Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017

Transkript

1 Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017

2 Præsentation Program Beskrivelse af Projekt Læseleg og resultater/helle Aagaard, tale-hørekonsulent Ledelsesdel/ Teena Larsen, dagtilbudsleder Praktisk del/ Charlotte Olsen og Tina Skou, læselegpædagoger

3 Metoden Læseleg fra Maryfonden Veldokumenteret metode til at øge børns ordforråd og styrkelse af deres kommunikative kompetencer. Udviklet af den amerikanske forsker G. J. Whitehurst. Metoden Læseleg bygger på både udenlandsk og dansk forskning med gode resultater, når systematik, frekvens og metode følges. Helsingør-modellen inddrager forældre, så børnene får læst den udvalgte bog både i hjem og i dagtilbud.

4 Beskrivelse af Læseleg: metode, systematik og frekvens Systematisk metode med grundelementerne: -Små grupper med max 5 børn -Der arbejdes med den samme bog i 2 uger/ 3 gange om ugen min. -Bogen læses på en bestemt måde 3 x på en uge -Følgende uge 3 x aktiviteter/leg om bogens tema/ord mm. -Forældre deltager Materiale: - Dialogisk læsning /Maryfonden ( - Helsingør Kommune har udlån af bøger i bogsæt til kommunale dagtilbud - Flere dagtilbud har selv købt bogsæt til forældreudlån Der er forskningsmæssig belæg for, at Læseleg virker, når metode, systematik og frekvens følges!

5 Læseleg fra projekt til drift Projektstart forår (4) dagtilbud deltager September december 2016 tilføres ressourcer/finanslovsmidler til løft af dagtilbudsområdet Læselegpædagoger i 5 dagtilbud + indsats i sekundære dagtilbud Januar - december 2017 tilføres ressourcer til implementering/helsingør Kommune Implementering af Læseleg i alle dagtilbud og drift

6 Hvilke børn tilbydes Læseleg Sprogvurdering som udgangspunkt og evalueringsredskab Børn, der på et eller flere sproglige parametre scorer i særlig eller fokuseret indsats 3-, 4- og 5 årige børn Vuggestuebørn - Minilæseleg

7 Evaluering Evalueringsparametre: Rambøll Sprogreceptivt talesprog og kommunikative kompetencer Evaluerede børn 3-4 års alderen: Deltaget 156 børn heraf 55 evalueret 5-års alderen: Deltaget 114 børn heraf 89 evalueret

8 Resultater 3 årige: kommunikative kompetencer og receptivt talesprog Kommunikative kompetencer: 51 ud af 55 børn havde forbedret deres score i væsentlig grad, så de nu var aktive deltagere i sociale sammenhænge Receptivt talesprog: 24 ud af 55 børn scorede i generel indsats. 25 ud af 55 børn i fokuseret indsats og 6 børn i særlig indsats.

9 Resultater 5 årige: kommunikative kompetencer og receptivt talesprog Kommunikative kompetencer: 75 ud af 89 børn havde forbedret deres score i væsentlig grad, så de nu var aktive deltagere i sociale sammenhænge Receptivt talesprog: 23 ud af 89 børn scorede i generel indsats. 22 ud af de 89 børn i fokuseret indsats og 20 børn i særlig indsats.

10 Projektets anbefalinger Tidlig indsats/vuggestue Fordeling af flersprogede børn i Helsingør Kommunes dagtilbud Fokus på børns fremmøde i dagtilbud Læseleg metode skal følges for at opnå den ønskede kommunikative og sproglige effekt på børnene Løbende opfølgning på kvalitet og evalueringer af Læseleg indsatsen i dagtilbuddene Læseleg pædagoger udvælges ud fra kompetencer og motivation At bogudlån til forældre fortsætter og en pædagog får forberedelsestid til opgaven Læseleg som overgangsobjekt fra dagtilbud til SFO og skole. Mere fokus på sprog og sprogvurderinger i skolen.

11 Ledelsesdel

12 Fra politisk beslutning til hverdagens pædagogiske praksis Erfaringer fra at lede en institution, hvor Læseleg er en del af hverdagens pædagogik

13 Hvem er vi? Børnehuset Villa Kulla En organisatorisk enhed med fælles vision: Gennem leg, læring og samvær vil vi styrke børnenes evner til at klare sig i livet, uanset deres forskellige baggrunde

14 Vi består af Villa 1 og Villa 2 Vi blev sammenlagt i august 2015 Dengang var Villa 1 en del af pilotprojektet. I februar 2016 startede vi op i Villa 2 Villa 1 Villa 2

15 Vi har været i gang siden 2013 Status lige nu i Læse-legs-implementerings-processen: Instruering/oplæring Organisering Vedligeholdelse Opstart af mini-læseleg i Villa 1 + 2

16 Børnehuset Villa Kulla 1+2 havde i året gennemsnitlig 160 børn, hvor af 50 er vuggestuebørn. Ca. 60 % har anden etnisk baggrund. 42 % af børnehavebørnene ligger pt. i fokuseret eller i særlig indsats. Når sommerferieperioden er slut, starter vi op med 16 læselegsgrupper. 15 ansatte ud af 34 har læselegsgrupper.

