Opfølgning på effektiviseringskravene for Sygehus Lillebælt 1. Indledende beskrivelse Det fremgår af tilsagnsskrivelsen fra Kvalitetsfonden, at Sygehus Lillebælt i forbindelse med det nye sygehusbyggeri forventes, at realisere et effektiviseringskrav på 6 pct. af driftsudgifterne i 2010 på Kolding og Fredericia Sygehuse. Det svarer til 76 mio. kr.(p/l-2010), som skal være realiseret senest 1 år efter ibrugtagning af det nye sygehus. Effektiviseringskravet skal dermed være realiseret primo 2019. Det for Sygehus Lillebælt opgjorte effektiviseringspotentiale dækker dels over effektiviseringer i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus, dels over effektiviseringsgevinster som følge af ibrugtagningen af den nye og renoverede bygningsmasse på Kolding Sygehus samt reduceret sengemasse og optimerede behandlingsforløb. Effektiviseringsgevinsten på de 76 mio. kr. kommer ud over det årlige produktivitetskrav på 2 %. Effektiviseringsgevinsten kan opdeles i 3 overordnede kategorier: Organisatoriske Bygningsrelaterede Strukturelle I tabel 1 ses fordelingen mellem kategorierne for Ny Kolding Sygehus. Kategorierne følger Danske Regioner og Rigsrevisionens definitioner, dog er besparelsen vedrørende Fredericia Sygehus kategoriseret som en strukturel effektiviseringsgevinst. Tabel 1: Oversigt over forventede effektiviseringsgevinster Effektiviseringsgevinst (mio. kr.) Organisatoriske 50,8 Bygningsrelaterede 3,5 Strukturelle 22,0 Total 76,3 Sygehus Lillebælt har sideløbende med denne opgørelsesmetode arbejdet med en kategorisering af effektiviseringsgevinsten på områder som fx sengeafsnit, serviceområdet og laboratoriet, hvilket i det følgende er indarbejdet i kategorierne fra Danske Regioner. Ansvaret for realiseringen af effektiviseringsgevinsten i forbindelse med Ny Kolding Sygehus er centralt placeret hos sygehusets Administrerende Direktør, som primært delegerer ansvaret til Økonomi- og Planlægningsafdelingen. Det er dog væsentligt, at opgaven og dermed også ansvaret forankres bredt i organisationen. Afdelingerne involveres derfor løbende i processen. 1
1.1 Organisering og proces for realisering af effektiviseringsgevinst Arbejdet med realiseringen af effektiviseringsgevinsten kræver en bred forankring i hele organisationen, og det er essentielt, at der sker en omfattende koordinering mellem klinikken, kvalitetsfondsprojektet samt sygehusets stabs- og servicefunktioner. For at sikre denne koordinering valgte Sygehus Lillebælt i slutningen af 2013 at oprette en koordineringsgruppe. Koordineringsgruppens overordnede opgave er at skabe og fastholde overblik, udstikke og eventuelt justere de strategiske og konceptuelle retninger samt sikre et solidt fundament i forhold til planlægningsforudsætningerne og de økonomiske rammeforudsætninger. I forhold til realiseringen af effektiviseringsgevinster skal koordineringsgruppen medvirke til at sikre, at kvalitetsfondsprojektet understøtter en fremtidig drift, som gør en realisering af effektiviseringsgevinsten mulig. For at understøtte koordineringen mellem Projektafdelingen for byggeri og Planlægnings- og økonomiafdelingen er koordineringsgruppen sammensat af repræsentanter fra begge afdelinger og suppleres senere med repræsentanter fra klinikken. Koordineringsgruppen har anvist flere konkrete områder, hvor der kan realiseres en effektiviseringsgevinst, herunder: Operationsgang: Ultimo 2014 blev et målrettet arbejde med at forbedre og optimere flowet på operationsgangene på Ny Kolding Sygehus igangsat. Formålet er at sikre bedre og effektiv kapacitetsudnyttelse. Hele processen vil have indflydelse på den måde Sygehus Lillebælt i fremtiden kommer til at indrette og organisere arbejdet på operationsgangene. Laboratorieområder: Primo 2015 tog Sygehus Lillebælt hul på et spor vedrørende laboratorieområdet. Det forventes, at