Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
|
|
|
- Anita Kjær
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014
2 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER HVEM MODTAGER GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER UDARBEJDELSE AF GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER SKABELON... 5
3 1. Centrale begreber Begreb Målsætninger Forklaring Målsætninger udtrykker de overordnede forretningsmål med at gennemføre programmet. Programmets målsætning(er) skal hænge sammen med virksomhedens strategiske mål. er er de målbare resultater, der kommer ud af at have gennemført programmet og forandringen. Business casen opdeler gevinster i effektiviseringsgevinster og kvalitetsløftsgevinster. Effektiviseringsgevinster er økonomiske gevinster, der kan have en direkte effekt på en myndigheds budget, hvis de høstes. Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der enten forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. er kan også være negative. Det er resultater af programmet, som har en negativ økonomisk effekt og/eller en mindre tilfredshed. Eventuelle negative gevinster skal også fremgå i gevinstdiagrammet. Resultat Resultater er de forandringer, som kommer ud af programmet. Det er den nye tilstand, som organisationen befinder sig i efter at have gennemført programmet og forandringen. Eksempel: Bedre og mere struktureret adgang til HR data og styrket samarbejde mellem ledelsen og HR. Forandringsevne Forandringsevner kan beskrives som effekten af projekternes leverancer og udgøres af summen af projektleverancer, herunder gennemførte organisatoriske forandringsinitiativer, der tilsammen kan skabe de forventede resultater. Organisatoriske forandringer i linjeorganisationen udenfor programmets projekter skal også beskrives. Eksempel: Organisationens ledere er uddannet og klar til ibrugtagning af systemer og MUS koncept, medarbejderne er informeret om det nye koncept. HR systemet er sat i produktion. Leverance Leverancer er de produkter, som kommer ud af projekterne. Eksempel: HR systemet er testet og klar til ibrugtagning med max x niveau 2 fejl, uddannelse er gennemført for 95% af brugerne, nye MUS processer er beskrevet og godkendt. Den fællesstatslige programmodel 3 Vejledning til diagram og gevinstprofiler
4 2. Hvad er et gevinstdiagram og gevinstprofiler Et gevinstdiagram viser hvilke gevinster, programmet skal levere og viser samtidig de forudgående leverancer, forandringsevner og resultater, der gør gevinsterne mulige. diagrammet er et analytisk overblik over, hvordan myndigheden kommer fra projektleverancer til målbare gevinster. En gevinstprofil er en række informationer om baggrund, indhold og forudsætninger for hver enkelt gevinst. Profilen viser data om, hvad gevinsten handler om, hvem der ansvarlig for den, hvor den høstes i myndigheden, hvilke forandringsevner og resultater, der skal føre frem til gevinsten samt udgifter, risici og afhængigheder. 3. Formål med gevinstdiagram og gevinstprofiler diagrammet skal som analytisk værktøj hjælpe programledelsen med: At skabe et overblik over de centrale gevinster At identificere de forandringsevner og resultater, der er nødvendige for at opnå hver gevinst Input til den overordnede bølgeplan, gevinstrealiseringsplan og de efterfølgende detaljerede transitionsplaner (implementeringsplaner), så organisationsstrukturen i programmet kan etableres og ansvar for planer og aktiviteter kan fordeles Input til programstyregruppens løbende vurdering af, om de planlagte gevinster er de rette og er ønskede i myndigheden (business case) diagrammet er sammen med gevinstrealiseringsplanen og programplanen et centralt ledelsesprodukt for programledelsen. Diagrammet skal anvendes til løbende at styre, at programmet fokuserer på at levere de forandringsevner og resultater samt de forventede gevinster. Samtidig skal diagrammet anvendes til at sikre, at de identificerede gevinster er de rigtige og ønskede i forhold til virksomhedens strategiske mål. profilen for hver gevinst skal tilvejebringe tilstrækkeligt datagrundlag om hver gevinst, så det bliver muligt at igangsætte arbejdet med at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens organisatoriske enheder, der skal føre til målbare resultater og gevinster. 4. Hvem modtager gevinstdiagram og gevinstprofiler diagrammet skal anvendes af forandringsejer, programleder og programsekretariat som værktøj til styring og ledelse af programmet og til at udarbejde programmets business case (forudsætningsdiagram). profilerne skal samtidig anvendes af gevinstejerne og de øvrige personer, som udpeges som ansvarlige for at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens driftsorganisation. Den fællesstatslige programmodel 4 Vejledning til diagram og gevinstprofiler
