BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er en proces, som forudsætter, at barnet selv er aktivt og ikke kun en genstand, som den voksne gør noget ved. (Hans Vejleskov Kommunikation i dagtilbud, i Dansk, kultur og kommunikation, Kroghs Forlag, 2007)
Læsning gør børn klogere ( Logisk følgeslutning: At lytte til oplæsning gør børn klogere/jette Løntoft) Der er meget stor forskel på, hvor meget børn læser, mens de går i skole. Et studium af amerikanske 3.-8.-klasser (Anderson, Wilson, A Fielding) har vist, at læsningen svinger fra to minutter om dagen til 90,7 minutter. Det er et kæmpe problem, mener professor Anne E. Cunningham fra University of California. For hvad der starter som en lille forskel mellem den svage Iæser og den stærke i de første klasser, bliver til en kæmpe forskel senere i livet, og læsningen har ifølge hendes studier en signifikant indflydelse på en række andre områder. Tekst er en meget vigtig kilde til børns ordforråd, læseforståelse, kritisk tænkning og generel viden om verden. Nogle teoretikere mener ikke, at det gør nogen forskel, om børn læser eller ser tv, for det er alt sammen ord. Men medier og tale har slet ikke den samme sproglige tyngde som skrift, forklarede hun på konferencen Ord 09.
Når man ser på, hvor mange sjældne ord der bliver brugt per tusind ord, og hvor almindeligt ordforrådet er, så viser det sig, at selv voksne akademikeres samtale kun har en tredjedel så mange sjældne ord som tegneserier og kun lidt mere end halvt så mange som i børnebøger. Anne E. Cunningham opfordrer derfor lærere til at sørge for, at alle børn - og særligt de svage læsere - kommer i så meget kontakt med tekster som muligt. Selvfølgelig kan de ikke få de svage læsere til at læse lige så meget som de stærke. Og det handler ikke om bare at give dem mere af det samme. Men så kan man læse højt for dem eller lade dem lytte til lydbøger. Det vigtige er, at de får en lige så høj dosis som de andre elever, siger hun til Undervisere. Anne Cunninqhams powerpoint og andre oplæg fra konferencen kan hentes på ordo9.dk
Sjældne ord Hver gang, der er 100 sjældne ord i akademikeres samtalesprog, er der i samme mængde sprog ca. 300 i og knap 200 i tegneserier børnebøger
???????????????????????????? Hvor mange sjældne ord mon der er i pædagogers samtalesprog i samtaler med tosprogede børn??????????????????????
Dialogisk oplæsning Lø-modellen Modellen indeholder faglig inspiration fra G. J. Whitehurst, han har sammen med flere andre forskere udviklet og afprøvet en oplæsningsform, kaldet dialogisk oplæsning. Oplæsningsformen inddrager børnene aktivt i oplæsningen og samtalerne om bøgernes indhold målet er at styrke børnenes sprogtilegnelse. Paul Nation, han har udarbejdet en liste over en række forskellige former for viden, man skal være i besiddelse af for at beherske et ord helt listen er vigtig som inspiration til ordarbejdet. Aidan Chamber, han har udarbejdet fire spørgsmål, som kan danne grundlag for / giver en struktur til gode bogsamtaler.
Dialogisk oplæsning Lø-modellen I dialogisk oplæsning læses alle bøger tre gange med fokus på tre forskellige elementer. Den følgende model kan først anvendes i sit fulde omfang fra omkring 4½- 5årsalderen. Det er op til oplæseren at vurdere ved jævnligt at udfordre børnene, hvornår de er parat til, at nye elementer i modellen implementeres og igen er det vigtigt ikke at undervurdere børnene. FØRSTE OPLÆSNING, bogen introduceres for børnene Der lægges vægt på formidlingen af en sammenhængende historie. Eventuelle relevante spørgsmål, som børnene måtte have, gemmes så vidt muligt til den umiddelbart efterfølgende samtalegennemgang af bogen.
ANDEN OPLÆSNING, samtalelæsning Denne gang er afbrydelser tilladt, ja direkte ønskværdige. Jo mere samtale om bogens sprog, indhold og illustrationer, jo bedre. Ja, hele anden oplæsning må gerne foregå som en lang dialog/samtale, hvor oplæserens oplæsning hele tiden lægger op til fornyede samtaler om ord, vendinger, indhold, illustrationer osv. Børnene skal opmuntres til og støttes i at udvide og sprænge grænserne for det, de selv tror, de kan ofte kan de nemlig mere, end de selv tror. Det er oplæserens ansvar at sikre, at børnene ikke oplever nederlag, men tværtimod oplever at kunne bidrage positivt til bogsamtalerne. Når man som oplæser stille spørgsmål, som man godt selv ved måske er for svære, handler det om lige at holde en lille pause, hvor et barn kan få tid til at byde ind, inden man som oplæser stille og roligt og som det mest naturlige svarer på sit eget spørgsmål, fordi der ikke er et barn, som har budt ind. Det er oplæserens ansvar at begrænse bogsamtalen eller direkte standse den og bare læse bogen færdig, hvis det er tydeligt, at børnene ikke er med mere. Hellere korte og gode samtaler end...
TREDJE OPLÆSNING, fælleslæsning I den tredje gennemlæsning (alle tre gennemlæsninger skal helst ske i løbet af én uge) inddrages børnene i endnu højere grad i oplæsningen af bogen gennem legelæsning/genfortælling. Man kan indlede den tredje oplæsning med at opfordre et barn til at komme med et kort resume af bogens handling, opfordre et andet barn til at fortælle, hvad han/hun er blevet klogere på ved at være med til at læse bogen, opfordre et tredje barn til at give bogen stjerner fx fra et til fem, alt efter hvad han/hun synes om bogen.
At beherske et ord Paul Nation, 1990 ordet i dets talte form ordet i dets skrevne form ordets grammatiske karakteristika ordklasse/bøjningsformer ordets kollokationskarakteristika (hvilke andre ord, ordet kan indgå sammen med fx faste vendinger og talemåder, idiomer) hvor frekvent ordet er ordets stilistiske begrænsninger/muligheder konnotationer ordets begrebsmæssige betydninger denotationer (ordbogsdefinitioner) ordets associationer i forhold til andre, tilsvarende ord antonymer, synonymer, homonymer, hyponymer, hyperonymer