold er bygget op omkring den idé, at de er ofre for en stor jødisk sammensværgelse. Denne sammensværgelse har skabt en løgn om holocaust, således at jøderne kan bevare og udøve deres magt i hemmelighed. Det er hemmeligheden, løgnen og usynligheden, der giver dem deres magt ifølge holocaustbenægterne. Usynlige mennesker Mens sammensværgelsesteorier oftest handler om magtfulde aktører politikere, lobbyister, storkapitalen, generaler, mediemoguler m.fl. er der dog også usynlige aktører, der ikke er spor magtfulde. De er kun en potentiel fare i kraft af deres antal. Og mens de usynlige aktører i sammensværgelsesteorier ofte er navngivne mennesker (fra Fidel Castro til dronning Elizabeth), er disse usynlige aktører navnløse og anonyme. Et aktuelt eksempel er illegale indvandrere. I den offentlige debat i Europa fremstilles immigranter fra de fattige lande mod syd som en snigende trussel, der ubemærket overskrider vore nationale grænser. For at vise, at nationalstater og EU har kontrol over deres territorier, lægges der mange spektakulære kræfter i at kontrollere de ydre grænser mod denne usynlige trussel mod statens suverænitet. Diverse højteknologiske løsninger på problemet varmesøgende natkikkerter, sensorer, der registrerer bevægelser, elektriske pigtrådshegn, patruljebåde er installeret langs EUs sydlige og østlige grænser. Selvom de ikke bremser indvandringen, blandt andet fordi de fleste migranter kommer ubemærket ind ved hjælp af turistvisa og lignende, så er de spektakulære og yderst synlige udstillinger af staternes og unionens magt. De fleste illegale migranter lever ubemærkede tilværelser, usynlige for de fleste. Det er dem, der sørger for, at vi kan få billige tomater året rundt. Det er dem, der som rengøringsdamer, husholdersker og barnepiger muliggør, at europæiske kvinder kan komme på arbejdsmarkedet. De er en grundpille i mange europæiske økonomier. Men de skal forblive usynlige, så vi kan bevare illusionen om, at vi kontrollerer vores grænser. Og de skal forblive usynlige for at bevare illusionen om, at vores rigdom ikke hviler på udbytning af andre. På det globale plan har i-landenes rigdom altid bygget på ulandenes fattigdom. Men den ulighed og udbytning har vi kunnet skjule, så længe den var langt væk og usynlig. Med globalisering og mobilitet, har den tredje verden muligheden for at rykke ind i den første verden og bringe denne ulighed frem i lyset. Men så længe migrationen er

illegal og indvandrerne er tvunget ind i den sorte økonomi, kan de holdes usynlige. Plambech demonstrerer, hvorledes global strukturel ulighed hvor migrantkvinder fra Syd udbyttes i globale omsorgskæder usynliggøres i den offentlige debat om trafficking. Når fænomenet dukker op til overfl aden, er det som regel i form af skandalehistorier om trafficking, hvor der skabes et front stage-spil, der fremmaner en historie om de onde bagmænd, der agerer, mens kvinderne er hjælpeløse, passive ofre. Artiklen viser, at kvinderne i disse situationer ofte er initiativrige individer med personlige netværk i Vesten og med egne strategier for migration, men de portrætteres som passive ofre for andres fordækte spil, hvilket flytter fokus fra de egentlige problemer med fattigdom og ulighed på global plan. Luchts artikel bygger videre på ideen om strukturel usynlighed i international migration og igen den usynlige ulighed mellem Nord og Syd, som skaber migrationen. Hvor globalisering oftest opfattes som noget, der knytter sammen, viser han, at den også kobler nogle steder og befolkningsgrupper af. At bo sådan et sted er som at være usynlig i verden, som hans informanter siger. At være usynlig er at miste sin sociale væren, idet der ikke er nogen, der anerkender din person. Derfor bliver deres forsøg på at blive synlige på at få del i den globale cirkulation af goder ved hjælp af migration til Italien også et spørgsmål om eksistens. Deres