5 5. Udarbejdelse af gevinstdiagram og gevinstprofiler diagrammet og gevinstprofilerne udarbejdes af programejer, programleder og forandringsejeren i programstyregruppen på baggrund af relevant fagligt input i en række workshops i fasen præcisering af program. Baggrunden for gevinstdiagrammet er ledelsesprodukterne vision og fremtidsmodel samt det forudgående arbejde i fasen identificering af program med udarbejdelse af programgrundlaget. Det anbefales, at arbejdsprocessen starter med at identificere, analysere og kategorisere hvilke gevinster, der skal til for at opnå programmets forskellige målsætninger. Derefter identificeres, analyseres og kategoriseres de resultater, der vurderes nødvendige for at opnå de ønskede gevinster. Herefter identificeres, analyseres og kategoriseres forandringsevnerne, som er effekten af projekternes leverancer. Programprojekternes centrale leverancer identificeres og kategoriseres til sidst. Det anbefales at gå diagrammet igennem flere gange fra begge sider for at sikre, at alle væsentlige variable i hvert led og alle forbindelser imellem dem er taget med. Vær opmærksom på, at gevinster både kan være positive og negative, og at begge skal medtages. diagrammet udarbejdes på baggrund af de foreslåede gevinster i programgrundlaget og i fremtidsmodellen. diagrammet skal indeholde fagligt solidt funderede årsags-virknings-sammenhænge. Det anbefales, at arbejdet med at identificere de forudgående forandringsevner, resultater og leverancer sker i workshops, hvor fagrepræsentanter for implicerede forretningsenheder deltager. Det vil typisk være forskellige mennesker/roller i forskellige dele af myndigheden, der deltager i workshops om henholdsvis gevinster, forandringsevner og projektleverancer. Når gevinstdiagrammet er færdigt, udarbejder forandringsejeren (eller en medarbejder på dennes vegne) de enkelte gevinstprofiler. Udkast til gevinstprofiler reviewes af gevinstejere i projekterne, hvis de er udpeget og relevante repræsentanter for driftsorganisationen. diagrammet er derefter grundlaget for udarbejdelse af forudsætningsdiagrammet i statens business case-model. Yderligere information om forudsætningsdiagram og beregning af gevinster findes i vejledningen til business casen. 6. Skabelon I afsnit 2 er skal programmet indsætte det eller de udfyldte gevinstdiagrammer. Diagrammet skal designes i Powerpoint som vist i Figur 1: Den fællesstatslige programmodel 5 Vejledning til diagram og gevinstprofiler
6 Figur 1 Leverancer Forandringsevner Resultater er Målsætninger Forandringskæden fra leverance til gevinst markeres med hver sin farve, så det er let at adskille hvert forandringselement. Hvis gevinsterne ikke kan vises i ét diagram, udarbejdes og indsættes alle diagrammerne i ledelsesproduktet. Nedenfor er indsat et eksempel på et udfyldt gevinstdiagram til inspiration: Bedre fastholdelse af medarbejdere Forøget produktivitet Nyt HR itsystem Nye procesbesk rivelser Genuddann ede ledere Ny rekruttering sproces Reduceret forsinkelse for ansøgere Ansøgninger behandlet hurtigere Bedre arbejdsmiljø i HR Forøget HR effektivitet Færre ubesatte stillinger Forøget kontinuitet Færre HRansatte Lavere rekrutteringsomkostninger Målsæt ninger Leverancer Forandringsevner Resultater er I afsnit 3 gevinstprofiler beskrives profilerne på hver af de centrale gevinster beskrevet i gevinstdiagrammet. En gevinstprofil karakteriserer hver gevinst og beskriver, hvordan den enkelte gevinst understøtter programmets målsætninger herunder, hvis der er tale om negative gevinster. Formålet med at beskrive profilen på hver gevinst er at få overblik over hver enkelt gevinst og de samlede gevinster og sikre, at gevinsterne ikke overlapper. Hver enkelt gevinst fra gevinstdiagrammet i afsnit 2 indsættes i en tabel for sig. Oplysningerne i gevinstprofilerne bruges efterfølgende som input til at opbygge gevinstrealiseringsplanen. Forandringsejeren er overordnet ansvarlig for, at gevinstprofiler udarbejdes for alle centrale gevinster samt, at gevinstprofiler løbende opdateres og valideres (se i øvrigt rollebeskrivelsen for forandringsejer). Følgende oplysninger skal angives: Den fællesstatslige programmodel 6 Vejledning til diagram og gevinstprofiler
