27. JUNI 2002 12 EU Den markerer en ny fase i europæisk arbejdsmarkedspolitik, siger EU-kommissærens talsmand om den nye aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på europæisk niveau. Gennembrud for partsaftaler i EU For første gang nogensinde har arbejdsmarkedets parter på EU-niveau indgået en frivillig aftale, der skal stå i stedet for et nyt EU-direktiv. Aftalen gælder telearbejde, og arbejdsmarkedets parter i medlemslandene tager nu ansvaret for, at retningslinjerne bliver efterlevet. Den nye aftale, der underskrives ved en ceremoni 16. juli, er et gennembrud for en ny forhandlingsform i EU, hvor retningslinjer på arbejdsmarkedet aftales direkte mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på europæisk niveau og træder i stedet for lovgivning eller direktiver - ligesom i den danske model. Og den nye aftale er bare første skridt. I går udgav Kommissionen et samlet forslag til, hvordan forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau (den sociale dialog ) kan udvikles til flere områder og gøres mere struktureret og fortløbende. Parterne har på forhånd taget handsken op ved at love EU-formandskabet en julegave til december i form af en flerårig arbejdsplan for den sociale dialog. Aftale om Telework Telearbejde vil sige arbejde, der via IT udføres tilbagevendende og på afstand af arbejdsgiveren, fx hjemmefra, efter aftale mellem arbejdsgiver og -tager. Telearbejdere har samme rettigheder som sammenlignelige ansatte i virksomhederne, men den nye aftale præciserer bl.a., at arbejdstageren skal beskytte data, han får adgang til, at arbejdstagerens privatliv skal respekteres, at arbejdsgiveren stiller nødvendigt udstyr til rådighed, og at arbejdgiveren er ansvarlig for sundhed og sikkerhed under arbejdet. Kommissionen: Starten på en ny fase Den nye aftale træder reelt i stedet for Kommissionens såvel som Ministerrådets og Parlamentets rolle som lovgivere. Alligevel er man i Kommissionen meget glad for den nye aftale. Andrew Fielding, der er talsmand for kommissæren for arbejdsmarkedsforhold, siger til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda: Den nye aftale markerer starten på en ny fase i europæisk arbejdsmarkedspolitik - og Kommissionen er meget tilfreds med den nye aftale. Med Kommissionens nye forslag til udvidelse af den sociale dialog ønsker man netop at styrke denne udvikling, hvor direkte aftaler mellem parterne træder i stedet for direktiver vedtaget af Ministerrådet. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, der er leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, ser også aftalen som et gennembrud: Det er det første gennembrud for aftaleregulering på det europæiske arbejdsmarked, og det bliver meget spændende at følge, hvordan aftalen bliver fulgt op. Det er jo en meget blød form for regulering, og det store gennembrud kommer først, når parterne leverer konkrete resultater. Så kan parterne for alvor få fremtidig indflydelse gennem aftaler og undgå at blive styret gennem direktiver. Står man omvendt om fem år uden konkrete forbedringer for telearbejdere, så er den her vej jo bombet væk igen, siger Due. Hver tiende lønmodtager var ikke syg i forbindelse med sin seneste sygemelding. Side 3 Københavnernes korte sygefravær er over 30 pct. højere end i resten af landet. Side 4 MOBILITET Ledige kvinder lever ikke op til kravene for at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Side 5
27. JUNI 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 De europæiske arbejdsgivere i UNICE og CEEP (offentlige) har før indgået aftaler med den europæiske lønmodtagerorganisation EFS, men i alle tidligere tilfælde er den praktiske indførelse efterfølgende sket ved, at Kommissionen og Ministerrådet efter anmodning fra parterne har gjort aftalen gældende som et EU-direktiv. Det sker ikke nu. Ad frivillighedens vej Den nye aftale skal iværksættes ad frivillighedens vej, hvor det er arbejdsmarkedets parter på EU- og nationalt niveau, der skal sikre resultatet. Den frivillige iværksættelse kan dermed også ske forskelligt i de enkelte medlemslande. I Danmark vil det oplagt være en sag, der skal nås enighed om mellem overenskomstparterne, mens andre medlemslande, der har en stærkere tradition for lovgivning om arbejdsmarkedsforhold, kan udmønte aftalen i en ny lov. Aftalen rummer ikke sanktionsmuligheder, men det er aftalt, at den kan genforhandles om fem år. Og er resultaterne ikke tilfredsstillende til den tid, vil en af Medansvaret for velfærden Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Flere skal i arbejde. Skiftende regeringer har længe haft et godt øje til arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken. Af gode grunde. Uanset regeringsfarve er det fortsat en af de største politiske udfordringer at få flere væk fra passiv forsørgelse og i ordinært arbejde. Det skal altid kunne betale sig at arbejde og være selvforsørgende. Ud fra det handler regeringens udspil Flere i Arbejder også om, hvordan velfærdssamfundet indrettes. Regeringens mål - 87.000 flere skal i arbejde inden 2010 - er der ingen, der stiller spørgsmål ved.det er forudsætningen for, at bevare det velfærdssamfund vi kender. Men det er under pres. I dag forsørger 100 beskæftigede 90 personer. Om 40 år skal 100 beskæftigede forsørge 120 personer, der f.eks. er på efterløn, førtidspension eller kontanthjælp hvis altså den nuværende udvikling fortsætter. Ændres det ikke, skal skatten stige med cirka 6 procentpoint, hvis vi alene vil fastholde det nuværende velfærdsniveau. Det i sig selv viser, at beskæftigelsespolitikken - og arbejdsmarkedets parter - spiller en parterne givet kræve en mere forpligtende aftale, fx i form af et direktiv. Parterne har således fem år til at vise, at den nye forhandlingsform har en fortsat berettigelse på EU s arbejdsmarked. Udløber af nærhedsprincippet Kommissionen er allerede i dag forpligtet til at afprøve den sociale dialog som vej til en aftale, før der tages konkrete initiativer til et nyt direktiv. Det var også Kommissionen, der pegede på emnet telearbejde, men for første gang kom parterene ikke tilbage til Kommissionen med ansvaret. Proceduren med den sociale dialog er en udløber af det såkaldte nærhedsprincip om, at al ny regulering skal aftales så tæt på de berørte parter som muligt. Aftaleregulering i stedet for direktiver er derfor også en sejr for nærhedsprincippet i EU, der altid har været en mærkesag for Danmark - og vil i praksis betyde, at detailregulering fra EU erstattes af regulering, der er aftalt i og derfor bedre tilpasset til det enkelte land. - fla central rolle i velfærdsdiskussionen i forhold til at tage medansvar for udviklingen af velfærdssamfundet. Skal 87.000 flere i arbejde, så skal der ske noget nu. Jo tættere næste folketingsvalg kommer, jo sværere bliver det for alle at tage det nødvendige medansvar. Småjusteringer rækker ikke til at udvide arbejdsstyrken og løse de opgaver, der presser sig på for at skabe en mere hensigtsmæssig beskæftigelsespolitik. Derfor er politikerne såvel som arbejdsmarkedets parter tvunget til nu at tage de besværlige diskussioner herunder også om de økonomiske incitamenter til at søge arbejde. Besværligheder, der vokser, hvis ikke der gøres noget i meget overskuelig fremtid. Sagens alvor fremgår også af Finansministeriets nylige rapport Fordeling og Incitamenter. Her er en af konklusionerne bl.a., at en gunstig udvikling i arbejdsudbuddet er et afgørende element til at sikre forbedringer i den offentlige sektor, afviklingen af den offentlige gæld samt nedbringelse af skattetrykket. Det handler Flere i Arbejde også om.
