Jeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027

Transkript

1 1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning R. SFO Iagttagelse; 2 drenges konflikt Anerkendelse Definationsmagt Overgang til KOL Arbejdsmiljø Konklusion Perspektivering Litteraturliste...9 Jeanette Lund Madsen 1

2 1. Indledning Jeg var i min øvelses praktik tilknyttet R. SFO, hvor jeg førte logbog over dagligdagen. Det har været med til at give mig lyst til at fordybe mig i anerkendelse mellem børn og personalegruppen. Jeg mener anerkendelse er en vigtig egenskab for både voksne og børn, da det er med til at styrke ens selvværd, samt at det er med til at motivere en som menneske. Jeg oplevede i praktikken, hvor stor betydning det har at give anerkendelse, men også hvor vigtigt det er som pædagog at blive anerkendt, for det man går og gør i dagligdagen. Jeg synes, at det er utrolig vigtig med et godt arbejdsmiljø. Når man har et godt arbejdsmiljø i en institution, fungerer bl.a. samarbejde mellem kollegaerne også meget bedre. Et godt arbejdsmiljø er med til at sikre trivsel og arrangeret medarbejder, hvorimod et dårligt arbejdsmiljø kan medføre negativ stress. Det er som Marianne Egebrønd siger i artiklen; Kodeordet er anerkendelse 1. At institutionens kultur er en afspejling af hvordan ledelsen er i institutionen. Så derfor mener jeg, at det er vigtigt at personalegruppen fungere og anerkender hinanden, for derved at kunne give de bedste muligheder for at anerkende det enkelte barn. 2. Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog være med til at styrke relationerne til det enkelte barn? Hvordan skaber man et godt arbejdsmiljø i personalegruppen? 3. Emneafgrænsning Jeg er bevidst om at problemformulering er meget bred, men mit omdrejningspunkt bliver anerkendelse, hvordan jeg som pædagog via anerkendelse kan styrke barnets selvværd. Der udover vil jeg undersøge, hvorledes anerkendelse kan styrke arbejdsmiljøet i en institution. Jeg vil starte med at give et billede af institutionen, og derefter vil jeg beskrive min iagttagelse og koble teori på. Jeg vil yderligere kort komme ind på min iagttagelse af institutionens arbejdsmiljø, som vedrører kontakten mellem mennesker og grupper, og hvordan jeg oplevede anerkendelse fra personalegruppen, og ligeledes forsøge at kombinere det med teori omkring arbejdsmiljø. Jeg har valgt at ændre navnene af hensyn til min tavshedspligt. 1 Børn og unge nr. 30, 14. september 2007 side 11 Jeanette Lund Madsen 2

3 4. R. SFO Jeg var i min øvelses praktik fra d i en privat ejet SFO- R. SFO. R. SFO er tilknyttet R. R. skole og har det samme værdigrundlag som skolen. R. R. skoles værdigrundlag er samtidig også grundlaget for de holdninger og principper, der præger dagligdagen i SFO en. Vi lægger vægt på både den enkelte elevs udvikling og på udviklingen af en social ansvarsfølelse 2 at børnene behandler hinanden med respekt, da en fundamental trivsel er en forudsætning for lysten til indlæringen. 3 SFO en er opdelt i 2 bygninger. De yngste børn (børnehaveklasserne og 1. klasserne) holder til i den bygning som hedder Garagen, og de større børn (2. klasserne og 3. klasserne) holder til i den anden bygning som hedder Kirken. Jeg var tilknyttet Kirken, hvor der var ca. 125 børn. I alt var der ca. 180 børn og 9 medarbejdere. 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt X kommer ind til mig, og siger at Y har taget hans bold. Vi går ud på legepladsen for at finde Y (for at høre hans version). Y siger, at X skød sin bold væk (ind i skuret) og at han nu ville have Ys bold. Jacob som er vikar kommer hen. X bliver sur (hans ansigt forandre sig). Han kigger ned i jorden og bider tænderne sammen, mens at han står med ryggen op af plankeværket, hvor Jacob stiller sig foran ham og begynder at snakke med ham. Jeg kan kun se ud af øjenkrogen at hans øjne virker kolde. Han kniber øjnene sammen, og undviger øjenkontakt med Jacob og kigger koldt over på Y. X siger bl.a. til Y at han vil skære hovedet af ham. Y bliver sur og bange og siger: hold da kæft. Y virker urolig. Han spiller med sin bold og kigger ned i jorden, og vil ikke rigtig stå stille og snakke med mig, om det der er sket med ham og X. Hans ansigt er neutralt med hans øjne virker frustreret, triste og gale. Jeg står og snakker med Y og Jacob snakker med X. Ys øjne forandrede sig. Tårerne presser sig på og han vil til at gå sin vej, da jeg siger til ham, at jeg gerne vil have ham til at blive, så vi kan få løst det her på en ordentlig måde. Da han bliver ved med at gå, tager jeg til sidst blidt fat ved ham og siger: Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, og det er helt okay. Da er det ligesom at han falder til jorden igen, og han begynder at fortælle sin historie ned til mindste detalje. Han fortæller at Xs bold røg ind i skuret (og det kan jeg godt huske at der gjorde, da jeg stod inde i skuret og var ved at hjælpe nogle andre børn, da der pludselig kom en boldt 2 side side 6 Jeanette Lund Madsen 3

