KOMMUNIKATION Hans Henrik Nielsen Slagelse Seminariet 03D 1. lønnet praktik Praktikperiode 1/9 2004 31/1 2005 Praktiksted : Team 11 Autisme Center Vestsjælland Praktikvejleder : Vibeke Rolighed Andersen Studievejleder : Karen Gierseng
Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Beskrivelse af Autisme Center Vestsjælland..Side 2. Beskrivelse af Team 11 Side 2. Målformulering Side 4. Problemformulering.Side 4. Redegørelse..Side 5. Hvad er kommunikation...side 5. Hvad er dialog...side 7. Habermas s fire vilkår...side 8 Konklusion...Side 10 Litteraturliste Side 11
Indledning. Jeg har valgt at skrive om kommunikation, da jeg ser måden vi kommunikerer med beboerne på som meget vigtigt. Mange misforståelser kunne være undgået hvis vi forstod hinanden bedre. Jeg var i hvert fald meget usikker på hvordan man kunne gøre sig forståelig i starten i Team 11. Jeg har tidligere altid kommunikeret med vores verbale sprog, men her oplevede jeg at man er nødt til at anvende andre kommunikations måder hvis man skulle kommunikere med alle beboerne i Team 11. At arbejde indenfor specialområdet er noget helt nyt for mig. De første dage var det næsten som om jeg lige var landet fra månen. Mit kendskab til kommunikation begrænsede sig til, at jeg godt vidste at det var nemmere at kommunikere med en person verbalt, når man stod overfor personen, hvorimod det kunne give misforståelser hvis man talte sammen i telefonen. Nu skulle jeg til at kommunikere med beboere i Team 11, der ikke havde noget sprog eller kun lidt sprog. Jeg har flere gange oplevet at man misforstod hinanden, selvom man kunne kommunikere verbalt, så hvordan ville det ikke gå her i Team 11, hvor jeg blev nødt til at skulle bruge andre kommunikations former end det verbale. Med fare for at blive misforstået. Jeg vil i min opgave omtale beboerne med bogstaverne A F på grund af deres anonymitet. 3
Beskrivelse af A.C.V. Autisme Center Vestsjælland er et amtskommunalt specialcenter oprettet efter 20.2 i Folkeskoleloven samt 19, 51 og 92 i Lov om social service for børn, unge, og voksne med infantil autisme, Aspergers syndrom eller tilgrænsende problematikker. En del af beboerne er tillige karakteriseret ved et varieret omfang af adfærdsproblemer herunder også udadrettet adfærd. Autisme Center Vestsjælland består af 12 forskellige Teams med følgende geografiske placering : Rosenkildevej 51, Slagelse er en ældre men meget flot nyistandsat villa beboet af et Team med 4 børn/unge. Rosenkildevej 85, Slagelse er en gammel institution der er nyrenoveret/tilbygget med diverse moderne faciliteter og op delt i 5 Teams med 16 voksne handicappede. Skanderborgvej 5, Slagelse består af 2 Teams der ligger i forlængelse af hinanden. Hvert Team bebos af 5-6 børn/unge med autisme og asperger syndrom. Som de øvrige er også denne bygning nyrenoveret. Som en integreret del af Autisme Center Vestsjælland er tilknyttet Rosenkilde skole, der er beliggende på Rosenkildevej 57, Slagelse, der underviser såvel interne som eksterne elever. I alt ca. 21 elever. Boeslundehus, Rennebjergvej 55, Boeslunde er et ældre 2 etagers hus. Centret er organiseret i 12 teams samt administration, og den samlede personale normering udgør ca. 115 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 155 personale. A.C.V. s overordnede pædagogiske mål er, at øge beboernes livskvalitet. ( Introduktion til Autisme Center Vestsjælland.) Beskrivelse af team 11. Team 11, hvor jeg er i 1. løn praktik i, ligger på Rennebjergvej 55, Boeslunde. Huset som Team 11 bor i ligger ca. 1.5 km fra Skælskør og i idylliske omgivelser med en meget stor have hvor beboerne kan gå en lille tur, gynge og spille bowling samt sidde på terrassen om sommeren og spise. Huset er indrettet således at der bor i alt 9 beboere, hvoraf de 4 er i Team 12, hvor hver har deres eget værelse. 2 af beboerne i Team 11 er kærester, så de har 2 sammenhængende værelser, hvor det ene fungerer som stue og det andet som soveværelse. I Team 11 er der indrettet et lille køkken, mens Team 12 har et stort køkken hvor aftensmaden bliver tilberedt til samtlige beboere til begge Teams, men man spiser dog særskilt. Man skiftes til at lave aftensmaden, således at det team hvor man er 2 på arbejde laver maden. Team 11 laver maden mandag, onsdag, hver anden fredag samt hver anden weekend. Begge Teams har hver deres opholdstue med fjernsyn, samt en fælles stue. Begge Teams har også fælles vaskerum, kontor og lagerrum. 4