migration bliver et forsøg på at komme ud af den globale verdens skygger og blive synlige, rigtige mennesker. Ligesom Lucht beskriver også Hansen, hvorledes usynlige mennesker forsøger at blive synlige gennem migration. Mens somaliere som gruppe er meget synlige i den offentlige debat herhjemme, er de helt usynlige som individer. De kendes kun fra de offentlige debatter om omskæring og lignende, der tegner et stereotypt billede af somaliere som gruppe. Der er ingen, der kender den enkelte somalier og kender til hans position eller klantilhørsforhold. Kun gennem hjemvenden til Somaliland enten permanent eller midlertidig kan de igen blive synlige og genkendelige som individer. På kanten af det usynlige Spørgsmålet om det usynlige menneskes mulighed for at blive synligt er også centralt i Kofoeds afsluttende artikel, hvor han perspektiverer de brede temaer om usynlighed. Selvom det usynlige ikke kan legaliseres, er der måske en mulighed for en udskydelse af loven. Og det er i dette mellemrum mellem lovens ånd og dets bogstav, at han ser potentialet. Her kan den illegale måske få en stemme. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 13

DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner Som antropologen Michael Taussig siger, så ligger den offentlige hemmeligheds magt netop i, at den ligger på grænsen mellem det sagte og det usagte, det synlige og det usynlige. Litteratur Henrik Vigh er ph.d. og seniorforsker ved Forsknings og Rehabiliteringscentret for Torturofre. Simon Turner er ph.d. og seniorforsker ved DIIS. Canneti, Elias. 2000 [1962]. Crowds and power. London: Phoenix Press. Goffmann, Erving. 1959. The presentation of self in everyday life. Edinburgh: University of Edinburgh Social Sciences Research Centre. Taussig, Michael. 1999. Defacement Public secrecy and the labor of the negative. Stanford: Stanford University Press. Turner, Simon. 2005. The Tutsi are afraid we will discover their secrets On secrecy and sovereign power in Burundi. Social Identities vol. 11, no.1: 37-54. Turner, Victor. 1994. Dramas, fields, and metaphors: symbolic action in human society. Ithaca: Cornell University Press. 14

Helene Risør Mellem hyperrationalitet og usynlighed Den kriminelle i Santiago, Chile Indledning Usikkerhed omkring kriminalitet og vold er et allestedsnærværende emne i Chile. Befolkningens frygt for at blive udsat for voldelig kriminalitet eller tyveri er høj, og civil u/sikkerhed har, siden demokratiet blev genvundet, været et stærkt politiseret emne. Særligt har højrefløjsoppositionen anklaget den demokratiske regeringskoalition for ikke at være i stand til at sikre lov og orden og dermed borgernes sikkerhed. Definitionen af den farlige andethed hvis handlinger og eksistens fungerer som modpol til ordentlig borgeropførsel, og som under Pinochets 17 år lange militærdiktatur legitimerede statsvold, tortur og forsvindinger, dækkes ikke længere af klassiske politiske kategorier såsom kommunisten eller guerillasoldaten. I stedet kendetegnes truslen mod lov, orden og sikkerhed ved den voldelige kriminalitet, og farligheden personificeres i den kriminelle. Skønt der er bred enighed om, at forekomsten af kriminalitet er steget op gennem halvfemserne, har flere studier påpeget, at befolkningens frygt for kriminalitet og voldelige overfald er ude af proportion med den reelle risiko (se f.eks. Helsper & Manzi 2003; Ramos & Guzman de Luigi 2000; UNDP 1998). Ikke desto mindre er kriminaliteten, sammen med arbejdsløshed og sundhed, en af chilenernes største bekymringer, og kritik mod regeringskoalitionen drejer sig ofte om civil u/sikkerhed. I hverdagen er kriminaliteten således tilstedeværende og synlig i den offentlige debat, men kriminalitetens abstrakte synlighed gør ikke nødvendigvis den konkrete kriminelle synlig. Kriminalitetens synliggørelse er netop karakteriseret ved det paradoks, at den kriminelle frygtes af almindelige mennesker grundet sin usynlighed i gadebilledet. Således er den kriminelle på en og samme tid en tilstedeværende hyperrealitet og en usynlig figur. Alle ved, han findes, men ikke nødvendigvis, hvem han er og i endnu mindre grad hvordan han bedst undgås. 1 Den kriminelle erfares således først og fremmest i sit fravær, i form af oplevelsen af og som udtryk for usikkerhed. DEN NY VERDEN 2007:2 Mellem hyperrationalitet og usynlighed 15