den fremtidige struktur i laboratoriet vil kunne bidrage til realiseringen af effektiviseringsgevinsten ved et bedre flow og gennem en besparelse på vareforbruget. Processen vil på mange punkter ligne processen for operationsgangene. I den næste tid vil der blive igangsat flere spor inde for blandt andet røntgenområdet, FAM, sengeafdelingerne samt ambulatorierne. Derudover er processen med realiseringen af effektiviseringsgevinsten indarbejdet som del af Sygehus Lillebælts budgetstrategi og indgår dermed årligt i budgetproces. Realiseringen af effektiviseringsgevinsten kræver, at Sygehus Lillebælt kan flytte ind i de nye rammer med nye vaner og arbejdsgange. Det fordrer en sammentænkning af de organisatoriske visioner, byggeriets koncepter og de driftsrelaterede strategier. Sygehus Lillebælt har indgået i et strategisk partnerskab med det amerikanske hospital Virginia Mason med det formål at gennemføre et gennemgribende forbedrings- og kulturprojekt baseret på teorier inden for blandt andet lean, flow og patientsikkerhed. Det gennemgående tema i samarbejdet vil være at sætte patienten først og derigennem skabe en effektiv driftssituation med reduceret spild. Arbejdet forventes at bidrage positivt til arbejdet med realiseringen af effektiviseringsgevinsterne og bidrage med inspiration til værktøjer, som kan anvendes i processen. 2
I løbet af 2014 igangsatte Sygehus Lillebælt flere forbedringsspor med henblik på at optimere driften og dermed gøre realiseringen af effektiviseringsgevinsten mulig. For at sikre en god, udbytterig og effektiv opgaveløsning anvender Sygehus Lillebælt differentierede tilgange til processerne alt efter hvilken karakter området og opgaven har. Der anvendes dels en traditionel projekttilgang, og dels tilgange baseret på forbedringsmodellen, lean-teorier og arbejdet med optimering af flow. Det er vigtigt for Sygehus Lillebælt at fokusere og tilpasse sporene, så processerne for de enkelte områder bliver igangsat i et passende tempo og rækkefølge. Hermed sikres, at organisationen og byggeriet er på et stadie, hvor forbedringsarbejdet vil kunne bidrage positivt til idégenerering- og konkretiseringsfasen i forhold til effektiviseringspotentialet. I 1. halvår 2014 igangsatte Sygehus Lillebælt et spor inden for stabs- og serviceområdet. De tværgående service- og stabsfunktioner spiller en central rolle, og forvalter store budgetposter i form af servicekontrakter og fællesudgifter. Derfor er stabs- og serviceområdet udvalgt som et tidligt indsatsområde og arbejdet vil kontinuerligt fortsætte henimod ibrugtagningen af Ny Kolding Sygehus. Projektgruppen i dette spor har indtil nu frembragt en konkretisering og kvalificering af den effektiviseringsgevinst som var forudsat realiseret på stabs- og serviceområdet samt på fællesområderne. Gruppen har desuden anvist et besparelsespotentiale på service setup et gennem kost-, logistik-, dyne- og linned/uniformskoncepter. I nedenstående tabel ses en oversigt over de effektiviseringsgevinster som forventes realiseret. I tabellen ses en specificering af effektiviseringsgevinsterne, samt udviklingen i estimatet for de enkelte gevinster. Derudover er der foretaget en risikovurdering i forhold til størrelsen af effektiviseringsgevinsten og realiseringen af potentialet. Der er for hvert tiltag foretaget en risikovurdering. Risikovurderingen vurderer på besparelsens størrelse samt risici i forhold til effektiviseringens realisering. Disse risikovurderinger er genstand for en løbende rettidig vurdering. 3