17 Hvordan lader det sig gøre? Vilje, planlægning og organisering. Udvælg læselegs-ansvarlig ud fra kompetencer og motivation. Informer resten af personalegruppen løbende. Skab forståelse for, at en voksen går fra med få børn. Italesæt successer og udvikling.

18 Husregler, som er til at leve med Da kontinuitet er en del af nøglen til succes, så sørg for at italesæt, at man ikke bare aflyser : Sørg for en holdbar plan A, ikke kun fra Ha en plan B parat. Vær nysgerrig på at finde tidslommerne i hverdagen. Aflysning er en sjælden forekommen ting.

19 Gør læseleg til en del af læreplanen Et eksempel med bogen Superzaki Her samarbejde vi med vores billedkunster. Børnene blive aktive o op omkring udvalgte opmærksomheds-punkter

20 Men vi fik også et samarbejde med både forældrene, det lokale pizzeria og biblioteket. Mange af læreplanstemaerne kom naturligt i spil her. Især forældresamarbejdet tager nye vinkler

21 Forældresamarbejdet styrkes, fordi: Forældrene får den aktuelle bog med hjem og får et medansvar for barnets sproglige udvikling. Dialogen med forældrene bliver naturlig i forhold til at tale om barnets sproglige udvikling. Stabilt fremmøde bliver relevant. Der indtræder nye samværsformer: Kulturcafé møder. Udstillinger både i institutionen og i nærmiljøet. Fællesture til kultursteder.

22 Fra pilotprojekt til nye tilgange: 1. Januar 2017 ansatte vi vores egen læselegspædagog; fordi det giver mening. Pengene finder vi gennem de socioøkonomiske tildelte ressourcer. Vi udvikler stadig på en jobbeskrivelse, som også åbner op for et større samarbejde med skolen og ikke mindst i stigende grad et mere forpligtigende samarbejde med familierne.

23 Hvordan ser vi en udvikling? Rambøll-testen. Børnene finder selv bøger frem, som de ønsker, de voksne skal læse for dem. De tager også selv bøgerne uopfordret; kigger i dem og læser højt for hinanden. Mange af børnene profiterer særligt at den praktiske del af læseleg. De voksne bliver mere engagerede.

24 Vores erfaringer: Systematikken i metoden gør forskellen. Børnenes koncentrationsevne forbedres. Forældresamarbejdet styrkes og udvikles. Pædagogernes faglige kompetencer styrkes. Metoden er god til at finde de børn, som ikke rykker i Læseleg, men som har brug for en anden indsats. Læseleg er et forum, hvor de stille børn får rum til at turde byde ind i samtale. Vi samarbejder mere målrettet om barnet med andre faggrupper. Vi er ved at implementere MINI-Læseleg i vores vuggestuer. Her har vi bl.a. samarbejdet med skoletandlægen.

25 En lille historie fra det virkelige liv En lille historie fra det virkelige liv. En tyrkisk dreng på 5 år hjælper Læselegspædagogen med at forberede materialer. Han deltager ikke selv i læseleg. Han spørger, hvorfor han ikke må være med. Svaret er, at han er dygtig til at tale dansk og skal lære noget andet i børnehaven. Resten af dagen talte drengen kun tyrkisk til pædagogen og blev gæst i en læselegsgruppe.

26 Læseleg-pædagogernes funktioner 2017 Alle Kommunens institutioner skal kende metoden Læseleg og anvende den i arbejdet omkring børn med et lille sprog

27 Ansættelse af 2 læselegs-pædagoger Implementere metoden Læseleg i alle kommunens daginstitutioner Motivere og tilskynde fastholdelse af metoden også i de institutioner der er i gang

28 Møde med leder Planlægning: struktur, tid og personale Aftale dato for introduktion af metoden for pædagogen/pædagogerne Kigge på sprogvurderingerne, hvilke børn skal deltage Inddeling af børn i læsegrupper Uddele faghæfte om læseleg til leder og pædagog

29 Møde med pædagog/pædagoger Vi viser materialer til inspiration Der udarbejdes bogkasser til de første bøger Der udveksles ideer til, hvordan man bruger materialet både til oplæsning og kreativitet. Intro til boglån/udlån enten på biblioteket eller i Uddannelseshuset Intro forældresamarbejdet omkring Læseleg og lån/udlån af bøger til forældre

30 Læseleg i institutionen 3 dage af ca. ½ time pr. gang i hver uge Arbejde med samme bog i 2 uger Sidemandsoplæring Feed-back

31 Hvordan gik det? Sidder børnene ok i forhold til pædagogen eller hinanden? Tilgodeses det enkelte barns behov? Hvordan opfordres der til dialog? Hvordan bruges/modtages de nye ord? Hvad fik de enkelte børn med sig? Hvordan kan det kreative støtte/udvide sprogarbejdet i næste uge? Hvordan kan forældrene inddrages? Hvordan kan det øvrige hus informeres og evt. deltage?

32 Synliggørelse af Læseleg i institutionen Opslag til forældre Opslag/udstilling i institutionen Fælles projekter mellem afdelinger/institutioner Inddragelse af de andre børn

33 Vi bruges også til Forældremøder Personalemøder, afdelings- og stuemøder Kurser Besøg for at motivere, give nye ideer, intro af nye bøger/kreativt arbejde. Evaluering af læseleg i de institutioner der er i gang med læseleg.