27. JUNI 2002 SIDE 3 En ud af 10 lønmodtagere indrømmer, at de ikke var syge, da de senest meldte sig syge fra jobbet. Næsten halvdelen af de lønmodtagere, der ikke var syge i forbindelse med deres seneste sygemelding, havde slet ingen grund til fraværet eller havde brug for at slappe af. En ud af 10 melder sig syg uden at være det En ud af 10 lønmodtagere, der tager sig én enkeltstående sygedag, svarer, at de ikke var syge i forbindelse med deres seneste sygemelding. Det viser en ny interviewundersøgelse foretaget for DA af analyseinstituttet Megafon (se boks). Undersøgelsen giver for første gang et repræsentativt billede af det uforklarede korte sygefravær på de danske arbejdspladser. Resultatet er en del af DA s ArbejdsMarkedsRapport 2002, der udkommer senere i år. Sygemeldinger af én dags varighed udgør næsten halvdelen af alle sygemeldinger på landsplan. Ni ud af 10 er syge Ni ud af ti lønmodtagere i undersøgelsen angiver ikke overraskende sygdom som årsagen til deres seneste sygemelding af én enkelt dags varighed. Årsag til fravær uden grund Selvvurderet årsag til at være syg, pct. Dårligt arbejdsmiljø, 2 pct. Skulle ordne Sygt barn, 38 pct. vigtige ting, 8 pct. Havde brug for at slappe af, 17 pct. Fraværsundersøgelsen Interviewundersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøveanalyse blandt 2.500 personer over 18 år, som har været lønmodtagere inden for de seneste 12 måneder. 1.000 telefoninterview er blevet gennemført, og resultatet dækker hele landet. slappe af, eller at de havde vigtige ting, som skulle ordnes. En lille andel af lønmodtagerne begrunder fraværet med et dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø på jobbet. Den resterende del af fraværet - 50 pct. - er ifølge svarpersonerne begrundet i syge børn eller sygdom/dødsfald i den nærmeste familie. Der er imidlertid ikke nogen grund til at melde sig syg i forbindelse med barns første sygedag eller i forbindelse med alvorlig sygdom eller dødsfald i familien. Som følge af et EU-direktiv har alle lønmodtagere nemlig ret til frihed fra jobbet uden løn, når tvingende familiemæssige omstændigheder gør sig gældende. Derudover har flertallet af lønmodtagere ret til barns første sygedag, som derfor heller ikke er medregnet i sygefraværet. Sygdom eller dødsfald i familien, 12 pct. Ingen årsag, 23 pct. Note: Der er tale om 48 respondenter, der angiver, at de meldte sig syge uden egentlig at være det. Underopdelingen skal derfor tages med forbehold. Kilde: Megafon, 2002. Mere overraskende er det imidlertid, at godt 10 pct. af alle lønmodtagerne svarer, at de ikke var syge i forbindelse med deres seneste sygemelding. Ved sygemeldinger er der fx i sygedagpengeloven et krav om, at en person skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at melde sig syg. Ikke desto mindre svarer næsten halvdelen - 48 pct. - af de lønmodtagere, der havde meldt sig syge uden at være det, at de enten overhovedet ikke havde nogen grund til deres fravær, eller at de havde brug for at Afslappet indstilling til at melde sig syg En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet bekræfter, at nogle lønmodtagere har en meget afslappet indstilling til at sygemelde sig fra jobbet. 16 pct. af lønmodtagerne i undersøgelsen svarede fx at de ville melde sig syge for at holde fri, hvis deres børn havde fri dagen efter Kristi Himmelfartsdag, og de samtidig ikke havde travlt på jobbet. Andre 10 pct. ville melde sig syge på grund af tømmermænd, selv om de havde et vigtigt møde på jobbet. Undersøgelsen viser desuden, at indstillingen varierer for forskellige stillingstyper. Arbejdere ville således i højere grad end funktionærer melde sig syge i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag eller i tilfælde af tømmermænd. - anl