DEN NY VERDEN 2007:2 Helene Risør 16 Formålet med denne artikel er at præsentere en etnografisk analyse af denne usikkerhed. Jeg vil beskrive, hvordan den erfares og kommer til udtryk blandt beboerne i Yungay, et lavere middelklassekvarter i det centrale Santiago. Med udgangspunkt i interviews og en gruppe gymnasieelevers fotografier, der portrætterer farlighed og usikkerhed i Santiago, illustrerer artiklen, hvordan den potentielle vold og kriminalitet erfares og udgør en integreret del af hverdagslivet. Samtidig argumenterer jeg for, at udtryk for usikkerhed omkring kriminalitet og vold ikke alene henviser til denne form for usikkerhed, men også relaterer til bredere samfundsmæssige processer såvel som mine informanters sociale position og deres kritiske opfattelse af livet i nutidens Chile. Usikkerhed Usikkerhed er erfaringen af det, der ikke finder sted, men som lige netop i sit fravær bliver allestedsnærværende. Usikkerhed over for kriminalitet og vold retter opmærksomheden mod det, som (endnu) ikke hænder, nemlig den kriminalitet eller vold, som man søger at undgå. I Yungay-kvarteret tales der meget om kriminalitet og vold. Mest cirkulerer historier om voldelige overfald, som nogen har hørt om eller set på fjernsyn, men folk fortæller også om egne erfaringer omkring tyveri, indbrud, voldelige overfald og i sjældne tilfælde mord. Af og til blandes disse historier med fortællinger fra diktaturets tid om den vold, som da fandt sted, men som oftest drejer samtalerne sig om den nutidige kriminalitet og om, hvordan man bedst kan beskytte sig mod den. I Yungay indebærer beskyttelse mod kriminalitet først og fremmest jerntremmer for vinduerne og montering af en ekstra gitterdør for hoveddøren. Dernæst kommer forholdsregler omkring, hvordan man skal gebærde sig i det offentlige rum: Hvordan og hvor man skal gå, hvad man skal have på af tøj for at undgå den kriminelles opmærksomhed, og hvad man skal holde øje med for at spotte eventuelle tyve og overfaldsmænd. Endelig holder man øje med, hvad der sker i lokalområdet. Man passer på hinanden, men man holder også øje med hinanden og er på udkig efter (små)kriminelle elementer, forhandlere af illegale stoffer og naboer, der står i ledtog med disse. Således skaber usikkerheden moralske fællesskaber (Rosander 1991), hvorigennem individer og familier defineres som mere eller mindre ordentlige eller anløbne. Endskønt flere af de nyere etagebyggerier har egen portner, ligger private vagter uden for økonomisk rækkevidde for langt de fleste familier i Yungay. Til gengæld har Santiago kommune, hvor højrefløjsoppositionen har magten, etableret et vagtkorps for civil sikkerhed, der med rød-gule uniformer og vagtskure figurerer på pladser og gadehjørner. Vagterne har ingen særlige beføjelser til at gribe ind over for kriminel adfærd. De kan som enhver anden borger tilkalde politiet, og der er ikke enighed blandt naboerne om, hvorvidt de yder nogen reel beskyttelse. Men de fremstår