4 trillende). Så i dette her tilfælde viste jeg, at det var sandt det Y sagde til mig. Jeg spurgte Y hvad han syntes vi skulle gøre, og han ville gerne finde bolden til X, så det gjorde vi. Vi fandt bolden og ville derefter finde X. Vi fandt X og Jacob i gang med at spille bordfodbold. X blev glad og smilte til Y. De sagde begge undskyld og gav hinanden hånden, og blev venner igen. Y virker også til at være glad, - viser det via sit ansigtsudtryk, smiler og spørger interesseret i hvordan det går i bordfodboldspillet. Hvorefter jeg forduftede. 6. Anerkendelse Berit Bae norske børneforske født 1944, beskæftiger sig med børns behov for at føle sig anerkendt for at udvikle deres personlighed. En nærmere undersøgelse af at definere begrebet anerkendelse, leder til andre definitionsmuligheder, da anerkendelse ikke beskrives i Pædagogiske Psykologiske ordbøger. Ifølge Berit Bae er anerkendelse: en grundlæggende holdning som indebærer, at det anden ser dig som adskilt med rettigheder over egne oplevelser, som er en person som er forståelig og agtværdig 4 Hun uddyber anerkendelses indhold med Anerkendelse er baseret på ligeværd. Derfor betyder anerkendelse ikke, jeg er enig, men derimod, at jeg er villig til at lade dig have dit syn. Relationen, som er præget af anerkendelse, tager vare på behovet for både tilknytning og afgrænsning.... Den anerkendende relation mellem pædagog og barn indebærer, at pædagogen ser barnet som individ med egne rettigheder, integritet og egen identitet. Hun giver barnet retten til at have egne erfaringer og oplevelser. Anerkendelse betyder, at den anden opfattes som ekspert på egen oplevelse. 5 Denne definition illustrere umiddelbart, at anerkendelse i relation til en pædagog og et barn er en grundlæggende holdning fra pædagogens side, hvor pædagogen fokusere på ligeværd og respekt for barnet opfattelse af verden, følelsesliv, identitet og rettigheder, selvom det kan stride imod pædagogens opfattelse. Relationen skal foruden at indeholde en anerkendelse fra pædagogen til barnet, som indholdsmæssigt bygger på at pædagogen respektere barnet for det, barnet er og hvordan det oplever sig selv og verden, uden at pædagogen selv har samme opfattelse. I episoden med de to drenge, viser jeg overfor Y, at jeg anerkender ham og sætter mig ind i hans oplevelse af episoden, og ved at jeg siger at jeg kan godt forstå at du er ked af det.. viser jeg at hans måde at tolke situationen er okay. Jeg vælger, at vise ham at jeg har 4 Bae,1996.s. 8 5 Ibid.s.8 Jeanette Lund Madsen 4