27. JUNI 2002 SIDE 4 Lønmodtagere i hovedstadsområdet har generelt mere sygefravær end i resten af landet. Københavnere melder sig mere syge Københavnere melder sig mere syge end lønmodtagere i resten af landet. Det korte sygefravær i hovedstadsområdet er over 30 pct. højere end i det øvrige Danmark. Det korte sygefravær er den del af sygefraværet, der afsluttes inden to uger. Det viser nye beregninger på baggrund af tal fra DA s FraværStatistik. Tallene siger ikke noget om årsagerne til københavnernes højere fravær. En del af forklaringen skal dog formentlig findes i, at hovedstadsområdet er mere socialt belastet end resten af Danmark, samt at københavnere og jyder har en forskellig tærskel for, hvornår de melder sige syge, vurderer forsker. Kvinder er mest fraværende Sygefraværets omfang varierer i høj grad efter, hvor i landet lønmodtagerne bor, samt efter deres køn og stillingstype. Uanset hvilken af de fire grupper i figuren man vælger at se på, er det korte sygefravær fx højere i hovedstadsregionen end alle andre dele af landet. Også når tallene renses for en række andre forhold, der kan påvirke sygefraværet, såsom alder, børn, brancher mv., er det korte sygefravær omkring 50 pct. højere i hovedstaden end i resten af landet. Sygefraværet er klart højest blandt kvindelige arbejdere i hovedstadsregionen. Og kvinders sygefravær er generelt højere end mænds. Sygefraværet blandt Store regionale skævheder i det korte sygefravær Fraværsdage pr. ansat, 2000. 10 Hovedstadsregionen 9 Øvrige Sjælland og Bornholm 8 Østjylland og Fyn 7 Vestjylland 6 5 4 3 2 1 0 Mandlige Kvindelige Mandlige funktionærer funktionærer arbejdere Note: Tallene i figuren er korrigerede for forhold som alder, børn, brancher mv. Kilde: DA s FraværsStatistik og StrukturStatistik, 2002. Kvindelige arbejdere Det korte sygefravær er markant højere i hovedstadsregionen end i resten af landet. Og tendensen slår igennem for både arbejdere og funktionærer. Kvindelige arbejdere i hovedstadsområdet havde det højeste antal fraværsdage i 2000. Sjællandsk syge At have sjællandsk syge er, ifølge Dansk synonymordbog 7. udgave fra Schultz, det samme som at skulke eller pjække. Ordbog over det danske sprog fra 1940 omtaler desuden den sjællandske syge som et spøgefuldt udtryk for dovenskab eller ugidelighed. kvindelige arbejdere i hovedstaden er fx omkring 50 pct. højere end blandt mandlige arbejdere i samme område (se figur). Tallene viser også, at funktionærer har noget mindre sygefravær end arbejdere, men også blandt funktionærerne genfinder man de geografiske og kønsmæssige forskelle. Kvindelige funktionærer i hovedstaden havde fx i gennemsnit omkring 50 pct. mere fravær end kvindelige funktionærer i Vestjylland. Fravær stiger nær Rådhuspladsen Forsker Martin Nielsen fra Arbejdsmiljøinstituttet er ikke overrasket over de regionale skævheder: Det er velkendt at sygefraværet er omvendt proportionalt med afstanden til Rådhuspladsen. Jo længere væk man kommer fra København, jo kortere vil sygefraværet typisk være, siger han. Når københavnerne er mere syge, hænger det ifølge Martin Nielsen blandt andet sammen med, at hovedstadsområdet er mere socialt belastet end resten af landet. Hovedstadsområdet har generelt flere personer med sociale problemer og problemer, der hænger sammen med alkoholmisbrug, rygning og lignende. Hvorvidt københavnerne også lider mere af sjællandsk syge (se boks) end det øvrige Danmark, tør Martin Nielsen ikke vurdere på denne baggrund. Jeg tror imidlertid, at man kan sige, at der er en betydelige forskel på tærsklen for, hvornår man lægger sig syg i henholdsvis København og i en lille jysk provinsby, siger han. - anl
27. JUNI 2002 SIDE 5 MOBILITET Ledige kvinder er så lidt mobile, at de ikke opfylder de lovpligtige krav. Det kan lade sig gøre, fordi myndighederne ikke samarbejder om sagerne, vurderer forsker. Ledige kvinder opfylder ikke mobilitetskrav Mange ledige kvinder er så lidt mobile både fagligt og geografisk, at de ikke lever op til de mobilitetskrav, de skal opfylde for at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, SFI, Ringe vilje til at være mobil, hvor 560 ledige kvinder i Sønderjyllands Amt er blevet interviewet. 65 pct. af de adspurgte kvinder i undersøgelsen ønsker ikke en daglig transporttid på over én time sammenlagt, selvom ledige skal acceptere mellem tre og fire timers daglig transporttid. Derudover ønsker næsten 75 pct. ikke at flytte, ligegyldig hvad de får tilbudt i forbindelse med et nyt job. Dertil kommer, at majoriteten af de interviewede kvinder kun ønsker at blive beskæftiget i én af de i alt 19 brancher, de kunne vælge mellem i undersøgelsen. Dette til trods for, at ledige efter tre måneders arbejdsløshed skal acceptere job inden for andre områder end deres eget. Meget lav jobsøgningsaktivitet Undersøgelsen konkluderer desuden, at kvinderne, ud over ikke at være specielt mobile, heller ikke søger særlig intensivt efter arbejde. 