Naturfag 2011 Biologi



Relaterede dokumenter
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Grundbegreber om naturens økologi

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Undervisningsplan for natur/teknik

Natur og Teknik QUIZ.

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Energiens vej til mennesket

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Uran i Universet og i Jorden

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Spektroskopi af exoplaneter

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Skabelsesberetninger

Fysik og kemi i 8. klasse

Solen - Vores Stjerne

Klare MÅL. Naturfag F/E

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Klassetrinmål: 1. klasse:

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Hvor kommer energien fra?

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Plantecellen. Plantecellen

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Junior og Senior spørgsmål

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Begge bølgetyper er transport af energi.

Fysik A. Studentereksamen

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisning i brugen af VØL

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Salte, Syre og Baser

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Fotosyntese og respiration

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Transkript:

Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden j fra venstre: 1 - gnavere 12 hvirveldyr 13 Fjerde fra venstre: 2 - sommerfugle 14 fotosyntese 15 lysenergi 16 kuldioxid 17 oxygen 18 sukker Udviklingen sker ved naturlig 19 udvælgelse Dyr ændrer udseende gennem 20 generationer.. Tyndtarm: den fordøjede mad 21 bliver optaget Tyktarm: vand og salte bliver 22 optaget Mavesæk: maden bliver æltet og bakterier dræbt Mund: nedbrydning af stivelse 24 starter 7 25 Kulhydrat 26 Mitokondrie:respiration 27 Grønkorn: fotosyntese 8 28 Naturfag 2011 Biologi cellekerne: cellens arvemateriale 9 29 En dyrecelle har ingen grønkorn 30 overføres ved seksuel kontakt giver betændelse i urinrør og på 31 livmoderhalsen kan give symptomer som svie 32 eller udflåd fra kønsorganerne 10 kan medføre ufrivillig 33 barnløshed hvis man ikke behandles kan man gå rundt med uden symptomer 35 kulhydrat 36 protein 11 37 fedt 38 vitaminer 39 mineraler

12 Det øger risikoen for hjertekarsygdomme ved stort indtag 40 41 Det ødelægger tænderne 13 42 kulhydrat 14 43 Når cellen deler sig 15 44 gener koder for arveegenskaber 16 45 en skimmelsvamp 17 46 Se på det/lugte til det 18 19 47 Mælkesyrebakterier 48 Gær 49 forstørrelsesglas/mikroskop 50 plantebøger/mikroskop Point biologi Naturgeografi 20 1 magmakammer Et varmt punkt under Jordens 21 2 overflade 1: Keglevulkan = Magmaet er sejtflydende, og vulkanens 3 opbygning veksler mellem lag af udflydende lava og nedfaldende aske 2: Eksplosionsvulkaner = 22 Magmakammeret er dækket af 4 hårde lag. Der ophobes magma med stort gasindhold (CO2 og vanddamp) 3: skjoldvulkaner = Magmaet er 5 tyndtflydende, og lavaen løber hurtig bort fra krateret Trykket og temperaturen stiger 6 meget ind mod Jordens centrum Jordens magnetfelt skyldes 7 bevægelser i Jordens indre og ydre kerne Konvektionsstrømmene gør, at pladerne bevæger sig med 8 forskellig hastighed og i forskellige retninger Der er størst risiko for 9 jordskælv ved pladegrænserne richterskalaen er en logaritmisk 10 skala til måling af et 24 jordskælvsstyrke Der er stor sandsynlighed for, at store jordskælv sker med 11 regelmæssige mellemrum i en jordskælvszone Pladerne bevæger sig fra 25 12 hinanden 13 2: kambrium 14 3: devon 26 15 4: jura 16 5: tertiær 17 6: kvartær

Indlandsisen er den nordlige 18 halvkugles største ansamling af is 27 Hvis isen smelter helt, vil det 19 forårsage en global havstigning på seks til syv meter 28 20 Cirka 20 år 21 Innarsuit 29 22 Nuuk Napasoq 24 Kryolit 30 25 Olivin 26 Norge 31 27 Danmark 28 USA Det fænomen hvor varme vinde 32 29 fra syd møder kolde vinde fra nord Varme havstrømme går tæt 33 30 forbi island Piteraq er en faldvind fra 31 indlandsisen Der løber en varm havstrøm op 32 forbi nordeuropa 35 man skelner mellem 33 overfladestrøm og dybvandsstrøm Der er højvande d. 2/10 kl. 19.12 36 Forskellen mellem høj- og 35 lavvande er ca. 3. meter 36 Wien (europa) 37 Dakar (Vestafrika) 37 38 Lima (Sydamerika) 39 Brisbane (Australien) 40 Baghdad (Mellemøsten) 27 sydlig bredde - 153 østlig 41 længde: 5 (Brisbane) 14 nordlig bredde - 17 vestlig 42 længde: 3 (Dakar) 12 sydlig bredde - 77 vestlig 38 43 længde: 4 (Lima) 48 nordlig bredde - 16 østlig 44 39 40 45 længde: 2 (Wien) 33 nordlig bredde - 24 østlig længde: 6 (Baghdad) 46 Rocky Mountains 47 Appalachian Mountains 48 Celsius 49 Fahrenheit 50 Kelvin Point naturgeografi 41 1 20 C 2 (-10 C) 42 3 6 volt 4 3 volt 43 5 strømstyrken Fysik / Kemi

6 tage forklæde på 7 ikke løbe i lokalet 44 8 hælde syre i vand 9 bruge beskyttelsesbriller 10 lukke for flaskerne efter brug Barium -137 har den mindste 45 11 halveringstid af stofferne i tabellen Miljøfarlig (første ikon fra 12 Lokalirriterende (andet ikon fra 13 46 Brandfarlig (tredje ikon fra 14 Ætsende (fjerde ikon fra 15 47 16 48 17 20 49 18 20 50 19 18 51 52 Grundstofferne får nummer efter hvor mange protoner der er i kernen 20 0 grader C 21 100 grader C 22 HCl (Grønne og hvide kugle) CH4 (den ene sorte og de fire 24 hvide kugler) CO2 (Den ene sorte og de to røde kugler) 53 25 CO2 + H2O + energi Grundstoffer i samme 26 hovedgruppe har lige mange elektroner i yderste skal Ædelgasserne står i 27 hovedgruppe 8 54 Alle grundsstoffer har lige så 28 mange protoner som elektroner Atomnummeret er det samme 29 som antallet af protoner i kernen 55 30 Al - fast form 31 Hg - væskeform 32 Mg - fast form Den tid der går før halvdelen af 56 33 en bestemt slags radioaktiv kerne er henfaldet Radioaktiv stråling kan bruges til at desinficere madvarer med Vi rammes af radiaktiv stråling 35 hver eneste dag 57 Radioaktiv stråling kan have 36 form som partikler 58 59 37 Radioaktiv stråling kan være farlig for mennesker 38 søm (billede) 39 20-krone (billede) 40 Vandkraft 41 Vindkraft 42 Solenergi 60 43 Første diagram fra venstre 61 44 Voltmeter

62 45 Tyngdekraft Jupiter og Saturn er 46 gasplaneter 63 47 Jorden har sendt rumsonder ud til de yderste planeter i solsystemet 48 Solen er en stjerne 49 Pluto er en dværgplanet 64 50 En komet (billedet) Points fysik/kemi Point naturgeografi Point biologi Point i alt Karakter Bemærkninger: