Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale træningsområde, herunder genoptræning og vedligeholdelsestræning. Undersøgelsen dokumenterer en række problemer, der simpelthen skal gøres noget ved. Endnu en gang dokumenteres, at borgere i for mange af landets kommuner oplever for lange ventetider til gentræning. Ligeledes dokumenteres, at der fortsat er behov for forbedring af genoptræningsplanerne. Også egenbetaling på transport til og fra træning er et stigende problem, der skal gøres noget ved. De fire organisationer er enige om, at alle borgere, der har et fagligt begrundet behov for genoptræning, skal have tilbud om kvalitativ og velbegrundet genoptræning uden hverken unødige ventetider eller omkostninger til transport, og uafhængigt af hvilken kommune borgeren bor i. I denne pjece præsenteres en række af de resultater, som undersøgelsen fra 2012 har vist. Resultaterne ledsages af baggrundsinformation samt en række anbefalinger. Pjecen giver således nogle bud på, hvordan den gode træning, der foregår ude i kommunerne, kan blive endnu bedre. Vi håber, at pjecen vil være til inspiration for alle, som arbejder med genoptræning og vedligeholdelsestræning, og som har interesse i en forbedret indsats. Med venlig hilsen Ældre Sagen Bjarne Hastrup, administrerende direktør Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg, formand Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht, konst. formand Danske Handicaporganisationer Stig Langvad, formand 3

Kortere ventetider Hurtig og målrettet genoptræning betyder, at borgeren bliver mere selvhjulpen og dermed får mindre brug for hjælp og støtte i dagligdagen. Det betyder også, at borgere med behov for træning hurtigere kommer tilbage i arbejde. Endvidere styrkes borgerens mulighed for igen at tage del i livet på aktivitets- og deltagelsesniveau, hvilket har stor betydning for borgerens livskvalitet. Der er altså tale om en win-win situation for både kommune og borger. De fire organisationer anbefaler, at ventetiden på genoptræning og vedligeholdelsestræning maksimalt er én uge. Sundhedslov Genoptræning efter Sundhedsloven er genoptræning efter udskrivelse fra hospital. Det kan f.eks. være genoptræning efter en operation. Kun i ca. en tredjedel (33 procent) af landets kommuner kan borgerne forvente at komme til genoptræning inden for en uge, når de bliver udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan. Servicelov Genoptræning efter Serviceloven er genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse. Det kan f.eks. være genoptræning af en ældre efter længere tids influenza. Vedligeholdende træning efter Serviceloven kræver heller ikke hospitalsindlæggelse, men handler om at fastholde funktionsevnen hos borgere. Det kan f.eks. være ældre, der skal kunne gå på trapper. Kommunen har ansvaret for alle tre typer træning. Undersøgelsen viser, at ventetiderne svinger på de forskellige typer af træning fra kommune til kommune. Generelt er ventetiderne alt for lange. Værst ser det ud med genoptræning og vedligeholdelsestræning, hvor kun henholdsvis og 19 procent af kommunerne kan tilbyde træning inden for en uge. 4

Figur 1. Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Sundhedsloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. 33 52 11 2 1 2 33 52 11 2 1 2 33 52 11 2 1 2 19 19 19 27 27 27 53 53 53 50 50 50 63 15 4 63 15 4 63 15 4 35 6 6 35 6 6 35 6 6 55 14 5 55 14 5 55 14 5 50 50 50 45 9 9 45 9 9 45 9 9 Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 15 uger Op til 26 uger Op Over til 63 uger Op Ved til ikke 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 2. Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder 0% træningen 10% første gang. 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 49 17 4 2 1 2 6 49 17 4 2 1 2 6 49 17 4 2 1 2 6 19 19 19 17 17 17 41 30 4 4 4 41 30 4 4 4 41 30 4 4 4 47 6 12 6 12 47 6 12 6 12 47 6 12 6 12 59 14 5 5 59 14 5 5 59 14 5 5 61 6 6 6 6 61 6 6 6 6 61 6 6 6 6 36 27 9 9 36 27 9 9 Op 36 til 1 uge Op til 2 uger 27 Op til 3 uger 9 Op til 4 9 uger Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 15 uger Op til 26 uger Op Over til 63 uger uger Op Ved til ikke 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 3. Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. 19 38 16 6 3 1 3 14 19 38 16 6 3 1 3 14 19 38 16 6 3 1 3 14 19 37 11 4 4 4 22 19 37 11 4 4 4 22 19 37 11 4 4 4 22 41 12 6 6 41 12 6 6 41 12 6 6 23 36 9 5 9 23 36 9 5 9 23 36 9 5 9 17 44 22 11 6 17 44 22 11 6 17 44 22 11 6 27 9 9 27 9 9 27 9 9 Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 15 uger Op til 26 uger Op Over til 63 uger uger Op Ved til ikke 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke 5