Tabel 2: Forventede effektiviseringsgevinster Ansøgning om endeligt tilsagn Vurdering Oktober 2013 Vurdering Projektfor- Januar 2015 slag Udførelse Ibrugtagning ORGANISATORISKE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER (Mio. kr.) 1 Bygningsmassens betydning for liggetiden 28 19,0 11 Optimering af specialesammensætning 9,9 x 12 Løbende tilpasning af sengeantal/normering 10,2 x 2 Service setup 14 8,8 4,2 x 21 Kostkoncept 22 Dynekoncept 23 Patienttøj/uniformskoncept 24 Logistikkoncept 3 Driftsmæssige ændringer - Mere sundhed for pengene 11 16,0 31 Sengeafsnit + FAM 6,1 x 32 Ambulatorier 321 Fælles sekretariatsfunktion 4,0 x 322 Ambulatoriedrift 4,0 x 33 Laboratoriet 331 Vareforbrug 1,0 x 332 Personaleforbrug 1,0 x 34 Røntgenområdet 341 Fælles drift 1,0 x 35 OP og dagkirurgien 351 Bedre flow og kapacitetsudnyttelse 2,0 x 4 Sygefravær og personaleomsætning 41 Sygefravær 4,8 1,5 1,0 x 42 Personaleomsætning 2,2 1,5 1,0 x 5 Patientsikkerhed 1,5 1,5 1,0 x 6 Vagtlag 5,6 0,0 4,4 x I alt 1-6 BYGNINGSRELATEREDE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER 67,1 48,3 50,8 7 Logistik internt i afdelingerne 3,7 2,5 71 Flow i FAM 0,5 x 72 Logistik vedrørende vareflow i afdelingerne 0,5 x 8 Bygningsområdet - Vedligeholdelse 3,1 2,0 2,0 x 9 Bygningsområdet - Energi 2,4 1,5 1,0 x I alt 7-9 9,2 6,0 3,5 STRUKTURELLE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER 10 Lukningen af Fredericia 101 Reduktion af sengepladser 1,5 102 Lukning af skadeklinik 2,9 2,0 x 103 Besparelse på øvrige funktioner 5,7 104 Beredskaber / Vagtlag 5,6 4,0 x 105 Bygningsmæssige besparelser 6,2 16,0 x I alt 10 0,0 22,0 22,0 I alt 1-10 76,3 76,3 76,3 Effektiviseringsgevinsten er oplyst med en usikkerhed på +/- 0,5 mio. kr. Skøn med flere ubekendte faktorer, blandt andet fordi effektueringen først sker i 2017/18. 4
Organisatoriske effektiviseringsgevinster De organisatoriske effektiviseringer realiseres ad to veje: Bedre, sikrere og hurtigere patientforløb mindsker ressourcebehovet Øget effektivitet og produktivitet bedre udnyttelse af ressourcerne Der er behov for færre ressourcer, når opgavemængden indskrænkes på grund af ændringer i patientmassen, behandlingsparadigmer og en højnet patientsikkerhed. Disse faktorer medfører reducerede liggetider og dermed behov for færre sengepladser og dertilhørende plejenormering. Samtidig forventes, at produktiviteten kan øges fx via (yderligere) reduktioner i sygefravær og personaleomsætning, optimerede patientforløb, bedre flow og logistiske løsninger, integration af nye IT-systemer og IT-løsninger, optimerede vagtstrukturer samt et mere effektivt service setup. I denne sammenhæng skal det nævnes, at Sygehus Lillebælt allerede i udgangssituationen har et meget højt produktivitetsniveau, og at flere dele af effektiviseringen allerede indgår i udgangspunktet fra 2009. 1.1. Bygningsmassens betydning for liggetiden Byggeriet og de nye omgivelser forventes at bidrage til kortere liggetid for patienterne via: Optimering af specialesammensætningen Tilpasning af sengeantal/normering En del af effektiviseringsgevinsten skal realiseres gennem en samling af funktioner, specialer og afdelinger, og dermed en forventelig reduktion i liggetiden. Udviklingen i behandlingsparadigmer og patientgrundlaget for visse specialer vil betyde færre sengedage og dermed behov for færre senge med tilhørende plejenormering. Antallet af senge bliver reduceret fra 425 senge i 2007 til 368 senge i 2020. Dette er en reduktion på 57 sengepladser. Plejeindeks på sengene udgør ca. 1,5 stilling pr. seng. Som udgangspunkt vil plejenormeringen på de 57 senge kunne reduceres ved lukningen af sengene. Man er imidlertid nødt til at foretage en opnormering på de resterende senge, da de accelererede patientforløb kræver et højere plejeindeks. Samtidig skal de tidligere stationære patienter fremover behandles ambulant og der flyttes således ressourcer til de ambulante funktioner. Derfor forventes besparelsen kun at udgøre ca. 60 pct. eller ca. 30 pct. af plejenormeringen pr. seng afhængig af aktiviteten. Henimod ibrugtagningen af Ny Kolding Sygehus vil Sygehus Lillebælt