Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er, at de eksisterer under den samme lovgivning og er tilskudsberettigede efter helt samme regler som friskolerne. Valget er faldet på Klostermarksskolen i Ålborg, bl.a. fordi skolelederen der har særlige forudsætninger for at beskrive forskelle og ligheder mellem skolerne. Lars Peter Nitschke har nu været skoleleder ved Klostermarksskolen i ni måneder. Han tiltrådte 1. januar 2008 efter næsten 14 år som skoleleder ved Skørbæk-Ejdrup Friskole. Tidligere, fra 1991 til 1994, var han skoleleder ved Veggerby Friskole. Da han begyndte på Veggerby Friskole var elevtallet 16, på Skørbæk-Ejdrup steg det i hans tid fra 116 til 184. På Klostermarksskolen i Ålborg er elevtallet 530. I forbindelse med jobskiftet forlod Lars Peter Nitschke posten som næstformand i Dansk Friskoleforening. Lars Peter Nitschke indleder samtalen med at sige, at det er afgørende for en forståelse af skolernes særpræg at kende deres forskellige historie. Derfor ridses den historiske baggrund for privatskolen Klostermarksskolen og Skørbæk-Ejdrup Friskole kort op. Klostermarksskolen Klostermarksskolen er fra 1871 og er oprindelig oprettet som forberedelsesskole til Katedralskolen (gymnasie). En ændring af gymnasieloven betød, at eleverne fra folkeskolen ikke længere kunne optages på gymnasiet. Derfor oprettede to af Katedralskolens lærere en Skole, hvis Underviisning vil blive saaledes indrettet, at Eleverne fra den kunne gaae over i Latin- og Realskoler efter Nedlæggelsen af disses to laveste Classer. Skolens første leder var lærer på Katedralskolen og senere også rektor samme sted. Skolens formål var at forberede eleverne til Katedralskolen efter 5. klasse. Først i 1917 fik forberedelsesskolen sin egen leder og blev frigjort fra Katedralskolen. I 1924 skiftede Forberedelsesskolen til Aalborg Katedralskole navn til Klostermarksskolen. Skørbæk-Ejdrup Friskole Skørbæk-Ejdrup Friskole er opstået på landet, hvor der var en lang tradition for at ville fastholde en lokal skole. Da sognerådet vedtog at nedlægge skolerne i Skørbæk og Ejdrup, blev Ejdrup Friskole dannet, men skolestriden satte i lang tid skel i befolkningen. Friskolen blev kaldt protestskole. Det er den ikke længere, men en aktiv medspiller i lokalsamfundet. CC Klostermarksskolen på Dronning Christines Vej i Ålborg. Børnene fra børnehaveklasse til 2. har deres eget bygningskompleks med tilhørende legeplasds. De smås legeplads.
Ligheden er større end forskellene mellem de forskellige frie skoler Friskolebladet har spurgt Lars Peter Nitschke om forskelle, ligheder og fordomme mellem friskole og privatskole med udgangspunkt i hans erfaringer. - Skolernes forskellige historie giver selvfølgelig forskellige indsatsområder og forklarer også mange af forskellene. - Klostermarksskolen er en faglig skole. Det er skolens profil, og hvis eleverne f.eks. vælger at tage 10. klasse her, så er det anderledes end i alternative kommunale 10. klassestilbud og f.eks nogle efterskoler, som aktivt har valgt en anden profil. Vi er en boglig skole, og det skal eleverne vide og være indstillet på. - 10. klasse må ikke blive et år, hvor tiden blot skal gå, men et nødvendigt år til afklaring og til at modnes menneskeligt og fagligt. Det kan gøres på mange måder. Vi har vores måde, det fortæller vi eleverne, og så må de forholde sig til det. De har krav på at vide, hvad vi tilbyder, så de evt kan vælge noget andet. - Skolens historie er, at det her er en boglig skole, og det er vores profil sammen med fællesskabet, som handler om, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Andre frie skoler har en anden profil. Men det er netop pointen! Man skal have lov til at lave den skole, man gerne vil, den, man brænder for. Det er hele idéen i frie skoler. Det gør man også her. Det fælles for de frie skoler er, at man har lov til at drive skole, som man gerne vil, det være sig Rudolf Steiner-skoler eller muslimske skoler, og jeg er varm fortaler for, at de muslimske friskoler skal have lov at være der inden for de overordnede rammer, som vi alle skal fungere under. Hvordan er det at være leder på en så stor skole? - For friskolefolk kan Klostermarksskolen forekomme stor, men alligevel er det, som forældrene fremhæver som positivt, at skolen er overskuelig og med klar holdning. I forhold til folkeskolerne er en skole med 530 elever, som Klostermarksskolen har, ikke nogen stor skole, skønt den er det sammenlignet med friskolerne, hvor den største (Odense Friskole) har 488. - Ligheden mellem Skørbæk-Ejdrup Friskole og Klostermarksskolen er imidlertid, at de begge har nærværende lærere, styr på tingene og opmærksomhed på, om Indhegnet boldbane med kunstgræs. Børn fra børnekaveklassen i gang med sprog- og bevægelsesaktivitet. Bagefter var det tid til gensidig massage. 369
eleverne er der til tiden. De oplevelser, som får forældre til at overveje at skifte til denne skole fra en rigtig stor folkeskole, er som oftest oplevelsen af, at skolen er et stort og upersonligt system, som er drevet af andre hensyn end først og fremmest at samarbejde med forældrene. Ligheden mellem de frie skoler er større end forskellene mellem dem på tværs af skoleformer og størrelse. Forestillingerne om de andre frie skoler er præget af fordomme begge veje. Privatskoleforældre opfatter friskolelærere som lidt langhårede, hvilket jeg mærkede, da jeg som friskoleleder søgte skolelederstillingen på Klostermarksskolen, som er en privatskole. 370 Hvad mener du med styr på tingene? - At have styr på tingene er ikke et "lov og ordenstatement, men et spørgsmål om at vide, hvad man vil. Det er der også mange i folkeskolen, der gør, men forskellen er, at en friskole eller privatskole ikke kan overleve, hvis der ikke sidder nogen, der vil noget med skolen. Det kan en folkeskole godt. Styr på tingene handler om holdninger, skoleholdninger. Er skolelederrollen anderledes her end på Skørbæk- Ejdrup? - Funktionerne er anderledes, fordi skolen er så meget større. Der er arbejde, som jeg tidligere lavede, som jeg ikke laver nu. Jeg har f.eks. ingen skemalagt undervisning. Forældrene forventer, at jeg står inde for det, som skolen er, og står til rådighed for at forklare og fortolke skolens holdning. Lærerne har også mere udtalte forventninger til mig som leder, når det gælder om at formidle god kontakt til forældrene. Det er nok udtryk for, at skolen er en byskole, udtryk for den bykultur, som er familiernes hverdag. Kommer eleverne for sent, kommer de op til mig og siger det. Går det for sig tre gange på 14 dage, aftaler vi, at vedkommende i en uge skal komme ind og sige god morgen til mig. Hvis det ikke lykkes, og det har jeg ikke været ude for endnu, så ringer jeg til forældrene og siger, at I altså er nødt til at gøre noget ved det. - Jeg talte med en lærer fra en folkeskole, som fortalte, at de overhovedet ikke kunne forvente, at undervisningen gik i gang før en halv time efter normal mødetid, for da var de sidste først ankommet og det var der ingen, der havde nogen løsning på. Skete det her hos os, ville jeg straks gribe ind og ikke overlade det til den enkelte lærer. Du overtager hurtigere opgaven fra en lærer, end det er normalt for en leder på en friskole? - Da jeg startede som leder på privatskolen, tænkte jeg først, at disse elever, der skulle sige god morgen, når de kom for sent, var noget, der kunne moderniseres, men Computerrum og bibliotek. Matematik med 5.b. Projektfremlæggelse med PowerPoint i 7.b..