25 pct. af de adspurgte har slet ikke taget initiativ til at finde arbejde inden for den sidste måned. Kun lidt over 30 pct. af de adspurgte kvinder vurderer, at aktiveringstilbud kan forbedre deres beskæftigelsessituation. Især ældre ufaglærte med en partner på permanent offentlig forsørgelse har ringe tiltro til, at uddannelse kan hjælpe dem til at komme i job, mens unge højtuddannede, som deltager eller har deltaget i aktiveringskurser, mener, at det øger deres muligheder for at få et nyt job. Undersøgelsen viser samtidig, at højtuddannede kvinder er væsentligt mere mobile end lavtuddannede. Manglende samarbejde Forskningsassistent fra SFI, Cecilie Lovpligtige mobilitetskrav Ifølge Bekendtgørelse om rådighed, 6, skal ledige kunne formidles passende arbejde, hvilket omfatter arbejde inden for den lediges eget område, med fuld sædvanlig arbejdstid. Ifølge 7 skal ledige efter tre måneder også kunne formidles rimeligt arbejde, hvilket omfatter alt arbejde uden for den lediges arbejdsområde, som den ledige kan varetage. Ifølge 8 skal ledige acceptere arbejde med en sammenlagt transporttid på tre timer og i særlige situationer fire timer. Dohlman, der har været med til at udarbejde undersøgelsen, vurderer, at kvindernes begrænsede mobilitet skyldes kvindernes økonomiske overvejelser og personlige værdier, og at de forskellige arbejdsmarkedsaktører som fx AF, kommunerne og andre ikke samarbejder med hinanden. Det er mit indtryk, at kvindernes incitamenter er meget små, og derfor er det nemt at komme med undskyldninger for at undgå eksempelvis en lang transporttid til arbejdet. Og det kan skyldes, at de forskellige myndigheder ofte ikke kender sagerne til bunds. Samtidig er myndighederne ikke gode nok til at oplyse om pligter i forbindelse med mobilitet. Derfor er kvinderne ofte slet ikke klar over de krav, de skal opfylde for at modtage understøttelse, siger hun. Ledige kunne være mere mobile Søren Nielsen, regionschef i AF-Sønderjylland, er enig i, at ledige kunne være mere mobile i Sønderjylland. Han mener dog, at AF som udgangspunkt altid informerer ledige om deres pligter i forbindelse med faglig og geografisk mobilitet. Hvis ledige skal flytte sig efter job, skal vi have skabt et bedre samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Søren Nielsen peger desuden på, at AF allerede er gået i gang med et mønsterbrydningsprojekt, der skal få ledige til se jobmuligheder i andre erhverv eller regioner end deres eget. -lil
27. JUNI 2002 SIDE 6 FLASKEHALSE Private virksomheder mangler folk til 4.800 ledige job til ufaglærte, viser ny undersøgelse. 4.800 ufaglærte job er ubesatte De private virksomheder mangler godt 4.800 medarbejdere til ledige ufaglærte job. Manglen er størst for chauffører og butiksassistenter i hovedstadsområdet, hvor 3.000 af de godt 4.800 ledige job til ufaglærte findes. Det fremgår af en ny undersøgelse om flaskehalse på det danske arbejdsmarked i 2001, der er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Flaskehalsundersøgelsen er den hidtil største af sin slags og omfatter 10.600 private virksomheder og ca. 4.700 offentlige. - samtidig 130.000 arbejdsløse Men hvordan kan man mangle ufaglært arbejdskraft, når Danmark samtidig har 126.674 ledige (nov. 2001)? Ifølge rådighedsreglerne - der er afgørende for, om man har ret til dagpenge - skal man som ledig være parat til at tage ledige job, også uden for ens tidligere arbejdsfelt, når ledigheden har varet mere end tre måneder. I den forbindelse har ledige også pligt til at tage imod kurser, der kan give fx ufaglærte bestemte kvalifikationer, der kræves i et ledigt job. Samtidig er der krav om, at man selv skal være aktivt jobsøgende - og at man skal acceptere en daglig rejsetid på op til tre timer (og fire timer, hvis det er et flaskehalsområde). Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at mange ledige efter eget udsagn ikke 4.800 ledige job til ufaglærte og 126.674 ledige Mangel på ufaglærte og gennemsnitligt antal ledige i november 2001. Mangel på ufaglærte Gennemsnitligt antal ledige Hovedstaden Øerne Jylland 3.044 660 1.096 36.835 29.125 60.714 I alt 4.800 126.674 Note: Hovedstaden omfatter Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og hele Storkøbenhavn. Først efter tre måneder, har ledige pligt til at tage arbejde uden for deres eget felt, hvilket medfører, at det ikke er alle de ledige i november 2001, der kan påtage sig det ledige ufaglærte arbejde. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2001 og Danmarks Statistik. I november 2001 var der 4.800 ubesatte job til ufaglærte og 126.674 arbejdsløse, hvoraf nogen også har været ledige mere end tre måneder. lever op til alle disse krav. Blandt andet svarer 30 pct., at de ikke søger arbejde, ikke ønsker arbejde og ikke kan tiltræde et arbejde inden for to uger. En ufaglært er ikke bare en ufaglært Fuldmægtig Anne-Marie Sørensen fra AF i Frederiksborg Amt mener, at en forklaring på de ubesatte ufaglærte stillinger er, at den type ufaglærte, der konkret efterspørges i Frederiksborg Amt, forudsættes at have visse kvalifikationer i form af eksempelvis AMU-kurser, relativt høje karakterer, kendskab til edb osv. Der er derfor, mener hun, et mismatch mellem de ledige ufaglærte og den gruppe, som virksomhederne efterspørger. Hvad betyder mangel på arbejdskraft? Rapporten fra COWI peger på, at konsekvensen af flaskehalse ofte er lønpres og tab af produktion. Konkret har 28 pct. af de virksomheder, der uden held har søgt arbejdskraft, måttet opgive at løse opgaver eller igangsætte nye initiativer på grund af mangel på arbejdskraft, viser undersøgelsen. De resterende virksomheder har søgt at løse problemet ved for eksempel at ansætte arbejdskraft med andre kvalifikationer, ved at øge arbejdstiden eller gennem andre former for fleksibilitet. De private virksomheder udtrykker ifølge rapporten relativt stor villighed til at påtage sig et ansvar for at løse problemer med mangel på arbejdskraft. Knap 50 pct. bruger AF Ifølge COWI er det knap halvdelen af de private virksomheder, der forgæves har søgt arbejdskraft, der har henvendt sig til AF for at få løst rekrutteringsproblemet. Regionschef i AF-Storkøbenhavn, Birger Stein Christensen, mener, at rapportens opgørelse af antallet af ledige job til ufaglærte er stærkt overvurderet i rapporten, men lover, at virksomhederne bare kan annoncere igennem AF, så skal der nok kunne findes nogen, der kan besætte jobbet. -lil
27. JUNI 2002 SIDE 7 NOTA BENE Fortsat faldende ledighed forventes De regionale arbejdsmarkedsråd forventer fortsat faldende ledighed og høj beskæftigelse, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsrådene forventer, at i gennemsnit 151.300 personer vil være ledige i 1. kvartal 2003. Sammenlignet med samme kvartal i 2002 svarer det til et fald på 4.000 personer eller 2,6 pct. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen er generelt positive på både kort og langt sigt. Færrest selvstændige kvinder i DK Der er en mindre andel selvstændigt erhversdrivende kvinder i Danmark end i noget andet land i EU, viser nye tal fra Eurostat. I 2000 var kun 3,6 pct. af kvinderne i industrisektoren og servicesektoren selvstændige. Det tilsvarende tal for EU er 7,9 pct. De danske mænd ligger også under EU-gennemsnittet, idet 9,7 pct. af de danske mænd er selvstændige i industrisektoren og servicesektoren, mens det tilsvarende tal for EU er 15,8 pct. EU-borgerne klager som aldrig før Borgerne i EU er for alvor begyndt at klage, og EU s ombudsmand har modtaget flere klager fra EU-borgerne i 2001 end nogensinde tidligere. Den europæiske ombudsmand Jacob Söderman mener ikke, at forklaringen er, at folk er mere utilfredse med EU. Snarere mener han, at forklaringen er, at flere er har opdaget ombudsmandens tilstedeværelse og funktion og dermed er klar over, hvor en eventuel klage kan sendes hen, siger han til Nyhedsbrevet Europa. 14.600 tilkendelser af førtidspension Der blev i 2001 tilkendt knap 14.600 førtidspensioner, og det svarer til en stigning på 7 pct., viser nye tal fra Den Sociale Ankestyrelse. Statistikken viser også, at en stigende andel af ansøgerne får tilkendt højeste eller mellemste førtidspension. Selvom antallet af tilkendelser er steget i flere år, er der dog endnu langt op til niveauet i 1992, hvor godt 27.800 fik tilkendt førtidspension. Forskelsbeløb på under 1.000 kr. 250.000 personer har under 1.000 kr. ekstra om måneden ved at arbejde frem for at være passivt forsørgede. Det viser en ny publikation fra Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter. Finansministeriet konkluderer blandt andet, at især personer, der er gift med en kontanthjælpsmodtager, har meget små incitamenter til at komme i beskæftigelse, og at en fjerdedel af de beskæftigede, der havde beskedne incitamenter i 1994, fortsat var i denne situation i 1999. - lil