foretage en løbende tilpasning af sengeantallet. Den endelige tilpasning kan dog først gennemføres når det nye sengetårn står færdig i Kolding og man kan foretage den endelige rokade og lukke Fredericia Sygehus. Det forventes, at der samlet set kan realiseres en effektiviseringsgevinst svarende til ca. 20,1 mio. kr., og at gevinsten kan realiseres, når byggeriet er færdigt. Størrelsen af effektiviseringsgevinsten skal dog konkretiseres yderligere i løbet af processen med sengeafsnittene, der igangsættes medio 2015. Processen omfatter justering af sengeantallet, placering af sengeafdelingerne og dermed etablering af bofællesskaber for optimering af flow og logistik mellem afdelingerne. 5
Der er tale om en kompleks proces og store forandringer, som har vidtrækkende konsekvenser for mange afdelinger. Derfor er størrelsen af effektiviseringsgevinsten usikker, og der er forholdsvis store risici ved realiseringen af potentialet. 1.2. Service setup På hele serviceområdet forventes der en besparelse som følge af bedre logistik, arbejdsgange, placering af funktioner og indførelsen af automatiserede løsninger. Der er desuden anvist konkrete effektiviseringsgevinster gennem kost-, logistik, dyne- og linned/uniformskoncepter. Koncepterne har blandt andet til formål at nedbringe madspild, at mindske tiden der bruges på håndtering og vask af dyner og sengelinned ved at indføre dyner uden betræk, at forbedre logistikken for portører og andre servicefunktioner. Flere af koncepterne er ved at afprøvet på forsøgsbasis. Samlet set forventes en besparelse på ca. 4,2 mio. kr., som forventes realiseret, når byggeriet tages i brug. Det bemærkes, at Sygehus Lillebælt har nedjusteret forventningen til gevinstens størrelse. Det skyldes dels, at Sygehus Lillebælt på mange områder allerede har foretaget optimeringer på serviceområdet, og dels at der i kvalitetsfondsprojektet er begrænsede midler til at skabe nye rammer, som kan være med til at facilitere et effektivt service setup. Besparelsespotentialet er derfor begrænset af, at Ny Kolding Sygehus kommer til at bestå af en blanding af nye, renoverede og eksisterende bygninger. Og service setup et er således delvist bundet til de eksisterende rammer. 1.3. Driftsmæssige ændringer Mere sundhed for pengene En betydelig del af de organisatoriske gevinster forventes ud fra, at ressourcerne anvendes mere effektivt og produktivt. Der skal leveres mere sundhed for de samme ressourcer. Overordnet set forventes effektiviseringsgevinster på følgende områder: Sengeafsnit og FAM Ambulatorieområder Laboratoriet Røntgenområdet Operationsgangen og dagkirurgien. Samlingen af den stationære aktivitet i sengetårnet giver mulighed for et bedre flow og en vis samdrift mellem afdelingerne på etagerne. Den fremtidige drift af sengeafsnittene skal konkretiseres og kvalificeres i forbindelse med processen vedrørende sengeafsnit, der igangsættes medio 2015. I FAM forventer Sygehus Lillebælt primært, at placeringen af modaliteter vil bidrage til bedre flow og en mere effektiv drift. Samtidig forventes organiseringen og en bedre specialedækning i FAM at forbedre samarbejdet mellem FAM og sengeafsnittene, og dermed optimere placeringen og flowet af patienter mellem afdelinger. I forhold til driften af ambulatorierne bliver der i efteråret 2015 igangsat en proces, hvor muligheden for at drive ambulatorierne på en ny måde undersøges, herunder f.eks. muligheden for en fælles sekretariatsfunktion. 6