der er ingen af eleverne, der har det dårligt med det. - Det er i virkeligheden udtryk for omsorg. Som en gammel lærer sagde: Vi gør alle ting med udgangspunkt i omsorg. Det betyder at afstemme forventninger begge veje. At have styr på tingene handler om at have styr på forventningerne. På nogle skoler opfattes enhver grænsesætning som et indgreb mod børnene, men vi opfatter det her som et led i en personlig udvikling, og det gør vi klart rede for, når vi har samtale med kommende elever og deres forældre. Valget er alvorligt, og de store elever skal selv vælge det og ikke vælge det, fordi ens mor gerne vil have én ind på skolen. Eleverne behøver ikke elske at lave lektier, men de skal grundlæggende have en positiv indgang til tingene og til skolens mål. - Jeg tror grundlæggende ikke på, man kan lave en skole, der kan rumme det hele. Er det et mål, at vi alle kører rundt i de samme biler og går i det samme tøj? Jeg synes, det er ærgerligt for de mange, som ikke kan komme ind på Klostermarksskolen, fordi der ikke er plads. Vores og andre frie skolers ventelister er udtryk for, at forældre ønsker en skole, der vil noget særligt. De forældre, som vil noget med deres skolevalg og vil noget andet end folkeskolen, de har desværre ikke ret mange muligheder. Hvad betyder forskellen på land og by? - Skørbæk-Ejdrup Friskole havde 98% af lokalområdets børn. Den her er både lidt lokalskole, men nok så meget et valg p.g.a. af sin anderledes profil. - Vi har 368 familier, så vi kan aldrig samles alle på en gang. Men alle klasser har et forældreråd, og rådene samles ind imellem. Vi kan ikke engang samle alle eleverne på en gang. På en mindre friskole kan man hurtigere komme i kontakt med alle f.eks. til morgensang, mens vejen er noget længere her. Den foregår bl.a. gennem et ugebrev på hjemmesiden, når der skal meddelelser ud til alle forældrene. En gang om året holder vi en skolefest, hvor der kommer 1.400 mennesker. Du synes ikke, at skiftet fra friskole til privatskole er en dramatisk kolbøtte i dit liv? - Nej. Det, jeg synes er interessant, er at arbejde sammen med forældre, der har en mening om, hvad de vil. Det var et langt større skift, da jeg i 1991 skiftede fra et job som konsulent til skoleleder ved Veggerby Friskole med 16 elever. - For mig har det siden været én lang linie, der hænger sammen. Ledelsesmæssigt har det først og fremmest været en praktisk udfordring at binde an med lederskabet af en så stor skole. Men linien har været den samme: at skabe skole for forældre, som har en mening med at sende børnene i skole. Claudi Clausen En forstyrrelse er velkommen. 5.b. Pigerne demonstrerer, hvor svære opgaverne er. Der studeres i gangen. 371
Personale Ud over skolelederen har Klostermarksskolen en viceskoleleder, en sekretær, en regnskabsfører og en itansvarlig. Der er 40 lærere, to pedeller og omkring 14 pædagoger af forskellig slags. De sidste tager sig af SFO en, Myretuen, men indgår også i indskolingen d.v.s. børnehaveklassen til 2. klasse, som holder til i en nyere bygning (fra 2001) for sig selv. Indskolingen Første år i indskolingen, i børnehaveklassen, holder de 44 børn til i et afsnit for sig selv. Der er tre lærere tilknyttet gruppen, som ofte deles op i mindre hold omkring et tema. Der arbejdes løbende med dansk og matematik. De to 1. og 2. klasser arbejder ofte sammen årgangsvis, så når de begynder i 3.a og 3.b, kender de hinanden. Klasser Klassetrinnene går fra børnehaveklasse til 10. Fra børnehaveklasse til 6. er der to spor, i 7., 8. og 9. tre spor, og to spor i 10. klasse. Klassekvotienten er 22 elever fra børnehaveklasse til 6., og fra 7. til 10. klasse er den 20. Ekskursioner 1., 2., 3., 4., 5. og 7. klasse kommer på en todages hyttetur, mens 6. og 8. klasse kommer på lejrskole i en uge. 9. klasserne kommer på en uges sprogrejse til enten Tyskland eller Frankrig. Der er tradition for, at eleverne op til sommerferien i indskolingen (0. - 2. klasse) har en endags udflugt til Lundby Krat, og 3. - 7. klasse kommer i Fårup Sommerland. På grund af størrelsen kan skolen ikke arrangere fællesture, som man kender det fra mange friskoler. Arbejdsomme piger i 5.a.. Volleyball i de stores skolegård. Klostermarksskolen i Ålborg er tilsluttet Danmarks Privatskoleforening, som er den absolut største skoleforening i Frie Skolers Fællesråd. Foreningen har fra januar 2009 udmeldt sig af fællesrådet for at kunne profilere sig bedre og søge nye samarbejdsformer med de andre frie skolers foreninger. Danmarks Privatskoleforening har det højeste antal elever 42.000 (incl. 7.631 elever fra katolske skoler; se Friskolebladet nr. 13); Dansk Friskoleforening har ca. 31.000 elever. Til gengæld har Dansk Friskoleforening det største antal skoler, men de er gennemsnitligt mindre end privatskolerne. Næste gang vil Friskolebladet besøge en katolsk grundskole. Og balancegang i de smås. 372