Bedre genoptræningsplaner Langt flere patienter får en genoptræningsplan end tidligere. Det er positivt, men genoptræningsplanen har alene værdi, hvis den lever op til Folketingets intention om at skabe sammenhæng og kvalitet i indsatsen. Det er nødvendigt, at der sker en grundig beskrivelse af patientens funktionsevne, også på aktivitets- og deltagelsesniveau. Det drejer sig om at have et balanceret forhold mellem det, patienten har mulighed for, og det, patienten gerne vil. Det forudsætter, at man på sygehuset fagligt kan vurdere patientens genoptræningsbehov. Hvis det ikke sker, risikerer borgeren at miste retten til at blive trænet, kommunerne får en opgave, der ikke er finansieret, og der kommer i sidste ende endnu mere pres på den kommunale vedligeholdelses- og genoptræning. Kommunernes vurdering af genoptræningsplanerne Kommunerne er blevet bedt om på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er ikke-anvendelige og 10 er fuldt anvendelige at Figur 4. Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, som I får fra sygehusene i øjeblikket? Du bedes vurdere anvendeligheden på en skala fra 1-10, hvor 1 er ikke-anvendelige og 10 er fuldt anvendelige. 11 14 38 32 5 1 7 15 48 30 24 6 35 24 12 9 23 27 32 9 11 50 33 6 9 45 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Figur 5. Hvor ofte beskriver genoptræningsplanen den ældre borgers funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau? Du bedes vurdere hyppigheden på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig og 10 er altid. 2 7 12 28 16 8 5 3 4 11 11 22 19 19 4 7 4 12 6 29 12 6 9 9 27 14 5 6 17 28 11 22 6 11 45 9 9 6 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke

vurdere de genoptræningsplaner, som de modtager fra sygehusene. Kun 1 procent af kommunerne finder, at genoptræningsplanerne er fuldt ud anvendelige (vurdering 10), mens 11 procent finder anvendeligheden under middel (vurdering 1-5). Samtidig finder kun 5 procent af kommunerne, at genoptræningsplanerne altid eller næsten altid (vurdering 9-10) beskriver borgerens funktionsevne på aktivitetsog deltagelsesniveau. 49 procent svarer, at det sker i under halvdelen af tilfældene (vurdering 1-5). Konklusionen er derfor, at der er stort behov for forbedring på området. En tidligere undersøgelse fra Ergoterapeutforeningen viser, at kvaliteten i genoptræningsplanerne stiger, hvis det er ergoterapeuter og fysioterapeuter, der udfærdiger planerne. Derfor bør sygehusene sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter altid inddrages i de nødvendige udredninger af patienternes funktionsevne ikke mindst i forhold til aktivitet og deltagelse. 7

11 Befordring 14 38 32 5 1 bruge tilbuddet om træning. Undersøgelsen Det er frivilligt for den enkelte kommune, viser, at mange kommuner ikke lever om de vil tilbyde en kørselsordning for de op til de krav. 7 15 48 borgere, der ikke selv har mulighed for at 30 transportere 24 sig til og fra 6 kommunal træ-3ning Undersøgelsen viser, 24 at 15 procent af 12 i forbindelse med sygdom/handicap, kommunerne slet ikke tilbyder kørsel til og 9 23 27 32 9 der ikke kræver sygehusbehandling. Det fra de kommunale genoptræningstilbud. er også 11 frivilligt, om den enkelte 50 kommune Flere og flere kommuner 33 har brugerbeta- 6 vil opkræve betaling 9 fra borgerne ling på de kommunale 45 kørselsordninger 9 for kørslen. til og fra genoptræningen. I 46 procent af 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke landets kommuner må borgere, der ikke Mange borgere med behov for træning har selv kan transportere sig til og fra genoptræning ikke selv mulighed for at arrangere transport, betale mere end 25 kr. I 2011 f.eks. pga. et handicap eller nedsat var dette tilfældet i 40 procent af kommunerne. gangfunktion. Vi ved også, at nogle borgere ikke har råd til at betale for kørsel, 0% hver gang 10% de skal 20% til træning. 30% 40% 50% Samtidig 60% viser 70% undersøgelsen, 80% at 90% antal-100let af kommuner, hvor der ikke er nogen 2 7 12 28 Derfor er det vigtigt, at kommunerne ikke 16 8 5 3 egenbetaling for kørsel til og fra genoptræning, bare stiller den nødvendige træning til rådighed. er faldet lidt. I 2011 var der De skal også sørge for at borgerne ingen egenbetaling i 27 procent af kom- 4 11 11 22 19 19 4 7 4 kan nå frem til træningslokalerne og til en munerne. I 2012 tilbød kun 26 procent af overkommelig 12 6 pris. Ellers bliver 29 resultatet, kommunerne kørsel uden egenbetaling. 12 6 at nogle 9 borgere 9 reelt bliver 27 afskåret fra at 14 5 6 17 28 11 22 6 11 45 9 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Figur 6. Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? 2012 2011 2010 2009 26 3 14 16 14 16 11 27 2 21 17 16 7 9 32 6 21 20 9 5 8 38 11 16 15 10 3 6 Der er ingen egenbetaling Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke 35-50 kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang 8