5 tiltro til, at han ved hvordan de to kammerater kan løse konflikten, ved at jeg spørger ham til råds om løsningsforslag. Skolen har som en af deres værdier for arbejdet på stedet, at man viser hinanden respekt både børnene i mellem samt i relationerne barn/voksen. Havde jeg taget en anden tilgang til de 2 drenges konflikt kunne jeg have anvendt min definationsmagt 6 negativt og derved havde jeg ikke vist respekt for Ys opfattelse af konflikten mellem ham og X. I det efterfølgende vil jeg uddybe hvad der ligger i begrebet definationsmagt Definationsmagt Berit Bae beskriver hvordan man kan komme til at anvende definationsmagten, således at den ikke udvikler barnets selvtillid og selvstændighed. Med begrebet definationsmagt mener jeg, er en magt der både kan anvendes positivt og negativt. Bruges den positivt anerkender man barnet. Men bruges definitionsmagten negativt, vil det barn der kommunikeres til ikke føle at det bliver set, hørt eller respekteret. I episoden anvender jeg definationsmagten positiv og bidrager til at Y får en oplevelse af at han bliver set, hørt og respekteret. Derved kan jeg bidrage til et øget selvværd, og at han næsten gang der opstår en lignende situation har lettere ved at tage imod voksen hjælp. 7. Overgang til KOL For at få faget KOL med ind i n har jeg valgt at se på institutions arbejdsmiljø, og hvordan man kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø igennem anerkendelse. Jeg har i min praktik oplevet en personalegruppe, der fungerede godt og hvor man anerkendte og respekterede hinanden. At være en del af sådan en personalegruppe, har givet mig nogle positive oplevelser, og som har bidraget til en øget selvværd over min nye rolle som kommende pædagog. I de efterfølgende afsnit vil jeg beskrive hvorfor et godt arbejdsmiljø er vigtigt, og hvordan man opnår et godt arbejdsmiljø. Jeg vil sammenholde det, med nogle af de oplevelser jeg havde i min praktik periode i R. SFO. Jeg er bevidst om, at der er mange vinkler på arbejdsmiljø, men pga. opgavens omfang så vil jeg kun beskæftige mig med, hvordan anerkendelse kan medvirke til et godt arbejdsmiljø. 6 Bae, (1996) s. 9 Jeanette Lund Madsen 5

6 8. Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er med til at udvikle og motivere personalet, da jobbet som pædagog handler meget om at bruge sig selv som person, så har det store betydning for ens fagligidentitet, at der er et godt arbejdsmiljø, et dårligt arbejdsmiljø kan medfører stress, ensomhed, sammenbrud og at lysten til jobbet forsvinder. Ens arbejde bliver blot et job, et sted hvor man SKAL være for at få dækket sit behov for økonomiske midler. Fordi jobbet som pædagog er et meget sårbart område, så er det min opfattelse at anerkendelse fra kollegaer, forældre og børnene er vigtige faktorer for at udvikle mig som pædagog, hvis ikke man bliver anerkendte for den indsats man yder, så bliver det svært at motivere sig selv til at udvikle sig som pædagog. Ifølge Helle Bøgelund Frederiksen så er det igennem de praksis erfaringer at man udvikler sig, hun kalder det som at stå i mesterlære 7. Helle B. Frederiksen har i hendes undersøgelser erfaret via interviews af pædagoger, at anerkendelse fra sine kollegaer 8 er det vigtigste, mange pædagoger er nået til den erkendelse, at man godt er bevidst om den status faget har for omverdenen, som i de fleste tilfælde er en negativ indstilling. Det er ikke altid noget, man råber højt i en sammenkomst, at man er pædagog, for hvem har ikke hørt sætningen; nå nu taler pædagogen nok! Det der har betydning for, hvordan man opfatter sætningen er i hvilken sammenhæng det bliver sagt, og hvilken toneleje vedkommende siger det i. Derfor er det gået hen og blevet vigtig for pædagog, at bliver anerkendt af sine kollegaer. Jeg mener derfor, at et godt psykisk arbejdsmiljø kan opnås ved, at der er anerkendelse pædagogerne imellem. I min praktik oplevede jeg en institution, som anerkendte hinanden. Måden hvorpå de viste mig anerkendelse, var ved at give mig lov til at afprøve en masse ideer, samt at jeg fik lov til at løse konflikter mellem børnene. Jeg oplevede, at pædagogerne anerkendte måden jeg gjorde ting på, og at jeg i løbet af de 3 måneder fik lov til flere og flere ting uden at der behøvede være en pædagog tilstede. Jeg er godt bevidst om, at anerkendelse ikke er det samme som ros, men jeg mener, at ros er med til at gøre anerkendelsen mere synlig. Jeg mener også, at erkendelsen jeg fik som studerende på stedet har været med til at udvikle min faglige identitet, og at jeg følte mig godt tilpas i personalegruppen, det bidrog til at jeg åbnede mig op og ture være en del af personalegruppen, og at jeg tog ansvar for min praksis. Det var utrolig udviklende for min faglig identitet, og jeg kunne derfor lettere åbne mig op til 7 Frederiksen (2007) 8 Frederiksen (2007) Jeanette Lund Madsen 6