På laboratorieområdet vil der også ske en del ændringer, som forventes at bidrage til realiseringen af effektiviseringsgevinsten. Det gælder både personale og vareforbrug. Laboratoriet forventes at bidrage til effektiviseringsgevinsten via bedre arbejdsgange, integration af nye it-systemer og automatiserede løsninger til håndtering af analyser. Samlet set forventes dermed en bedre logistikløsning på sygehuset. Det er udelukkende på den del af laboratoriefunktionen som er placeret i hovedkomplekset (prøvetagningen) at effektiviseringen forventes realiseret. I forbindelse med byggeriet vil den fysiske placering af røntgenmodaliteterne blive mere optimal i forhold til en mere smidig logistik og bedre flow. Som tidligere nævnt igangsatte Sygehus Lillebælt i efteråret 2014 en proces med at skabe bedre flow og optimering af arbejdsgangene på operationsgangen. Det forventes at føre til en bedre kapacitetsudnyttelse og dermed kunne bidrage til effektiviseringsgevinsten. Ny Kolding Sygehus indrettes med kombinationsstuer, der kan udnyttes af flere specialer og derved sikre en højere udnyttelsesgrad og mere optimal anvendelse af ressourcerne. Desuden indrettes et fælles flowkontor, hvor den tværgående planlægning kan foregå og de enkelte patienter og stuer følges. Samlet forventes effektiviseringer som følge af driftsmæssige ændringer på de respektive områder at bidrage med en gevinst på ca. 19,1 mio. kr. I løbet af 2015 vil der på alle områderne blive igangsat processer, som skal sikre, at estimatet på effektiviseringsgevinsten kvalificeres og derefter realiseres. Processerne er i opstartsfasen, og der er derfor en risiko for ændringer i kvantificeringen af effektiviseringsgevinsten. Det vurderes dog, at dette område vil kunne bidrage med en betydelig del af den samlede effektiviseringsgevinst. 1.4. Sygefravær og personaleomsætning Forbedring i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø påvirker sygefraværet og fastholdelsen af personale i en positiv retning. Det nye byggeri indrettes med henblik på at understøtte såvel patientsikkerhed som medarbejdernes trivsel og minimering af arbejdsulykker. Det forventes således at de nye moderne rammer forbedrer arbejdsmiljøet og dermed bidrager til en nedbringelse af sygefravær og personaleomsætning. Det medfører en effektiviseringsgevinst ved bedre ressourceudnyttelse samt lavere omkostninger til vikarer og oplæring af personale. Sygehus Lillebælt har siden 2012 arbejdet intenst på at nedbringe sygefraværet og har også realiseret et meget lavt niveau. Det lave udgangspunkt betyder alt andet lige, at det er vanskeligt at hente yderligere besparelser på dette område. I forbindelse med det endelige tilsagn til kvalitetsfondsmidlerne vurderede Sygehus Lillebælt, at der kunne realiseres en besparelse på 7,0 mio. kr. som følge af lavere sygefravær og personaleomsætning. Set i lyset af den positive udvikling som siden er sket, har Sygehus Lillebælt nedjusteret forventningen til effektiviseringsgevinsten som følge af forbedret arbejdsmiljø. Samlet set forventer Sygehus Lillebælt nu, at et reduceret sygefravær og en lavere personaleomsætning kan generere en besparelse på ca. 2,0 mio.kr. Besparelsen forventes realiseret, når byggeriet er færdigt. 7
1.5. Patientsikkerhed I det nye byggeri er patientsikkerheden i fokus og den nyeste viden om hygiejnehensyn er inkorporeret i byggeprojektet. Dermed sikres faciliteter, der optimerer rengøringseffektiviteten. Det gælder fx ved adskillelsen af rene og urene depoter, udstyr mv der kommer direkte fra fx sterilcentralen ind i indstiksskabe på de enkelte stuer, og sengeafsnit der indrettes med enestuer. De nye rammer forventes at bidrage til færre hospitalserhvervede infektioner og genindlæggelser. Hermed reduceres antallet af liggedage og genindlæggelser, hvilket reducerer behovet for senge og den tilhørende plejenormering. Sygehus Lillebælt har i de seneste år arbejdet med projektet patientsikkert sygehus, hvilket har resulteret i generelt bedre patientsikkerhed på sygehuset. Derfor skal besparelsen findes ud fra et i forvejen lavt udgangspunkt. Dette udfordrer besparelsespotentialet, men der forventes dog en besparelse på ca. 1,0 mio.kr., som