9

Specialrettede tilbud Genoptræning retter sig mod en lang række diagnoser og deraf følgende forskellige behov for træning. Som på resten af sundhedsområdet gælder det derfor også her, at indsatsen er mest vellykket, når tilbuddet er målrettet de specifikke diagnoser. I lighed med specialeplanlægning på sygehusene bør der også i kommunerne sikres et tilstrækkeligt antal af patienter: Genoptræningen bør have tilstrækkeligt patientvolumen for at sikre det nødvendige faglige erfaringsgrundlag og dermed kvalitetsudvikling. Det betyder, at den enkelte kommune ikke nødvendigvis har tilstrækkelig kapacitet til at tilbyde alle patientkategorier et kvalificeret tilbud. Mange kommuner særligt i hovedstadsområdet har allerede organiseret genoptræningen for nogle grupper patienter sammen med andre kommuner. I undersøgelsen har 99 procent af kommunerne svaret, at de specialrettede genoptræningstilbud, f.eks. til patienter med apopleksi, KOL eller ryglidelse, er organiseret i egen kommune. 11 procent af kommunerne har svaret, at de er organiseret i samarbejde med andre kommuner, og 2 procent af kommunerne har svaret, at de specialrettede tilbud er købt på sygehusene. 9 procent af kommunerne har svaret andet, hvilket dækker over købt hos/aftale med private fysioterapeuter. 10

Anbefalinger God genoptræning har stor betydning. Det er vigtigt, at der ikke er ventetid. Det er vigtigt, at grundlaget for genoptræningen er fagligt funderet og sker med udgangspunkt i den nyeste viden og evidens og den enkelte borgers ønsker og behov. Det er vigtigt, at borgerne inddrages i at fastsætte mål for genoptræningsindsatsen. Genoptræningsundersøgelsen 2012 Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Gallup for Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview i perioden 28. august - 19. september 2012 blandt den ansvarlige for genoptræningsområdet for ældre på 65 år eller derover i de danske kommuner. 95 kommuner ud af landets i alt 98 kommuner har deltaget i. Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer anbefaler at kommunerne arbejder målrettet for at få ventetiden til genoptræning og vedligeholdelsestræning ned på maksimalt én uge at kommunerne opgør og informerer om ventetider til genoptræning og vedligeholdelsestræning at ergoterapeuter og fysioterapeuter får det primære ansvar for udarbejdelse af genoptræningsplaner at kommunerne tilbyder gratis kørselsordninger til og fra kommunal træning, så alle borgere med behov for træning også kan gøre brug af den at kommunerne arbejder på et evidensbaseret grundlag, hvor forskning og kvalitetsudvikling indgår i det daglige arbejde at træningsindsatsen sker i sammenhæng med de øvrige indsatser over for den enkelte borger, og at kommuner og regioner målrettet arbejder med at skabe sammenhængende forløb for borgerne at flere kommuner indgår samarbejdsaftaler med andre kommuner om specialrettede genoptræningstilbud 11

God genoptræning forudsætter et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle aktører. Et af formålene med kommunalreformen var at bringe genoptræningsindsatsen tættere på den enkelte borgers dagligdag, hvorfor kommunerne overtog hovedansvaret på området. Det har skærpet kravene til sammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsen og kommunerne, som bl.a. skal skabes ved hjælp af genoptræningsplanerne. Fire organisationer har fundet sammen for i fællesskab at belyse nogle af de største udfordringer på træningsområdet efter kommunalreformen. Find rapporten og læs mere på aeldresagen.dk etf.dk fysio.dk handicap.dk Udgivet i januar 2013 af: Ældresagen Ergoterapeutforeningen Danske Fysioterapeuter Danske Handicaporganisationer Omslag og opsætning: GrafikDesign/Ida Magdalene Foto: Chili foto/colourbox (forside) Tryk: Toptryk