7 ID For at undgå at blande gevinster sammen identificeres hver gevinst med et unikt ID. beskrivelse Her indsættes en konkret beskrivelse af, hvilken gevinst der forventes. en skal være målbar, så det er muligt at opgøre, om gevinsten er realiseret eller ej. Ansvarlig forandringsejer for gevinstrealisering Her indsættes navnet på den ansvarlige forandringsejer i programstyregruppen. Denne person er ansvarlig for planlægning, opfølgning, måling og rapportering af gevinstrealiseringsarbejdet for hele programmet. Ansvarlig gevinstejer for gevinstrealisering Her indsættes navnet på den ansvarlige gevinstejer. ejeren opererer på vegne af forandringsejeren og har ansvaret for gevinstrealiseringen, som fx kan organiseres som specifikke forandringsprojekter i specifikke dele af organisationen. ejeren rapporterer efter en aftalt kadence til forandringsejer om status på gevinstrealiseringsarbejdet. Bidrag til programmets målsætninger Her beskrives hvordan gevinsten bidrager til at realisere programmets målsætninger. Teksten supplerer gevinstdiagrammet med mere specifik information. kategori Her kategoriseres gevinstens type. Der skal vælges en af følgende gevinsttyper: Effektiviseringsgevinst er en økonomisk gevinst, der kan have en direkte effekt på en myndigheds budget. Ikke-økonomisk kvalitetsløftsgevinst er en gevinst, der forbedrer ikke-økonomiske parametre såsom tilfredshed. Økonomisk kvalitetsløftsgevinst for private og virksomheder er en økonomisk gevinst, som har en effekt for private eller for virksomheder, men som ikke har en direkte effekt på en myndighedens budget. Forretningseffekt Her angives hvilken målbar effekt (fx KPI, resultatmål m.v.), som er udgangspunktet for gevinsten. Effekten er forskellen mellem den nuværende baseline (nuværende priser, tider, opgavevaretagelse etc.) og den kommende situation. Husk at krydstjekke med oplysningerne i gevinstdiagrammet. enhed Her angives den relevante gevinstenhed (kr., procent etc.). Hvem høster gevinsten Her angives hvilken person/forretningsenhed i og/eller uden for myndigheden, som høster gevinsten. Den fællesstatslige programmodel 7 Vejledning til diagram og gevinstprofiler
8 Baseline Her angives den nuværende baseline (pris, tid, opgavevaretagelse etc.), som gevinsten forbedrer eller forværrer. Baseline er en central information for at kunne måle resultater og gevinster. Udgifter til gevinstrealisering Her indsættes et estimat for de forventede udgifter til gevinstrealisering. Disse udgifter er et udsnit af business casens beregning af programudgifterne. Resultater Baseret på information om resultater fra gevinstdiagrammet angives her uddybende information om, hvilke resultater som skal være klar, for at gevinsten kan realiseres. Forandringsevner Angiv på et overordnet niveau hvilke forandringsevner, som skal være implementeret (dvs. også en beskrivelse af de nødvendige organisatoriske forandringsinitiativer, der skal være gennemført), for at gevinsten kan realiseres. Risici for gevinstrealisering Her indsættes de væsentligste risici for, at gevinsten ikke kan realiseres. Oplysningerne kommer fra risikoregistret, hvor alle programmets risici er registreret. Eksterne afhængigheder Her angives alle centrale eksterne afhængigheder, der er en forudsætning for at realisere gevinsten. Det er et vigtigt input til programpræciseringsdokumentet og afhængighedsstrategien. Den fællesstatslige programmodel 8 Vejledning til diagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Vejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Vejledning til gevinstrealiseringsplan
Vejledning til gevinstrealiseringsplan December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 1 2. HVAD ER PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENT (PROGRAMME DEFINITION)... 1 3. FORMÅLET MED PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENTET...