kan realiseres når byggeriet er færdigt. Konkret realiseres besparelsen, når der fastlægges en ny plejenormering for de enkelte afdelinger. Dette følger efter fastlæggelsen af indretningen af sengeområderne, og dermed når mulighederne for samdrift i vagterne og bedre udnyttelsen af ressourcerne ved bofællesskaber på sengeafsnittene viser sig. 1.6. Vagtlag I forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus kan der ske en optimering af vagtlagsstrukturen og der vil kunne realiseres en besparelse på vagtlag. Denne er nærmere beskrevet i afsnittet 3. Strukturelle effektiviseringsgevinster. På Kolding Sygehus vil der skulle ske en opgradering af lægernes vagtstruktur for at udfylde rollen som akutsygehus. Der forventes derfor ikke at kunne realiseres en besparelse på vagtlag på Kolding Sygehus på lægesiden. Det er Sygehus Lillebælts vurdering, at der kan realiseres en besparelse på vagtlag for det kliniske personale bortset fra læger på Ny Kolding Sygehus på ca. 4,4 mio.kr., når de nye rammer tages i brug. Der udestår imidlertid en regional afklaring af det ønskede beredskabsniveau på akutsygehuset. Denne afklaring har betydning for den fremtidige vagtstruktur på Kolding Sygehus, og der vurderes derfor at være forholdsvis store risici forbundet med realiseringen af besparelsespotentialet. 2. Bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster De bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster kommer af, at nye og renoverede bygninger er billigere at vedligeholde og har et lavere energiforbrug end de eksisterende bygninger. Desuden forventes de nye rammer at medføre besparelser på intern logistik i afdelingerne. Kvalitetsfondsprojektet i Kolding består af en nybygning samt renovering af dele af den eksisterende bygningsmasse. Realiseringen af de bygningsmæssige besparelser tager udgangspunkt i, at energi- og vedligeholdelseseffektiviteten varierer i nye, renoverede og eksisterende bygninger. 8
Som konsekvens af kvalitetsfondsprojektet kan Fredericia Sygehus lukkes, hvor den nuværende aktivitet flyttes til henholdsvis Kolding og Vejle Sygehus. Fredericia Sygehus består af 28.000 kvadratmetre, mens Kolding Sygehus udvides med 32.000 kvadratmetre projektet betyder således en nettoudvidelse på 4.000 kvadratmetre. Overordnet set forventes lukningen af mindre energi- og vedligeholdelseseffektive bygninger på Fredericia Sygehus at kunne bidrage med en gevinst ud over ekstra udgiften ved (netto)udvidelsen af Kolding Sygehus. Dette behandles særskilt i afsnittet 3. Strukturelle effektiviseringsgevinster under punktet 3.5 Bygningsmæssige besparelser. Derudover forventes der, at kunne realiseres en besparelse på vedligehold og energi på de arealer, som renoveres på Kolding Sygehus. Disse besparelser kan opdeles i 3 underkategorier; logistik internt i afdelingerne samt energi- og vedligeholdelsesbesparelserne på bygningsområdet. 2.1. Logistik internt i afdelingerne Den interne logistik i afdelingen indeholder den tid det kliniske personale på sengeafdelingerne, ambulatorier, kontorer og depoter bruger på logistiske opgaver og intern transport i mellem funktionerne i afdelingerne. Designkoncepterne for sengestuer, ambulatorier, kontorer og støttefunktioner skal understøtte og sikre en effektiv intern logistik i afdelingerne. Derfor er det også en del af de processer vedrørende designkoncepterne som pågår i øjeblikket, herunder i arbejdsgruppen for stabs- og serviceområdet. Derudover vil automatiserede løsninger, såsom lagerautomater og sporingsenheder, kunne bidrage til at mindske den tid det kliniske personale bruger på logistikopgaver. Besparelsespotentialet forventes, at være ca. 0,5 mio. kr. Gevinsten indgår som en del af besparelsen som realiseres, når de endelig normeringer for afdelingerne fastlægges. Effektiviseringen forventes realiseret, når