som en klar lokalpolitisk manifestation mod regeringens ordenspolitik, der fra kommunens side beskrives som manglende kapacitet til at opretholde lov og orden og til at slå hårdt ned over for lovovertrædere. Kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger er således synlige i Yungay, men de gør ikke nødvendigvis den kriminelle synlig eller mindsker beboernes oplevelse af usikkerhed. Yungayinernes udtryk for usikkerhed er derfor et eksempel på, hvordan det usynlige og det, der (endnu) ikke finder sted, erfares og former det sociale liv. Kriminalitet og vold er en hyperreel virkelighed; men langt størstedelen af tiden forbliver den kriminelle usynlig. Han er nemlig ikke umiddelbart genkendelig, men derimod noget, man forsøger at afdække synliggøre for bedre at kunne beskytte sig mod kriminalitet og vold. Fortællingerne om kriminalitet, gitterdøre og vagtkorps for civil sikkerhed manifesterer usikkerheden, og gennem disse udtryk for usikkerhed bliver kriminaliteten synliggjort. Som sådan er kriminalitet og vold en iboende mulighed eller potentialitet (Agamben 1999) ved livet i Yungay, hvor den er allestedsnærværende; også i sit fravær. Usikkerheden er altså ikke altid rettet mod noget specifi kt, men kan bedre forstås som en integreret del af hverdagen og som en grundlæggende erfaring af selvet og verden. Med udgangspunkt i en gruppe gymnasieelevers fotografier vil jeg nu beskrive, hvordan folk i Yungay søger at identificere kriminaliteten i hverdagen. Fotografierne er taget med det formål at afbilde grunden til deres usikkerhed. Som vi skal se, er det ikke nemt at fotografere et objekt, der på en og samme tid er hyperreelt og usynligt. Identificeringen af den kriminelle Den kriminelle er svær at lokalisere i byrummet og i konkrete personer, og spørger man folk i Yungay om, hvem den typiske kriminelle er, får man forskellige og også modstridende svar. Særligt unge mennesker beskriver ham som en stereotyp figur, der går under betegnelsen fl aite. Gymnasieeleverne beskriver el fl aite som en ung fyr i hiphoptøj og far- vestrålende gummisko med høje såler. Dertil er han gerne fremstillet som fodboldfan, af lavere social klasse, som seksuelt udfarende og med et muligt tilhørsforhold til en bande. Særligt for unge mennesker er el fl aite den absolutte farlige andethed, og karakteristikken af denne fi gur er fuld af henvisninger til forestillinger om køn, seksualitet, race og klasse, der igen relaterer til et samfund præget af stor social ulighed. Men oftere beskrives den kriminelle som en ikke umiddelbart genkendelig figur, der med en informants ord går forklædt som almindeligt menneske. Denne ugenkendelige farlighed har en latent tilstedeværelse i hverdagens gøremål. Her er farligheden, kriminaliteten og volden ikke indeholdt i en distinkt figur, men udgør derimod en DEN NY VERDEN 2007:2 Mellem hyperrationalitet og usynlighed 17

DEN NY VERDEN 2007:2 Helene Risør 18 iboende potentialitet ved det sociale liv. Således tilskrives usikkerheden enten et hyperreelt objekt som el fl aite, eller også er den objektløs og dermed usynlig. Dette paradoks afspejles i de billeder, hvor gymnasieleverne fra Yungay har søgt at indkredse kilden til deres erfaring af usikkerhed. Der er mange billeder af tilsyneladende harmløse hverdagssituationer fra gadebilledet, i metroen, og også hjemme fra deres egen gade eller hjem. Disse fotografier er ikke-fotografier i den forstand, at fotografiets objekt ikke er synligt for den uindviede iagttager. Kun når de unges kommentarer knyttes dertil, åbenbares fotografiets vidnesbyrd om kriminalitet og vold. Følgende fotografier er eksempler herpå: Titel: Hjørnet Kommentar: Frygt for overfald eller at de slår mig på tøjet eller i hovedet. Fotografiet af gadehjørnet er godt eksempel på den på en og samme tid hyperreelle og usynlige kriminalitet. På billedet er der, bortset fra en due, ikke et levende væsen at se, men for fotografen er kriminaliteten og volden alligevel tilstedeværende. På gadehjørner hænger unge mennesker måske los fl aites ud og netop det, at man ikke kan se, hvad der gemmer sig om hjørnet, øger den usikkerhed, der er forbundet med at bevæge sig i byrummet. Ved næste billede har en anden fotograf valgt at lave en montage omkring erfaringen af usikkerhed, og motivet er derfor rent metaforisk.