I Team 11 er der 8 faste personale samt vikarer. I Team 11 er der 5 beboere A kvinde 64 år med diagnosen udviklingshæmmet, maniodepressiv. Kommunikerer verbalt og med mimik. B kvinde 49 år med diagnosen let mentalt retarderet, men ekspressivt afatisk ( forstår talesprog, men kan ikke selv udtrykke ord.) Kommunikerer med staveplade, finger alfabet og tegn tiltale. C mand 41 år diagnosen Debilitis mentis - epilepsi Kommunikerer verbalt D kvinde 34 år med diagnosen givetvis borderline, hjernemæssig dysfunktion og psykisk udviklingshæmmet. Kommunikerer verbalt E mand 56 år med diagnosen udviklingshæmmet og personligsforstyrrelser. Kommunikere verbalt 5
Målformulering. Som studerende i 1. lønpraktik på specialområdet, blev det hurtigt meget vigtigt for mig, at jeg blev nødt til at fordybe mig i hvordan kommunikationen mellem beboerne og mig som personale fungerede. Derfor er målet med denne opgave, at jeg kan få mere viden om hvorfor kommunikationen er så vigtig i vores arbejde i Team 11. Og igennem denne opgave at formidle min viden videre til mine kolleger og andre studerende. Problemformulering. Jeg ser det som et problem når/hvis en eller flere personer ikke forstår hinanden. Jeg mener at nogle/mange konfliktsituationer kunne undgås hvis kommunikationen fungerede bedre. Hvad er kommunikation? Hvorfor/hvordan er kommunikation vigtig i forhold til beboerne? 6
Redegørelse. Hvad er kommunikation? Kontakt, interaktion; overføring af meddelelser; proces, hvorigennem et system (fx en gruppe) påvirker et andet. ( Psykologisk pædagogisk ordbog ) Kommunikation er at overføre information, ideer, følelser, holdninger og værdier fra en sender til modtager. Enten i form af tale, men også ved symboler, tegn, billeder, handlinger, mimik og kropsprog. Kommunikation er kendetegnet ved at parterne er fælles om en meddelelse. Kommunikation fungere når begge parter forstår budskabet, og er stand til at handle derefter. En kommunikationsproces består ikke kun i at den ene siger noget til den anden. En lige så vigtig faktor af menneskets kommunikation er den non-verbale. Når vi taler sammen betyder stemmens tonefald, styrke og udtale af ordenen meget for forståelsen og meningen af det sagte. Samtidig kan vi se om folk er trætte, glade, kede af det, sure eller irriterede og alt dette uden de behøver at fortælle os det med ord. Hænderne, kroppen og mimikken fortæller os tit mere end det talte ord, og det at kunne udtrykke sig non-verbalt, er en vigtig funktion for vores kontakt og tryghed overfor hinanden. Kommunikation er en grundlæggende og afgørende faktor for vores relationer til andre mennesker. Det er igennem vores kommunikation, at vi skaber kontakt til andre mennesker, og det igennem denne kontakt at vi skaber vores identitet, og det er også derigennem at vi udvikler vores billede til omverdenen. Vi kan ikke undgå at kommunikere på den ene eller den anden måde. Enten ved vores sprog, mimik, gestus, tonefald, påklædning mv. Nogle personer tager ikke initiativ til at skabe kontakt til andre, men henfalder til deres stereotype og aparte adfærd som de måske kun får en negativ respons på. Derfor gennemgår de ikke de normale faser i at udvikle deres kommunikation som andre, og bliver derfor ikke stimuleret på samme måde som andre. Derudover forstår de ikke at fortolke de sanseindtryk som de modtager, og det kan derfor virke som om de lukker sig selv inde i deres egen verden. Samtidig bliver de kommunikationsudspil de måske så kommer med, ikke forstået eller opfattes som provokation, hvilket er med til yderligere at skabe frustration hos personen. Alt i alt er styrkelse af kommunikationen en måde at komme den uønskede adfærd til livs. ( Introduktion til Autisme Center Vestsjælland ) Vi kan ikke foretage os noget uden at kommunikere. Når vi kommunikerer, kan vi være mere eller mindre personlig. At være personlig i sin kommunikation handler om at tage et personligt ansvar for det kommunikerede samt bruge et personligt sprog. ( Personlig kommunikation i teori og praksis. Peter Clausen og Erik Krigger.) 7