byggeriet står færdig i 2018. Der er dog fortsat en del usikkerhed behæftet ved opgørelsen af besparelsespotentialet. Der er desuden risiko for, at gevinsten kun kan realiseres delvist, hvis ikke der tilvejebringes tilstrækkelige midler til at sikre de mest optimale logistikløsninger, fx etablering af en lagerautomat i sengetårnet. Det har vist sig, at store dele af midlerne til anskaffelser i kvalitetsfondsprojektet bliver bundet til medico-teknisk udstyr, og der vil dermed være færre midler end først antaget til at forbedre logistikken internt på afdelingerne. Derfor har Sygehus Lillebælt nedjusteret besparelsespotentialet. På det Ny Kolding Sygehus udvides den samlede FAM-enhed betydeligt med 15-20 senge. Dette forventes, at have en positiv effekt på flowet og arbejdsgangene i FAM, og dermed på personaleforbruget pr. seng. Den nye placering af FAM vil ligeledes medvirke til at afdelingen, når byggeriet er færdigt, rent fysisk vil fungere som en mere samlet enhed end på nuværende tidspunkt. Ligeledes forventes placering af f. eks. CT-skanneren i FAM at kunne optimere arbejdsgangene. Besparelsespotentialet forventes, at være ca. 0,5 mio. kr. Gevinsten indgår som en del af besparelsen som realiseres, når de endelig normeringer for afdelingen fastlægges. 9
Besparelsespotentialets størrelse afhænger dog meget af den samlede organisering og struktur for sengeafsnittene. 2.2. Bygningsområder vedligehold Der forventes bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster i form af at nye og renoverede bygninger er billigere at vedligeholde end de eksisterende bygninger. Gevinsten svinder dog over tid, idet vedligeholdelsestyngden i de nye og renoverede bygninger stiger over tid. Udgifterne til fremtidig vedligehold skal derfor tænkes ind i den samlede drift af sygehuset. Under bygningsområdet forventes en besparelse på vedligehold af de nye og renoverede kvadratmetre i Kolding på 2,0 mio.kr., som kan realiseres, når byggeriet er færdigt. I de nye bygninger ligger en betydelig risiko i forbindelse med overleveringen af den færdige bygningsmasse til sygehusets Tekniske afdeling, som efterfølgende skal står for driften. Der arbejdes derfor målrettet med at sikre en fyldestgørende overdragelse mellem leverandører og Teknisk afdeling for at sikre at besparelsespotentialet kan realiseres. Der er i den forbindelse tager initiativ til en række møder mellem Projektafdelingen for byggeri, Bygherrerådgiver og Sygehus Lillebælts tekniske afdeling. 2.3. Bygningsområder Energi De nye og renoverede bygninger vil være mere energieffektive end de eksisterende rammer. Store dele af sygehuset blive opført, så det lever op til energiklasse 2020. Der arbejdes fortsat i byggeprojektet på, at sikre de mest energieffektive løsninger, blandt andet med en harmonisering af sygehusets CTS-system, som skal sikre en optimal driftstilstand på de tekniske anlæg. Besparelsen forventes at udgøre ca. 1,0 mio.kr. og kan realiseres, når byggeriet er færdigt. Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt der i kvalitetsfondsprojektet er mulighed for at finde finansiering til gennemførelse af yderligere energieffektiviseringer. Mulighederne er dog begrænsede, idet sengetårnet allerede bygges efter energiklasse 2020, og størstedelen af f. eks. lysarmatur allerede er indkøbt. 3. Strukturelle effektiviseringsgevinster De strukturelle effektiviseringer indeholder effektiviseringer, som kommer fra nedlæggelse af sygehusmatrikler, herunder besparelse på bygningsudgifter (husleje m.v.) fra enheder, som flytter til det nye sygehus. Fredericia Sygehus indeholder som udgangspunkt en Urologisk afdeling samt en Medicinsk afdeling for hjerte-, lunge-, diabetes- og nyrepatienter. Hertil er knyttet et serviceapparat bestående af anæstesi-, laboratorium-, terapi- og røntgenfunktion. Derudover er der en jordemoderkonsultation og en sygeplejerskebetjent skadesklinik. Til at servicere de kliniske funktioner findes der køkken, teknisk afdeling, portør, rengøring og omstilling. 10