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at
Workshop om den fællesstatslige programmodel
Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE
God programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Startpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program
Startpakke til programledelsen - Vejledning til fasen identificering af program Januar 2014 Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 1. OVERBLIK OVER STARTPAKKEN... 5 2. INTRODUKTION TIL STARTPAKKEN... 8 2.1 HVORNÅR
Gevinstrealisering for projekter og programmer
Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2
Vejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Vejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Oktober 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Vejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Marts 2015 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 6 3. PROGRAMMODELLENS BEGREBER... 8 4. DEN FÆLLESSTATSLIGE PROGRAMMODEL...
Den fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2
Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et
Vejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Aktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
DGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
Design af Blueprint. Forslag til proces
Design af Blueprint Forslag til proces Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Formålet med Blueprint... 3 3. Hvad er et Blueprint... 4 4. Hvornår skal man lave et Blueprint... 5 5. Proces for design af
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL
Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed
Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen
Vejledning om programgovernance. - Organisering af statslige programmer
Vejledning om programgovernance - Organisering af statslige programmer August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER OG PROGRAMLEDELSE... 5 2.1 HVAD ER ET PROGRAM?... 5 2.2
Jobcentrets VITAS business case
Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side
En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne
Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar 2014. [Skriv dato]
Programstrategier Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Januar 2014 [Skriv dato] Indhold 1 HVAD ER PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 2 FORMÅLET MED PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 3 HVEM MODTAGER PROGRAMSTRATEGIER...
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING
Programplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Bølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for
[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Vejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til den fællesstatslige programmodel Den fællesstatslige programmodel Maj 2016 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER...
2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering
Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt
VITAS. 15. september 2015 Jobcenterchefmøde (AMK Syd)
VITAS 15. september 2015 Jobcenterchefmøde (AMK Syd) 3. november 2015 Lovgrundlaget At gennemføre kontanthjælps- og beskæftigelsesreformens krav om at der oprettes en landsdækkende digital løsning til
Gevinstrealisering i øjenhøjde. Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF
Gevinstrealisering i øjenhøjde Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF Gevinstrealisering i øjenhøjde Baggrund Kontoret for Digitalisering i SOF har gennem længere tid
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. LEDELSESRESUMÉ...
værktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
værktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 70% af vores programmer realiserer maksimalt 1/3 af det estimerede potentiale mange realiserer intet potentiale 2 netop derfor er vi optaget af, hvordan
Sådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster. April 2019
Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster April 2019 Indhold Emne Side Introduktion 3* Workshop: Potentialevurdering 4 Workshop: Gevinstdiagram 12 Workshop:
Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer
ejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning
Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Vejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1
Redskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Praktiske erfaringer og eksempler på forandringsledelse. 23. april 2014
Senior Konsulent Lars Møller Praktiske erfaringer og eksempler på forandringsledelse. 23. april 2014 [email protected] +45 42638881 Agenda Min baggrund og erfaringsområder Eks. på problemstillinger omkring
Kom i mål med gevinstrealisering i den offentlige sektor
Erik S. Andersen Senior Manager, Management Consulting Business Development, EG A/S Kom i mål med gevinstrealisering i den offentlige sektor Kommunerne har gennem de seneste år oplevet et stigende budgetpres,
Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov
Business Case for Business Intelligence Motivation Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Hvilke eksterne og interne udfordringer står forretningen overfor Hvordan bidrager det
PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Vejledning til statens business case- model
Vejledning til statens business case- model August 2013 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, model, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER EN BUSINESS CASE?...
Vejledning til gevinstrealisering
Vejledning til gevinstrealisering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvad er gevinster?... 3 1.2 Hvad er gevinstrealisering?...
Programledelse i den offentlige sektor
Hvidbog Programledelse i den offentlige sektor 22. april 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 2. HVORNÅR ETABLERES ET PROGRAM 3 2.1 Hvad er et program, og hvornår anvendes det? 3 2.2 Hvordan opstår
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Programledelse i den offentlige sektor
Hvidbog Programledelse i den offentlige sektor 22. april 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 2. HVORNÅR ETABLERES ET PROGRAM 3 2.1 Hvad er et program, og hvornår anvendes det? 3 2.2 Hvordan opstår
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET
Business case skabelon
Business case skabelon 27. februar 2016 Den gode business case - fra beslutningsdokument til styringsdokument Forfatter: Martin J. Ernst, Jimmy Kevin Pedersen og Peter Hellmann Index Forord... 3 Ledelsesresumé...
UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål
Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til
Vejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...
Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
PRojects IN Controlled Environments En introduktion
PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...