Jeg oplevede det som svært at være personlig i min kommunikation med især de beboere der ikke udtrykte sig verbalt. Som uvidende om kommunikation på specialområdet, gik der stykke tid før jeg egentligt turde indlede en samtale med beboerne, fordi jeg var nervøs for ikke at forstå beboeren korrekt, så der i stedet for opstod nogen misforståelser mellem mig og beboeren. Jeg var efter 6 uger i Team 11 på Tivolitur med C. Inden turen skulle jeg tage stilling til hvem der ville have mest udnytte af turen sammen med mig. Jeg valgte C da han havde et verbalt sprog, og regnede dermed at risikoen for misforståelser ville være mindre. Nu efter 3 mdr. hvor jeg har lært andre kommunikationsformer, og beboerne bedre at kende, ville jeg også kunne lave ture med de andre beboere. Jeg har også erfaret hvor vigtigt det er at vi er i dialog med beboerne. Hvor vigtigt det er at vi som de professionelle ikke går ind og styre samtalen og faktisk kan risikere at vi afgiver ordrer, som ikke er til diskussion.. Man kan med kommunikationen gennemtrumfe flere ting som vi mener beboeren har lyst til. Jeg mener at man hele tiden skal lytte meget til hvad beboeren faktisk gerne vil opnå med sin kommunikation Det er vigtigt at der er en gensidig forståelse mellem beboeren og os. Især hvis samtalen er non-verbal, skal man sikre sig at man har forstået hvad beboeren ønsker sig. I starten af mit praktik oplevede jeg, ved aftensmaden, hvor vi skulle have suppe, at B havde fjernet sin dybe tallerken og i stedet havde hentet 2 krus i vores køkken. Jeg var godt klar over at B ønskede at kommunikere med mig, men om hvad var svært for mig at forstå. Jeg fik den opfattelse at B ikke ville have suppe, og gik derefter i gang med at smøre noget rugbrød til hende. Dagen efter snakkede jeg sammen med en af mine kollegaer om situationen, og fik af vide at B, når der var suppe til aftensmaden, fik suppen i et krus, da det så var nemmere at spise suppen. Jeg burde nok have givet mig bedre tid, været mere tålmodig, i stedet for at jeg bare troede at jeg havde forstået B. Ligeledes burde jeg nok tidligere have søgt mere information hos mine kolleger. Jeg erfarede hvor vigtigt kommunikationen mellem mine kolleger er. Der er mange informationer som vi går og giver hinanden til hverdag. Det er meget vigtigt at de bliver forstået af vores kolleger, så vi kan undgå lignende misforståelser overfor beboerne. Ligeledes brug af meddelsesbogen og i overlap mellem vagterne, er det vigtigt at vi får kommunikeret, feks de aftaler der er lavet med den enkelte beboer, med hinanden. Det er vigtigt at vi som personale er opmærksomme på at det er de samme aftaler, vi giver videre til beboerne, hver især. Således at det er de samme informationer beboeren får, uanset hvem der på arbejde. 8
Hvad er dialog? Dialog er en åben kommunikationsform, der er orienteret mod gensidig forståelse. Dialog er at fortælle om egen meninger og lytte til andres meninger og søge at finde en forbindelse over de vande som kan skille os af. Dialog, er den samtale, som finder sted, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Vi vil gerne blive klogere på os selv, den anden og livet. Dialogerne kan gøre os klogere, fordi den fører til nye indsigter og forståelser. Forskelligheder mellem mennesker betragtes snarere som interessante end fremmede, snarere som resurser end som hindringer. Hensigten med dialogen er at undersøge, forstå og opdage, snarere end at overtale og få ret. Det vi undersøger gennem dialogen er: hvad giver mening for os selv, hvad giver