Titel: Den røde farve [julestjerner] Kommentar: Farven rød repræsenterer fare! stop! og den fare, som mange gange er åbenlys, men der er tilfælde, hvor faren er mere kamufl eret, og en blomst er den bedste måde at udtrykke dette på, eftersom den er smuk, og ved første blik er der ingen fare at se, men man ved ikke, hvilken gift den kan indeholde. Blomsten repræsenterer her forestillingen om, at den kriminelle går forklædt som almindeligt menneske og derfor ikke kan genkendes, men kan slå til på det mindst ventede tidspunkt. Som ved det forrige fotografi pointerer denne fotograf også kriminaliteten og voldens permanente tilstedeværelse i form af en potentialitet snarere end en aktualitet. Jeg vil senere vende tilbage til den pointe, at den kriminelle ikke blot kan være forklædt som almindeligt menneske, men at det almindelige menneske også kan indeholde den kriminelle. Men først vil jeg præsentere det følgende fotografi, hvor objektet ikke er usynligt. Her repræsenterer fotografiets objekt en reel og håndgribelig fare, nemlig en fl aite, og derfor er det taget i skjul fra et træ. Umiddelbart kan motivet af en ung mand, der krydser gaden med et barn i klapvogn, virke næsten lige så uskyldigt som en blomst. Men det er det ikke; manden er nemlig identificeret som fl aite og således er han pr. defi nition farlig. Som det fremgår af kommentaren knyttet til billedet, legitimerer dette forhold fotografens meget klassicistiske diskvalifi kation af manden på billedet. DEN NY VERDEN 2007:2 Mellem hyperrationalitet og usynlighed 19

DEN NY VERDEN 2007:2 Helene Risør 20 Titel: Flaite Kommentar: Han var så ussel, at man blev bange for at tage et fotografi af ham, så jeg blev nødt til at bede en veninde om at tage det, for han kunne forsøge at skræmme mig eller slå mig. Han var så grim, at selv babyen var klædt på ligesom ham... For slet ikke at nævne det plastik han havde puttet på klapvognen, der fi k det hele til at se endnu værre ud... Det lignede en COPEVA-vogn... alt sammen frygtelig lav klasse 2 Mens de to første billeder præsenterer en farlighed, der ikke umiddelbart lader sig objektivisere, fremstiller overstående billede en figur, el fl aite, der anses for at være en konkret fare, selv når der er tale om en mand med et barn i klapvogn. For de unge indikerer han fare og kriminalitet, selv når intet i hans adfærd giver anledning til at tro han ville skræmme eller slå fotografen. Hvad fotografierne med eller uden objekt har til fælles, er, at de fremstiller en erfaring af usikkerhed. Men dernæst fortæller deres motiver og kommentarer en historie om social kategorisering, der associerer kriminel adfærd med fattigdom og social klasse, og også om blomster-mennesker, der måske ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. Dermed indeholder deres fortællinger om og fotografier af kriminalitet også en bredere fortælling om det chilenske samfund og dets historie. Inden jeg præsenterer yderligere fotografier, vil jeg derfor i næste afsnit kigge nærmere på den historiske sammenhæng, hvori usikkerheden erfares, og de måder hvorpå kriminalitet og vold forklares og tilskrives mening.