Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Transkript

1 Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis

2 Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Omslagsfoto: Stig Broström Øvrige fotos: Stig Broström Illustration side 98: Jan Mogensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

3 Indhold Forord...7 Bogens opbygning...7 Del 1 Baggrunden for dialogisk læsning Kapitel 1 Dialogisk læsning: historisk og teoretisk baggrund Dialogisk læsning Metodens forankring og inspirationskilder Dialogisk læsning som konkret pædagogisk redskab Whitehursts tidlige tanker om børns sproglige udvikling FIA-modellen for den tidlige sprogtilegnelse Zevenberg og Whitehursts videreudvikling af principperne i dialogisk læsning Kapitel 2 Barnets kommunikative udvikling...25 Sprogtilegnelse som kulturarv Samspil mellem kommunikation og sociale færdigheder Kropslig forankret kommunikation Sprog om følelser Forskellige udviklingsstier Kapitel 3 Forskningen bag dialogisk læsning...35 Højtlæsningens rolle i den kommunikative udvikling Danske studier om effekten af dialogisk læsning Dialogisk læsning støtter den gode fortælling Kapitel 4 Omgivelsernes rolle i dialogisk læsning...43 Effekten af forskellige typer læse- og samtaleaktiviteter...43 De fysiske materialers rolle...44 Kapitel 5 Forskning om leg og kommunikativ udvikling Struktureret leg og kommunikativ udvikling...48 Kommunikationskort som eksempel på en inkluderende metode... 49

4 Kapitel 6 Dialogisk læsning som inklusion Dialogisk læsning med flersprogede børn Dialogisk læsning afhjælper sprogforstyrrelser...53 Opsummering af del Del 2 Dialogisk læsning i praksis Kapitel 7 Faser i dialogisk læsning...59 Selve oplæsningen...60 Første oplæsning bogen introduceres for børnene Anden oplæsning samtalelæsning Tredje oplæsning fælleslæsning Kapitel 8 Organisering af dialogisk læsning...73 Ledelsens rolle Antallet af læsegrupper Læsegruppernes sammensætning Valg af oplæsere Læsetider Fysiske rammer Læseårsplaner Elektroniske redskaber og hjælpemidler Kapitel 9 Oplæserens faglige kvalifikationer Den gode oplæser Oplæseren som samtalepartner Oplæserens arbejde med teksternes ordniveau...84 Kapitel 10 Udvikling af boghæfter...89 Hvad er et boghæfte? Boghæftets grundskabelon og indhold...90 Eksempler på boghæfter Kapitel 11 Valg af bøger Hvad er en god bog til dialogisk læsning? Ny status til børnelitteraturen Forskellige former for litteratur

5 Del 3 Dialogisk læsning og æstetiske læreprocesser Kapitel 12 Læring, udvikling og dannelse Tre dimensioner i barnets læringsvirksomhed Læring og udvikling Dannelse Børnelitteraturens dannelsespotentiale Hvordan dannelse foregår Kapitel 13 Æstetiske og narrative læreprocesser Praksis: dialogisk læsning og æstetisk virksomhed Forskning om oplæsning, samtale, tegning og leg Æstetik Kreativitet Narrativitet Kapitel 14 Børn fortæller i dialogisk læsning Praksis: Børn fortæller Skabelse af et aktivt fortællermiljø Kapitel 15 Børn tegner og maler i dialogisk læsning Praksis: dialogisk læsning og børn, der tegner Tegning som symbolfunktion Tegning som narration Kapitel 16 Børn leger i dialogisk læsning Må pædagoger lege med børn? Rolleleg Rolleleg bidrager til børns læring og udvikling Legen og zonen for nærmeste udvikling Pædagogens rolle i legen Kapitel 17 Praksis Oplæsningen Genfortælle og fortælle Tegne og male Leg Afslutning Litteratur Om forfatterne

6

7 Forord Denne bog handler om dialogisk læsning for og med børn i børnehaven. Der er ikke tale om lancering af en grundlæggende ny metode. Forskning om dialogisk læsning rækker i USA tilbage til 1980 erne, og i dansk sammenhæng har metoden været brugt i dagtilbud gennem de seneste ti år. Der foreligger også et speciale med titlen Dialogisk oplæsning i dagtilbud af Mette Nygaard Jensen (2005), ligesom metoden er beskrevet af Lotte Salling (2009) og Jette Løntoft (2002). Endelig har metoden fået en opblomstring inden for det seneste år, i og med at Servicestyrelsens sprogprogram Sprogpakken er blevet udbredt til et meget stort antal daginstitutioner. Bogen skal ses både som en forlængelse af ovennævnte aktiviteter og publikationer og samtidig som en budbringer med noget helt nyt. Det grundlæggende nye er, at vi samler eksisterende forskning om dialogisk læsning, almenpædagogiske principper samt konkrete pædagogiske anvisninger i en og samme bog. Med andre ord har vi samlet alt på et bræt. Dialogisk læsning i teori og praksis leverer hele historien: Den leverer den grundige forskningstilgang, der så at sige besvarer spørgsmålene: Hvorfor dialogisk læsning?, og: Hvordan blev dialogisk læsning til?. Endvidere leverer den konkrete anvisninger hvordan praktiserer man dialogisk læsning? og endelig leverer den en almen pædagogisk-didaktisk tilgang, der lidt mere generelt besvarer spørgsmålene: Hvorfor og hvordan knytter man æstetiske læreprocesser til oplæsning af god børnelitteratur?, og: Hvorfor og hvordan maler, tegner, fortæller og leger børn i forlængelse af læsningen?. Denne bogs tre forfattere har gennem de sidste år været stærkt involveret i forskning om og organisering af pædagogiske aktiviteter vedrørende dialogisk læsning i dagtilbud. Vi har alle været involveret i Mary Fondens pilotprojekt LæseLeg med dialogisk læsning, som blev indledt i september 2011, evalueret i maj 2012 og implementeret i et stort antal børnehaver i august Forskningsmaterialet indgår i Mary Fondens pædagogiske aktiviteter under projektet Fri for Mobberi og interesserede institutioner kan købe LæseLeg-bogpakken og dvd en på LæseLegs hjemmeside Bogens opbygning Bogen består af tre dele. Første del Baggrunden for dialogisk læsning er skrevet af Kristine Jensen de López. Anden del Dialogisk læsning i praksis er skrevet af Jette Løntoft. Tredje del Dialogisk læsning og æstetiske læreprocesser er skrevet af Stig 7