mening for andre og hvad giver os en fælles mening? Dialogens modsætning er diskussionen! Dialogens modsætning er diskussionen! Den tager sit udgangspunkt i etablerede positioner og fastlåste synsvinkler. Formålet med diskussionen er at bevare sine positioner. Udsagn og beskrivelser af virkeligheden er ikke til debat. De opfattes som "sandheden". Forskellene kan lægge grunden til blandt andet skænderi, konkurrence og dominans, som i sidste ende bruges til at skabe had og krig. I diskussionen sker der ofte det, at vi ikke mødes, men i stedet trækker os tilbage til egne skyttegrave. Mødet i dialogen. Vil vi møde et andet menneske i dialogen må vi tilsidesætte vores meninger, forestillinger og ønsker om hvordan den anden skal være. Vi må møde den anden i nuet som han er og ikke som vi tror han er. Dialogen er et rum, hvor identitet og selvværd skabes og forandres, fordi vi netop der arbejder med ting der optager os og er vedrørende. I en sådan proces er vi sårbare, fordi vi spejler os i den andens reaktioner. Blot en lille kropslig eller sproglig afvisning kan føre til, at vi føler os udleveret og såret. Åbenheden kan vendes til lukkethed. Føler vi os udleveret, såret eller ligefrem krænket går vi i forsvar, og dialogen kan ændres til en uforsonlig diskussion, hvor vi graver grøfter i stedet for at bygge broer. Derfor er det vigtigt, at der skabes et fysisk og psykisk rum, hvor vi føler os forstået i stedet for at føle os bedømt og vurderet. Et rum hvor vi bliver bekræftiget, fordi vi ser og hører hinanden som de personer, vi er. Det handler om at skabe en ramme hvor sårbarhed, usikkerhed og bliver en del af grundlaget for egne og fælles erkendelser. 9
Dialogiske kvaliteter. Respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning for den gode dialog. Respekt er at anerkende den anden som den person, han nu engang er og have tillid til, at han løser sin del af opgaven efter bedste evne. Respekt er at respekterer den andens personlige grænser. Nærvær er at være tilstede, at lytte aktivt og have kontakt med fortælleren. Mister du som lytter nærværet er det vigtigt, at du er ærlig og fortæller, at du har mistet opmærksomheden. Empati betyder at man drager omsorg og har indfølingsevne for fortællerens virkelighed. Det vil sige, at have evnen til at se situationen fra fortællerens synsvinkel, uden at lade ens egne følelser rive med, så man mister sig eget ståsted. Nysgerrighed er at vise åbenhed for fortællerens historie, virkelighedsopfattelse og syn på livet. Når en af parterne mestrer disse kvaliteter smitter det af på den anden part og der foreligger en mulighed for dialog. ( www. Christiania.org/ditlev/utopia/dialog.htm ) Habermas s fire vilkår. Habermas opstiller fire vilkår, som skal være opfyldt, for at man kan tale om en dialog. Han siger at friheden ikke ligger på den indre, personlige scene, men ude i samtalen og i dens konkrete forløb. Altså er det er dialogen i sin form, der giver friheden. De fire vilkår er: Den herredømmefri kommunikation Lige ret til ordet Oprigtighed Kommunikationen uden tvang Den herredømmefri kommunikation, hvor det kun er samtalen og ordet, der er virkemidlet. Ingen af parterne må sidde inde med en magt, der giver mulighed for at øve indflydelse over for den anden part. Er rummet ikke magtfrit, lægger man bånd på nogle af sine udtalelser, eller man siger det, den anden gerne vil høre. I den herredømmefri kommunikation må rammen for dialogen være offentlig og dermed åben og tilgængelig for alle parter. Det betyder at der er åbenhed og klare aftaler omkring formålet med dialogen, tidsplanen, processens gang og de tilstedeværendes roller og ansvar. Lige ret til ordet. Deltagerne må være stillet lige i retten til at give sig tilkende og 10