7 vejledning/ personalemøder og faglig debatter, hvor jeg kunne komme med mine synspunkter. Havde jeg været en del af en personalegruppe hvor anerkendelsen var et tabu, så er jeg overbevidst om, at jeg ville have haft urolig svært ved at åbne mig op, og at min praktik periode havde været med til, at jeg blev usikker på min faglighed og min egen kunnen. 9. Konklusion Jeg har nu været rundt om anerkendelse, som jeg kan udvise til børnene, men også hvorfor anerkendelse er vigtig for det arbejdsmiljø der er i institutionen. Jeg er glad for at jeg i min praktik periode var et sted, hvor arbejdsmiljøet fungerede og at det var noget man prioriterede højt, men også hvor personalet anerkendte mig for det pædagogiske arbejde jeg gjorde. Eftersom jeg synes, at det er en meget vigtig faktor med et godt arbejdsmiljø, synes jeg det er et emne som ikke må blive til et tabu, som jeg synes det nogen gange godt kan virke til. Heldigvis er der nogle institutioner som tager det alvorligt, men jeg har desværre også hørt om nogle, hvor det psykiske arbejdsmiljø bare var noget man kiggede på, når man fik tid! Ud fra mine erfaringer har jeg også fundet ud af, at det ikke er ligegyldigt hvordan at man håndterer konflikterne, og hvordan at man bruger sin definationsmagt. Hermed mener jeg, at måden man vælger at håndter konflikter på, har forskellige konsekvenser og dem bør man som pædagog være bevidste om. Man bør vide at alle individer oplever tingene forskelligt, og at det er vigtigt, at alle parter får mulighed for at få deres opfattelse ud i offentligheden. Derved er man med til at anerkende de forskellige opfattelser af f.eks. en konflikt. Min praktik periode har været en god oplevelse, som har været med til at give mig et godt indblik i den pædagogiske verden, og jeg er ikke i tvivl om, at de erfaringer jeg har gjort mig under praktikken, er nogen som jeg vil kunne drage nytte af i mit videre studie, men også når jeg om nogle år er færdig med pædagog uddannelsen. 10. Perspektivering I forbindelse med min praktik periode, har jeg også fået stor interesse for at beskæftige med konflikthåndtering og konfliktløsning, hvor jeg håber, at jeg senere i mit uddannelses forløb kan få mulighed for at fordybe mig i nogle af alle de aspekter, der ligger i ordet konflikt. Spørgsmål som jeg synes kunne være spændende er; Hvordan bør jeg som kommende pædagog håndter konflikter mellem børn og hjælpe dem til selv at blive i stand til at løse konflikterne som opstår i dagligdagen? Jeanette Lund Madsen 7

8 En diskussion jeg synes kunne være spændende at bringe på banen er; hvorfor er der flere og flere pædagoger som går ned med flaget på grund af stress? Skyldes det alle de besparelser som man bliver ramt af i institutionerne, som så igen går ud over arbejdsmiljøet? Jeanette Lund Madsen 8

9 11. Litteraturliste Bøger: Mørch, Idun S, (2003) Den pædagogiske kultur grundbog i kommunikation, organisation og ledelse side Hansen, Mogens, Thomsen, Poul og Varming, Ole Psykologisk-pædagogisk ordbog. Den 13. udgave Artikler: Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social kritik nr. 47 Egebrønd, M. (2007) Kodeordet er anerkendelse. Børn og unge nr. 30/2007 Frederiksen, H. (2007) Fagidentitet - Livsvigtige kolleger Børn & Unge nr. 12 / 2007 Internetsider: Jeanette Lund Madsen 9