De strukturelle besparelser kan opdeles i fem underkategorier: Reduktion af antal sengepladser Lukning af skadesklinikken Besparelse på øvrige funktioner ifm. lukning af Fredericia Sygehus Beredskaber/vagtlag Bygningsmæssige besparelser. Og besparelserne ses realiseret på to hovedområder; dels besparelser vedrørende den kliniske aktivitet og dertilhørende støttefunktioner, og dels på reducerede omkostninger til bygningsdrift. 3.1. Reduktion i sengepladser Besparelsen på den kliniske aktivitet realiseres bl.a. ved en reduceret sengemasse og dermed mindre ressourcebehov. Reduktionen på sengene udgør 8 senge. Effektiviseringsgevinsten indgår som en del af de organisatoriske gevinster og er derfor beskrevet under afsnittet 1.1 Bygningsmassens betydning for liggetiden. Niveauet for effektiviseringsgevinsten vil blive konkretiseret, når processen med organiseringen af sengeafsnittene igangsættes medio 2015. 3.2. Lukning af skadeklinikken Når Fredericia Sygehus lukkes vil det samtidig betyde en lukning af skadeklinikken på Fredericia Sygehus. Patienterne vil fremadrettet blive serviceret på henholdsvis skadestuen i Kolding og skadeklinikken på Middelfart Sygehus. Det forventes, at lukningen af skadeklinikken i Fredericia vil bidrage med en besparelse på ca. 2,0 mio.kr. og kan realiseres, når byggeriet er færdigt. Risikoen vedrørende denne effektiviseringsgevinst vurderes at være lille. 3.3. Besparelser på øvrige funktioner i forbindelse med lukning af Fredericia Besparelsespotentialet på de øvrige funktioner fremgår under afsnittet Organisatoriske effektiviseringsgevinster, idet det ikke isoleret set kan henføres til lukningen af Fredericia Sygehus, men derimod skal ses i sammenhæng med en effektivisering på den resterende sygehusdrift på Ny Kolding Sygehus. Derudover findes en del af besparelse under 3.5 Bygningsmæssige besparelser, idet vedligehold udført af Teknisk afdeling er indeholdt i denne. 3.4. Beredskaber/vagtlag Der er som udgangspunkt vagtberedskaber for de kliniske afdelinger samt nogle af de kliniske og ikke-kliniske servicefunktioner. Beredskabsstrukturen indeholder en tilstedeværelsesvagt på Medicinsk og Urologisk afdeling, Laboratoriet er døgndækkende, Røntgenafdelingen er bemandet i dagtid, og der er tilkald af radiografer fra Kolding Sygehus i vagten. I Anæstesiologisk afdeling er lægerne tilstede i dagtid og på tilkald i vagten. Der er anæstesiologiske sygeplejersker til stede døgnet rundt. Derudover er der beredskaber i Teknisk afdeling og Portørafdelingen. 11
Besparelsen på beredskaberne fra Fredericia Sygehus forventes, at udgøre ca. 4,0 mio.kr. og kan realiseres, når aktiviteten flyttes fra Fredericia. 3.5. Bygningsmæssige besparelser Med lukningen af Fredericia Sygehus realiseres et effektiviseringspotentiale i forhold til vedligeholdelses- og energiudgiften. I denne opgørelse af besparelsespotentialet tages udgangspunkt i, at Fredericia-matriklen afhændes ved udflytningen. Dermed kan hele udgiften til forsyning, rengøring, ejendomsskatter samt indvendigt vedligehold. Der tages ikke hensyn til, at der fremadrettet skal findes finansiering til at drive en større bygningsmasse i Kolding. På den baggrund vurderer Sygehus Lillebælt, at der ved lukningen af Fredericia Sygehus kan realiseres en besparelse på ca. 16 mio.kr. Der foregår i øjeblikket en validering af denne opgørelse som led i arbejdet med effektiviseringsgevinster på fællesområderne. Det vurderes, at der fremadrettet kan ske justeringer i estimatet, men isoleret set vil der kunne realiseres en betydelig besparelse ved lukningen af Fredericia Sygehus. Projektbeskrivelser Se særskilt excel-ark 12