øve indflydelse. Alle parter har en kommunikativ kompetence der gør, at man på trods af deltagernes forskelligheder kan komme til orde og øve indflydelse. Man skal ikke tilkæmpe sig retten til at komme til orde, men ordet kommer til deltageren som en del af processen. Oprigtighed er når tilstede når samtalen kan udspille sig i et fælles rum af sandhed, åbenhed og tillid. Modsat det strategiske rum, hvor der er skjulte dagsordener, hvor en eller flere parter har defineret egne mål på forhånd. Kommunikationen må være uden tvang, forbud, pligter, trusler eller begunstigelser. Hensigten er at lytte og lade argumenterne øve indflydelse og forståelse. ( Jurgen Habermas (1929 ) Tysk filosof og sociolog.) I starten af min praktik kunne jeg godt føle at nogle af mine kolleger gav direkte ordrer til beboerne, hvis de ønskede en bestemt handling. Kommunikationen mellem pædagoger og beboere, var ikke herredømmerfri kommunikation, da jeg følte at det var pædagogen der havde taget magten i kommunikationen. Men jeg erfarede dog, senere i min praktik at, hvis man skal lave en aftale med en af beboerene, kan man heller ikke lade hele beslutningen være beboerens, men man kan hjælpe dem med at træffe beslutningen. Man skal også passe på ikke at give dem for mange valg, da de så ikke vil kunne overskue tingene. Jeg mener at det er vigtigt for os som pædagoger, at vi er opmærksomme på ikke at bruge vores magt i vores kommunikation med beboerne. Men derimod mener jeg det er vores opgave, at sørge for at beboeren også har lige ret til ordet, at vi er oprigtige og at vi husker at lytte til beboerens argumenter, og lade dem øve indflydelse på den fælles beslutning. I vores kommunikation med beboerne, må vi heller ikke glemme at nogle af vores beboeres adfærd også er en form for kommunikation. Beboeren har måske ikke noget værktøj til at kommunikere det ud på en mere almindelig måde. Det kan være at han/hun igennem sin opvækst har oplevet ikke at blive taget alvorligt eller overhørt, og derved har lært at der først blev lyttet efter, hvis der f.eks. reageres meget aggressivt. 11
Konklusion. I min problemformulering spurgte jeg om : Hvad er kommunikation? Kommunikation er som en proces, hvor vi meddeler til hinanden. En proces, som dog ikke udelukker, at kommunikationen kan forgå envejs. Pædagogisk arbejde forudsætter dog normalt et samspil, hvori der indgår to-vejskommunikation. Kommunikation er ikke kun verbalt, men også non-verbalt f.eks. i form af tegnsprog, samvær, samarbejde, konflikter m.m. I min problemformulering spurgte jeg også om : Hvorfor/hvordan er kommunikation vigtig i forhold til beboerne? Jeg mener at respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning i vores dialog med beboerne. At vi anerkender hinanden for at være ligeværdige. Det er vigtigt at vi befinder os i øjenhøjde med den vi kommunikere med. Vi må hele tiden forsøge at blive bedre til at tolke og forstå, også de spæde kommunikative udtryk, der kommer fra beboerne, således at de oplever at blive tillagt betydning i vores kommunikation. Det er vigtigt at vi i vores arbejde som pædagoger, kan kommunikere på en klar og tydelig måde, så vi kan skabe den tillid og tryghed, som er nødvendig, hvis vi vil arbejde med beboerne, på en konstruktiv måde. Kommunikation med beboerne er vigtig, fordi at jeg mener at vi alle er født som sociale mennesker. At vi ikke kan overleve kommunikation. Det er vigtigt at vi kommunikere med et fælles sprog, så vi kan undgå misforståelser, når vi laver aftaler. Jeg oplever f.eks. vigtigheden i at vores beboere i Team 11, ved hvem der kommer næste morgen. De føler en tryghed ved at vide hvem det er der vækker dem næste morgen Jeg mener det er vigtigt at beboerne kan føle tryghed og tillid til os i vores kommunikation med dem. Samt at de kan være sikre på at de aftaler vi fælles træffer, også bliver opfyldt. 12
Anvendt litteratur. Introduktion til Autisme Center Vestsjælland Personlig kommunikation i teori og praksis Peter Clausen og Erik Krigger Forlaget Børn og Unge -. 2000 Den Pædagogiske kultur Susanne Idun Mørch Systime 2002 Psykologisk Pædagogisk ordbog Gyldendal 2000 www.kommunikationsudvikling.dk/side=4 1.november www.christiania.org/-ditlev/utopia/dialog.htm - 8.november www. Leksikon.org/art.php?n=1039-17.november 13