8 Broström. Bogen udgør en helhed, hvor de tre dele spiller sammen og skaber et samlet billede af metoden dialogisk læsning. Bogen kan med fordel læses i et flow fra første til sidste side. Det giver et helhedsbillede. Men bogen er samtidig en opslagsbog. Her tilbyder del 1 det forskningsmæssige belæg. Her kan hentes grundlæggende begrundelser for metodens kvalitet, dens begreber samt en introduktion til barnets kommunikative udvikling. Del 2 kan med fordel læses i forbindelse med den konkrete forberedelse af dialogisk læsning med børnene. Her kan man få hjælp til at afklare usikkerhed og få anvist gode veje at gå. Del 3 åbner for idéer, metoder og begrundelser for at tegne, fortælle og lege i tilknytning til oplæsningen. Ikke mindst kan del 3 besvare spørgsmålet: Hvordan kommer man i gang med at læse og lege med børn?. Lidt mere specifikt følger her en kort introduktion til de enkelte kapitler: Del 1 består af 6 kapitler. I kapitel 1 bliver dialogisk læsnings historiske rødder udfoldet via en gennemgang af Whitehursts pionerarbejde og videreudviklingen af metoden. Kapitel 2 præsenterer et mere moderne billede af barnets kommunikative udvikling som en dynamisk og social proces med de forskellige stier, børn kan følge. I kapitel 3 redegøres der for evidensen bag dialogisk læsning og for resultater fra forskellige internationale og nationale studier om sammenhængen mellem dialogisk læsning og kommunikative færdigheder i børnehavealderen. Kapitel 4 og 5 omhandler forskning, der understreger omgivelsernes og legens betydning for børns kommunikative kompetencer. Dette er belyst i forhold til dialogisk læsning. I kapitel 6 er fokus på, hvordan dialogisk læsning kan fremme inklusion af børnegrupper, der har brug for særlig støtte for at kunne udvikle deres kommunikative kompetencer, og på, hvordan dialogisk læsning med succes er anvendt til at støtte en parallelsproglig udvikling. Del 2 består af 5 kapitler. I kapitel 7 redegøres der for de tre faser, som dialogisk læsning består af. Her beskrives detaljerne og nuancerne. Kapitel 8 har fokus på, hvordan man organiserer læsegrupperne, og hvordan man tager højde for en lang række praktiske spørgsmål for at komme godt i gang med dialogisk læsning. I kapitel 9 fremstilles en lang række krav til oplæserens faglige kvalifikationer. Oplæsning kræver faglige forudsætninger, som kan læres. Kapitlet hjælper således oplæseren til at kvalificere sin oplæsning. Kapitel 10 rummer et antal boghæfter, der er oplæserens værktøj for at føre gode sproglige og litterære samtaler med børnene. I kapitel 11 skitseres overvejelser for valg af bøger. Nogle bøger er kvalitativt bedre end andre, og det er vigtigt, at børnene stifter bekendtskab med bøger af høj kvalitet. Del 3 består af 6 kapitler. Kapitel 12 handler om læring, udvikling og dannelse, og der redegøres for kriterier, som må tages i betragtning for, at den dialogiske læsning kan få betydning for barnets sproglige læring og udvikling. I kapitel 13 defineres begreberne æstetisk og narrativitet, og der fremlægges forskningsresultater og eksempler, som viser, at dialogisk læsning efterfulgt af samtale og 8

9 æstetisk bearbejdning af historien bidrager til udvikling af børns kommunikative kompetencer. Kapitel 14 omhandler betydningen af børnenes genfortælling og digtning af nye historier i tilknytning til oplæsning. I kapitel 15 rettes opmærksomheden mod børns tegning og maling som narrativ udtryksform og som udviklende virksomhed generelt, samt mere specifikt når tegning og maling anvendes som bearbejdningsform i tilknytning til oplæsningen. I kapitel 16 fremlægges centrale teoretiske legedimensioner, og der gives udkast til, hvordan pædagoger sammen med børnene kan komme i gang med at lege i tilknytning til oplæsningen. I kapitel 17 samles alle trådene ved hjælp af en sammenhængende praksisfortælling om, hvordan store børnehavebørn, på baggrund af oplæsning af H.C. Andersens Fyrtøjet, førte samtaler om historien og efterfølgende iværksatte tegne-, male- og legeaktiviteter. I bogens sidste kapitel berører vi det dilemma, at vi på den ene side skitserer en systematisk metode til læsning af god børnelitteratur, og at vi på den anden side argumenterer for betydningen af at medtænke den aktuelle kontekst: de konkrete børn, forældre, institutionens tradition og aktuelle pædagogik. Vi vil på den ene side fastholde, at dialogisk læsning må foregå efter en vis gennemtænkt orden og systematik og på den anden side afviser vi metoden som en facitliste. 9